Selskabstømning - sagsomkostninger


Dato for udgivelse	20 nov 2009 13:42
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal	18 sep 2009 14:47
SKM-nummer	SKM2009.714.HR
Myndighed	Højesteret
Sagsnummer	1. afdeling, 301/2008
Dokument type	Dom
Overordnede emner	Inddrivelse + Skat
Overemner-emner	Økonomisk kriminalitet
Emneord	Selskabstømning, sagsomkostninger, skattekrav, overdragelse, regreskrav
Resumé	En bank solgte et overskudsselskab, der efterfølgende blev tømt ved, at køberen solgte fiktive værdipapirer til selskabet og fik udbetalt likvide midler som købesum. I 1996 anlagde selskabet, der nu var under tvangsopløsning, en erstatningssag mod banken med krav om dækning af samtlige kreditorkrav i selskabet, herunder det af SKAT anmeldte krav på skyldig selskabsskat. I 1998 blev SKATs skattekrav mod boet indfriet af et selskab, der var aktionær i det tømte overskudsselskab. Retssagen mod banken blev herefter videreført, men ved dom af 30. november 2004 frifandt Højesteret banken i selskabstømmersagen. I forbindelse hermed blev boet, i hvis navn erstatningssagen var anlagt, pålagt at betale sagsomkostninger på i alt 3,5 mio. kr. for landsret og Højesteret til banken. Da boet ikke havde midler til dækning af sagsomkostningskravet, fremsatte banken kravet mod SKAT og det selskab, der efterfølgende havde indfriet SKATs krav. Højesteret udtalte, at beslutningen om, at der skulle anlægges erstatningssag mod banken, blev truffet af SKAT, der var den helt dominerende kreditor i boet med et krav på over 15 mio. kr. Boet havde ikke selv midler til at føre retssagen, der blev ført i boets navn af SKATS advokat. Højesteret fandt, at det selskab, der havde indfriet SKATs krav, i medfør af de indgåede aftaler var succederet i SKATs retsstilling i forhold til boet og i retssagen mod banken. Hermed havde selskabet overtaget SKATS forpligtelse til at finansiere retssagen mod banken i overensstemmelse med princippet i konkurslovens § 137. Selskabet blev anset for at have påtaget sig en direkte hæftelse over for banken for sagsomkostningerne, der blev tilkendt, efter at selskabet var succederet i retssagen. Endelig fandt Højesteret, at der efter selskabets succession i retssagen ikke var godtgjort noget hæftelsesgrundlag for SKAT, hvorfor SKAT blev frifundet.
Reference(r)	Retsplejeloven kapitel 30 Konkursloven § 137
Henvisning	Processuelle regler 2009 I

Parter

H1X A/S
(advokat Georg Lett)

mod

SKAT, Hovedcentret
(kammeradvokaten ved advokat Jacob Pinborg)

G5 AB
(advokat Philip Baruch)

Afsagt af højesteretsdommerne

Lene Pagter Kristensen, Poul Søgaard, Jytte Scharling, Poul Dahl Jensen og Vibeke Rønne.

I tidligere instans er afsagt dom af Østre Landsrets 7. afdeling den 8. august 2008.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Påstande

Parterne har gentaget deres påstande.

Supplerende sagsfremstilling

I aftalen af 2. juli 1998 mellem G5 AB og A/S HX i likvidation om G5s overtagelse af fordringen mod F1 AB hedder det bl.a.:

"...

12

G5 förbinder sig härmed att genom lån till HX tillskjuta medel för HXs kostnader med anledning av likvidationen och i samband med HXs process mot H1. G5s åtagande skall dock upphöra två veckor efter det att G5 skriftligen meddelat HX att G5 inte önskar tillskjuta ytterligare medel till HX. Med angivna kostnader avses dels R6 Advokatfirmas arvode, dels kostnaderna for ombud i processen mot H1."

Det er oplyst, at G5 den 16. december 2004 opsagde denne bestemmelse i aftalen.

Under forberedelsen for Østre Landsret af selskabstømmersagen anlagt af likvidationsboet mod H1 A/S skrev sagsøgerens advokat den 16. april 1999 til landsretten vedrørende en editionsbegæring fra H1 bl.a.:

"Det er rigtigt, at G5 AB er indtrådt i skattevæsenets krav på sagsøgeren og dermed er kreditor i sagsøgeren, men at en kreditor i et selskab under likvidation vælger at finansiere førelsen af en retssag i medfør af princippet i konkurslovens § 137 kan ikke føre til, at samtlige denne kreditors fortrolige forretningspapirer m.v. kan betragtes som undergivet likvidationsboets rådighed."

Kopi af brevet blev sendt til H1s advokat.

Anbringender

SKAT, Hovedcentret, har præciserende anført, at var SKATs krav mod boet ikke blevet indfriet af G5, og var sagen mod H1 (nu H1X) blevet gennemført af SKAT, ville SKAT have indbetalt det fornødne beløb til boet, så boet kunne betale sagsomkostningerne til H1X, jf. bestemmelserne i kuratoraftalen og princippet i konkurslovens § 137.

Med hensyn til rentepåstanden bestrider SKAT og G5 ikke længere, at et eventuelt domsbeløb kan kræves forrentet fra sagens anlæg, jf. Højesterets dom af 20. maj 2009 gengivet i UfR 2009 s. 2203.

H1X A/S har under proceduren til støtte for påstanden over for G5 yderligere henvist til § 12 i aftalen af 2. juli 1998 mellem G5 og likvidationsboet og har i den forbindelse gjort gældende, at forpligtelsen efter § 12 minder meget om den, som SKAT, Hovedcentret, påtog sig gennem kuratoraftalen. Bestemmelsen må medføre en pligt for G5 til at betale H1Xs omkostningskrav både i forhold til boet og til H1X.

G5 har heroverfor gjort gældende, at der er tale om et nyt anbringende, som først er fremsat under den skriftlige procedure for Højesteret, og har protesteret imod, at anbringendet tages i betragtning.

Højesteret finder ikke grundlag for at tage G5s indsigelse til følge, idet det af H1X anførte må anses som et argument til støtte for anbringendet om, at G5 er indtrådt i SKATs forpligtelse til at friholde boet for omkostninger.

Højesterets begrundelse og resultat

Beslutningen om, at der af A/S HX i likvidation skulle anlægges sag mod H1 A/S (i dag H1X), blev truffet af SKAT, der var den helt dominerende kreditor i boet med et krav på over 15 mio. kr. Likvidationsboet havde ikke selv midler til at føre retssagen, der blev ført i boets navn af SKATs advokat. Det er af SKAT oplyst, at SKAT i henhold til bestemmelserne i kuratoraftalen og princippet i konkurslovens § 137 ville have sørget for, at boet kunne betale sagsomkostningerne, hvis det havde været SKAT selv, som havde gennemført retssagen. Boets likvidator havde da også en særlig interesse i at sikre sig en sådan indeståelse, da likvidator i modsat fald kunne risikere at blive erstatningsansvarlig for sagsomkostningerne til modparten.

Ved aftale af 2. juli 1998 mellem G5 AB og SKAT aftaltes, at G5 - efter at have betalt SKATs tilgodehavende i likvidationsboet - indtrådte i SKATs krav mod boet. Det fremgik samtidig af aftalen, at SKAT var indforstået med, at G5 indtrådte i "Skatteministeriets mulige erstatningskrav mod H1 A/S ..., herunder i Skatteministeriets rettigheder under den verserende retssag mod banken...". Ved aftale indgået samme dag mellem G5 og likvidationsboet aftaltes bl.a., at G5 skulle indskyde tilstrækkelige midler i likvidationsboet til at føre retssagen mod banken.

Højesteret finder, at G5 ved de indgåede aftaler i det hele er succederet i SKATs retsstilling i forholdet til likvidationsboet og i retssagen mod H1X, og at G5 dermed har overtaget SKATs forpligtelse til at finansiere retssagen mod H1X i overensstemmelse med princippet i konkurslovens § 137. At G5 var indtrådt som kreditor i stedet for SKAT, og at det drejede sig om en kreditor i et selskab under likvidation, som havde valgt at finansiere førelsen af retssagen i medfør af princippet i konkurslovens § 137, var da også, hvad der blev givet udtryk for i brevet af 16. april 1999 fra sagsøgerens advokat til Østre Landsret med kopi til sagsøgtes (H1Xs) advokat.

G5 må på baggrund af det anførte anses for at have påtaget sig en direkte hæftelse over for H1X for det idømte sagsomkostningsbeløb, som er tilkendt H1X efter, at G5 var succederet i retssagen. Højesteret tager derfor H1Xs principale påstand over for G5 om betaling af 3.500.000 kr. til følge. Beløbet forrentes fra sagens anlæg den 17. oktober 2006, idet der ikke er grundlag for at tilkende renter fra et tidligere tidspunkt.

Højesteret finder, at der efter G5s succession i retssagen ikke er godtgjort noget hæftelsesgrundlag for SKAT. Højesteret tiltræder derfor, at SKAT er frifundet for H1Xs påstande, og at G5 som konsekvens heraf er frifundet for den friholdelsespåstand, som er nedlagt af SKAT.

Sagsomkostningerne til H1X er fastsat til dækning af advokatudgift for landsret og Højesteret med 250.000 kr. og af retsafgift for landsret og Højesteret med 210.760 kr., i alt 460.760 kr.

Sagsomkostningerne til SKAT er fastsat til dækning af advokatudgift for Højesteret med 125.000 kr.

T h i k e n d e s f o r r e t

G5 AB skal til H1X A/S betale 3.500.000 kr. med procesrente fra den 17. oktober 2006 samt sagsomkostninger for landsret og Højesteret med 460.760 kr.

I forholdet mellem H1X A/S og SKAT, Hovedcentret, og mellem dette og G5 AB stadfæstes landsrettens dom.

I sagsomkostninger for Højesteret skal H1X A/S til SKAT, Hovedcentret, betale 125.000 kr.

I forholdet mellem Skat, Hovedcentret, og G5 AB skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til den anden part.

De idømte beløb skal betales inden 14 dage efter denne højesterets doms afsigelse. Sagsomkostningsbeløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.