Budgetterne bør umiddelbart udarbejdes på baggrund af ledelsens forventninger til virksomhedens udvikling. Det skal derfor også sikres, at der er en sammenhæng til virksomhedens eksisterende strategiplaner.

Såfremt virksomheden ikke allerede har udarbejdet budgetter, som dækker den eksplicitte budgetperiode, skal sådanne budgetter udarbejdes.

Såfremt disse budgetter klart afviger fra konkurrenters eller branchens forventninger, stilles der høje krav til dokumentationen bag budgetterne. Under alle omstændigheder stilles der krav om, at ledelsens forventninger til udviklingen af virksomheden kan dokumenteres.

Når budgetterne er fastlagt, skal det frie cashflow udledes. I FSR´s værdiansættelsesnotat[1] er der i det tilhørende appendiks i et taleksempel vist, hvordan en sådan udledning foretages, hvorfor der henvises til dette eksempel.

Det frie cashflow i budgetperioden udledes på følgende måde: 

Kilde: Fagligt notat om den statsautoriserede revisors arbejde i forbindelse med værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele.

Udledningen af det frie cashflow til långivere og ejere (FCF) foretages med udgangspunkt i virksomhedens driftsresultat før skat (EBIT). Afskrivninger og øvrige ikke-likviditetskrævende omkostninger tillægges og skat af driftsresultat før skat (EBIT) fratrækkes, hvorved cash earnings fremkommer.

Posten 'forskydning i arbejdskapital' (varelager, tilgodehavender, driftslikviditet og driftsgæld) er udtryk for ændringen i selskabets pengebinding i omsætningsaktiver/-passiver. Posten opgøres i hvert budgetår, men det er alene forskellen til det foregående budgetår, som indgår i udledningen af det frie cashflow.

Pengebindingen i arbejdskapital kan beregnes på baggrund af på forhånd fastsatte procentandele for hhv. varelager, tilgodehavender, driftslikviditet og driftsgæld i forhold til omsætningen i det aktuelle budgetår. Procentandelene skal afspejle en realistisk pengebinding i arbejdskapital i forhold til den samlede aktivitet i virksomheden. Der er således intet til hinder for, at procentandelene kan variere over tid. Mange virksomheder har en målsætning om at reducere pengebindingen i arbejdskapital relativt i forhold til aktivitetsniveauet over tid.

Posten 'anlægsinvesteringer og -frasalg' er udtryk for selskabets pengebinding i anlægsaktiver. Posten opgøres som en nettopost, idet den afspejler såvel køb og salg af anlægsaktiver. Posten beregnes på baggrund af en på forhånd fastsat procentandel for anlægsaktiver i forhold til omsætningen i det aktuelle budgetår. Procentandelen skal afspejle en realistisk pengebinding i anlægsaktiver i forhold til den samlede aktivitet i virksomheden. Der er således intet til hinder for, at procentandelen kan variere over tid. Pengebindingen i anlægsaktiver vil dog oftest være faldende over tid i takt med, at virksomheden opnår effektiviseringsgevinster på produktionsapparatet.

For at sikre sammenhæng mellem resultatopgørelsen, balancen og pengestrømsopgørelsen, bør udledningen ikke stoppe ved det frie cashflow til långivere og ejere (FCF). Den bør færdiggøres, således, at årets likviditetsforskydning tillagt likvider primo stemmer med likviditetsbeholdningen ultimo.

[1] FSR (2002)