Folketinget har den 28. maj 2009 vedtaget L 202 (Lov nr. 525 af 12/06/2009) som en del af Skattereformen, Forårspakken 2,0.

Med vedtagelsen af loven er selskabers beskatning af aktieavancer og aktieudbytter blevet harmoniseret, hvilket indebærer, at det bliver skattemæssigt neutralt om afkastet fremkommer i form af en udlodning af udbytter eller som en gevinst ved afståelse af aktier.

Bestemmelsen om selskabers skattefri udbytteindtægter fremgår nu af selskabsskattelovens § 13, stk. 1, med følgende formulering:

Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke:

1. Overkurs, som et selskab opnår ved udstedelse af aktier eller ved udvidelse af sin aktiekapital.
2. Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, nævnte selskaber og foreninger mv. modtager af aktier eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 i og 3 a-5 b, eller selskaber hjemmehørende i udlandet. Dette gælder dog kun udbytter af datterselskabsaktier og koncernaktier, jf. aktieavancebeskatningslovens § 4 A og 4 B. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytter, hvor det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, medmindre beskatningen i udlandet frafaldes eller nedsættes efter bestemmelserne i direktiv 90/435/EØF om en fælles beskatningsordning for moder- datterselskaber fra forskellige medlemsstater. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter heller ikke udbytte, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen, uden at fradraget er modsvaret af beskatning af udbytteudlodningen til et mellemliggende niveau, og kildebeskatningen af udbytteudlodningerne i ingen af de mellemliggende niveauer har skullet frafaldes eller nedsættes efter direktiv 90/435/EØF. Bestemmelsen i 1. pkt. omfatter ikke udbytte vedrørende aktier som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 19. bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening mv. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen mv. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne eller Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark. Ved bedømmelsen af, om et selskab eller en forening mv. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, opfylder betingelsen i 2. pkt., medregnes samtlige aktiebesiddelser, som selskabet eller foreningen mv. har i det udbyttegivende selskab.
3. Beløb, som et her i landet hjemmehørende selskab, jf. § 1, stk. 1, 2, 2 e, 2 f og 2 h oppebærer som udbytte af egne aktier eller andele. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse, hvis udbyttemodtageren er et tilsvarende selskab eller en forening mv. som nævnt i § 2, stk. 1, litra a, og selskabet eller foreningen mv. er hjemmehørende i en fremmed stat, der er medlem af EU eller EØS, på Færøerne, i Grønland eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.

For så vidt angår overkurs, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 1, henvises til afsnit S.C.1.2.1.

Skattefriheden for datterselskabsudbytter er ikke længere betinget af, at moderselskabet har ejet aktierne i en sammenhængende periode på mindst 1 år. Dette indebærer, at selskaber ikke beskattes af datterselskabsudbytter uanset ejertiden i datterselskabet. Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet.

Tilsvarende er der skattefrihed for alle udbytter, der hidrører fra koncernselskabsaktier. Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden aktier, hvor en fond mv., og det selskab, hvori der ejes aktier er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor selskabet kan indgå i en sambeskatning.

Bestemmelsen har virkning for udbytter, der udloddes fra og med den 1. januar 2010.

Ved lov nr. 529 af 26/05/2010 er udbytter fra Naviair, jf. SEL § 1, stk. 1, nr. 2, omfattet af reglerne om udbytte fra datterselskaber.

Ved lov nr. 254 af 30/03/2011 er der indsat et ekstra pkt. i SEL § 13, stk. 1, nr. 2. Formålet med det 4. pkt. er at forhindre en omgåelse af SEL § 13, stk. 1, nr. 2, 3. pkt.

I henhold til SEL § 13, stk. 1, nr. 2 er udgangspunktet, at udbytter af datterselskabsaktier er skattefrie, jf. 1. pkt. Dette indebærer, at et dansk moderselskab skattefrit kan modtage udbytter fra udlandet, når det danske moderselskab ejer mindst 10 % af aktiekapitalen i datterselskabet, og når den udenlandske kildebeskatning skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet eller en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og det pågældende land. Udgangspunktet fraviges imidlertid, hvis det udbyttegivende selskab har fradrag for udbytteudlodningen, jf. 3. pkt. I givet fald er udbyttet kun skattefrit, hvis kildebeskatningen i udlandet skal frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet.

Omgåelsen kan beskrives med følgende eksempel:

Et dansk selskab indskyder 1 mio. kr. i  et udenlandsk mellemholdingselskab. Dette mellemholdingselskab videreindskyder kapitalen som hybrid kapital i et australsk datterselskab. Mellemholdingselskabets hjemland anser den indskudte hybride kapital for at være egenkapital for det australske selskab, hvorefter betalinger vedrørende kapitalen vil være udbytte. Hvis Australien anser den hybride kapital for at være gæld for det australske selskab, vil betalingerne være fradragsberettigede renter (samt eventuel afdrag). Australien vil med andre ord give fradrag for rentebetalinger, mens Danmark - uden lovforslagets bestemmelse i 4. pkt. - anser videreudlodningen fra melleholdingselskabet til det danske selskab for at være et skattefrit udbytte.

Vedtagelsen af 4. pkt. indebærer, at udbytteudlodninger ikke er skattefrie, i det omfang et datterselskab på et lavere ejerniveau har haft fradrag for udbytteudlodningen.

Skattefriheden opretholdes imidlertid, hvis en udenlandsk kildebeskatning på et mellemliggende ejerniveau har skullet frafaldes eller nedsættes efter moder-/datterselskabsdirektivet. Ligeledes opretholdes skattefriheden, hvis der er sket beskatning af indkomsten i mellemholdingselskabet. Dette vil f.eks. være tilfældet, hvis det mellemliggende holdingselskabs hjemland har værnsregler svarende til den nuværende bestemmelse i 3. pkt., og derfor beskatter udbyttet, eller hvis det danske selskab beskattes af indkomsten i mellemholdingselskabet efter SEL § 32 (CFC-beskatning).

Udbyttet er således skattepligtigt for det danske selskab, i det omfang fradraget for udbytteudlodningen ikke modsvares af en beskatning af udbytteudlodningen i det mellemliggende selskab.

Bestemmelsen har virkning for den 24. november 2010 og senere.

I SKM2010.320.SR svarede Skatterådet bekræftende på, at tre danske selskaber, der hver ejer 1/3 af aktiekapitalen i et schweizisk selskab vil være skattefri af modtagende udbytter fra det schweiziske selskab.