I forbindelse med det løbende arbejde i Skattestyrelsen er der erfaret en række udfordringer ved værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele, herunder værdiansættelse af goodwill og andre immaterielle rettigheder ved koncerninterne overdragelser, dvs. ved kontrollerede transaktioner og ved transaktioner mellem uafhængige parter, der ikke har modsatrettede interesser.
Udfordringerne skyldes bl.a., at det er uklart, i hvilke situationer en beregning efter TSS-cirkulære 2000-9[1] og TSS-cirkulære 2000-10[2] kan afspejle markedsværdien, og i hvilke situationer markedsværdien alene kan findes ved anvendelse af andre værdiansættelsesmodeller. Cirkulærets beregningsmodel er baseret på en beregning af goodwill, og finder dermed principielt ikke anvendelse ved overdragelse af andre immaterielle rettigheder.
Goodwillcirkulærets beregningsmodel tager sit udgangspunkt i virksomhedens regnskabsmæssige resultat før skat i de seneste 3 regnskabsår. Det vil sige, at cirkulærets beregningsmodel alene arbejder med virksomhedernes historiske resultater, og kan således forudsætningsvist kun forventes at indikere en markedsværdi ved værdiansættelse af en virksomhed/virksomhedsandel, som forventes at have samme vækst og afkast, som det historisk har haft, og som ikke skaber væsentlige immaterielle aktiver, såsom varemærker, patenter, knowhow og lignende.
Ved værdiansættelse af virksomheder og virksomhedsandele i handler mellem uafhængige parter (dvs. koncerneksternt) anvendes typisk de kapitalværdibaserede modeller (eksempelvis DCF-modellen) og relative værdiansættelsesmodeller (forskellige former for multiple). Disse værdiansættelser, som i stigende grad forelægges Skattestyrelsen i forbindelse med omstruktureringer og andre armslængde-værdiansættelser, er baseret på traditionelle økonomiske ræsonnementer og giver derfor et resultat, der i højere grad afspejler virksomhedens eller aktivets reelle markedsværdi end det resultat, cirkulærets beregningsmodel frembringer.
Denne vejledning indeholder en beskrivelse af disse økonomiske værdiansættelsesmodeller.
Praksis er i dag præget af en vis usikkerhed som følge af en ikke systematiseret anvendelse af de tilgængelige værdiansættelsesmetoder. Ved denne vejledning tilsigtes en mere ensartet anvendelse af værdiansættelsesmodellerne, herunder Skattestyrelsens anbefalinger til underliggende dokumentation.