Du tilmelder dig TastSelv Erhverv ved at bestille en adgangskode på skat.dk - vælg "Virksomhed" og "Gå til TastSelv Erhverv". Når du har modtaget din TastSelv kode kan du logge på TastSelv Erhverv, hvor du vælger "ændre tilmeldingsoplysninger", og hvor du, når Nyt TastSelv Erhverv og PAL-systemet er klar, kan tilmelde dig elektronisk indsendelse af PAL-angivelsen.
Når du har tilmeldt dig TastSelv Erhverv, modtager du en mail, når det er tid til at indberette. Husk derfor at give Skattestyrelsen din mailadresse, når du logger på TastSelv Erhverv første gang. Indtil videre er det kun muligt at angive én e-mailadresse og ét kontaktnavn. Når Nyt TastSelv Erhverv er færdigudviklet er det muligt at registrere flere e-mailadresser.