Dato for udgivelse
28 Aug 2009 10:36
Gyldig til
1. januar 2012
Sagsnummer
09-136901
Ved spørgsmål, kontakt
72 22 18 18
Resumé
Vejledning om brug af erklæringer om tinglysningsafgift i det digitale tinglysningssystem (e-TL) - hvordan og hvornår skal man anvende dem.

Digital tinglysning går i luften

Den 8. september 2009 kl. 9.00 bliver Domstolsstyrelsens nye edb-program "Det digitale tinglysningssystem" (e-TL) sat i drift. I e-TL kan man dog indtil videre kun foretage tinglysninger af fast ejendom. Det vil sige, at både bilbogen, andelsbogen, og personbogen samt skibsregistret og luftfartsregisteret stadig findes i fysiske bøger, hvori registreringerne sker.

Efter at e-TL er blevet sat i drift, skal der ved visse tinglysninger anvendes erklæringer i e-TL-programmet, for at programmet kan beregne afgiften korrekt.

Skatteministeriet offentliggør en ny bekendtgørelse om tinglysningsafgift i nær fremtid. Den nye bekendtgørelse behandler i vidt omfang erklæringerne i e-TL-programmet, og gælder samtidig for tinglysninger/registreringer i de øvrige fysiske tingbøger og registre.

Særligt om visse erklæringer i bekendtgørelsen

Flere af de erklæringer, der fremgår af bekendtgørelsen, nævner, at der på dokumentet skal oplyses identifikation på for eksempel et pantebrev eller en anden ejendom, myndighed, dato for skilsmisse med videre. I de erklæringer, hvor tinglysningen foregår via e-TL, kan man afgive oplysningerne ved at klikke på for eksempel de pantebreve, hvorfra man skal overføre tinglysningsafgift. I andre tilfælde skal man selv påføre en oplysning i et lille tekstfelt eller eventuelt sende et scannet dokument med, hvoraf oplysningen fremgår.

I andre bestemmelser i bekendtgørelsen, hvor tinglysningen/registreringen stadig foregår i et manuelt register, for eksempel bilbogen, skal erklæringsteksten skrives i det fysiske dokument efterfulgt af identifikation/angivelse af det, som erklæringen lægger op til.

Om erklæringer, der ikke findes i bekendtgørelsen

Enkelte af de erklæringer, som benyttes i e-TL, fremgår IKKE af ovennævnte bekendtgørelse. Det skyldes, at disse erklæringer ikke har specifik hjemmel i tinglysningsafgiftsloven. Der er dog tale om erklæringer, som er nødvendige at afgive, for at undgå at betale for meget i tinglysningsafgift.

De erklæringer, som ikke er indarbejdet i bekendtgørelsen, men som bør anvendes til afgiftsberegningen, er benævnt: A 62, A63 og A65 i e-TL. Erklæringerne fremgår af erklæringskataloget på Domstolsstyrelsens hjemmeside, samt af bilaget til denne vejledning.

Tidligere kunne visse tinglysningsekspeditioner foretages på ét dokument (en anmeldelse), og derfor skulle man også kun betale afgift én gang. I det nye e-TL-program er man nødt til at foretage disse ekspeditioner som to separate tinglysninger, der begge udløser afgift.

For at undgå at skulle betale den faste afgift på 1.400 kr. to eller flere gange, kan (skal) disse erklæringer anvendes:

  • A 62 til situationen, hvor der nu skal tinglyses to skøder som led i mageskifte (en byttesituation). Erklæringen har følgende ordlyd:
    "Dette skøde tinglyses som led i mageskifte med den angivne ejendom", hvorefter man oplyser identifikationen på den ejendom, man bytter med.

  • A 63 til situationen med flere servitutter, der nu skal tinglyses som flere ekspeditioner som en del af en samlet servitut på ejendommen. Erklæringen har følgende ordlyd:
    "Denne servitut tinglyses som en del af en samlet servitut på ejendommen."

For at undgå at skulle betale både den variable afgift på 1,5% af pantet samt den faste afgift på 1.400 kr. to gange, kan (skal) denne erklæring anvendes:

  • A 65 til situationen, hvor en påtegning skal tinglyses som et nødvendigt led i en større samlet pantsætning, eksempelvis hvis man ønsker at tinglyse ét pantebrev på flere matrikelnumre. Erklæringen har følgende ordlyd:
    "Påtegningen skal tinglyses som en del af en samlet pantsætning. Afgift er betalt samtidig med anden tinglyst påtegning vedrørende samme anmeldelse."

Det er derfor til din fordel, hvis du som kunde anvender disse ovennævnte erklæringer i de relevante situationer. Alternativt vil du komme til at betale for meget i afgift. Hvis du alligevel får betalt for meget i afgift, kan du søge godtgørelse af beløbet, ved at indgive en godtgørelsesanmodning via e-TL (ekspeditionstypen: Godtgørelse af afgift).

Om sammenhængen mellem erklæringerne i e-TL og den ny bekendtgørelse

Vedlagt som bilag til dette nyhedsbrev findes en oversigt over samtlige erklæringer om tinglysningsafgift, der findes i e-TL. Disse er i oversigten koblet både til den pågældende erklæringstekst og med reference til den kommende nye bekendtgørelse om tinglysningsafgift.

Bemærk at det er Domstolsstyrelsens udgave af erklæringskataloget, som er den endeligt gældende.

Har du spørgsmål?

Du kan kontakte SKATs afdeling for Tinglysningsafgift ved Skattecenter Høje-Taastrup via SKATs telefonnummer 72 22 18 18.

Husk at du kan tilmelde dig nyhedsmail og få nyheder fra SKAT.

 

Bilag

 

Erklæ-
rings-
koder-
i e-TL

 

Den nye formulering af de afgiftserklæringer,
som angår tinglsysningsafgift

    Bestemmelser i TAL-
bekendt-
gørelsen
         

 

   

Vedr. lov nr. 462/2007 - Tinglysningsafgiftsloven
Erklæring om ejendomsværdi

   

 

A1   

"Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Ejendommens bygninger er ikke under ombygning, opførelse eller nyopført på anmeldelsestidspunktet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter bedste skøn det angivne beløb:  " 

    § 4, stk. 2,
nr. 1
 
           
A3   

"Ejendommen er ikke særskilt vurderet. Ejendommens bygninger er under ombygning, opførelse eller nyopført
på anmeldelsestidspunktet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter bedste skøn det angivne beløb:   " 

    § 4, stk. 2,
nr. 2
 
           
A2  

"Ejendommen er under ombygning, opførelse eller nyopført på anmeldelsestidspunktet. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter bedste skøn det angivne beløb:  " 

    § 4, stk. 3,
nr. 1
 
           
A54   

"Ejendommen er under udstykning/arealoverførsel. Værdien af ejendommen på anmeldelsestidspunktet udgør efter sælgers bedste skøn det angivne beløb:  " 

    § 4, stk. 3,
nr. 2
 
           
   

Vedr. lov nr. 428/2005 og 514/2006 - Kommunalreformen 

     
A4   

"Denne tinglysning er afgiftsfri i henhold til tinglysningsafgiftslovens § 1A, 1. pkt., idet anmeldelsen sker i medfør af kommunalreformen, som led i regeringens aftale af den 24. juni 2004 om en strukturreform." 

    § 2 
           
   

Vedr. lov nr. 539/2006 - Virksomhedsomstruktureringer 

     
A12   

"Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, og der foreligger tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til fission/spaltning." 

    § 6, stk. 1 
           
A13   

"Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, idet den tinglyste ejer af ejendommen(e) overfører en del af eller samtlige sine aktiver og passiver til det modtagende selskab. Vederlaget erlægges helt eller delvist som aktier m.v. til deltagere i det indskydende selskab, og vederlaget erlægges i samme forhold som værdien af deres aktier m.v. udgør i det indskudte selskab." 

    § 6, stk. 2 
           
A14    "Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, idet stifter(ne) af selskabet er identisk med sælger(ne) af ejendommen(e); at ejerforholdet ikke forrykkes ved omdannelsen; at selskabet er nystiftet eller ikke tidligere har haft erhvervsmæssig aktivitet og, at vederlaget udelukkende erlægges i aktier eller anparter."      § 7 
           
A15   

"Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, idet selskabet, som er tinglyst ejer af ejendommen, er omdannet fra et aktieselskab til et anpartsselskab." 

    § 8, stk. 1 
           
A16   

"Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, idet selskabet, som er tinglyst ejer af ejendommen, er omdannet fra et anpartsselskab til et aktieselskab." 

    § 8, stk. 2 
           
A17   

"Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, og der foreligger tilladelse fra told- og skatteforvaltningen til tilførsel af aktiver." 

    § 9, stk. 1 
           

A18 

  "Tinglysningen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 6a, idet det afstående selskab, der er tinglyst ejer af ejendommen, uden at være opløst, tilfører en gren af sin virksomhed til det modtagende selskab mod udelukkende at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskab."      § 9, stk. 2 
           
   

Vedr. Bek. 725/99 § 6 - Forhøjelse af pantesum 

     

A19 

 

"Restgælden udgør det angivne beløb på den angivne dato. Afgiften er beregnet af forskellen mellem restgælden og den nye hovedstol." 

    § 18, stk. 1 
           
   

Vedr. forhøjelse af pantesum - § 5a 

     

A51 

 

"Forhøjelsen er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5a, stk.6." 

    § 18, stk. 2 
           
   

Vedr. lov nr. 106/2007 § 10, stk. 2
Erklæring om gaveskøde
 

     

A20 

 

"Ejendommen erhverves som gave, på gaveskødevilkår eller i henhold til testamente. Gavemodtager tilhører Den danske Folkekirkes kirker; en dansk menighed eller præsteembede eller et i Danmark anerkendt trossamfund." 

    § 33, stk. 1,
nr. 1
 
           
A23   

"Ejendommen erhverves som gave, på gaveskødevilkår eller i henhold til testamente. Gavemodtager er en fond, forening, stiftelse, institution m.v. eller religiøst samfund, der er godkendt af told- og skatteforvaltningen efter ligningslovens § 8A, stk. 2 eller ligningslovens § 12, stk. 3, eller boafgiftslovens § 3, stk. 2. Dato for told- og skatteforvaltningens godkendelse:  " 

    § 33, stk. 1,
nr. 2
 
           
   

Vedr. lov nr. 462/2007 § 5, stk. 4
Erklæring vedr. tinglysningsafgift ved udskiftning af pant i erhvervsaktiver
 

     
A25   

"Nærværende ændring af pantet omfatter alene erhvervsaktiver, jf. tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, 1. pkt. Der sker herved ikke skift af pantsætter." 

    § 20, stk. 2 
           
A26   

"Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5, stk. 4, 1. pkt. Der sker herved ikke skift af pantsætter. Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning af det angivne pantebrev:  " 

    § 20, stk. 3 
           
   

Vedr. lov nr. 462/2007 § 5, stk. 6
Virksomhedspant og fordringspant
 

     
A27    "Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning af det angivne pantebrev senest 30 dage efter tinglysning af det nye pantebrev:  "      § 21 
           
   

Vedr. erklæring vedr. SDO-lån ved overførsel af afgift § 5, stk. 2 

     
A30   

"Långivningen er finansieret ved udstedelse af særligt dækkede obligationer." 

    § 11 
           
   

Vedr. den efterlevende ægtefælles indtræden i rettigheder og pligter 

     
A31   

"Ejendommen(e) overtages af den efterlevende ægtefælle." 

    § 32, stk. 2 
           
   

Vedr. erklæring om tinglysning af skifteretsattest
ved videreoverdragelse til ikke-arving
 

     
A32   

"Skifteretsattesten tinglyses som led i arving/ernes videreoverdragelse af ejendom/mene til en ikke arving." 

    § 32, stk. 3 
           
   

Vedr. matrikulær ændring - § 5, stk. 3, 2. pkt. 

     
A33   

"Tinglysning af panteudvidelsen sker som en del af den samlede matrikulære ændring." 

    § 23 
           
   

Vedr. erklæringer til brug for udstedelse af dokumenter mellem ægtefæller 

     
A34   

"Formuefællesskabet er i henhold til separation/skilsmissebevilling eller dom opløst i sin helhed. Dato for separation/skilsmisse:  ,Myndighed: " 

    § 32, stk. 1,
nr. 1
 
           
A35   

"Formuefællesskabet er i henhold til den angivne ægtepagt opløst i sin helhed. Dato for tinglysning af ægtepagt:  ,Løbenummer:  " 

    § 32, stk. 1,
nr. 2 
           
   

Vedr. afgiftsbegunstigelse/overførsel af afgift 

     
A40   

"Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning indenfor ét år af det/ de angivne pante-
brev(e): 

    § 12 
           
A41   

"Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning indenfor ét år af det angivne pantebrev. Dette pantebrev giver pant i mindst 1 år i samme ejendom(me):  " 

    § 13 
           
   

Vedr. opskrivningsklausul 

     
A42   

"Hovedstolen/det pantsikrede beløb kan maksimalt opskrives til det angivne beløb:  " 

    § 22, stk. 1 
           
A43   

"Dette pantebrev er omfattet af § 5, stk. 1, 8. pkt., hvorfor der ikke skal betales afgift af forhøjelsen." 

    § 22, stk. 2 
           
   

Vedr. lov nr. 462/2007 - Afgiftsfritagelse 

     
A45   

"Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5a, stk. 1. Tinglysning af pantebrevet sker på vilkår om aflysning eller nedlysning af det angivne pantebrev:  

    § 14, stk. 2 
           
A46   

"Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5a, stk.1. Tinglysning af dette pantebrev sker på vilkår om aflysning eller nedlysning af det angivne pantebrev. Der er givet pant i mindst 1 år i samme ejendom:  " 

    § 15 
           
A48    "Dette pantebrev er omfattet af tinglysningsafgiftslovens § 5a, stk. 5. Afgiftsfritagelsesgrundlaget er overført fra det (de) angivne pantebrev(e)."      § 16, stk. 3 
           
   

Kvittering af ej udnyttet pantebrev - TAL § 5a, stk. 4. 

     
A55   

"Lånet under dette tinglyste pantebrev er ikke - eller kun delvist - kommet til udbetaling, og pantebrevet aflyses/nedlyses for så vidt angår den ikke-effektuerede del." 

    § 17, stk. 2 
           
   

Vedr. rykningspåtegning - § 5b 

     
A52    "Påtegningen er fritaget for afgift efter tinglysningsafgifts-lovens § 5b, stk. 1."      § 19 
           
   

Vedr. erklæring ved nedlysning/aflysning af pantebrev med henblik på genbrug af tinglysningsafgiften 

     
A53   

"Pantebrevet indestår alene med henblik på overførsel af tinglysningsafgift. Hovedstolen svarer til det ubenyttede afgiftsfritagelsesgrundlag." 

    § 16, stk. 3
og § 16, stk.
4
 
           
   

Anmeldelser der tidligere har kunnet anmeldes ad én ombæring, men som nu kræver 2 anmeldelser 

     
A62   

"Dette skøde tinglyses som led i mageskifte med den angivne ejendom    "

    Ej i bekendt-
gørelse
 
           
A63   

"Denne servitut tinglyses som en del af en samlet servitut på ejendommen." 

    Ej i bekendt-
gørelse
 
           
A65   

"Påtegningen skal tinglyses som en del af en samlet pantsætning. Afgift er betalt samtidig med anden tinglyst påtegning vedrørende samme anmeldelse." 

    Ej i bekendt-
gørelse