Dato for udgivelse
21 Dec 2009 14:03
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
15 Dec 2009 13:11
SKM-nummer
SKM2009.805.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-161477
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber + Personlig indkomst + Fradrag og afskrivninger
Emneord
Multimediebeskatning, mobiltelefon, kontrol, vagttelefon
Resumé

Skatterådet kan bekræfte, at spørgers montører, serviceteknikere og indreguleringsteknikere ikke skal beskattes af multimedieskatten på 3.000 kr. fra indkomståret 2010, såfremt spørger fører kontrol med, at mobiltelefonen ikke bruges privat, da arbejdstagerne underskriver en tro og loveerklæring om, at mobiltelefonen ikke må benyttes privat.

Skatterådet henviser til sagsfremstilling og begrundelse, herunder SKATs vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere om multimediebeskatning, for så vidt angår spørgsmålet vedrørende arbejdsgivers kontrol af, at en mobil vagttelefon udelukkende benyttes erhvervsmæssigt.

Skatterådet kan ikke bekræfte, at enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde/barns sygdom kan foretages fra en mobil vagttelefon, uden der sker multimediebeskatning.

Hjemmel
Ligningsloven § 16
Reference(r)
Ligningsloven § 16
Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2 A.B.1.9

Spørgsmål

  1. Er SKAT enig i, at selskabets montører, serviceteknikere og indreguleringsteknikere ikke skal beskattes af multimedieskatten på 3.000 kr. fra indkomståret 2010?
  2. Er SKAT enig i, at den anførte kontrol af at mobiltelefonerne ikke anvendes til private samtaler, kan ske stikprøvevis?
  3. Er SKAT enig i, at enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde/barns sygdom kan accepteres?

Svar

  1. Ja, såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobiltelefonen ikke bruges privat.
  2. Se sagsfremstillingen og begrundelsen.
  3. Nej.

Beskrivelse af de faktiske forhold

Spørgers serviceafdeling står til rådighed hele året og hele dagen.

Spørger har 80 medarbejdere med skiftende arbejdssteder.

Spørger har 3 typer medarbejdergrupper udover det administrative personale. Disse er:

  • Montører/teknikere, der installerer og foretager de tekniske operationer på anlæggene.
  • Indreguleringsteknikere, der foretager efterkontrol af de installerede anlæg inden anlæggene færdigmeldes overfor kunden.
  • Serviceteknikere, der fortager service på (tilser) kundernes anlæg.

Kendetegnende for alle tre grupper af medarbejdere er, at de har mobiltelefon til rådighed for erhvervsmæssige samtaler.

Alle tre grupper arbejder med udgangspunkt fra hjemmet, idet de har skiftende arbejdssteder og kun i begrænset omfang er på kontoret. Dog har indreguleringsteknikere et større behov for at være på kontoret for at udarbejde rapporter på baggrund af de foretagne gennemgange af det udførte entreprisearbejde. Indreguleringsteknikere påbegynder som udgangspunkt dagen med at møde på en arbejdsplads og vil, hvis det er nødvendigt, i løbet af dagen komme på kontoret for at udarbejde rapport på de foretagne kontroller.

Alle arbejdsgrupperne kører i specialindrettede varebiler, da det er en nødvendighed for det arbejde, de udfører, at have værktøj i bilen.

Da medarbejderne har skiftende arbejdssteder, er det nødvendigt, at virksomheden kan komme i kontakt med medarbejderne, og modsat at medarbejderne kan komme i kontakt med virksomheden vedrørende de arbejdsopgaver, som medarbejderne udfører.

Da alle tre medarbejdergrupper kører med udgangspunkt i hjemmet til den skiftende arbejdsplads og modsat, vil telefonen også være på medarbejderens bopæl efter arbejdstid.

Medarbejderne har skrevet under på, at mobiltelefonerne ikke må benyttes privat.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Ad spørgsmål 1:

I det medarbejdere med skiftende arbejdssteder kan sidestilles med personer, der har tilkaldevagt, det er en nødvendighed at have en mobiltelefon, idet medarbejderne ikke starter/slutter på spørgers adresse, vil formodningen om privat benyttelse, efter vores opfattelse, ikke finde anvendelse på sådanne medarbejdere med skiftende arbejdssteder.

I modsat fald vil multimediebeskatningen betyde, at alle håndværkere vil blive omfattet af multimedieskatten, hvorfor lovgivningen skulle have været udformet som en klar beskatning og ikke kun en beskatning af rådigheden over private telefonsamtaler.

Skatteministeren henviser også i forbindelse med lovforslaget til rådighedsbegrebet omkring fri bil. Det skal i den forbindelse nævnes, at en sælger med salgsopsøgende arbejde heller ikke automatisk har fri bil til rådighed, hvis der ikke køres privat i bilen, og der er indgået aftale mellem arbejdsgiver og medarbejder om, at der ikke må køres privat i bilen.

Ad spørgsmål 2:

Det vil have store konsekvenser og betydelig arbejdsbyrde, hvis spørger skal kontrollere de kvartalsvise udskrifter for hver enkelt medarbejder for en vurdering af, om medarbejderen har foretaget private opkald. Hertil kommer, at det må forventes, at den øgede efterspørgsel på udskrifter vil øge udgifterne til telefonselskaberne for modtagelse af sådanne udskrifter.

Hvis det havde været hensigten, at der skulle være en total kontrol modsat en sandsynlighedskontrol, burde det også fremgå af lovgivningen. På baggrund heraf er det vores vurdering, at den foretagne kontrol kan ske stikprøvevis af 10-15 % af medarbejderne for et helt kvartal.

Skatteministeren har i forbindelse med rådighedsbeskatningen henvist til reglerne for fri bil. I forbindelse med indførsel af de standardiserede regler for fri bil beskatning i 1993 (lov nr. 483 af 30.06.1993) spørgsmål 38 vedrørende blandt andet virksomhedens kontrol, hvoraf fremgår: " Dernæst må det kræves, at arbejdsgiveren håndhæver aftalen, det vil bl.a. sige, at arbejdsgiveren ikke afholder udgifter ved den ansattes private kørsel i firmabil."

I Ligningsvejledningen 2009 afsnit A.B.1.9.2 fremgår således: "Arbejdsgiveren har en pligt til at sikre, at aftalen overholdes. Arbejdsgiveren må således påse, at fx udgifter til benzin og service svarer til omfanget af den erhvervsmæssige kørsel."

Dette kan forstås som en sandsynliggørelse af omfanget. En total kontrol ville betyde, at der er krav om at føre kørebog.

Ad spørgsmål 3:

Det er ikke nærmere præciseret, hvad der menes med, at den hidtige praksis for enkeltstående opkald ikke er videreført. I ligningsvejledningens afsnit A.B.1.9.4 henvises der til TfS 1996, 239 vedrørende denne praksis. Det fremgår af denne meddelelse, at det kunne sidestilles med erhvervsmæssige opkald, at der blev foretaget enkeltstående opkald til familien, f.eks. i forbindelse med, at medarbejderen var forsinket i sin hjemkomst fra en rejse. Det betyder, at SKAT i TfS 1996. 236 definerer sådanne nødvendige opkald, som en følge af udførelsen af arbejdet, som erhvervsmæssige opkald. Det, at der indføres ny lovgivning om selve beskatningen af privat brug af mobiltelefon, ændrer vel ikke på definitionen på et erhvervsmæssigt opkald.

På baggrund heraf, sammenholdt med lovbemærkningen, er det vores opfattelse, at bemærkningerne om enkeltstående opkald på grund af børns sygdom i løbet af dagen eller som følge af overarbejde stadig accepteres, således der ikke sker beskatning. Alt andet ville betyde, at medarbejdere på kontoret stilles bedre end medarbejdere i "marken".

Konklusion:

På baggrund af ovenstående, mener vi, at spørgsmålene kan besvares således:

  1. Ja, selskabets montører, serviceteknikere og indreguleringsteknikere har et erhvervsmæssigt behov for brugen af mobiltelefoner, hvorfor der ikke skal ske multimediebeskatning.
  2. Ja, det muligt at foretage en stikprøvevis kontrol reglernes overholdelse for spørgers medarbejdere.
  3. Ja, enkeltstående opkald i forbindelse med beordret overarbejde kan accepteres.

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervssfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfang, den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget ved lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed for en ansat af en eller flere arbejdsgivere mv., som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Retspraksis:

SKM2009.680.SR:

Skatterådet kunne bl. a. bekræfte, at den private rådighed over en mobiltelefon kunne afkræftes, hvis medarbejderen tager den med hjem og kun anvender den til erhvervsmæssigt brug, da betingelserne for at afkræfte privat rådighed i sagen er opfyldt.

Tfs 1996, 239:

TSS1996.99/96-412-00397

TfS 1996, 239

Fri telefon

 En af arbejdsgiveren betalt telefon til privat benyttelse uden for arbejdsstedet er et skattepligtigt personalegode, jf. statsskattelovens § 4, jf. ligningslovens § 16. Den ansatte beskattes af det sparede privatforbrug ved ikke selv at afholde udgiften til telefon. Værdien, der for 1996 er sat til 3.000 kr., anvendes uanset telefonens art.

Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 19. marts 1996, j.nr. 99/96-412-00397

Told- og Skattestyrelsen er blevet spurgt, om en ansats enkeltstående opkald fra arbejdsgiverens mobiltelefon til hjemmet kan sidestilles med en tilsvarende brug af telefon i arbejdsgiverens virksomhed, hvor der ikke sker beskatning. Spørgsmålet går konkret på, om det vil udløse beskatning af fri telefon, hvis den ansatte på vej hjem fra en rejse for sin arbejdsgiver anvender mobiltelefonen til at meddele familien, at hjemkomsten er forsinket.

Det er her Told- og Skattestyrelsens opfattelse, at enkeltstående, kortvarige opkald af ovennævnte karakter fra arbejdsgiverens mobiltelefon ikke vil udløse beskatning af fri telefon, idet en sådan brug må antages at være direkte afledet/nødvendiggjort af dét at være på rejse for arbejdsgiveren.

Den skitserede brug af telefonen er i sådanne situationer at sammenligne med den brug af arbejdsgiverens telefon, der finder sted på arbejdspladsen.

Det bemærkes, at det netop anførte finder anvendelse på såvel privatansattes som offentligt ansattes brug af arbejdsgiverens mobiltelefon, herunder også telefon installeret i firmabil.

Brugen af arbejdsgiverens mobiltelefon uden skattemæssige konsekvenser for den ansatte kan efter Styrelsens opfattelse ikke alene indskrænkes til ovennævnte situation.

Er den ansatte som følge af arbejdet blevet pålagt af arbejdsgiveren at medtage en mobiltelefon uden for arbejdsstedet, fordi arbejdet (eksempelvis tilkaldevagt) nødvendiggør brug af en sådan, vil en sporadisk brug af mobiltelefonen til opkald til hjemmet heller ikke udløse beskatning af fri telefon. På samme måde som ovenfor antages den sporadiske brug at være afledet af den pågældendes arbejde.

Styrelsen skal dog understrege kravet om, at arbejdet nødvendiggør brug af mobiltelefon, og at benyttelsen er enkeltstående og kortvarig. Det afgørende er, at den ansatte ikke anvender mobiltelefonen på en sådan måde, at den faktisk erstatter en egen telefon, men alene anvendes i tæt tilknytning til den ansattes arbejde. Det påhviler i denne forbindelse arbejdsgiveren at føre kontrol hermed - bl.a. via telefonregningen.

SKATs begrundelse.

Spørgsmål 1.

Er SKAT enig i, at selskabets montører, serviceteknikere og indreguleringsteknikere ikke skal beskattes af multimedieskatten på 3.000 kr. fra indkomståret 2010?

Det fremgår af L 199, Forslag til lov om ændring af ligningsloven og andre love:

"I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Denne formodning kan kun vanskeligt afkræftes og kun ved meget sikre beviser for, at telefonen eller computeren kun er brugt erhvervsmæssigt".

(...) "Formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen i de tilfælde, hvor brugen af telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet (tilkaldevagt), og der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt, og telefonen rent faktisk udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiverne fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke. Det vil sige, at hvis arbejdstageren foretager private opkald fra telefonen, vil vedkommende blive anset for at have telefon til rådighed for privat brug. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er blandt andet, at for en telefon er det muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt - dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang."

Såfremt medarbejderen tager mobiltelefonen med hjem på bopælen, er der en formodning for, at der er privat rådighed over den.

Skatterådet anførte i SKM2009.680.SR:

"Vedrørende en mobiltelefon er der således mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

  • Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
  • Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
  • Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
  • Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt."

Spørger har oplyst, at det er en nødvendighed, at de ansatte tager mobiltelefonen med hjem, da virksomheden skal kunne komme i kontakt med dem, og de ansatte skal kunne kontakte virksomheden vedrørende deres arbejdsopgaver. Dette bunder i, at alle medarbejderne arbejder med udgangspunkt i hjemmet, har skiftende arbejdssteder og kun i begrænset omfang er på kontoret.

Medarbejderne skriver under på, at mobiltelefonen ikke må bruges privat. SKAT forudsætter, at der er tale om en tro- og loveerklæring.

Da det er nødvendigt for at kunne udføre arbejdet, at de ansatte tager mobiltelefonen med hjem, samt de har underskrevet en tro- og loveerklæring, finder SKAT, at selskabets montører, serviceteknikere og indreguleringsteknikere ikke skal beskattes af multimedieskatten på 3.000 kr. fra indkomståret 2010, såfremt selskabet fører kontrol med, at mobiltelefonerne faktisk ikke benyttes privat.

SKAT kan for god ordens skyld oplyse, at Skatterådet anførte følgende i SKM2009.680.SR om tjenesterejser:

"Såfremt der er tale om, at medarbejderen har et arbejdsbetinget behov for at få stillet PC'en til rådighed på en tjenesterejse, og PC'en kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og medarbejderen ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere PC'en på arbejdspladsen, så kan formodningen afkræftes, jf. L 199:

"Et andet eksempel på tilfælde, hvor formodningen for privat rådighed over et multimedie kan afkræftes, selvom det tages med hjem på bopælen, kan nævnes den situation, hvor en person er på tjenesterejse og har et arbejdsbetinget behov for at få stillet et eller flere multimedier til rådighed, som kun må anvendes erhvervsmæssigt og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og hvor vedkommende ikke uden unødigt besvær har mulighed for at aflevere multimediet på arbejdspladsen."

Det er således bl.a. en betingelse for, at man kan afkræfte formodningen for privat rådighed, at vedkommende ikke uden unødigt besvær kan enten hente multimediet på arbejdspladsen inden afrejsen eller aflevere det igen på arbejdspladsen.

Forarbejderne omtaler ikke, hvornår der nærmere foreligger en sådan situation, ligesom der ikke findes afgørelser på spørgsmålet.

Det må imidlertid afhænge af en konkret vurdering i den enkelte situation, hvorvidt betingelsen om, at multimediet ikke kan afleveres på arbejdspladsen uden unødigt besvær, er opfyldt. Der kan efter SKATs opfattelse bl.a. lægges vægt på tidspunkt for afrejse eller hjemkomst, rejsens længde, arbejdstidens længde, det benyttede transportmiddel til at aflevere multimediet på arbejdspladsen, den yderligere afstand, der skal tilbagelægges, den yderligere tid der skal benyttes, økonomiske faktorer og andre praktiske forhold.

I skattemæssig sammenhæng er definitionen på en tjenesterejse, når en arbejdsgiver midlertidigt udsender medarbejderen til et andet arbejdssted end lønmodtagerens sædvanlige arbejdsplads.

Når en arbejdstager ikke har en sædvanlig arbejdsplads, men hele tiden arbejder på skiftende arbejdssteder, er der ikke tale om en tjenesterejse i skattemæssig forstand."

SKATs indstilling

SKAT indstiller, at spørgsmålet besvares med ja, såfremt arbejdsgiveren fører kontrol med, at mobiltelefonen ikke bruges privat.

Spørgsmål 2.

Er SKAT enig i, at den anførte kontrol af, at mobiltelefonerne ikke anvendes til private samtaler kan ske stikprøvevis?

SKAT skal bemærke, at en evt. kontrol skal tilsikre, at der ikke ringes privat fra mobiltelefonen.

Vedrørende en mobiltelefon er der mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed, såfremt:

  • Telefonen er nødvendig for at kunne udføre arbejdet
  • Der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må anvendes erhvervsmæssigt.
  • Telefonen rent faktisk kun benyttes erhvervsmæssigt.
  • Arbejdsgiveren fører kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt.

Det kan oplyses, at SKAT har udarbejdet en vejledning til arbejdstagere og arbejdsgivere om multimediebeskatningen, som bl.a. vil behandle arbejdsgiverens kontrol med multimedierne.

Vejledningen kan findes på www.skat.dk.

SKATs indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 2 besvares med se sagsfremstillingen og begrundelsen.

Spørgsmål 3.

Er SKAT enig i, at enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde/barns sygdom kan accepteres?

Som det fremgår svaret på spørgsmål 1, er det en betingelse, at telefonen kun benyttes erhvervsmæssigt.

Af L 199 fremgår det at:

" Den hidtidige praksis, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet ikke udløser beskatning, videreføres ikke."

Såfremt mobiltelefonen benyttes til enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde/barns sygdom, finder SKAT derfor, at den ansatte vil blive omfattet af multimediebeskatningen.

SKAT finder ikke, at det af spørger anførte, hvorefter enkeltstående opkald til hjemmet i forbindelse med overarbejde/barns sygdom kan siges at være et erhvervsmæssigt opkald er korrekt.

I Tfs 1996, 239 oplyste Told- og Skattestyrelsen, at det ikke ville udløse beskatning af fri telefon, såfremt en ansat på vej hjem fra en rejse for sin arbejdsgiver anvender mobiltelefonen til at meddele familien, at hjemkomsten var forsinket. Told- og Skattestyrelsen anførte, at " en sådan brug må antages at være direkte afledet/nødvendiggjort af dét at være på rejse for arbejdsgiveren" og senere: "Er den ansatte som følge af arbejdet blevet pålagt af arbejdsgiveren at medtage en mobiltelefon uden for arbejdsstedet, fordi arbejdet (eksempelvis tilkaldevagt) nødvendiggør brug af en sådan, vil en sporadisk brug af mobiltelefonen til opkald til hjemmet heller ikke udløse beskatning af fri telefon. På samme måde som ovenfor antages den sporadiske brug at være afledet af den pågældendes arbejde".

Det fremgår således af Tfs 1996, 239, at denne type opkald ikke vil blive beskattet af fri telefon, da man anser dem for at være afledede af den pågældendes arbejde. Dette ændrer dog ikke på, at der er tale om opkald af privat karakter, og det er med de citerede bemærkninger fra L 199 fastsat, at man ikke vil videreføre denne betragtning omkring opkald til hjemmet, hvorfor de vil udløse beskatning.

SKATS indstilling:

SKAT indstiller, at spørgsmål 3 besvares med nej.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltrådte SKATs indstilling.