Metoden tager udgangspunkt i forholdet mellem børskurs og indre værdi, hvor det lægges til grund, at dette forhold skal være det samme for den virksomhed, der skal værdiansættes, som for de sammenlignelige virksomheder (peer-gruppe). Metoden er således baseret på, at der udsøges sammenlignelige virksomheder, hvor kursen og regnskabsmæssig indre værdi er kendt. På den baggrund beregnes et markedsniveau for K/IV for peer-gruppe. Dette markedsniveau for K/IV ganges derefter med den normaliserede egenkapital for den virksomhed, der skal værdiansættes.

Kpeer-gruppe / IVpeer-gruppe = Kvirksomhed / IVvirksomhed
=> Kvirksomhed = (Kpeer-gruppe/IVpeer-gruppe) x IVvirksomhed

Eksempel

Kursen angiver markedsværdien af egenkapitalen, mens indre værdi er den bogførte værdi af egenkapitalen.

Da grundlaget for værdiansættelsen er egenkapitalen, lægges det til grund, at størrelsen på egenkapitalen er bestemmende for den fremtidige indtjening. Ved udsøgning af peer-gruppe skal det derfor sikres, at den fremtidige egenkapitalforrentning mellem peer-gruppe og virksomhed er på samme niveau. I FSR´s værdiansættelsesnotat[1] anføres det, at K/IV typisk anvendes inden for den finansielle sektor (banker og forsikringsselskaber), idet der ofte er en relativ tæt sammenhæng imellem indtjeningen og egenkapitalens størrelse i den sektor.

Ved anvendelse af balanceorienterede multiple, hvor værdiansættelsesgrundlaget eventuelt kan være noget andet end egenkapitalen, skal det helt generelt sikres, at der er en tæt sammenhæng mellem indtjeningen og den eller de anvendte balanceposter. Det bemærkes, at K/IC (Invested Capital) i et vist omfang kan betragtes som en tilnærmelse til EVA-modellen.  

[1] FSR (2002)