I FSR´s værdiansættelsesnotat[1] nævnes 2 muligheder i forbindelse med fastlæggelsen af en kapitalstruktur:
- En konstant kapitalstruktur over perioden (target-kapitalstruktur) som eksempelvis fastsættes med udgangspunkt i et gennemsnit af kapitalstrukturen i sammenlignelige børsnoterede virksomheder.
- En løbende tilpasning af kapitalvægtene over tid, således at de afspejler virksomhedens løbende ændringer i kapitalstrukturen.
Da kapitalandelene ikke er konstante over tid, kan der argumenteres for, at en løbende tilpasning af kapitalandelene er det mest korrekte. Imidlertid kan den løbende tilpasning være vanskelig at estimere, og den kan være forbundet med usikkerhed i øvrigt.
Som udgangspunkt finder Skattestyrelsen det derfor rimeligt, at der anvendes en konstant kapitalstruktur over hele værdiansættelsesperioden.
[1] FSR (2002)