Ved behandlingen af anmeldelser om skatteunddragelse mv., som SKAT modtager fra borgere, er der rejst tvivl om retsstillingen for henholdsvis anmelder og den anmeldte efter bestemmelserne om den registreredes ret til indsigt i persondatalovens §§ 31-34.
Tvivlen vedrører spørgsmålet om, i hvilket omfang SKAT skal sikre en anmelders ønske om anonymitet over for den anmeldte, som efter anmodning har ret til indsigt i tilgængelig information om anmelder (A).
Endvidere er der rejst spørgsmål om fortolkningen af persondatalovens bestemmelse om den registreredes ret til efter anmodning at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige, jf. persondatalovens § 37 (B).
A. Den anmeldtes ret til indsigt i oplysninger om anmelder
Den registreredes ret til indsigt efter anmodning omfatter: - indsigt i hvilke oplysninger, der behandles, - behandlingens formål, - kategorierne af modtagere af oplysningerne, samt - tilgængelig information om, hvorfra oplysningerne stammer, jf. persondatalovens § 31, stk. 1.
Det betyder, at den anmeldte efter anmodning har ret til indsigt i identifikationsoplysninger, der er registreret om anmelder med de undtagelser, der følger af persondatalovens § 32.
A.1 Når SKAT modtager en anmeldelse
Der findes imidlertid hverken i persondataloven eller anden lovgivning regler om, at en anmeldelse skal indeholde identifikationsoplysninger om anmelder. Anmelder kan derfor selv vælge, om vedkommende vil være anonym eller ej.
Når SKAT modtager en anmeldelse pr. telefon, og anmelder oplyser eget navn mv. samtidig med, at anmelder fremfører et ønske om anonymitet, skal den, der modtager og registrerer anmeldelsen, derfor ikke registrere anmelders oplysninger om eget navn mv., men alene, at anmelder er anonym.
Når SKAT modtager en anmeldelse pr. brev eller e-mail - med tilsvarende oplysninger om anmelders navn mv. og ønske om anonymitet - skal dokumentet scannes og/eller journaliseres som helhed. Det betyder, at både identifikationsoplysninger og oplysninger om ønsket anonymitet vil være registreret hos SKAT, og at alle oplysninger hermed vil være omfattet af persondatalovens regler om indsigt (og forvaltningslovens regler om partsaktindsigt) for den anmeldte.
A.2 Hovedregel: Registrerede oplysninger om anmelders navn mv.
Hvis den anmeldte anmoder om indsigt efter persondataloven (eller aktindsigt), har vedkommende derfor som hovedregel ret til registrerede oplysninger om anmelder, dvs. navn, adresse mv.
Myndighedens pligt til at journalisere al indgående post er en grundlæggende forvaltningsretlig regel, der beror på borgernes adgang til aktindsigt i dokumenter, der indgår til myndigheden og undergives administrativ sagsbehandling. Disse regler kan derfor ikke omgås (- med det formål at sikre anmelders anonymitet) ved at kontakte anmelder før journalisering og eventuelt helt undlade journalisering, hvis anmelder ikke vil fastholde sin anmeldelse uden sikkerhed for anonymitet.
Ligeledes kan reglerne ikke omgås ved at strege anmelders navn og adresse mv. eller omskrive en eventuel håndskreven anmeldelse med henblik på at sløre eller fjerne anmelders identitet.
A.3 Undtagelse: Registrerede oplysninger om anmelders personnummer
Det følger af undtagelsesbestemmelsen i persondatalovens § 32, stk. 2, der henviser til offentlighedslovens § 14, at oplysninger om anmelder, som er omfattet af særlig tavshedspligt, skal undtages fra den anmeldtes ret til indsigt.
Har anmelder i brev eller e-mail oplyst sit CPR-nummer, som er omfattet af skattemyndighedernes særlige tavshedspligt efter skatteforvaltningslovens § 17, skal denne oplysning derfor undtages fra den anmeldtes ret til indsigt efter persondataloven.
Imidlertid skal en anmodning om indsigt efter persondataloven vurderes og afgøres efter forvaltningslovens regler om partsaktindsigt, hvis parten herved opnår en bedre retsstilling, hvilket som udgangspunkt vil være tilfældet her, da adgangen til partsaktindsigt efter forvaltningsloven ikke er begrænset af regler om tavshedspligt, jf. § 9, stk. 2.
Oplysninger omfattet af tavshedspligten kan dog efter en konkret afvejning af hensynet til anmelder over for hensynet til den anmeldte undtages fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15.
SKAT kan derfor med hjemmel i forvaltningslovens § 15, stk. 1, undtage anmelders navn mv. fra aktindsigt, hvis der foreligger en konkret begrundet formodning om, at anmelder vil blive udsat for repressalier eller lignende fra den anmeldte.
Endvidere skal SKAT altid, i tilfælde hvor anmelder har forsynet anmeldelsen med sit CPR-nummer, undtage de fire sidste cifre fra aktindsigt med hjemmel i forvaltningslovens § 15, stk. 1.
Denne generelle undtagelse fra hovedreglen om den anmeldtes adgang til indsigt i oplysninger om anmelders identitet beror på følgende overordnede vurdering:
Et CPR-nummer anses for en oplysning af en helt særlig art. Hvor andre identifikationsoplysninger har et entydigt indhold, giver et CPR-nummer "nøglen" til en hel række yderligere og ikke umiddelbart tilgængelige oplysninger, som myndigheden ikke udtømmende kan forholde sig til ved en konkret afvejning.
Adgangen til aktindsigt i CPR-numre er ikke særskilt reguleret i forvaltningsloven. Senere lovgivning - CPR-loven og persondataloven, som begge blev gennemført i maj 2000 - indeholder imidlertid en regulering af behandling og videregivelse af CPR-numre. Efter CPR-loven skal offentlige myndigheder sørge for, at personnumre ikke kommer uvedkommende i hænde, jf. § 54, stk. 1, 1. pkt. Efter særskilt hjemmel i persondataloven kan offentlige myndigheder behandle oplysninger om personnummer med henblik på en entydig identifikation eller som journalnummer, jf. § 11, ligesom sådanne oplysninger i øvrigt kan behandles, herunder videregives efter bestemmelserne herom i lovens § 6. Med henvisning til CPR-loven er der endvidere indsat en bestemmelse i retsplejeloven om, at personnummer - dvs. de fire sidste cifre - ikke er omfattet af retten til aktindsigt, jf. § 729 d, stk. 7.
Selvom udgangspunktet efter forvaltningslovens § 15 er, at myndigheden ikke ud fra mere generelle overvejelser om skadevirkninger kan nægte parten (den anmeldte) aktindsigt i oplysninger af en bestemt karakter, må det ud fra det anførte antages, at der for oplysninger om CPR-nummer gælder en formodningsregel om, at adgang til aktindsigt - uanset manglende konkretisering af risici - kan betyde, at anmelders interesser vil lide skade af væsentlig betydning.
B. Den anmeldtes ret til at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger
Efter persondatalovens § 37 har den registrerede ret til efter anmodning at få berigtiget, slettet eller blokeret oplysninger, der viser sig urigtige.
B.1 Kompetence til at træffe afgørelse
Efter bestemmelsen skal den dataansvarlige (SKAT) snarest muligt træffe afgørelse, enten ved at imødekomme anmodningen eller ved at meddele den registrerede et skriftligt og begrundet afslag.
Inden for SKAT vil udgangspunktet være, at det er den afdeling, som er fagligt kompetent på det pågældende område (procesejer), der har kompetencen til at træffe afgørelse.
I det foreliggende tilfælde, hvor det drejer sig om anmeldelser, vil det derfor være Indsats, der har kompetencen.
B.2 Klagevejledning
Et afslag skal indeholde en klagevejledning om, at afgørelsen kan påklages til Datatilsynet, jf. persondatalovens § 40, hvorefter den registrerede kan klage til vedkommende tilsynsmyndighed over behandling af oplysninger vedrørende den pågældende.
Datatilsynets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. persondatalovens § 61.
B.3 Urigtige eller vildledende oplysninger
Hvis oplysningerne viser sig urigtige eller vildledende efter SKATs undersøgelse af anmeldelsens indhold, er det SKAT der afgør, om oplysningerne ud fra de konkrete omstændigheder skal berigtiges, slettes eller blokeres.
Når det drejer sig om anmeldelser, vil det som led i den almindelige sagsbehandling fremgå af undersøgelsens/kontrollens resultat, om de påstande, der er anført i anmeldelsen, er rigtige eller forkerte. Oplysningerne vil herved blive bekræftet eller afkræftet - og dermed berigtiget.