Helt grundlæggende kan der skelnes mellem tre forskellige værdiansættelsesmetoder:

  1. En indkomstbaseret metode, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i den fremtidige indkomst, som værdiansættelsessubjektet forventes at give anledning til.
  2. En markedsbaseret metode, hvor værdien fastsættes med udgangspunkt i sammenlignelige uafhængige transaktioner.
  3. En omkostningsbaseret metode, hvor værdien fastsættes på baggrund af de omkostninger, der er vedgået til opbyggelse af aktivet eller de omkostninger, der ville vedgå til opbyggelse af tilsvarende aktiv (substitutionsomkostninger).

Nedenstående (afsnit 3.1 - 3.3) indeholder en kort beskrivelse af de tre metoder. I afsnit 3.4 henvises til empiriske undersøgelser vedrørende de mest anvendte værdiansættelsesmetoder i praksis.