1. Private pantebreve
Private pantebreve og gældsbreve, som ikke står i forbindelse med overdragelse af formuegoder, jf. afsnit 2 og 3 nedenfor, kan ansættes til kursværdien ved opgørelsen af den skatte- og afgiftsmæssige værdi, jf. punkt 19 i Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning.
Nyudstedte pantebreve i enfamiliehuse eller ejerlejligheder kan som hovedregel ansættes efter tabel 1, der er baseret på pengeinstitutternes pantebrevsstatistik. Tabellen angiver kurser og dertil svarende effektive renter for 4 prototyper af nyudstedte pantebreve. Den er beregnet ud fra de effektive forrentninger for pari-pantebreve efter de beregningsprincipper, der er beskrevet i vedlagte bilag 1.
Den effektive forrentning for cirkulerende pantebreve kan som hovedregel ansættes efter tabel 2. For cirkulerende pantebreve må det forventes, at kursen vil være stigende i takt med afkortningen af løbetiden og forbedringen af pantesikkerheden. Der er imidlertid ikke for tiden statistisk grundlag for - med tilstrækkelig sikkerhed - at foretage en sådan graduering, hvilket blandt andet skyldes, at pantebrevene har meget varierende forrentnings- og afdragsvilkår.
2. Overdragelsessummer for fast ejendom
Opgørelsen af fortjenesten ved afståelse af fast ejendom skal ske på grundlag af kontantomregnede anskaffelses- og afhændelsessummer.
Opgørelsen af afskrivningsgrundlaget for bygninger m.v. og opgørelsen af genvundne afskrivninger skal ligeledes baseres på grundlag af de kontantomregnede anskaffelses- og afståelsessummer.
Det tidligere Ligningsråd, nu Skatterådet, har den 3. november 1998 fastsat vejledende retningslinier for omregningen af de nævnte overdragelsessummer til kontantværdi. Private pantebreve m.v. skal efter disse regler kontantomregnes skønsmæssigt under hensyntagen til de konkrete forhold.
SKAT offentliggør kvartalsvis vejledende kurstabeller - jf. tabel 3, Pantesikkerhed indenfor 94 % af handelsværdien, og tabel 4, Pantesikkerhed udover 94 % af handelsværdien. Tabel 3 er baseret på den samme effektive forrentning som for cirkulerende pantebreve - jf. afsnit 1 - mens tabel 4 er baseret på en effektiv forrentning, der er 2 procentpoint højere, hvilket svarer til det tillæg, der anvendes i SKATs systemer ved kontantomregningen af ejendomssalg. Den sikkerhedsmæssige placering bestemmes ud fra den procentdel, som restgælden på fordringen og de foranstående hæftelser udgør af den samlede handelspris.
Tabellernes kurser varierer i øvrigt med gældsposternes forrentning og restløbetid.
I tilknytning til tabellerne er der opstillet eksempler, som illustrerer deres anvendelse. Eksemplet til tabel 3 forudsætter et pantebrev med en prioritetsstilling inden for 94 % af handelsværdien. Eksemplet til tabel 4 viser et pantebrev, der indledningsvist er placeret inden for 94 % af handelsværdien, men som efterfølgende falder uden for denne grænse. I disse tilfælde foretages en sammenvejning af kurserne i tabellerne 3 og 4.
Lige som ved kursansættelsen efter afsnit 1 gælder det, at såfremt et pantebrev indeholder særlige vilkår af betydning for kursansættelsen, f.eks. bestemmelser om ændring af forrentnings- eller afdragsvilkårene i løbetiden eller særlige rykningsklausuler, korrigeres kursen for betydningen heraf. Samme princip gælder i de tilfælde, hvor en debitor inden overdragelsen har misligholdt betalingen af ydelsen på et pantebrev, idet tabellens kurser kan korrigeres for den skønnede indflydelse af misligholdelsen.
Reglerne i afsnit 2 anvendes også ved den skatte- og afgiftsmæssige værdiansættelse af fast ejendom ved gaveoverdragelse og i dødsboer m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1159 af 4. oktober 2007 om afgift af dødsboer og gaver og Skattedepartementets cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegningen i henhold til cirkulærets punkt 5.
