Skattepligtige omfattet af kredsen i ligningslovens § 2 skal ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst anvende priser og vilkår for handelsmæssige eller økonomiske transaktioner med kontrollerede parter i overensstemmelse med, hvad der kunne være opnået, hvis transaktionerne var afsluttet mellem uafhængige parter. Den samme kreds af skattepligtige skal, jf. skattekontrollovens § 3 B, udfærdige og opbevare skriftlig dokumentation for, hvorledes priser og vilkår er fastsat for de kontrollerede transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal kunne danne grundlag for en armslængdevurdering.
Dette armslængdeprincip og dokumentationskrav gælder for alle typer af kontrollerede transaktioner, og herunder i sagens natur også overdragelser af alle former for aktiver. Sådanne overdragelser kan fx være hele eller delvise virksomhedsoverdragelser ved salg af aktivmasse eller kapitalandele eller overdragelser af immaterielle aktiver, hvor værdiansættelsen eventuelt foretages med udgangspunkt i den samlede virksomhedsværdi. Denne type overdragelser kan andrage væsentlige økonomiske værdier, hvormed det også er væsentligt, at de er dokumenteret i forhold til armslængdeprincippet.
I forhold til transfer pricing-retningslinjer og fastlæggelse af dokumentationskrav generelt, kan der henvises til følgende:
- Bekendtgørelse om dokumentation af prisfastsættelsen af kontrollerede transaktioner[1]
- OECD Transfer Pricing Guidelines (herefter TPG)[2]
De metoder til prisfastsættelse og dokumentation af kontrollerede transaktioner, der er beskrevet ved ovenstående bidrag, er hovedsagligt rettet imod dokumentation af priser ved løbende udveksling af varer og tjenesteydelser. Metoderne til prisfastsættelse kan derfor ikke altid direkte finde anvendelse ved værdiansættelser af virksomheder og immaterielle aktiver.
Dette er imidlertid ikke ensbetydende med, at transfer pricing-retningslinjerne ikke finder anvendelse ved værdiansættelser. Tværtimod skal det understreges, at de grundlæggende principper, argumenter, udsagn mv., der fremgår eller kan udledes af de almindelige retningslinjer, også finder anvendelse ved kontrollerede værdiansættelser af virksomheder eller immaterielle aktiver.
Det skal særligt understreges, at de fem sammenlignelighedsfaktorer, der i forhold til transfer pricing-retningslinjerne vurderes af betydning for sammenlignelighed, ligeledes har betydning ved værdiansættelser af virksomheder og immaterielle aktiver. Dette skyldes, at sammenlignelighedsfaktorer netop tilsigter en afgrænsning af transaktioner i forhold til de momenter, der vurderes af betydning i forhold til armslængdepriser. Dette gælder i princippet uanset transaktionens fremtrædelsesform.
De fem sammenlignelighedsfaktorer i TPG[3] er:
- Egenskaber ved afsatte varer, tjenesteydelser, aktiver mv.
- Funktionsanalyse (funktioner, aktiver og risici ved den forretningsmæssige aktivitet).
- Kontraktsvilkår
- Økonomiske omstændigheder (markeds- og konkurrencemæssige betingelser)
- Forretningsstrategier
De overvejende virksomhedsinterne forhold, som funktioner, risici og involverede aktiver, der udtrykker den forretningsmæssige aktivitet og identificerer eventuelle særlige ressourcer eller særlige kompetencer, er forhold, der har væsentlig indflydelse på en virksomheds konkurrencemæssige situation og dermed også den afledte værdi af virksomheden.
Tilsvarende gælder for de virksomhedseksterne forhold repræsenteret ved de økonomiske omstændigheder og relevante produktmarkeder. Egenskaber ved afsatte varer, tjenesteydelser, aktiver mv. er med til at afgrænse branche og positionering indenfor branchen. Beskrivelse af økonomiske omstændigheder omhandler derimod forhold af betydning for den markeds- og konkurrencemæssige situation indenfor branchen.
For så vidt angår kontraktuelle vilkår, er det umiddelbart klart, at dette kan have stor betydning for armslængdeværdien. Dette gælder ikke bare i forhold til de konkrete kontraktuelle betingelser for selve værdiansættelsestransaktionen, men også i forhold til eventuelle eksisterende kontraktuelle betingelser for den løbende forretningsmæssige aktivitet, der værdiansættes.
Beskrivelse af forretningsstrategier kan have betydning for forståelse og vurdering af historiske regnskabsposter, budgetter, investeringer eller andre data, der er lagt til grund for en værdiansættelse. Eksempelvis vil det ved vurdering af fremtidige budgetter, der delvist er baseret på historiske regnskabsmæssige resultater, være relevant at kunne sammenholde de regnskabsmæssige resultater med de periodiske forretningsmæssige strategier. Har der været fokus på organisk vækst, konsolidering, omkostningsminimering osv.
Den overordnede specifikation af nødvendigt datagrundlag og analysearbejde til værdiansættelser er således allerede omhandlet i transfer pricing-retningslinjerne. De fem sammenlignelighedsfaktorer indgår derfor overordnet ved vurdering af relevant datagrundlag til værdiansættelser. Endvidere har de fem sammenlignelighedsfaktorer naturligvis betydning for afgrænsning af, hvilke virksomheder der kan anvendes som sammenlignelighedsgrundlag ved en markedsbaseret værdiansættelse. Uanset den anvendte metode er opgaven at finde den pris, der ville være blevet forhandlet mellem uafhængige parter, herunder under hensyntagen til parternes alternative muligheder og forhandlingsstyrke.
For en nærmere gennemgang af sammenlignelighedsfaktorer henvises der til TPG. Endvidere kan der, for så vidt angår værdiansættelse af immaterielle aktiver, henvises til TPG kapitel 6[4], der særligt omhandler koncerninterne transaktioner, der involverer immaterielle aktiver. Herved bidrager kapitel 6 i TPG til afgrænsning af faktorer, der kan have betydning ved armslængdeværdiansættelse af immaterielle aktiver. Afsnittet er derfor særlig relevant ved værdiansættelser baseret på Relief from Royalty-metoden, jf. afsnit 4.4.