Indhold

Dette afsnit beskriver, hvordan AM-bidrag indgår i bobeskatningsperioden.

Se afsnit C.E.14 om definition af bobeskatningsperioden.

Dødsboer omfattet af reglen

Reglen omfatter skiftede dødsboer, hvor skiftet sker i forbindelse med dødsfaldet, og hvor dødsboet ikke er skattefritaget efter DBSL § 6.

Se afsnit C.E.3.1.5 om, hvornår et dødsbo er skattefritaget.

Regel

Afdødes skattepligtige indkomst for bobeskatningsperioden opgøres efter skattelovgivningens regler for personer. Se DBSL § 21, stk. 1.

Det gælder også bortseelsesretten eller fradragsretten for AM-bidrag, selv om det er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket.

Se KSL § 23, stk. 1, om fradragsret for AM-bidrag.

Bemærk

Når dødsboet skiftes og er omfattet af DBSL afsnit II, vil Skattestyrelsen ikke opgøre, om afdøde har betalt for lidt eller for meget i AM-bidrag i dødsåret, fordi

  • indeholdt bidrag (for en lønmodtager) og
  • foreløbigt bidrag, som forfaldt før dødsfaldet (sammen med B-skatterater)

er endeligt for det indkomstår, hvori dødsfaldet er sket. Se DBSL § 33 A, stk. 2.

Se også

Se også afsnit C.E.3.3.6.1 om indkomst i bobeskatningsperioden ved forskudt indkomstår.