Dato for udgivelse
13 nov 2009 14:13
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10 nov 2009 12:22
SKM-nummer
SKM2009.678.SR
Myndighed
Skatterådet
Sagsnummer
09-151264
Dokument type
Bindende svar
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Forskud, oplysningsskema, årsopgørelse, skattekort og regnskaber
Emneord
Personalegoder, multimediebeskatning
Resumé
Skatterådet fandt, at undervisere, der har hver deres bærbare Pc'er og må medtage denne til bopælen for at rette opgaver mv., vil blive multimediebeskattet af computer til rådighed for privat brug. Der sker dog ingen beskatning såfremt der indgås en skriftlig aftale om, at den bærbare computer ikke må medtages på bopælen, hvorved computeren ikke længere er til rådighed for privat brug.
Hjemmel
LL § 16, stk. 12
Reference(r)

Ligningsloven § 16, stk. 12

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-2, A.B.1.9.

Spørgsmål

  1. Er undervisere (på EUD- og gymnasieuddannelsen) omfattet af multimediebeskatningen, når den til rådighed stillede bærbare Pc'er en forudsætning for gennemførelse af undervisning i forhold til de i øvrigt stillede krav om anvendelse af IT i undervisningen, samt pædagogisk og kvalitetsmæssig udvikling?
  2. Hvis svaret på spørgsmål 1 er ja, kan den enkelte underviser så undgå multimediebeskatningen, hvis der foreligger en aftale om at den bærbare Pc'er ikke må tages med hjem.

Svar

  1. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse 
  2. Ja, se sagsfremstilling og begrundelse.
Beskrivelse af de faktiske forhold

Pc'en ejes af skolen, og stilles til rådighed for den enkelte underviser.

En bærbar Pc er i dag underviserens vigtigste arbejdsredskab.

I klassen benyttes den til alt fra elektronisk fraværsregistrering til fremvisning på projektor og smartboard af undervisningsmateriale og websider, der understøtter undervisningen.

Læreren forbereder sin undervisning på Pc'en, hvilket foregår hjemme og på arbejdet, og har der både brug for Pc'en, men samtidig adgang til Internet, skolens intranet osv.

Eleverne afleverer opgaver og projekter via skolens intranet, og læreren henter opgaverne hjemmefra og retter dem typisk hjemme og svarer på skolens intranet.

Eleverne kan i projektperioder desuden stille fx spørgsmål, og få vejledning over nettet.

Det er med andre ord svært at forestille sig en moderne undervisning uden at bruge Pc med adgang fra både arbejdspladsen og hjem.

Spørgers eventuelle opfattelse ifølge anmodning og bemærkninger til sagsfremstilling

Der ønskes et svar, da det er et emne, som optager mange af spørgers ansatte. De ansatte ønsker ikke en bærbar Pc stillet til rådighed, hvis det indebærer, at de fremover skal betale multimedieskat, da stort set alle i forvejen har computere privat. Som skole anser vi det meget problematisk, hvis vores undervisere vælger Pc'en fra, da kravene til moderne undervisning kræver inddragelse af IT, datasøgning, netværk mm.

Spørger har i høringssvar oplyst følgende:

..."Undervisningsministeriet (Personalestyrelsen) ønsker at spørger som uddannelsesinstitution bl.a. skal arbejde på at spørgers undervisere er til rådighed på skolen i størst muligt omfang. Spørger har derfor stillet en arbejdsplads (skrivebord, bærbar PC med netværk og internetadgang, stol og opbevaringsplads - ikke telefon) til rådighed for den enkelte underviser. Dette gøres fordi spørger ønsker, at deres undervisere har mulighed for at forberede sig på arbejdspladsen samtidig med, at de står til rådighed for elever, kollegaer og ledelse.

Underviserjobbet er på den anden side også et job med meget varierende arbejdsbelastning, hvor det ind imellem er hensigtsmæssigt, at den enkelte underviser kan lave forberedelse hjemme (f.eks. opgaverettelse). I denne forbindelse er det vigtigt at understrege, at skolen IKKE betaler nogen form for bredbånd eller anden form for internetadgang. Det vil sige, at skolens PC'ere som udgangspunkt ikke kan bruges til at gå på Internettet hjemmefra.

Det er spørgers oplevelse, at Pc'en, i dagens moderne uddannelsesinstitution, stilles til rådighed på lige fod med bøger, kopimaskine, film og andet materiale, der skal/kan gøre undervisning aktuel, spændende og nærværende, og derfor helt afgørende for at fastholde eleverne i deres ungdomsuddannelse. Det ligger ligeledes godt i tråd med Undervisningsministeriets ønske om mere IT-anvendelsen i undervisningen. Derfor er der også tale om at stille bærbare Pc'er til rådighed, idet spørger ønsker at den enkelte underviser skal inddrage Pc'en i den daglige undervisning..."

..."Spørger håber, at Skatterådet vil se med positive øjne på dette..."

SKATs indstilling og begrundelse

Lovgrundlag:

I ligningslovens § 16 præciseres indkomstopgørelsen efter statsskattelovens §§ 4-6 for så vidt angår såkaldte personalegoder, dvs. de særlige bestemmelser for økonomiske fordele (goder), der ydes som led i arbejdsaftaler, når fordelen har en anden form end penge. Sådanne økonomiske fordele sidestilles efter bestemmelsen med arbejdsvederlag, og værdien af fordelen medregnes ved opgørelsen af den ansattes skattepligtige indkomst.

Ligningslovens § 16 omtaler vederlag i form af formuegoder af pengeværdi, sparet privatforbrug og værdien af helt eller delvis vederlagsfri benyttelse af andres formuegoder. Sparet privatforbrug er forbrug i privatsfæren, fx forbrug af kost, el, telefon, transport og lign., i modsætning til forbrug i erhvervsfæren.

Når et personalegode stilles til rådighed for en ansat, er det skattepligtigt uanset i hvilket omfanget den ansatte benytter godet. Det er altså selve rådigheden over godet, der beskattes.

Ved lovforslag nr. 199 af 22. april 2009, der senere blev vedtaget som lov nr. 519 af 12. juni 2009, blev der indført et nyt stk. 12 i ligningslovens § 16, den såkaldte multimediebeskatning, der har virkning fra og med indkomståret 2010.

Det betyder, at den skattepligtige værdi af et eller flere multimedier, der er stillet til rådighed af en eller flere arbejdsgivere mv. som nævnt i stk. 1, for den skattepligtiges private benyttelse, udgør et grundbeløb på 3.000 kr. (2010-niveau). Ved multimedier forstås computer med sædvanligt tilbehør, telefon, herunder oprettelses-, abonnements- og forbrugsudgifter samt selve telefonapparatet, og adgang til datakommunikation via en internetforbindelse, herunder engangsudgiften til etablering af internetforbindelsen. Den skattepligtige værdi nedsættes ikke med den skattepligtiges eventuelle betaling i indkomståret for råderetten eller brugen. Har samtlige goder, der er stillet til rådighed for den skattepligtiges private benyttelse, kun været stillet til rådighed en del af året, nedsættes den skattepligtige værdi svarende til det antal hele måneder, hvori ingen af goderne har været til rådighed. Grundbeløbet i 1. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.

Begrundelse:

Ad. Spørgsmål 1:

I nærværende sag er der tale om, at de ansatte får stillet en bærbar computer til rådighed for erhvervsmæssig brug.

I bemærkningerne til lovforslaget om mulitimediebeskatningen er det anført, at ..."såfremt en computer tages med hjem på bopælen, er der en formodning for, at den også anvendes privat..."

Det fremgår bl.a. også af bemærkningernes pkt. 2.7.2 til lovforslaget om multimediebeskatningen, at…"formodningen for privat rådighed over en telefon vil kunne afkræftes, selvom den tages med hjem på bopælen. Det vil være i de tilfælde, hvor der er indgået en tro og love erklæring mellem arbejdsgiver og arbejdstager om, at telefonen udelukkende må og rent faktisk også kun anvendes erhvervsmæssigt. Det er en forudsætning, at arbejdsgiver fører kontrol hermed. Denne mulighed for at afkræfte formodningen for privat rådighed over en telefon gælder ikke tilsvarende for en computer, der tages med hjem på bopælen eller internetadgang fra bopælen. Baggrunden er bl.a., at der det for en telefon er muligt at få specificerede lister på telefonopkald, der kan dokumentere, at telefonen udelukkende anvendes erhvervsmæssigt. Dette er ikke muligt på samme måde for så vidt angår computer eller internetadgang…"

Ifølge samme punkt i lovforslaget om multimediebeskatningen…"indebærer rådighedsbegrebet, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter computeren privat, men alene om der er mulighed for det. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis en arbejdstager én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet. Dette er uagtet evt. tro og love erklæring for udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, idet det ikke er muligt for arbejdsgiver at kontrollere anvendelsen og fremfinde meget sikre beviser på, at computeren ikke er anvendt privat, når denne udelukkende befinder sig på bopælen.."

Endelig er det ligeledes i bemærkningernes pkt. 2.7.2. som en undtagelse til formodningsreglen anført, at:

..."Herudover bemærkes, at multimediebeskatningen forudsætter, at de pågældende goder direkte er til rådighed for arbejdstagerens private anvendelse. Der kan være situationer, hvor eksempelvis en skoles lærere har mulighed for at låne en af skolens computere med hjem med særligt programmel til brug for forberedelse og efterbehandling af undervisning på lige fod med lærebøger og andet undervisningsmateriale. Der er tale om ren erhvervsmæssig anvendelse af et gode, som ikke direkte er stillet til rådighed for den ansatte, men som kan lånes med hjem i ny og næ, når der er et arbejdsmæssigt behov. Sådanne tilfælde er ikke omfattet af multimediebeskatningen, under forsætning af, at der samtidig er støtte for, at computeren udelukkende må og faktisk kun anvendes erhvervsmæssigt, og der kun er et begrænset antal computere til rådighed for hjemlån.

Hvis en sådan computer ofte befinder sig på en lærers bopæl, peger det i retning af, at computeren reelt er stillet il rådighed for privat benyttelse, og vedkommende vil være omfattet af multimediebeskatningen. Baggrunden er, at selvom et sådant gode er stillet til rådighed til brug for arbejdet, kan der også være mulighed for at anvende det privat, hvis det placeres på lærerens bopæl..."

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at skolen stiller en bærbar computer til rådighed for hver enkelt af lærer. Allerede fordi hver lærer således har hver sin computer, der medtages på bopælen, er det SKATs opfattelse, at der er en formodning for, at computeren står til rådighed for privat brug og dermed bliver omfattet af multimediebeskatningen.

SKAT indstiller derfor, at spørgsmål 1 besvares med et ja.

Ad. Spørgsmål 2:

Såfremt den enkelte underviser ikke længere må tage computeren med hjem og ej heller gør det, foreligger der ikke længere et skattepligtigt personalegode.

Det fremgår af bemærkningernes pkt. 2.7.7:

..."Multimediebeskatningen forudsætter, at arbejdstageren har privat rådighed over et af de pågældende goder. Rådighedsbegrebet indebærer, at det ikke er afgørende om, arbejdstageren rent faktisk benytter et af de omfattede personalegoder privat. Det forhold, at arbejdstageren konkret har mulighed for at bruge personalegodet privat, er nok til at udløse beskatningen. Samme rådighedsbegreb kendes blandt andet fra beskatningen af fri bil. I praksis vil rådighedsbegrebet betyde, at hvis arbejdstageren én gang tager et af de pågældende goder med hjem, er godet bragt ind i den private sfære, og der er en formodning for, at der er privat rådighed over personalegodet..."

Såfremt goderne på intet tidspunkt bringes ind i privatsfæren, sker der ingen beskatning af disse goder. Der henvises dog til den i spørgsmål 1 omtalte undtagelse for lærere.

Skatterådets afgørelse og begrundelse

Skatterådet tiltræder SKATs indstilling og begrundelse.