Udover goodwillcirkulæret, der som hovedregel kun vil være anvendelig ved værdiansættelse af en bestemt type virksomheder, er der således ingen vejledning i værdiansættelser og dokumentationsanbefalinger. Dette er udgangspunktet for denne vejledning, der beskriver forskellige økonomiske modeller til værdiansættelse, samt redegør for Skattestyrelsens anbefalinger til anvendelse og dokumentation.

Resultatet fremstår som Skattestyrelsens opfattelse af, hvordan man i praksis værdiansætter virksomheder og virksomhedsandele, og hvilken dokumentation, der må anbefales at forelægge, for at Skattestyrelsen kan vurdere, hvorvidt en værdiansættelse er udtryk for armslængdevilkår, jf. ligningslovens § 2.

Det bemærkes, at vejledning og anbefalinger i denne rapport kun er relevante ved værdiansættelse mellem interesseforbundne parter. Rapporten er endvidere - som udgangspunkt - udelukkende relevant i relation til nedenstående tre transaktionstyper mellem interesseforbundne parter:

  1. Værdiansættelse af virksomheder
  2. Værdiansættelse af kapitalandele
  3. Værdiansættelse af immaterielle aktiver

Det er hensigten, at der ved vejledningen sikres en større ensartethed i forbindelse med værdiansættelse, således at Skattestyrelsen/Skatterådet træffer ensartede afgørelser.

Det er endvidere hensigten, at virksomhederne og deres rådgivere kan få en forventning om, hvilke værdiansættelsesmetoder Skattestyrelsen kan anerkende, og en nærmere vejledning om, hvilken dokumentation, der anbefales at forelægge, herunder særligt ved værdiansættelser omfattet af skattekontrollovens § 3 B (transfer pricing-dokumentation). Beskrivelse af værdiansættelsesmodeller og retningslinjer for dokumentation vil indgå i Skattestyrelsens almindelige vejledning for kontrollerede transaktioner.

Kredsen i skattekontrollovens § 3 B skal udfærdige og opbevare en skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Dokumentationen skal være af en sådan art, at den kan danne grundlag for en vurdering af, om priser og vilkår er fastsat i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter, dvs. til markedsværdien. Denne dokumentationspligt gælder selvsagt også ved kontrollerede overdragelser af hele virksomheder, virksomhedsandele, goodwill, andre immaterielle aktiver mv.

Beskrivelsen af værdiansættelsesmodeller, retningslinjer for anvendelse af modellerne og anbefalinger til dokumentationsmateriale, der er beskrevet i denne vejledning, kan derfor samtidig tjene til, at virksomhederne i højere grad kan forudse udfaldet af skattemyndighedernes vurdering af værdiansættelser, herunder ligeledes skattemyndighedernes anbefalinger til dokumentationsmateriale.

Herved understøtter vejledningen også Skattestyrelsens indsatsstrategi, hvorefter der fokuseres på udmelding af klare retningslinjer, så den skattepligtige får mulighed for at give oplysninger i overensstemmelse med reglerne.

Der vil blive fokuseret på de mest udbredte og anerkendte værdiansættelsesmodeller. Prioritering af modeller er sket med reference til undersøgelse af anvendte værdiansættelsesmodeller blandt professionelle værdiansættelsesrådgivere, samt Skattestyrelsens egne erfaringer med værdiansættelsesrapporter modtaget fra virksomheder og rådgivere.

Det skal bemærkes, at Skattestyrelsens prioritering af udvalgte modeller ikke i sig selv er udtryk for en manglende anerkendelse af andre alternative eller afledte værdiansættelsesmodeller.

Skattestyrelsens tilgang til værdiansættelsesmodeller mv., som beskrevet i denne vejledning, tager i høj grad udgangspunkt i FSR´s værdiansættelsesnotat[1]. Dette skyldes, at Skattestyrelsen grundlæggende er enige i og anerkender den tilgangsvinkel til værdiansættelse, som er beskrevet i notatet.


[1] FSR (2002)