Dato for udgivelse
26 jan 2009 09:58
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
16 dec 2008 10:08
SKM-nummer
SKM2009.51.BR
Myndighed
Byret
Sagsnummer
BS 1-2771/2007
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Ejendomsavancebeskatning + Arv og gaver + Salg + Køb + Personlig indkomst
Emneord
Ejendom, købesum, landbrug, gave
Resumé

Spørgsmålet var, om et beløb på kr. 1.137.000,-, der var betalt med henblik på indfrielse af pantehæftelser i forbindelse med sagsøgerens køb af sin tidligere svigermors landbrugsejendom, var et tillæg til den i skødet angivne købesum på kr. 2.762.500,-, eller en gave til den tidligere svigermor.

Ministeriet fik medhold i, at beløbet ikke udgjorde et tillæg til købesummen.

Retten lagde vægt på, at købesummen, såvel i det betingede som i det endelige skøde var angivet til kr. 2.762.500,-, af hvilket beløb, der blev beregnet stempelafgift, tidspunktet for indgåelsen af aftalen om betaling af et yderligere beløb og indholdet af denne aftale, samt at der efter handelen var taget udgangspunkt i den i skødet anførte købesum både ved beregningen af sælgers ejendomsavance og i regnskabet for et selskab, som sagsøgeren ejede halvdelen af.

Reference(r)

Ejendomsavancebeskatningsloven § 4

Henvisning

Ligningsvejledningen 2009-1 E.J.2.2.2

Henvisning
Ligningsvejledningen 2009-1 A.B.7.1.1

Parter

A
(Advokat Tage E. Svendsen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/Birgitte Kjærulff Vognsen)

Afsagt af byretsdommer

Helle Fløystrup

Sagens baggrund og parternes påstande

Denne sag, der er anlagt den 5. december 2007, vedrører spørgsmålet om, hvorvidt et beløb på 1.137.000 kr., betalt i forbindelse med As overtagelse af sin tidligere svigermors landbrugsejendom, er et tillæg til købesummen på 2.762.500 kr. i skødet eller en gave til As tidligere svigermor, CC. Skat har forhøjet As indkomst for 2003 med 134.571 kr. svarende til fortjenesten ved salg af landbrugsejendommen med udgangspunkt i salgsprisen i skødet. Der er ikke uenighed mellem parterne om den talmæssige opgørelse af kravet.

As har nedlagt påstand om, at hendes kapitalindkomst for indkomståret 2003 skal nedsættes med 134.571 kr.

Skatteministeriet har nedlagt påstand om frifindelse.

Dommen er tildels affattet under henvisning til retsplejelovens § 218 a, stk. 2.

Oplysningerne i sagen

Den 5. september 2007 afsagde Landsskatteretten følgende kendelse

"...

Klagen vedrører opgørelsen af avance ved overdragelsen af en landbrugsejendom, herunder om der er givet en gave.

Landsskatterettens afgørelse

Kapitalindkomst

Skatteforvaltningen har forhøjet indkomsten med 134.571 kr. fra fortjeneste ved salg af ejendommen .... Klageren har selvangivet et underskud på 160.995 kr.

Landsskatteretten stadfæster skatteforvaltningens afgørelse.

Sagens oplysninger

Klageren erhvervede i forening med sin daværende ægtefælle og svoger ejendommen ... med overtagelse pr. 1. januar 1999. Ejendommen blev solgt med en samlet ejerandel på 76 % til klageren og ægtefællen og med en ejerandel på 24 % til svogeren. Klagerens andel af ejendommen udgjorde 38 %. Sælger var ægtefællens mor.

Ejendommen er vurderet som en type 05 landbrug og skovbrugsejendom. Den består af et samlet areal på 277.284 m2, heraf et vejareal på 5.000 m2. På ejendommen findes et stuehus på 380 m2, og 4 driftsbygninger. Ejendommen er efter vurderingslovens § 33, stk. 1, opgjort med en ejendomsværdi på 3.250.000 kr. i 1998 med en fordeling på 1.050.700 kr. i ejerboligværdi. I 1999 med en ejendomsværdi på 3.500.000 og en værdi af stuehuset på 1.152.000. Stuehusets værdi er opgjort til 32,92 % af ejendommens samlede værdi.

Det fremgår af det betingede skøde af 24. juli 1998, at købesummen var angivet til 2.762.500 kr. Overdragelsen var karakteriseret som en familieoverdragelse, idet det fremgik af skødets § 7, at købesummen var fastsat som ejendomsværdien minus 15 %. Skødet blev anmeldt til tinglysning den 27. august 1998 og blev den 11. februar 1999 lyst uden anmærkninger.

Den 3. august 1998 indgik køber og sælger en aftale, hvorefter klageren og hendes ægtefælle skulle betale sælger 1.137.000 kr. Det fremgik af aftalen, at den var indgået ... i forbindelse med oprettelse af skøde ...
og at

Sælger skal for at give køberne anmærkningsfrit tinglyst skøde indfri restgælden i BG Bank opr. kr. 850.000,00, til sikkerhed for hvilket lån, der er deponeret et ejerpantebrev på kr. 2.500.000,00.

Køberne erklærer sig indforstået med udover købesummen at betale dette beløb til sælger, ligesom køberne erklærer sig indforstået med at betale yderligere kr. 287.000,00 til delvis indfrielse af sælgers kautionsforpligtigelse overfor Syd Bank A/S.

Det fremgik yderligere af aftalen, at pengene blev skaffet gennem et lån fra klagerens far, samt at denne fik pant i ejendommen for det lånte beløb.

Ejendommen blev solgt på auktion pr. 3. juli 2003 for 3.810.000 kr.

Skatteforvaltningens afgørelse

Skatteforvaltningen har ansat klageren for skattepligtig af fortjenesten ved salg af ejendommen, jf. den talmæssige opgørelse nedenfor.

Talmæssig opgørelse

 
 

Pr. 1. januar 1998

 

Ejendomsværdi

3.250.000 kr.

Ejerboligfordeling

1.050.000 kr.

Procentfordeling (1-1.050.000/3.250.000)

67,7 %

 

Pr. 1. januar 1999

Ejendomsværdi

3.500.000 kr.

Ejerboligfordeling

1.152.000 kr.

Procentfordeling (1-1.152.000:13.500.000)

67,1 %

 

Salgssum jf. auktionsskøde den 3. juli 2003

3.810.000 kr.

- stuehus 32,92 % af ejendomsværdien

1.254.252 kr.

Salgssum

2.555.748 kr.

 

Anskaffelsessum

2.729.815 kr.

- stuehus 32,92 % af ejendomsværdien

  898.655 kr.

I alt

1.831.160 kr.

 

Indexeret 155,4/132,2 =17,5 %,

Jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 5A

320.453 kr.

10.000 kr. tillæg 1998 til 2002

     50.000 kr.

Anskaffelsessum i alt

2.201.613 kr.

 

Fortjeneste

354.135 kr.

Klagerens solgte andel udgør hendes ejerandel på 38 % før salget, hvorfor hendes skattepligtige fortjeneste udgør 38 % af 354.135 kr., svarende til 134.571 kr.

Beløbet på 2.765.500 kr., fremgår af det betingede skøde af 24. juli 1998 og det endelige skøde af 9. februar 1999. Aftalen om at betale de 1.137.000 kr., er dateret 3. august 1998 og dermed senere end skødet. Det fremgår af brev af 18. december 1998 fra Advokatfirmaet R1 til klagerens far om betaling af de 1.137.000 kr., at skødet er tinglyst. Dette viser at aftalen om betaling af de 1.137.000 kr. er udfærdiget senere, hvorfor dette beløb ikke kan indgå i anskaffelsessummen. Der er tale om en overdragelse, der indeholder en gave, hvorfor værdifastsættelsen skal ske ifølge cirkulære om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning, cirkulære nr. 185 af 17. november 1982.

Der er tale om en ikke fradragsberettiget gave til klagerens tidligere svigermor.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt principal påstand om nedsættelse af kapitalindkomsten med kr. 134.571,00.

Til støtte for sin påstand har repræsentanten gjort gældende, at klageren ikke har opnået nogen avance ved afståelsen, idet anskaffelsessummen rettelig udgør kr. 3.899.500,00, og ikke som antaget af SKAT 2.729.815 kr. Det fremgår af aftalen af 3. august 1998, at den indgås "i forbindelse med oprettelse af skøde", det fremgår også, at aftalen er en nødvendighed for at sælger kan give køberne anmærkningsfrit skøde. Aftalen kan dermed ikke være udslag af gavmildhed, men må derimod anses for en tillægsaftale, som er nødvendig for at gennemføre handlen.

Den omstændighed, at lånet er finansieret gennem et lån fra klagerens far understøtter ligeledes, at der ikke er tale om en gave. Det ville højst usædvanligt, hvis unge mennesker skulle optage et lån for at yde en gave til deres forældre. Der har været tale om en sjusket formulering fra den medvirkende advokats side. Det forekommer derfor meningsløst, at statuere beskatning af en avance klageren ikke har oppebåret. Det forekommer urimeligt, at de 2 medejere, klagerens tidligere ægtefælle og svoger, er blevet fritaget for beskatning med en uforståelig begrundelse. Selv om dette er sagen uvedkommende, forekommer det ekstraordinært urimeligt på den baggrund, at klageren beskattes på et grundlag, der er så åbenbart i modstrid med de faktiske oplysninger.

Opgørelsen stiller sig herefter således

Salgssum

kr.

2.555.748

Anskaffelsessum

kr.

3.899.500

- stuehus 32,92 %

kr.

1.283.715

 

kr.

2.615.784

 

Indekseret 17,5 %  

kr. 

457.762

   

Tillæg jf. EBL § 5, stk. 1.       

kr. 

50.000

kr.

3.123.546

Tab                                                    

   

kr.

567.798

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Fortjeneste ved afståelse af fast ejendom skal ifølge ejendomsavancebeskatningslovens § 1, stk. 1, medregnes til kapital indkomsten for fysiske personer. Fortjenesten opgøres efter lovens § 4, som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.

Efter ejendomsavancebeskatningslovens § 5, stk. 1, gives der et årligt tillæg til anskaffelsessummen på 10.000 kr. for hver år ejendommen har været ejet. Efter 2003 lovens § 5A, kan der, ved salg af landbrugsejendomme omfattet af vurderingslovens § 33, stk. 4, tillægges anskaffelsessummen et beløb svarende til den procentvise forskel med 1 decimal af reguleringstallet i personskattelovens § 20 i henholdsvis anskaffelsesåret og afståelsesåret.

Blandet benyttede landbrugsejendomme kan afstås skattefrit for så vidt angår værdien af stuehuset ifølge lovens § 9, i det omfang betingelserne herfor er opfyldte.

Ifølge cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 kan personkredsen omfattet af gaveafgiftsreglerne i boafgiftsloven vælge at opgøre salgssummen, som ejendomsværdien minus 15 % ved overdragelse af fast ejendom mellem parterne.

Skattemæssigt behandles gaver som hovedregel efter statsskattelovens §§ 4c og 6, hvorefter de som udgangspunkt er skattepligtige hos modtageren, og ikke fradragsberettigede hos giveren. Dog betales i stedet afgift, i det omfang gaven er omfattet af boafgiftslovens regler om gaveafgift. En gave til et svigerbarn fra svigerforældrene er efter boafgiftslovens § 22 omfattet af gaveafgiftsreglerne, mens en gave den anden vej ikke er omfattet.

Ved bedømmelsen af, om der er tale om en gave, lægges der vægt på, om der er tale om et gavemiljø mellem parterne. Et sådant miljø vil bl.a. omfatte personer eller selskaber/hovedaktionærer med en nærmere familiemæssig eller personlig relation.

Sælger er mor til klagerens ægtefælle, hvilket indikerer, at der forholdet mellem parterne i salgsaftalen, er tale om et gavemiljø. Denne formodning er yderligere bestyrket ved ordlyden af § 7 i det betingede skøde af 24. juli 1998, hvorefter prisen opgøres til ejendomsværdien minus 15 %, med henvisning til, at der er tale om en familieoverdragelse.

Ved ensidige, eller ikke fuldt vederlagte formueoverførsler indenfor et gavemiljø, er der en formodning for, at overførslen kan karakteriseres som en gave.

Om formueoverførslen er ensidig eller ikke fuldt vederlagt, må afgøres ud fra en fortolkning af aftalen af 3. august 1998's ordlyd. I det omfang aftalen skulle opfattes som et tillæg til købesummen, må det antages, at dette klart ville fremgå af aftalens ordlyd. Endvidere er aftalen ikke tinglyst på ejendommen.

Der er lagt vægt på, at klageren har haft mulighed for at få ændret formuleringen af det endelige skøde, således at det klart ville fremgå heraf, at det ekstra erlagte beløb var en del af købesummen for ejendommen.

Det må derfor antages, at vederlaget ikke har direkte tilknytning til købsaftalen men, at der er tale om et ekstra vederlag. Dette fremgår også af aftalens ordlyd at beløbet erlægges "udover købesummen". Overførslen må derfor anses for at være en gave.

Den omstændighed, at sælger bliver begunstiget skattemæssigt ved den foretagne transaktion understøtter også gavehensigten.

Klageren har ikke fremlagt dokumentation, der kan afkræfte gaveformodningen.

Landsskatteretten kan herefter tiltræde skatteforvaltningens opgørelse af avancen.

Landsskatteretten stadfæster herefter skatteforvaltningens afgørelse.

..."

Af det betingede skøde fra 24. juli 1998 fremgår blandt andet følgende:

"...

§ 7

Købesummen og dens berigtigelse

Idet der er tale om en familieoverdragelse er købesummen fastsat til ejendomsværdien med fradrag af 15 % svarende til kr. 2.762.500.00.

...

§ 10

Gæld udenfor købesummen

Køber overtager ingen gæld udenfor købesummen.

..."

Af det endelige skøde dateret 9. februar 1999 fremgår blandt andet følgende:

"...

Da købesummen nu er berigtiget således

 A

Køber har overtaget lån i Nykredit stort 2.179.000 til rente 6 % p.a.

kr.


2.179.000,00

 B

Køber har betalt kontant

kr.

  583.500,00

 

I alt købesum

kr.

2.762.500,00

meddeler sælger herefter endeligt og ubetinget skøde.

..."

Af aftale dateret 3. august 1998 fremgår

"...

I forbindelse med oprettelse af skøde, hvorefter CC sælger ejendommen matr. nr. ..., beliggende ... til

A og CA med 76 % og

DC med 24 %

er der indgået følgende aftale

Sælger skal for at give køberne anmærkningsfrit tinglyst skøde indfri restgælden i BG Bank opr. kr. 850.000,00 til sikkerhed for hvilket lån, der er deponeret et ejerpantebrev på kr. 2.500.000,00.

Køberne erklærer sig indforstået med udover købesummen at betale dette beløb til sælger, ligesom køberne erklærer sig indforstået med at betale yderligere kr. 287.000,00 til delvis indfrielse af sælger kautionsforpligtelse overfor Sydbank A/S.

Det forannævnte beløb fremskaffes gennem lån fra As far, BB til sikkerhed for hvilket lån, der udstedes pantebrev på nærmere aftalte vilkår, idet dette pantebrev alene skal have pant i den A og CA tilhørende andel af ejendommen.

..."

Af den opgørelse over ejendomsavance som blev udfærdiget af CC i forbindelse med salget af ejendommen ... fremgår:

"...

Afståelsessum

Nykreditlån

kr.

2.126.704

Kontant

kr.

  583.500

 

kr.

2.710.204

- handelsomkostninger salg

kr.

    90.542

Reg. Afståelsessum

kr.

2.619.662

I regnskabet for 1999 for H1 v/ A og CA er ejendommen ... optaget til en værdi af 2.762.500 kr.

Forklaringer

A har forklaret blandt andet, at hun og hendes tidligere ægtefælle, CA, købte hendes svigermors ejendom i 1998. Det var CAs store ønske og overtage gården, hvor han var vokset op. Hendes svigermor boede alene på gården, efter hun var blevet skilt nogle år forinden. CAs bror, DC, overtog også en del af gården. Det skete for at sikre ham andel i gården på samme gunstige vilkår, som hun og CA erhvervede den. CA og DC havde forinden arvet et hus af deres morfar, og det hus skulle hendes svigermor købe billigt som led i den samlede handel. Hun kan ikke huske, hvorfor fordelingen af ejerandelene blev, som den blev. Det var hendes tidligere svigerfar, EC, der foretog beregningerne, der blev lagt til grund for fastsættelsen af købesummen. De holdt et møde, som hun deltog i sammen med CA, DC, CC og EC, og på det møde gennemgik EC en håndskrevet opstilling, der mundede ud i en købesum på 3,6 mio. kroner. Det kan godt passe, at det var den opstilling, hun har fået forevist under hovedforhandlingen. Under mødet fortalte CC, at hun året forinden havde fået et bud på 4. millioner kroner for gården, men at hun havde anset dette bud for at være useriøst. EC sagde, at det var hans opfattelse at gården var mindst 5 millioner kroner værd. På baggrund af disse oplysninger, synes hun, at 3,6 millioner kroner lød som en fornuftig pris. Den 24. juni 1998 var de til møde hos advokat MP for at skrive under på skødet. EC var ikke med til dette møde. Hun kan ikke forklare, hvorfor købesummen i skødet blev angivet til 2.762.500 kroner og ikke 3,6 millioner kroner. Det er hendes opfattelse, at skødet og aftalen i bilag 3 fra 3. august 1998 udgjorde et samlet aftalekompleks. Hun har kun været til møde på advokat MPs kontor en gang. Hun kan ikke huske, om det var samme dag, at aftalen i bilag 3 og det betingede skøde blev underskrevet. Hun husker ikke, om ECs notat med beregningerne var fremme på bordet den dag, de mødtes på advokat MPs kontor. Der blev ikke under mødet hos advokaten talt om, at købesummen skulle ændres. Hun og CA var helt på det rene med, at prisen for gården var 3,6 millioner kroner, og hun gik ikke op i, at der stod andre tal i skødet, eftersom hun havde tillid til, at det havde advokaten styr på. Hun og CA lånte en million kroner af hendes far som led i opfyldelsen af aftalen i bilag 3. I forbindelse med låneoptagelsen drøftede de med hendes far, hvorvidt den pris, der var fastsat for gården, var den rigtige. Hendes far var med ude hos EC for at gennemgå tallene i det håndskrevne notat, eftersom hun ikke selv var i stand til at redegøre for dem. Regnskabet i for H1 har hun aldrig tidligere set. Hun deltog ikke i denne virksomhed og ved ikke, om hun var medejer. Hun husker ikke, om hun har skrevet under på regnskabet. Det var CA, der tog sig af den slags. Hun har hverken været til møde med revisoren eller drøftet regnskabet med ham. Det har aldrig nogensinde været på tale, at hun og CA skulle yde CC en gave i forbindelse med handlen. De gav 3,6 millioner kroner for gården, og det var de alle sammen enige om. Hun og CA blev skilt i 2000.

CC har forklaret blandt andet, at hun i sommeren 1998 solgte sin gård til A samt sønnerne CA og DC. Når DC blev medejer af gården, skyldes det et spørgsmål om arv, idet hun ville sikre, at han fik samme fordel som CA. Hun var meget glad, da det viste sig, at hendes børn kunne købe gården. Hun solgte, fordi hun ikke kunne blive på gården, efter at det firma, som hun var medejer af, var gået konkurs. Det var nødvendigt at sælge for, at hun kunne indfri sin gæld. Hun drøftede med landbrugsforeningen, hvad ejendommen kunne være værd. Det var advokat MPs opgave at sørge for, at hun i forbindelse med salget fik det kapitalgrundlag, der skulle til for, at hun kunne indfri sin gæld. Hun skulle "ikke have noget med" fra gården. Der var ikke drøftelser om prisfastsættelsen. Prisen blev fastsat af advokat MP til 3,3 millioner kroner. Det håndskrevne bilag, som hun har fået forevist i retten, er måske udfærdiget af hendes eksmand. Hun kan ikke huske, om hun har set det i forbindelse med forhandlingerne om salget af gården. MP var hendes advokat og havde også tidligere ydet hende bistand i forbindelse med hendes skilsmisse. De var alle samlet hos advokat MP, da de skrev under på det betingede skøde. Hun kan ikke i dag huske, hvad der blev sagt i den forbindelse. Hun regnede med, at MP sørgede for, at papirerne var i orden. Det, der var vigtigt for hende, var, at de unge kunne få gården, og at hun fik de penge, der skulle til for at hun kunne indfri sin gæld. Hun husker ikke, hvorfor aftalen i bilag 3 blev indgået. Hun mener, at aftalen blev skrevet under samme dag som det betingede skøde, og når hun ser papirerne i dag, undrer hun sig over de forskellige datoer. I dag forstår hun ikke, hvorfor der er lavet en aftale ved siden af skødet. Det må advokat MP kunne forklare. Lige før hun solgte gården, døde hendes tidligere revisor. Hun afleverede alle papirerne fra ejensdomshandlen til den nye revisor, hvorefter han udfærdigede opgørelsen over ejendomsavance. Hun har ikke fået opgørelsen gennemgået. Hendes revisor bad om skødet, da han skulle lave regnskab. Hun husker ikke, om han også fik aftalen i bilag 3. Skattemyndighederne har også rejst en sag mod hende, hvor det er gjort gældende, at hun har fået en gave. Det er imidlertid ikke rigtigt. Hun solgte gården for 3,3 millioner kroner, og det kan pengestrømmene dokumentere. Det har aldrig været på tale, at hun skulle have en gave af A og DC. Hun tænkte ikke over, at det var en forkert købesum, der fremgik af det endelige skøde. Det var først, da denne sag kom op, at hun begyndte at undre sig over konstruktionen. Hun er ikke vant til at læse den slags papirer, og hun har det næsten pinligt med at indrømme, at hun bare skrev under, fordi hun stolede på, at hendes advokat havde tjek på tingene. Hun har anlagt en erstatningssag mod advokat MP. Hun ved ikke, hvor langt de sager, hun er impliceret i, er kommet.

CA har forklaret blandt andet, at han har været gift med A. Han og A købte hans mors gård sammen med hans bror, DC. DC kom med, fordi handlen var en del af arven fra hans mor. Prisen på gården var "x" kroner, forstået på den måde, at prisen skulle fastsættes ud fra, at hans mor skulle fra gården uden gæld. Det var advokat MPs opgave at regne sig frem til, hvor meget der skulle betales. Det var en god handel for alle parter. Forevist det håndskrevne notat har CA forklaret, at han tror, at han har set notatet i forbindelse med forhandlingerne om overtagelsen af gården. Prisen på gården endte med at blive fastsat til 3,3 millioner kroner. Det var advokat MP, der som eksperten sørgede for at udfærdige de nødvendige dokumenter. Det var også advokat MP, der oprettede to dokumenter i stedet for at lade hele handlen fremgå af skødet. Han har kun været på advokat MPs kontor en gang for at skrive under, og dette taler for, at det betingede skøde og aftalen i bilag 3 er underskrevet samme dag. Det var ham, der stod for driften af H1. A ejede 50 % af H1, eftersom de var gift. Det er hans revisor, der har lavet regnskabet for H1, og han kan ikke forklare, hvorfor anskaffelsessummen er angivet til 2.762.500 kroner. Det var først i forbindelse med, at han modtog indkaldelsen i denne sag, at han begyndte at undre sig. Det har aldrig været på tale, at hans mor skulle have en gave. De tog udgangspunkt i ejendomsværdien minus 15 %, som man må gøre det i familieforhold. Hvad ejendommen var værd, var noget "fiktivt", fordi det afgørende var, at hans mor skulle derfra uden gæld. De har betalt 3,3 millioner kroner for ejendommen til advokat MP, der sørgede for at berigtige handlen.

BB har forklaret blandt andet, at han ikke var med i drøftelserne om prisfastsættelse forud for handlen. Han talte efterfølgende med EC om værdiansættelsen af ejendommen inklusiv grantræer. EC mente, at ejendommen var væsentlige mere værd end den købesum, der var aftalt. EC gennemgik opstillingen i det håndskrevne notat. Tallene i opstillingen var summet op til et beløb på mellem 3 og 3,6 millioner kroner. Når tallene blev gennemgået med ham, skyldes det, at der var et gab i finansieringen i forholdet mellem, hvad der kunne opnås i kreditforeningslån, og hvad de unge mennesker skulle betale. Han gav et forhåndstilsagn om at finansiere det manglende beløb. Han deltog ikke i mødet på advokat MPs kontor. På et tidspunkt hen mod skæringsdatoen blev han bedt om at indbetale pengene til advokat MPs kontor. Efterfølgende optog de unge mennesker et nyt kreditforeningslån med et højere provenu, hvorfor pantebrevet til ham kom til at lyde på et mindre beløb, end hvad der oprindeligt var aftalt. Han har ikke hørt, at det skulle være hensigten at give CC en gave i forbindelse med salget af gården. Det ligger ham fuldstændig fjernt, at der skulle kunne være tale om en gavedisposition. Han har formentlig set det betingede skøde og aftalen i bilag 3 forud for, at handlen blev indgået. Han tror, at A har vist ham dokumenterne. Der var rådgivere på begge sider, idet han rådførte sig med advokat ST om risikomomenterne ved at finansiere en del af handlen. Advokat ST så ikke dokumenterne i sagen.

Parternes synspunkter

Parterne har i det væsentlige procederet i overensstemmelse med deres påstandsdokumenter.

A har i påstandsdokument fra 23. oktober 2008 anført følgende:

"...

Til støtte for sagsøgerens påstand gøres det gældende,

at

det er tilstrækkeligt dokumenteret, at det i bilag 3 omhandlede beløb må anses for et tillæg til købesummen for den omhandlede ejendom, og således ikke er en gave,

 

at

det er uden betydning for spørgsmålet om, hvorvidt beløbet kan betragtes som gave eller som tillæg til købesummen, hvordan CC har selvangivet avancen ved salg af ejendommen,

 

at

sagsøgeren ikke har haft kendskab til, hvordan CC har selvangivet.

..."

A har derudover anført, at det ikke bestrides, at det er hende, der har bevisbyrden for, at de 1.137.000 kr. ikke er en gave, da det erkendes, at der mellem parterne bestod et gavemiljø. Det skatteretlige gavebegreb er det samme som det almindelige civilretlige gavebegreb, hvilket betyder at der skal være tale om en berigelse af modtageren og et tab for giveren, og at tabet skal være et udslag af gavmildhed fra giverens side. Disse betingelser er ikke opfyldt, idet der ikke er tale om, at CC er blevet beriget. Det i bilag 3 anførte beløb var derimod en nødvendig forhøjelse af købesummen for at få ejendommen frigjort for gæld. Bilag 3 er heller ikke formuleret som et gavebrev. Det må efter forklaringerne lægges til grund, at det ikke var hensigten med bilag 3 at yde en gave, og det bemærkes i den forbindelse, at det også har formodningen mod sig, at to unge mennesker skulle låne 1 million for at yde en gave til den enes mor.

Skatteministeriet har i påstandsdokument fra 7. november 2008 anført følgende

"...

Det gøres gældende, at anskaffelsessummen ved sagsøgerens erhvervelse af en andel af ejendommen, ..., i 1998 udgør kr. 2.729.815, (kontantværdi).

Bevisbyrden for, at købesummen afviger fra den i skødet angivne, og at det af bilag 3 omfattede beløb, som hævdet af sagsøgeren, udgør et tillæg til købesummen, påhviler sagsøgeren. Denne bevisbyrde er ikke løftet.

Der henvises navnlig til,

at

købesummen ifølge det betingede skøde af 24. juli 1998 (bilag 2) udgør kr. 2.762.500,- (kontant omregnet, kr. 2.729.815,-),

 

at

det i aftalen af 3. august 1998 (bilag 3) ikke fremgår, at de af aftalen omfattede beløb udgør et tillæg til købesummen,

 

at

købesummen ifølge det endelige, tinglyste og stemplede skøde af 9. februar 1999 udgør kr. 2.762.500,-,

 

at

købesummen i det endelige skøde således ikke er blevet ændret, selv om aftalen af 3. august 1998 blev indgået før underskrivelsen og tinglysningen af det endelige skøde, og

 

at

ejendomshandelens parter har anvendt den i skødet fastsatte købesum, som henholdsvis afståelsessum og anskaffelsessum, jf. sælgers avanceopgørelse (bilag A) og købers/sagsøgerens regnskab (bilag B).

Det gøres endvidere gældende, at der i kraft af familieforholdet foreligger et gavemiljø mellem parterne, jf. også § 7 i det betingede skøde, og at sagsøgeren ikke har afkræftet en formodning om, at der blev givet en gave.

..."

Skatteministeriet har derudover anført, at det ikke er så afgørende for denne sag, om der er tale om en gave eller ej. Det afgørende er, at det ikke er bevist, at beløbet på 1.137.000 kr. i bilag 3 er en del af købesummen for ejendommen. Da der ikke er tvist om den talmæssige opgørelse, er det anskaffelsessummen i skødet, der skal lægges til grund ved beregningen af sagsøgerens avance ved salget af ejendommen. Det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at hun har krav på et højere fradrag, fordi købesummen har været større, og denne bevisbyrde er ikke løftet.

Rettens begrundelse og afgørelse

Købesummen for ejendommen ... blev i såvel det betingede skøde fra 24. juni 1998 som i det endelige skøde fra 9. februar 1999 angivet til at være 2.762.500 kr. af hvilket beløb, der også blev beregnet stempelafgift. Aftalen om, at A og CA skulle betale CC yderligere 1.137.000 kr., er underskrevet cirka en uge efter det betingede skøde og mere end ½ år før det endelige skøde, og det fremgår udtrykkeligt heraf, at der er tale om beløb, der skal betales: "udover købesummen", og aftalen førte ikke til en ændring af købesummen i det endelige skøde. Efter handlen er der taget udgangspunkt i den i skødet anførte pris på 2.762.500 kr. i både beregningen af ejendomsavance for CC og i regnskabet for H1, som A ejede halvdelen af. Efter en samlet bedømmelse, finder retten herefter ikke, at der er holdepunkter for at antage, at den i skødet anførte pris for ejendommen ikke også er den reelle pris, som der skal tages udgangspunkt i ved beregningen af ejendomsavanceskat. Herefter og idet der ikke mellem parterne er tvist om den beløbsmæssige opgørelse af skattekravet, tager retten i det hele Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

Vedrørende sagens omkostninger bestemmes det, at A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med 22.851 kr., hvilket beløb udgør udgiften til advokatbistand incl. moms samt udgift til materialesamling med 351 kr. Retten har ved fastsættelsen af udgift til advokatbistand ud over sagens udfald lagt vægt sagens karakter og omfang.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Skatteministeriet frifindes.

I sagsomkostninger skal A til Skatteministeriet betale 22.851 kr.

Det idømte beløb skal betales inden 14 dage.