Klagen vedrører spørgsmålet, om den af klageren drevne stutterivirksomhed kan anses for erhvervsmæssig virksomhed med virkning for underskudsfradrag m.v.

Skatteankenævnet har nægtet fradrag for underskud fra stutteri

378.835 kr.

Landsskatterettens afgørelse

Landsskatteretten stadfæster skatteankenævnets afgørelse.

Møde mv.

Klageren har i forbindelse med sagens behandling for Landsskatteretten i medfør af dagældende skattestyrelseslovs § 30 (nuværende skatteforvaltningslovens § 47) begæret syn og skøn udmeldt efter retsplejelovens § 343.

Sagen har efterfølgende været forhandlet med klageren og hendes ægtefælle samt deres repræsentant, ligesom de har haft adgang til at udtale sig i et retsmøde.

Sagens oplysninger

Stutterivirksomheden blev i 1997 drevet fra landbrugsejendommen ...2, matr. nr. ..., der - ifølge BBR-oplysningerne - omfattede et grundareal på 17,1538 ha, heraf vejareal 2.300 m².

Ifølge administrationens sagsfremstilling har ejendommen i årenes løb været drevet med:

1975 - 1993	Hestestutteri med avl af araber ponyheste m.v. i alt 17 stk.
1975 - 1998	Hestestutteri med avl af gidranheste m.v. i alt 17 stk.
1975 - 1986	Kvæg og fårehold.
1975 - 1998	Opstaldning.
1979 - 1987	Børneridning/børnepension/ponyklub.
1988 - 1993	Rideskole.

Fra 1980 har der endvidere været salg af vin, olivenolie m.v.

Ejendommen er ejet af klagerens ægtefælle, hvorfor ejendommens drift er selvangivet af ham. Jorden har været udlagt til græsning.

Klageren har selvangivet det samlede resultat ved stutteridriften og vinsalget til og med 1997, hvorefter resultatet af vinsalget fra 1998 er selvangivet hos ægtefællen.

Vejdirektoratet har pr. 1. juli 1998 overtaget ejendommen efter ønske fra ejeren, da direktoratet ønskede at ekspropriere en del af arealet til anlæg af en omfartsvej. Arbejderne herved startede i foråret 1999, og ægtefællerne har boet til leje på ejendommen indtil 1. februar 2000.

Ejendommen var pr. 1. januar 1998 vurderet til ejendomsværdi 3,1 mio. kr., heraf grundværdi 107.400 kr. Stuehusets ejendomsværdi udgjorde 710.000 kr.

Hovedtal fra de samlede driftsregnskaber i 1000 kr. for 1986 - 2000 er af skatteadministrationen opgjort således:

	2000	1999	1998	1997	1996	1995	1994	1993	1992	1991	1990	1989
DB vin	61	51	-42	32	19	108	87	83	78	51	84	14
DB heste	-516	-800	-1010	-214	-44	-16	-1	-12	59	97	51	49
DB i alt	-455	-749	-1053	-183	-25	92	87	71	137	148	134	63
Fællesudg.	250	352	479	329	361	342	220	188	197	167	159	120
Res. vin	-64	-125	-282	-133	-162	-63	-23	-11	-21	-32	5	-46
Res. heste	-641	-976	-1250	-379	-224	-187	-110	-106	-40	-13	-29	-11
Samlet res. *)	-705	-1101	-1532	-512	-386	-250	-133	-117	-61	-19	-24	-57

*) - før ejendomsafskrivninger.

"Der vedlægges specifikation for driftsresultater for perioden 1983 - 2000. [...] De udgifter, der umiddelbart kan henføres forholdsmæssigt til henholdsvis vinsalg og hestestutteri indgår i dækningsbidraget.

I fællesudgifterne indgår frem til 1999 skattemæssig afskrivning af hestetrailere mv., hvorefter du har selvangivet disse under stutteriet. Driften af ejendommen herunder ejendomsafskrivninger indgår ikke i fællesudgifterne, da disse er selvangivet af din mand. Disse afskrivninger indgår således ikke i ovenstående resultater.

Der er ydet forskellige tilskud til rideskolen i perioden 1998 - 1993 med 2 mio. kr. I 1998 er driftsresultatet for vinsalget udskilt og selvangivet af BB. Ved denne fordeling har skatteyder foretaget en 50 % fordeling af fælles udgifterne."

I ovenstående opstillingen har skatteadministrationen ved opdelingen af det selvangivne driftsresultat ligeledes fordelt fællesudgifterne med 50 % til hver.

Skatteadministrationen har anført

"Når der tages udgangspunkt i indkomståret 1983 skyldes det ønsket om at illustrere udviklingen i resultatet henholdsvis i den periode, hvor der primært satses på avl (frem til 1988), i den periode, hvor der hovedsagelig har været rideskole (frem til 1993) samt i den sidste periode, hvor vægten hovedsageligt har været på opdræt af konkurrenceheste.

Begge skatteydere har været omfattet af virksomhedsskatteordningen i årene 88-90 og 92-99."

Der har tidligere været afgørelser vedr. Stutteri H1, da det blev drevet fra ejendommen på ...1. Østre Landsret tilsidesatte Landsskatterettens afgørelse vedr. indkomståret 1970 og fandt stutteriet erhvervsmæssigt drevet.

Skatteankenævnets afgørelse

Skatteankenævnet har ikke godkendt fradrag for underskud ved stutteridrift på 378.835 kr.

"Skatteankenævnet finder, at vurderingen af, om der er tale om hobby eller erhvervsmæssig virksomhed i det påklagede indkomstår 1997, primært bør tage udgangspunkt i de faktiske forhold for perioden 1994-1998. I de øvrige perioder har driften ikke været direkte sammenlignelig med klageåret i driftsform mv.

Ankenævnet er enig med skatteadministrationen i, at virksomheden for 1997 må betragtes som ikke erhvervsmæssig virksomhed.

Som det nævnes i sagsfremstillingen, har I ikke selv forventninger om, at der ved den anvendte driftsform er mulighed for at opnå en rentabel drift. Virksomheden har således ikke været drevet med rentabel drift for øje. Det må vedvarende være en forudsætning for driften, at I har andre indtægter.

Ud fra jeres egne udtalelser samt skatteadministrationens undersøgelser må det konkluderes, at det primære formål med hesteholdet har været, at opnå flotte konkurrencemæssige resultater. Dette formål må betragtes som ikke-erhvervsmæssigt.

Endvidere er det ankenævnets opfattelse at familiens store personlige interesse for heste har været hovedårsagen til, at virksomheden er drevet videre på trods af underskud gennem adskillige år.

Ankenævnet er ikke i tvivl om, at hele familien har deltaget i virksomheden med stor ildhu og interesse, samt at familien har opnået fine resultater mht. både kvaliteten i avlen og i de konkurrencer, som drengene har deltaget i. Ved vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssigt drevet virksomhed, er det imidlertid de økonomiske betragtninger, der primært gør sig gældende. Ankenævnet må i denne sag henvise til samme begrundelse som er anvendt i ovennævnte Højesterets dom (TfS 1991.500). Ankenævnet skønner ikke, at der er udsigt til at opnå fortjeneste, når man henser til de store udgifter ved driften sammenholdt med de usikre og tilfældige muligheder for at opnå indtægter fra konkurrencer og hestesalg.

I øvrigt finder ankenævnet ikke, at oplysningerne omkring driftsformen i dag samt forventningerne om overskud for 2001 skal have afgørende betydning for sagen. Det påståede overskud er ikke dokumenteret. Endvidere er det driftsformen i 1997, som bør være vurderingsgrundlaget for denne sag.

Der er henvist til statsskattelovens § 6, stk. litra a, Ligningsvejledningens afsnit E.A.1.2, E.A.1.2.3.2 og E.A.1.2.3.3, samt Højesterets dom af 22. oktober 1991 (gengivet i TfS 1991.500).

Klagerens påstand og argumenter

Der nedlægges påstand om, at As skatteansættelse for indkomståret 1997 nedsættes med 378.835,00 kr.

"Til støtte for den nedlagte påstand gøres det gældende, at det af A drevne stutteri er drevet erhvervsmæssigt således at der er fradrag for det i 1997 realiserede underskud, at stutterivirksomheden er drevet med henblik på at opnå en større fortjeneste og overskud, at det konstaterede underskud i væsentligt omfang er påvirket af udefrakommende omstændigheder, herunder As ægtefælle BBs alvorlige sygdom og ekspropriationen af ejendommen begyndende i 1994 og afsluttet i 1998, at ejendommen har et samlet areal på 16,9 ha, hvilket klart indikerer, at ejendommen drives erhvervsmæssigt, at omfanget af stutteriet, herunder antallet af heste, er af et sådant omfang, at det ikke kan betegnes som hobby, at A og dennes ægtefælle BB er faglig kompetent, idet parret har drevet stutterivirksomhed siden 1970, at virksomheden i indkomståret 2001 har givet overskud."

I forbindelse med afholdelse af syn og søn og efterfølgende kontorforhandling har klagerens repræsentant kommet yderligere indlæg.

Vedr. virksomhedens drift har klagernes repræsentant yderligere oplyst følgende

"A og dennes ægtefælle BB startede Stutteri H1 på ...1 i 1970. Stutteriet blev startet med 2 avlshopper, henholdsvis en Gidran (ungarsk Anglo Araber) og en New Forest Hoppe. Endvidere blev der anskaffet en OX-Araber Hingst således at begge hopper blev bedækket.

Senere erhvervede Stutteri H1 en af de mindste Shetlandspony hingste og BB der var nyuddannet læge kørte om aftenen rundt med hingsten og bedækkede fremmede hopper på hele ...1.

Ved siden af stutteriet driver A og BB endvidere en virksomhed bestående i import og salg af kvalitetsvine.

Ikke længe efter opstarten af Stutteri H1 påbegyndtes en lang række drøftelser vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt stutteriet udgjorde en erhvervsmæssig virksomhed eller var at anse som en hobbyvirksomhed. Efter et meget langt sagsforløb blev sagerne afsluttet ved Højesteret den 11. januar 1977, således at det blev anerkendt, at den drevne stutterivirksomhed var at anse som erhvervsmæssig, da driften var tilrettelagt på faglig forsvarlig måde og da A og BB har de faglige forudsætninger for at drive stutterivirksomhed.

I 1976 var Stutteri H1 blevet udvidet således at man havde 15 heste med afkom. Endvidere var der på den 3 tønder land store gård på ...1 6 Charolais køer med kalve, 6 moderfår med afkom og 50 gæs. Ejendommen var derfor fuldt udnyttet og der kunne ikke ske yderligere udvidelser.

På baggrund heraf købte A og BB [i 1976] ejendommen ...2. Ejendommen var på 16,9 ha og jorderne var af mindre god bonitet. Størstedelen af jorden var derfor udlagt til græs som anvendtes dels til høslæt og dels afgræsning.

Til supplering af indtægterne fra stutteriet havde man ligesom på ...1, køer, får og gæs på ejendommen. På gården var der således Charolais køer, får og gæs indtil slutningen af 1980'erne, hvor omfanget af stutteridriften blev for stor.

For så vidt angår driftsformen i stutteriet har man ikke alene satset på ren avl, men derimod en kombination af beridning, avl, salg og konkurrencesport. Filosofien har således været, at det er en forudsætning for at opnå en god pris for hestene, at de har vist resultater konkurrencemæssigt. Det bemærkes, at det i dag er alment anerkendt, at denne form for stutteridrift giver de bedste økonomiske muligheder.

Som følge heraf blev der i 1977 ansat en erfaren ridelærer til at træne og starte konkurrencer med hestene. Herudover blev stutteri H1 godkendt som uddannelsessted for staldmestre.

Endvidere havde stutteri H1 indtægter fra opstaldningen af heste, ligesom der i 1978 blev opstartet en pony klub på gården for børn og unge.

I takt med at omfanget af stutteridriften, herunder opstaldning af heste og rideundervisning blev udvidet, foretog man en lang række investeringer.

Stutteri H1 foretog således efter overtagelsen af ejendommen ...2 omfattende investeringer i bygninger, ligesom man investerede i bokse og udstyr, samt indkøb af heste og ponyer. Alle disse investeringer blev foretaget på baggrund af en langsigtet strategi.

Umiddelbart efter overtagelsen af den ny gård, blev der i 1976 opført en hestestald på 250 m² for et beløb på kr. 272.000,00.

Som følge af en forøgelse af hestene blev en staklade i 1980 ombygget til hestestald for et beløb på kr. 193.000,00.

I 1983 blev stakladen yderligere ombygget således at der også blev bygget en kostald for et beløb på kr. 95.000,00.

Siden 1978 havde Stutteri H1 ansøgt kommunen om tilladelse til opførelse af en ridehal, idet man ønskede at opstarte egentlig rideskole. På et tidspunkt i midten af 1980'erne kommer amtet ind i sagen, således at de fornødne tilladelser kommer på plads. Den ny ridehal på 1.018 m² stod færdig 1988 og kostede et beløb på ca.kr. 1.300.000,-. I 1989 opføres der endvidere en halmlade for et beløb på kr. 260.0.00; .

I 1991 foretog man yderligere investeringer i stævnehal, rytterstue i halmlade og en rytterstue i ridehallen for et beløb på kr. 92.000,00, som gik til materialer, idet opførelsen skete ved frivillig arbejdskraft af børnenes forældre.

Endvidere blev der i 1989 opført en bygning på 304 m², som anvendes til lade og vinlager. I 1991 og 1992 foretog man yderligere investeringer i vinlageret for ca. kr. 92.000,00 og i 1994 foretog man yderligere investeringer i vinengroslager på ca. kr. 45.000,00.

Efter opførelsen af ridehallen i 1988 blev der opstartet rideskole på ejendommen med tilskud fra kommunen og rideskolen blev registreret hos Dansk Rideforbund. Den opstartede rideskole bliver en stor succes og på et tidspunkt er der således 140 elever på rideskolen og opstaldet op til 60 heste og ponyer.

De heste som blev brugt i rideklubben var Stutteri H1s egne avlede heste. I rideskolen blev hestene uddannet i konkurrencesporten. Således kunne dygtige ryttere ride på heste med et potentiale, medens de dårlige heste også kunne tjene til føden i rideskolen ved at gå med nybegyndere. Således var selv gamle avlshopper eftertragtede på grund af deres rolige temperament.

For så vidt angår A og BBs sønner CC og DD, født i henholdsvis 1976 og 1978, markerede de sig stærkt i konkurrencespringning med araberponyerne. Børnene var således i stor grad medvirkende til at rideklubben var den mest vindende ponyklub i .... Klubben har endvidere fostret flere ryttere, som rider på landsplan, ligesom klubben fostrede en international ponyrytter, som red på det danske landshold gennem mange år. Til belysning af succesen med rideklubben og stutteriet vedlægges som bilag 2 diverse avisartikler.

Stutteri H1 tilbød endvidere børnepensioner, hvilken aktivitet man allerede startede i 1977. Børnepensionen bestod i, at børn og unge havde en uges ophold på gården, samtidig med at de red hver dag. Prisen for et sådant ophold var på kr. 1.300,-.

På trods af rideklubbens succes valgte kommunalbestyrelsen at satse på den kommunale rideskole, og kommunen begyndte at reducere tilskuddene. Således var tilskuddet i 1988 på kr. 300.000,00, medens det i 1993 alene udgjorde kr. 125.000,00. På grund af disse omstændigheder måtte rideskolen lukke i 1993.

Ved lukningen af rideskolen i 1993 ejede stutteriet 41 heste og ponyer. På grund af ophør med rideskolen var man nødsaget til at sælge en lang række heste og således blev der i 1993 solgt eller slagtet 11 heste eller ponyer. I årene 1994-1997 blev bestanden af heste yderligere reduceret således at der i 1997 var 13 heste på stutteriet.

Videre bemærkes, at grundet de kommunale nedskæringer måtte også ...2 rideskole lukke i 1994 med et underskud på kr. 700.000,00. Dette underskud blev dog dækket af banken og kommunen.

Samtidig med at rideskolen måtte lukke og Stutteri H1 stod overfor at skulle afhænde en stor del af sin bestand af heste og ponyer, oplever man hos Stutteri H1 at folk indenfor ridesporten begynder at importere heste fra østlandene, som prismæssigt er langt billigere end danske heste. Endvidere er det i samme periode, at nogle særdeles store stutterier i Danmark må lukke, hvilket bevirker, at et stort antal heste kastes ud på det danske marked. Som følge heraf må Stutteri H1 konstatere, at det er særdeles vanskeligt at opnå fornuftige priser på hestene, hvilket uheldigvis falder sammen med en periode, hvor man netop er nødsaget til at reducere sin bestand af heste og ponyer.

Da man begyndte at se hvor det bar hen med rideskolen tog man hos Stutteri H1 et nyt initiativ bestående i, at man i 1992/1993 byggede en ferielejlighed. Ferielejligheden blev blandt andet gennem G2 og G1Turistbureau udlejet til turister, som samtidig modtog rideundervisning.

Desuagtet at Stutteri H1 arbejdede ud fra en filosofi om, at det ikke er afstamning, men den enkelte hests egne præstationer som bør fastsætte værdien af hesten, var prisfastsættelsen på hestene indtil midten af 1990'erne i stor grad afhængig af at hestene havde succesfulde forældre, det vil sige, at man lagde stor vægt på avl. Fra midten 1990'erne oplever man hos Stutteri H1 endvidere at man generelt i branchen bliver opmærksom på, at avl alene ikke sikrer en succesfuld ridehest, idet alene 5-10 % af heste med god afstamning viser succesrige resultater i ridesporten. Tendensen er således, at man går fra at lægge vægt på avl til den enkelte hests egne præsentationer.

På baggrund af ovennævnte forhold, uheldige omstændigheder med hestene, og det forhold, at ejendommen bliver eksproprieret, jfr. nedenfor må Stutteri H1 særligt i 1997 og 1998 konstatere, at de løbende opskrivninger, der er foretaget af hestenes værdi, ikke holder stik. I 1997 foretager man således en nedskrivning af besætningsværdien på kr. 158.000,-.

En stor del af nedskrivningen i 1997 vedrører hesten NR. Hesten blev sendt til kastration hos dyrlæge SN i 1994. Imidlertid dør hesten efter operationen. Der bliver derfor anlagt erstatningssag mod dyrlæge SN. I 1994 står hesten til en bogført værdi på kr. 130.000,00. I 1997 må man imidlertid ved afslutningen af sagen konstatere, at der alene udbetales en erstatning på kr. 25.000,00, hvorfor differencebeløbet tabsføres over nedskrivningen.

Videre kan det nævnes, at hesten KS, som blev ... stod bogført til en værdi på kr. 170.000,00 i 1997. Det var stutteriets opfattelse, at man har frembragt den perfekte hest, som vil kunne sælges for et meget højt beløb. Imidlertid viser det sig, at KS har røntgenfejl på alle fire ben, hvorfor ingen ville købe ham.

Videre kan det oplyses, at der i stutteriet i 1996 blev født et føl, som døde og at begge avlshopperne blev slagtet i 1996, idet de havde spat og knapt kunne gå.

I 1998 foretager man endvidere omfattende nedskrivninger på værdien af hestene, hvilket dels skyldes ændrede værdiansættelsesprincipper, afmatning af markedet og det forhold, at ejendommen blev eksproprieret og bestanden af heste dermed måtte indskrænkes.

Til belysning af de økonomiske forhold vedlægges som bilag 3, virksomhedens regnskaber for perioden 1990 til 2001.

I relation til regnskaberne skal det bemærkes, at indtægter fra rideundervisning er posteret under "A løn".

Virksomhedens resultater har endvidere været drøftet. Det bemærkes, at virksomheden i årene 1990 til 1993 har foretaget varelagernedskrivning vedrørende vinen. Dette er alene en regnskabsmæssig postering som ikke er udtryk for et reelt tab.

Udover problemerne med rideklubben bliver BB i 1992 alvorligt syg på grund af diabetes. Han bliver således i juli 1992 indlagt og kommer i kørestol. Sygdommen udvikler sig i negativ retning og BB bliver i 1994 og 1995 midlertidig blind, men får synet tilbage ved operation. I 1997 bliver BB nyretransplanteret og begynder herefter at komme til kræfter igen. På grund af BBs sygdom har han således i denne lange periode alene kunnet deltage i driften af stutteriet i et begrænset omfang, ligesom driften naturligvis har været meget påvirket af, at man reelt ikke vidste om BB ville overleve eller ej."

Klagerens repræsentant har vedr. ekspropriationens lange forløb og betydningen for driftsresultatet i forbindelse hermed anført:

"I 1994 blev der indledt en ekspropriationssag vedr. ejendommen, idet Vejdirektoratet ønskede at ekspropriere en del af ejendommen til anlæg af en omfartsvej.

At der skulle anlægges en omfartsvej var der ikke tvivl om. Derimod var der stor usikkerhed om den endelige linjeføring, ligesom der indtil det sidste også var usikkerhed om, hvorvidt der ville blive etableret tunneller under vejen således at ejendommens marker fortsat ville kunne bruges.

Til belysning af, at der var stor usikkerhed omkring af den endelige ekspropriation vedlægges som bilag 4 skrivelse af den 7. februar 1995 fra A til Trafikministeriet. Videre fremlægges diverse avisartikler som bilag 5 til belysning af, at der var usikkerhed omkring linjeføring m.v.

Det bemærkes, at helt frem til en besigtigelse i april 1997 var det hensigten at omfartsvejen skulle placeres helt tæt på ejendommen, således at stalden skulle nedrives.

Som bilag 6 fremlægges skrivelse af den 12. november 1997 fra kommissarius, hvor det anføres at der vil blive etableret tunneller. Som bilag 7 fremlægges skrivelse af den 3. juni 1998 fra vejdirektoratet vedr. tilbud på tunneller. Ekspropriationsforretningen afholdes den 17. juni 1998. Den 23. juni 1998 redegør Landbrugets rådgivningscenter for ekspropriationens betydning for stutteri H1. Skrivelsen vedlægges som bilag 8.

Ved ekspropriationsbeslutningen der har virkning pr. den 1. juli 1998 træffes der beslutning om, at der ikke skal etableres tunneller, da dette er for dyrt. I stedet eksproprieres hele ejendommen.

Det må således konstateres, at der fra indledningen af ekspropriationssag i 1994 og helt frem til ekspropriationens endelige vedtagelse den 1. juli 1998 var stor usikkerhed om tidspunktet og omfanget af ekspropriationen, erstatningens størrelse m.v.

A og BB går således i en ca. 4 årig periode hvor de ikke ved hvornår ekspropriationen foretages, om ejendommen vil kunne bruges til stutteri, om ekspropriationen er hel eller delvis og hvilken erstatning de vil modtage.

Eksproportionsforhandlingerne var særdeles langvarige og omfattende og medførte en stor grad af usikkerhed for Stutteri H1. Man var således i denne årrække reelt ikke i stand til at disponere, idet hele ejendommens fremtid og mulige anvendelse var uafklaret. Dette medførte endvidere driftstab som man reelt ikke var i stand til at komme ud af, som følge af at ejendommen var usælgelig som følge af den verserende ekspropriationssag.

I den forbindelse bemærkes, at berider KP som var på udkig efter at købe en rideskole afgav et tilbud på ejendommen omkring 1995 på kr. 2.000.000. Dette viser med al tydelighed, at det ikke var muligt at sælge ejendommen grundet ekspropriationen. Et salg til en sådan pris ville således betyde økonomisk ruin for familien, grundet de foretagne investeringer.

Den forestående ekspropriation og BBs sygdom har videre haft den konsekvens, at A har været afskåret fra at foretage investeringer med henblik på omlægning eller flytning af driften. A har således kun haft en mulighed, nemlig at neddrosle driften for at afvente den endelige afklaring vedrørende ekspropriationen.

I 1996 blev der således alene avlet et føl, som døde, mens der i 1997 ikke blev avlet nogen heste på Stutteri H1. Videre måtte Stutteri H1 erfare, at økonomien var belastet af de store investeringer i bygninger og heste m.v., som var blevet foretaget i forbindelse med rideskolen.

Man skal i den forbindelse videre være opmærksom på, at A reelt ikke vidste, hvornår ekspropriationssagen ville blive afsluttet og dermed hvornår man kunne få klarhed over såvel sine fremtidsmuligheder som den økonomiske situation. Denne usikkerhed er således også medvirkende til at man holder driften i gang i den ganske lange periode i stedet for midlertidigt at lukke ned for så at starte op igen, når ekspropriationssagen var afsluttet. Man udskyder således de økonomiske tæsk til indkomstårene 1997, 1998 og 1999 som reelt vedrører perioden helt tilbage til lukningen af rideskolen i 1993.

Pr. 1. juli 1998 blev ejendommen overtaget af Vejdirektoratet ved en ekspropriation, for et beløb på ca. kr. 6.500.000,-.

Vejarbejdet blev påbegyndt i oktober 1998, jfr. bilag 9 skrivelse af den 6. oktober 1998 fra vejdirektoratet.

Dette medførte, at arealerne blev gennemskåret, hvilket medførte, at stutterivirksomheden alene havde et areal på knap 1 ha til reelle folde og afgræsning.

Efter ekspropriationen boede A og BB til leje på gården i ...2 frem til flytningen ved årsskiftet 1999/2000.

Efter ekspropriationen var det nødvendigt at finde en ny ejendom, hvor virksomheden kunne drives videre fra. I 1998 og 1999 besøgte A og BB således ca. 250 ejendomme over hele landet. Man var flere gange tæt på at købe en ejendom blandt andet en ejendom på ...1, men kunne ikke få de fornødne byggetilladelser fra amtet.

Virksomhedens forudsætninger og regnskabsmæssige resultater har således i 1990'erne og i særdeleshed i perioden 1994 - 1999 været påvirket af en lang række særdeles uheldige og uforudsigelige omstændigheder, herunder lukning af rideklubben, BBs alvorlige sygdom, den foretagne ekspropriation af ejendommen og de vigende hestepriser i perioden.

Efter at man i 1990'erne har haft nogen svære år, købte man i december 1999 en ny landbrugsejendom, beliggende ...3. I forbindelse med købet af ejendommen investerede man et beløb på kr. 270.000,- i heste, bestående i tre avlshopper, en 1-års og en 2-års med næsten de samme afstamninger, som stutteriets i forvejen ejede heste. I 2000 startede stutteriet således op igen på fuld kraft, efter fem år i dvalelignende tilstand på grund af de uheldige omstændigheder. År 2000 bruger virksomheden således til at komme på plads i de nye omgivelser og allerede i år 2001 sælges der heste for et beløb på næsten kr. 400.000,-, således at der for indkomståret 2001 er overskud i stutteriet.

Til stutteriet er knyttet børnene CC og DD samt DDs samlever siden 1996, EE, der er uddannet 6-års eksamineret berider. EE har i foråret 2002 fået job som chefberider på G3 Rideskole, som er ... største rideskole. EE blev uddannet på G4 Sportsrideklub ved VN og har desuden haft arbejde på G5 Rideskole og i en salgsstald hos MD.

For så vidt angår CC flyttede denne i 1997 til Tyskland og Holland sammen med sin daværende samlever JJ, for at arbejde med heste. JJ var professionel toprytter i Danmark og red såvel egne som nogle af Stutteri H1s heste. Mens parret var i Tyskland og Holland, havde de hestene OS, IR samt MR med, med henblik på et eventuelt salg til udlandet. Da det går forbi mellem CC og JJ vender CC tilbage til stutteriet i 1998. I foråret 2000 blev CC headhuntet fra et job hos G6 til at træne NLs heste sammen med dennes søn TL.

Efter at BB i 1997 var blevet nyretransplanteret og efterhånden var kommet til kræfter, begyndte man i 1998 at lede efter en kombineret heste- og vintransporter. Efter en del søgen, herunder særligt i udlandet, fandt man frem til G7 i Tyskland, som var den bedste og billigste. I september 1998 bestilte A og BB en Scandia Lastbil til kr. 365.000,-, som skulle bygges op for ca. kr. 600.000,-. Da bilen imidlertid ankommer i december 1998 til Tyskland, viser det sig, at den er fuld af rust og A og BB meddeler Scandia, at de ikke ønsker den pågældende bil. Efter en del korrespondance m.v. mellem advokaterne, blev sagen sluttet ved, at A og BB må sælge bilen tilbage til G7, Tyskland for kr. 265.000,- og dermed desværre realisere et tab på kr. 100.000,-.

I foråret 1999 finder man så en ny Mercedes for kr. 455.000,-, som bliver bygget op og stod færdig i december 1999. Bilen er indregistreret på tyske plader og står virksomheden i lidt over 1 mio.kr.

Bilen anvendes dels for 10 % vedkommende som traditionel hestetransport og dels for 90 % vedkommende til afhentning af vin direkte fra leverandørerne i Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig.

Det bemærkes, at lastbilen i 1999 og 2000 i forbindelse med fordelingen af udgifterne fejlagtigt henføres med 50 % til hver del af virksomheden, desuagtet, at lastbilen i langt videst omfang anvendes til afhentning af vin hos leverandørerne."

Syn og skøn

I forbindelse med det afholdte syn og skøn har syns- og skønsmanden beskrevet ejendommen og driften, og har bl.a. anført:

"Ejendommen ...2

Er beliggende mellem ...2 by og en nyanlagt omfartsvej. Ejendommen er historisk set et lille landbrug på 30 tønder land. Efter købet i 1976/77 blev landbruget gradvis omdannet til et ridecenter/rideskole.

Med ejendommens bynære beliggenhed og ejernes store interesse og viden om heste, samt den tiltagende interesse for heste og ridning blandt børn og unge var det en fornuftig disposition at indrette en rideskole. Det lå i tidsånden, at små landbrug skulle finde en nicheproduktion.

På besigtigelsestidspunktet fremtræder ejendommen stadig som en "rideskole", selv om bygningerne nu anvendes til et andet formål.

Jorden

Jorden er sandjord. Det er flad sandjord, som har en god dyrkningsværdi, hvis det vandes og gødes. På besigtigelsestidspunktet så jorden udpint ud og bar præg af, at den ikke har været dyrket og passet i flere år.

Jorden omkring bygningerne er efter anlæggelsen af ringvejen kun egnet til græsningsfolde, idet markerne er for små til dyrkning med moderne maskiner. Marken på den anden side af ringvejen er større. Men her er der begrænsninger i dyrkningsmulighederne, idet jorden mod nordvest grænser op til åen.

Bygninger

De oprindelige bygninger til ejendommen, benævnt 1, 2 og 3 på Alm. Brands skitse, anvendes til boligformål. Der har tidligere været en lille hestestald og vinlager. Den nuværende ejer anvender også en del af bygningerne til bilgarage.

Driftsbygningerne bærer præg af, at der igennem tiden har været en intensiv opstaldning af heste. Den mest særprægede bygning er hestestalden af træ. Den er betegnet som nr. 4 på skitsen. Det er en smuk bygning, som også er velindrettet. F.eks. kan skillerummene mellem boksene svinges til side ind mod væggen, hvilket letter udmugning med bob-cat utrolig meget. Staldinventaret er elmetræ og fremstår, stadig som nyt. Der er højt til loftet med udluftning i taget. Der er således masser af luft til hestene.

Bygning 5 er på 304 m² fra 1989, heri er der et vinlager på 50 m². Laden er anvendelig til opbevaring af foder og halm, maskiner samt reservestald.

Bygning nr. 6 er også en hestestald på 288 m². Stalden er gravet dybt ned, så der er mulighed for, at hestene kan gå på dybstrøelse. Forværk og bokseskillerum er lodrette galvaniserede rør, hvor hestene kan få hovedet igennem, men ikke resten af kroppen. Det er også en god stald med masser af luft og plads.

Bygning nr. 9 er et lille halmhus fra 1990 på 105 m².

Den største af alle bygningerne er ridehallen på 1.018 m². Den er fritliggende i passende afstand fra hestestald og bolte. Ridehallen er velindrettet med tilskuerpladser, træbande osv. Der er mange vinduer i ridehallen, så der er meget lyst i ridehallen, hvilket giver en strømbesparelse.

På ejendommen har der tidligere været dressurbane og springbane. Disse er nu helt eller delvis fjernet af de nuværende ejere.

Personerne

A er ..., og BB er læge. De har således en biologisk baggrund for at have med heste og landbrug at gøre, og de har i hele deres voksenliv arbejdet med heste under forskellige former.

Ud fra de artikler, som jeg har fået udleveret, kan man se, at de har været engageret i hesteavl, ridning, konkurrencesport, undervisning i ridning osv. De har derfor begge to stor viden og erfaring med heste. I forbindelse med besigtigelsen, hvor jeg traf begge ejere, mødte jeg to personer, som virkelig brændte for arbejdet med heste. De vidste virkelig meget om det, de arbejdede med. Der er således igen tvivl om deres faglighed og viden.

Hestene

Hesteavlen på Stutteri H1 er noget helt specielt. Her har man ikke fulgt de gængse normer for hesteavl. For det første ser det ud til, at der ikke har været ret meget renavl/raceavl. Derimod har der været systematisk krydsningsavl (til forskel fra planløs krydsning). Anvendt rigtigt giver krydsningsavl afkom, der er bedre end gennemsnittet af forældrene. Dette har specielt været nødvendigt for ponyer, idet der ikke har været en ridepony for børn, som kunne anvendes til dressur, spring eller military. Der har kun været geografiske racer, som har været anvendt som trækheste, køreheste og ridning i naturen. Disse ponyer er så blevet krydset med araberere - hovedsageligt ox-arabere, for at frembringe rideponyer.

Når man ser på besætningslisten på Stutteri H1 i de første år, er der mange af disse araberkrydsninger. Derudover er der en del heste med Gidran blod i årene. Gidran racen benævnes også som orientalsk halvblod og stammer fra stutteriet G8 i Ungarn. Hestene varierer i størrelse fra ca. 150 til 170 cm. Det er således en hest, der kan anvendes til forædling af både ponyer og heste.

Stutteriets historie er velbeskrevet i flere avisartikler, hvorfor der ikke er nogen grund til en nærmere historisk redegørelse. Når det er sagt, ser det ud til, at avlen har været en succes. Man kan ikke arbejde med seriøs avl, uden at der også kommer skuffelser og måske også fejltagelser. Så fagligt set har avlsarbejdet været i orden.

I perioden 1997 - 2001 er der ikke født nogle føl som følge af at avlen er ophørt. Der er således ingen grund til at vurdere på avlsarbejdet, frugtbarhed, følprocent, kåringsresultater osv. Det bemærkes, at der ved købet af 2 drægtige hopper i 1999 efterfølgende er født 2 føl i 2000.

Hestevirksomheden skifter langsomt fra at være avl og stutteri med masser af forskellige rideaktiviteter til at træne heste. Formålet med virksomheden bliver således i stigende grad at indkøbe kvalitetsheste. Disse tilrides og trænes med henblik på at blive gode konkurrenceheste, der kan opkøbes af konkurrenceryttere, som ikke har tålmodighed til at træne hestene så meget. Der er ingen tvivl om, at der er et marked for salg af konkurrenceklare heste. Det betinger, at man råder over ryttere, der har den nødvendige kompetence til at ride hestene op på højt niveau. Desuden kræves talent for at se på en ung råhest, om den har mulighederne i sig for at blive til en værdifuld konkurrencehest. Det er min opfattelse ud fra det tilsendte materiale, at både børn og svigerbørn har de nødvendige forudsætninger for at kunne købe, tilride, træne og sælge konkurrenceheste.

Regnskabsanalyse

Vi har grundigt analyseret regnskaberne med det formål at vurdere regnskaberne over en årrække. Ifølge spørgsmålene skal vi svare på, om der er overskud før og efter driftsmæssige afskrivninger. Derfor har vi også forsøgt at beregne de driftsmæssige afskrivninger både for stutteri og vinsalg. Dette har vi gjort, selv om vinsalget ikke indgår i rapporten. Der er fællesudgifter, afskrivninger og indtægter fordelt mellem vin og stutteri. Denne fordeling er også blevet vurderet og vil blive kommenteret.

Værdiansættelsen af hestene har stor betydning for årets resultat. Vi har på forskellig vis vurderet hestene og analyseret på værdien af den enkelte hest. Hestene har forskellig værdi alt efter deres træningstilstand og potentiale.

Efter at have analyseret og vurderet på regnskaberne har vi valgt at ændre så lidt som muligt på regnskabsprincipperne. Begrundelse for at ændre så lidt som muligt på regnskaberne er, at det f.eks. er svært at vurdere, om hestene er værdiansat korrekt. På nogle heste er der tab og på andre fortjeneste. Derfor er en fastholdelse af det selvangivne beløb at foretrække.

Virksomheden sælges pr. 1/1 2002 til sønnerne. Med andre juridiske ejere har vi valgt ikke at inddrage 2002 i analysen, selv om sønnerne fortsætter med samme driftsform. Vi har dog en kommentar til anvendt regnskabspraksis:

				Solgt
	1999	2000	2001	2002
Biludgifter stutteri	50 %	50 %	10 %	10 %
Stutteriets andel af fælles udg.	50 %	50 %	10 %	50 %

Som det ses påvirkes resultatet for 2001 væsentlig i positiv retning som følge af ændret regnskabspraksis.

Vi har dog ændret/tilføjet følgende til regnskaberne

I 2001 regnskabet er fællesudgifter fordelt med 10 % til stutteri og 90 % til vinhandel mod tidligere 50 % af fællesudgifter til hver afdeling. I det aflagte regnskab er fællesindtægter fordelt med 50 % til hver afdeling. Det har vi ændret på, idet forbrug af egen vin på 10.000 kr. er ført som indtægt i vinafdelingen. De resterende fællesindtægter er fordelt i samme forhold som udgifterne, nemlig med 10 % til stutteri og 90 % til vinsalg.

Med hensyn til driftsmæssige afskrivninger har vi foretaget følgende

Af bilag 3 fremgår afskrivningsgrundlaget af bygninger på ejendommen ...2. Her er afskrevet 2 % af anskaffelsessummen, hvilket er fordelt med 50 % til stutteri og 50 %

til vinhandel. På ejendommen ...3 er der afskrevet 23.395 kr. i årene 2000 2001 her er 50 % overført til stutteri og 50 % til vinhandel.

Den driftsmæssige saldo for inventaret er beregnet ud fra saldoen i regnskabet før max. afskrivninger. Der er afskrevet med 15 % fordelt med 50 % til stutteri og 50 % til vinhandel. Biler er i 2000 og 2001 afskrevet med 15 % fordelt med 10 % til stutteri og 90 % til vinhandel.

Regnskabsanalyse

Indkomstår	1997	1998	1999	2000	2001
Salg	24.000	132.496	4.000	61.823	397.891
Opstaldning	48.336	24.340	5.794		12.320
Salg af heste	126.000
Rideindtægter			955
Andre indtægter	7.216	34.418
Præmier	42.600	24.485	51.400	58.500	40.900
Salg af foder					9.290
Indtægter	248.152	215.739	62.149	120.323	460.401
Udgifter
Opstaldn. heste	-23.845	-15.450	-46.498	-49.535	-9.280
Besætningsskr.					-220.000
Køb heste		-56.000
Opstaldn. hest	-35.891	-48.722
Transport heste	-5.406	-3.616
Bedækning					-8.250
Stævner, kåring	-39.709	-38.640	-42.192	-33.270	-31.060
Foder	-93.453	-24.780	-39.857	-37.130	-36.006
Dyrlæge	-16.225	-23.099	-29.400	-42.259	-48.686
Forsikring heste	-16.879	-6.424	-10.475	-20.253	-9.636
Smed heste	-7.611	-35.806	-31.609	-29.918	-29.052
Equitana Essen			-6.900
Sædopbevaring	-450
Championat heste	-5.504
Rideudstyr	-10.496	-27.566
Hesteudstyr	-11.115	-26.563	-34.602	-23.198	-7.793
Variable udg.	-266.584	-306.666	-241.533	-235.563	-399.763
Dækningsbidrag	-18.432	-90.927	-179.384	-115.240	60.638
Jordleje			-4.040
Vedl. stald	-15.434	-8.793	-5.763	-5.593	-8.386
Traktor rep.	-3.417			-2.414	-7.959
Vedl. maskiner	-2.190		-4.508	-718	-1.494
Diesel traktor	-760	-2.828	-1.289	-1.158	-1.543
Vedl. lokaler	-2.810	0
Løn ridelære	-16.200
Diverse			-450	-450	-585
Regnskab	0	0			-7.500
I alt Kapacitetsudgifter	-40.811	-11.621	-16.050	-10.333	-27.467
Overskud	-59.243	-102.548	-195.434	-125.573	33.171
Fælles udgifter	-120.269	-158.681	-198.865	-152.683	-41.958
Fælles indtægter	21.314	22.591	28.470	33.305	3.682
Overskud før afskr.	-158.198	-238.638	-365.829	-244.951	-5.105

Analyse af resultaterne

Der har i alle årene været underskud før afskrivninger. Dette gælder både stutteri og vinafdelingen. Derfor bliver der også underskud efter driftsmæssige afskrivninger i begge afdelinger.

Der har i alle årene været positivt dækningsbidrag i vinafdelingen. Mens der kun i 2001 er positivt dækningsbidrag i stutteriet.

Der er i 2001 ikke fremkommet et positivt resultat på trods af, at regnskabsprincipperne er blevet ændret, således at stutteriet kun belastes med 10 % af fællesudgifterne. Under fællesudgifterne udgør biludgifterne en stor post, idet hestetransporteren har en anskaffelsessum på ca. 1 mill.

Anvendt arbejds- og kapitalindsats

Med hensyn til arbejdsindsats, så brænder hele familien for at arbejde med heste. Der er således ingen tvivl, at hestene bliver plejet og passet optimalt. Alle heste bliver trænet og udnyttet lige så langt, som deres arvelige anlæg rækker.

Denne begejstring for heste smitter også af på investeringerne og driftsudgifterne. Hestene skal have det bedste foder, strøelse, beslagsmed, dyrlæge, bokse, transport osv. Der satses meget på kvalitet. Desværre kan hestene ikke altid betale for de gode forhold.

En mere beskeden indsats af kapital ville have givet færre driftsudgifter og lavere driftsmæssige afskrivninger."

I forbindelse med det afholdte syn og skøn har syns- og skønsmanden herefter besvaret følgende spørgsmål

"...

Spørgsmål 1

Syns- og skønsmanden bedes give en generel beskrivelse af stutterivirksomheden på ejendommen ...2 og den driftsform, under hvilken stutterivirksomheden i 1997 blev drevet, således at der gives en udførlig og specificeret beskrivelse af ejendommen med tilhørende bygninger og arealer, den anvendte arbejds- og kapitalindsats og stutterivirksomhedens resultat i 1997 - 2001.

Der henvises til den generelle beskrivelse foran.

Spørgsmål 2

Blev A og BBs ejendom i 1997 ud fra en teknisk/landbrugsfaglig bedømmelse drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlig driftsform?

Hvis man ser på A og BBs viden og engagement inden for hesteverdenen, er de og hele familien specialister.

Hvis man generelt ser på hestenes kvalitet, er det også topkvalitet. Hvis man ser på intensiteten eller omsætningen, er den lav i forhold til den investerede kapital. Kapaciteten i form af stalde og ridehal bliver heller ikke udnyttet optimalt.

Ifølge bilag 18, som er fremlagt i sagen, har der ikke været positivt dækningsbidrag i hesteholdet siden 1992 efter ophør med rideskole. Dette burde få de røde lamper til at lyse, således af driften blev omlagt, eller rideskolen afhændet. I enhver virksomhed skal der tid til omlægning eller til at finde nye forretningsområder. Produktion, hvor der indgår dyr og planter, kræver ofte længere tid til omstilling. Men efter min opfattelse har der været tid nok til at finde en anden driftsform, eller tilpasse den benyttede driftsform.

Svaret på spørgsmål 2 bliver derfor Nej.

Spørgsmål 3

Hvis spørgsmål 2 besvares benægtende, bedes syns- og skønsmanden besvare følgende spørgsmål:

1. Var driften i 1997 præget af specielle forhold f. eks. omstændigheder vedrørende vedligeholdelsesudgifter, omlægning afdriften eller andet, således at 1997 ikke kan karakteriseres som et typisk driftsår?
2. Har virksomheden i et senere indkomstår ud fra samme kriterier som nævnt under spørgsmål 2 været drevet på en forsvarlig og for ejendommen af denne karakter sædvanlig måde?
   
   Såfremt ovennævnte besvares bekræftende, bedes syns- og skønsmanden angive, hvilket/hvilke år der er tale om.
   
   
3. Var driften i efterfølgende år præget af specielle forhold, således at de efterfølgende år ikke kan karakteriseres som typiske driftsår?

Såfremt ovennævnte besvares bekræftende, bedes syns- og skønsmanden angive, hvilket/hvilke år der er tale om.

1. Som nævnt i sagsmaterialet har stutteriet i flere år i 90'erne været præget af BBs alvorlige sygdom og truslen om en omfartsvej tæt forbi staldene samt inddragelse af værdifuld jord fra bedriften. Disse problemer skal ikke undervurderes. Men da det er et ressourcestærkt familieforetagende, burde problemerne ikke resultere i et negativt dækningsbidrag.

Regnskabstallene for 1996, 1997 og 1998 minder meget om hinanden. Derfor kan 1997 ikke betegnes som præget af specielle forhold.

Svaret på 3A er Nej.

b. Spørgsmålet består af to dele. 1. del omhandler om virksomheden, og 2. del omhandler ejendommen.

Virksomheden på ...2 har ikke været drevet teknisk/landbrugsfaglig forsvarligt i de sidste år.

Virksomheden flytter til ...3. Her bliver udgifterne til ejendommen mindre. Ejendommen ...3 har en passende størrelse i forhold til omsætningen. Efter at familien er blevet etableret på ejendommen, udviser 2001 et positivt dækningsbidrag. Ejendommen ...3 drives forsvarligt og for ejendommen af denne karakter sædvanlig måde.

Hvis vi derimod ser på virksomheden, drives den ikke teknisk landbrugsmæssigt forsvarligt.

Dette kan bl.a. begrundes med biludgifterne.

Biludgifterne til hestehold udgør i 2001 kun 10 %	12.079 kr.
Driftsmæssige afskrivninger 10 % af anskaffelsessummen
Afskrives efter saldometoden med 15 %	12.750 kr.
I alt	24.829 kr.

Biludgifterne udgør således ca. 41 % afdækningsbidraget. Dette på trods af at regnskabspraksis ændres fra 2000 til 2001, således at fællesudgifter fordeles med 10 % til heste og 90 % til vin mod tidligere 50 % til hver afdeling. Intensiteten i hesteholdet er ikke stor nok til at bære sin andel af en millioninvestering i biler.

Såfremt egen hestetransporter er anvendt til alle de i posteringsbalancen anførte stævner, kan det være svært at holde udgifterne på kun i 10 %, som anført i regnskabet.

Svaret er Nej

C. Virksomheden er flyttet i perioden efter 1997. Dette giver en vis turbulens og omvæltning i bedriften. Men da virksomhedens kernekompetence er tilridning og træning af kvalitetsheste til deltagelse på lands- og verdensplan, skulle en flytning ikke betyde ret meget for resultatet. Flytningen kan ikke være årsag til underskud i flere år.

Svaret er Nej

Spørgsmål 4

Vil en sædvanlig driftsform for en ejendom som As og BBs kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- før afskrivninger, renter og driftsherreløn. I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.

Med hensyn til ...2 vil en sådan ejendom kunne give overskud før afskrivninger. Dette kræver en intensitet, som virksomheden havde omkring 1991. Rideskole kræver sædvanligvis hårdt arbejde, stærk styring af udgifterne og naturligvis stor omsætning.

Det samme gælder også for ...3. Med de nævnte krav til virksomheden vil underskud sjældent forekomme.

Svaret er Ja

Spørgsmål 5

Vil en sædvanlig driftsform for en ejendom som As og BBs kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.

Med en stærk styring af driftsudgifter og investeringer vil begge ejendomme med en sædvanlig driftsform med høj intensitet kunne give overskud efter, driftsmæssige afskrivninger. En ridehal til offentlig brug er en stor investering, men med god vedligeholdelse vil en sådan hal kunne holde i mange år. Dette vil give lave driftsmæssige afskrivninger, som ikke vil ødelægge resultatet. Efter et år eller to med indkøringstab vil der være overskud.

Svaret er for begge ejendomme Ja

Spørgsmål 6

Vil As og BBs ejendom med stutterivirksomhed med den af A og BB 1997 valgte driftsform kunne give et overskud på eller omkring kr. 0,- før afskrivninger, renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.

Selv efter ændring af regnskabspraksis fra 2000 til 2001, hvor hesteholdet stilles bedre, er det ikke muligt at få et overbevisende overskud på nul.

Svaret er Nej

Spørgsmål 7

Vil As og BBs ejendom og stutterivirksomhed med den af A og BB i 1997 valgte driftsform kunne give et overskud på eller omkring 0,- efter driftsmæssige afskrivninger, men før afskrivninger, renter og driftsherreløn? I bekræftende fald ønskes oplyst indenfor hvilken tidshorisont.

Selv med forsigtige og beskedne driftsmæssige afskrivninger er det ikke muligt at få et overskud på nul og derover.

Svaret er Nej

Spørgsmål 8

Skønsmanden bedes oplyse, hvad denne forstår ved en sædvanlig driftsform for en ejendom som A og BBs.

H1 ...2 er en velbeliggende privat rideskole med landbrugsjord, egen ridehal og masser af staldplads. Her vil en sædvanlig driftsform være at udnytte stedets naturlige ressourcer.

Dette gælder også udnyttelse af ejerens og faste medarbejderes stærke sider som ridelærer, tilridning og træning og opdræt af heste. Det gælder bygningernes udnyttelse til rideskole, hestepension, opstaldning, ridelejr, feriecentre, ferielejlighed, stævner og alt andet relevant inden for heste. Desuden kan jorden udnyttes til motionsfolde, græsningsfolde, til sommerferieheste og opdræt af heste. Desuden kan der høstes hø eller wraphø, således at hestene tilbydes grovfoder af høj kvalitet. Som det ses, er alt inden for landbrug og heste interessant. Betingelsen er, at det skal give overskud efter driftsmæssige afskrivninger.

Det samme gør sig gældende på ...3. Her er der ingen ridehal, og der er færre hestepladser. Ligesom den har en anden beliggenhed. Alt dette begrænser mulighederne og forskelligheden inden for heste. Til gengæld vil den investerede kapital være mindre på ...3.

For begge ejendomme gælder, at hvis der er mulighed for at oplagre og sælge vin og andre Middelhavsprodukter fra ejendommens bygninger, er det med til at reducere de faste omkostninger.

Der er med andre ord intet usædvanligt i den valgte driftsform.

Konklusion

Der har i næsten alle årene været underskud både i vinhandel og i hesteafdelingen. Dette gælder både på ...2 og på ...3. Det er derfor svært at se, at virksomheden er drevet efter forretningsmæssige principper.

Det forhold, at der på papiret er overskud i 2001 i hesteholdet, kan ikke tillægges nogen betydning. Overskuddet er fremkommet ved at overføre flere fællesudgifter, herunder biludgifter til vinhandlen, som også giver underskud.

De nævnte forhold gør, at selv med de mest positive briller er det umuligt at se en udsigt til overskud.

..."

Efterfølgende har syns- og skønsmanden besvaret følgende supplerende spørgsmål:

"...

Spørgsmål 9

Syns- og Skønsmanden bedes på grund af det fremlagte materiale oplyse, hvorvidt A og BBs ejendom i 1992 ud fra en teknisk, landbrugsfaglig i bedømmelse blev drevet forsvarligt under en for en ejendom som den pågældende sædvanlige driftsform.

I følge bilag 18 er der i 1992 en høj intensitet og en passende omsætning i både vin, hestehold og rideskole.

Svaret er ja

Spørgsmål 10

Ville A og BBs ejendom med stutterivirksomhed med den af A og BB i 1992 valgte driftsform med rideskole mv. og underforudsætning af normale fremtidige driftsforhold kunne give et overskud på eller omkring kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger men før afskrivninger, renter og driftsherreløn.

I spørgsmålet er der en skrivefejl i nederste linie:... kr. 0 efter driftsmæssige afskrivninger, men før afskrivninger, renter og driftsherreløn. - Jeg opfatter spørgsmålet som efter driftsmæssige afskrivninger men før renter og driftsherreløn.

Svaret er nej

Dette begrundes med, at der i årene 89, 90, 91, og 92 har været det samme tilskud på ca. 250.000 kr. til ridestaldens drift. Alligevel er der i alle årene et underskud før i afskrivninger på ejendommen.

I bilag 18 er der en afskrivningspost på trailere m.m. Denne post svinger mellem 16.969 kr. og 81.225 kr.

I gennemsnit over 16 år udgør den 869.967 kr./16 = 54.367 kr. Dette vil tilnærmet svare til de driftsmæssige afskrivninger.

	1991	1992
Resultat	-18.921 kr.	-60.610 kr.
+ afskrivninger trailer m.m.	40.761 kr.	70.323 kr.
- afskrivninger reguleret til drift	-54.367 kr.	-54.367 kr.
- driftsmæssige afskrivninger bygninger 1)	-55.613 kr.	-55.613 kr.
Underskud efter driftsmæssige afskrivninger	-88.140 kr.	-100.267 kr.
Underskud vin	32.075 kr.	20.884 kr.
Beregnet underskud før renter	-56.065 kr.	-79.383 kr.

Med disse resultater og de tidligere års resultater er der således ikke udsigt til overskud før renter.

1) Afskrivninger er beregnet således

Oprindelige bygninger	596.853 kr.
Ridehal m.m.	1.627.634 kr.
I alt bygninger	2.224.487 kr.
2½ % heraf	55.613 kr.

Spørgsmål 11

Syns- og skønsmanden bedes vurdere den af virksomheden investerede kapital inden lukningen af rideskolen i 1993 i forhold til de igangsatte og planlagte aktiviteter, jfr. besvarelsen af spørgsmål 2.

Som det ses af spørgsmål 10 er der investeret 2.224.487 kr. i bygninger. Dertil kommer maskiner og inventar ca. 300.000 kr. I alt er der i runde tal investeret 2.5 mil., hvilket har givet et salg i 1992 på 476.764 kr. Dette salgstal falder drastisk i de følgende år. Hvis man f.eks. tager 1994, er der et salg på 242.826 kr. i bilag 18. Hvis dette tal reguleres med opskrivninger på heste som er 142.000 kr., så er der et direkte salg på 242.826 - 142.000 = 100.826 kr. Hvis det sættes i forhold til den investerede kapital på 2.5 mil., fås følgende % omsætning af investeret kapital:

100.826
2.500.000 ^{= 4%}

Der er således lav omsætning i forhold til den investerede kapital.

Spørgsmål 12

Syns- og skønsmanden bedes opgøre, hvilke investeringer der er foretaget efter lukningen af rideskolen i 1993.

Indirekte beregninger viser, at der er investeret 1.497.372 kr. i biler og 74.823 kr. i driftsmidler fra 1999 til 2001.

Der er således ikke foretaget nogle egentlige bygningsinvesteringer i den omtalte periode.

Spørgsmål 13

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det er rimeligt at antage, at det i spørgsmål 2 antagne misforhold mellem den investerede kapital og virksomhedens intensitet og omsætning primært skyldes lukning af rideskolen i 1993.

I 1992 var der opstaldning på 102.604 kr. og tilskud på 233.229 kr. eller i alt 335.833 kr. ud af et salg på 476.764 kr. I 1991 var der opstaldning på 89.889 kr. + tilskud 248.065 kr. eller i alt 337.954 kr. ud fra en omsætning på 429.828 kr. Rideskolen har således en høj andel af omsætningen. Lukningen af rideskolen er således årsag til den omtalte misforhold.

Spørgsmål 14

I forlængelse af skønsmandens besvarelse af spørgsmål 2 bedes syns- og skønsmanden oplyse, hvorvidt rideskolen ville kunne afhændes særskilt og i bekræftende fald hvorledes og i hvilken værdi.

Drift af rideskole omfatter stald, lade, ridehal og udendørs baner. Desuden skal der være motionsfolde og eventuelt græsmarker til heste, der ikke er i træning. Ifølge landbrugsloven skal der være et stuehus til et landbrug. Det vil derfor være svært at få lov til at udstykke rideskoledriften uden, at der er et stuehus. Til ...2 hører et præsentabelt stuehus. Denne dejlige beboelse vil falde i værdi, hvis naborideskolens stalde lå lige udenfor vinduerne.

Mit svar bliver derfor, at enten skulle hele ejendommen sælges eller også kunne man udleje rideskoledriften. Ved udlejning kunne ejeren få en arbejdsfri indtægt. Ejeren kunne få et staldafsnit til sig selv og ret til at benytte ridehallen. I lejekontakten kan der indføres husorden, således at familien kunne bo næsten ugeneret i boligen. Det er ikke muligt at sætte en pris på hverken frasalg eller udleje. Men hvis der i byen var en efterspørgsel efter en rideskole, til børn og unge, ville kommunen give et tilskud til lejen.

Spørgsmål 15

Syns- og skønsmanden bedes i forlængelse af besvarelsen af spørgsmål 12 oplyse, hvilke muligheder der har været med hensyn til at finde anden driftsform eller tilpasse den benyttede driftsform.

Skønsmanden bedes ved besvarelse af ovennævnte spørgsmål oplyse, hvorledes og i hvilket omfang der er taget hensyn til BBs alvorlige sygdom, og det forhold at man fra 1993/1994 var vidende om, at ejendommen skulle eksproprieres helt eller delvist.

Det er svært at vurdere, hvilke alternative muligheder, der var i ...2 for 10-12 år siden. Den mest oplagte mulighed var udleje som nævnt i nr. 14. En anden mulighed set i relation til alvorlig sygdom og ekspropriationstrussel var at nedtrappe hesteholdet til et minimum for derved at reducere udgifterne.

Salg af heste er lettere sagt end gjort. Hestene skal være salgsklare for at kunne give den rigtige pris. Men hvis vi ser på fællesudgifterne i bilag 18, så stiger fællesudgifterne, selv om salgsindtægterne falder væsentligt. Der er desuden store variable udgifter til bl.a. dyrlæge og foder. Der ville derfor alt andet lige kunne spares både variable og faste udgifter ved en kraftig sortering af hestene.

Min pointe er, at uanset sygdom og ekspropriationstrussel, så kan god driftsledelse gøre en forskel. Hvis ejernes personlige arbejds- og ledelsesindsats er væsentlig for virksomheden, så burde der have været tegnet en erhvervsudygtighedsforsikring i tide, så der kan hyres kvalificeret arbejdskraft. Hvis dette ikke er muligt, så kunne der have været hyret rådgivere med branchekendskab til at hjælpe familien gennem problemerne.

Spørgsmål 16

Syns- og skønsmanden bedes på baggrund af oplysningerne i vedlagte tidsplan jf. bilag 16 på ny vurdere om driften i 1997 var præget af specielle forhold, således at 1997 ikke kan karakteriseres som et typisk driftsår.

Skønsmanden bedes ved besvarelse af ovennævnte spørgsmål oplyse, hvorledes og i hvilket omfang der er taget hensyn til

at	CC og DD i 1993 blev henholdsvis 17 år og 15 og havde en skole at passe
at	derfra 1993 og indtil vedtagelsen af ekspropriationen i 1998 var usikkerhed om, hvorledes ejendommen skulle eksproprieres og i særdeleshed omkring ekspropriationens størrelse
at	BB i 1992 bliver dødeligt syg og indtil sin nyretransplantation i 1997 var 100 % uarbejdsdygtig og
at	BB også efter 1997 har været invalidepensionist med væsentlig nedsat arbejdsevne.

Spørgsmålet er vanskeligt at besvare menneskeligt korrekt. Her er der tale om en alvorlig syg far, 2 unge mænd, der levende interesserer sig for ridning og konkurrence og opnår fine resultater. Samt, en usikker økonomi, som følge af skiftende meldinger fra myndighederne om ekspropriation.

Jeg har stor forståelse for familiens alvorlige problemer. Men hvis vi ser på tallene i bilag 18 og ser bort fra de menneskelige problemer, så tegner der sig et andet billede. Der har i alle årene været et stort negativt resultat før ejendomsafskrivninger og der har siden 1992 været negative dækningsbidrag af forskellig størrelse. Disse underskud er helt uforståelige store. Det er derfor svært at se, at 1997 gør en forskel. Eller at 1997 var præget af specielle forhold. Med hensyn til mulige løsninger henvises til spørgsmål 14 og 15.

Spørgsmål 17

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt virksomheden, da denne flytter til ...3 kan anses at være drevet teknisk landbrugsmæssigt forsvarligt såfremt der alene indkalkuleres almindelige biludgifter efter syns- og skønsmandens skøn.

Det fremgår af regnskabsanalysen side 6 i skønserklæringen, at underskuddet er 279.681 kr. efter bilafskrivninger på kun 15.000 kr.

Underskud stutteri	-279.681 kr.
Driftsmæssige afskrivninger tilbageført	+15.000 kr.
Alle biludgifter tilbageført	+87.482 kr.
Underskud uden biludgifter	-177.199 kr.

Som det ses af regnestykket, så er der et stort underskud selv uden biludgifter. Virksomheden er ikke i 2001 drevet teknisk, landbrugsfagligt forsvarligt.

Spørgsmål 18

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvilke omkostninger, man vurderer der er forbundet med en flytning af virksomheden fra ...2 til ...3.

Såfremt udgifterne er bogført korrekt, vil en del flytteudgifterne være etableringsudgifter på ...3.

Alligevel vil der forekomme ekstra driftsudgifter og driftstab ved flytning. Det er dog ikke muligt at aflæse det i regnskabet. Ved flytning af heste i træning vil der være mindre tid til træning og tilridning af hestene, hvilket betyder længere liggetid med hestene. Dette betyder igen mere foder, dyrlæge, beslagsmed osv. pr. hest. Men da der er solgt heste i 2001 for 397.891 kr. mod et salg på 61.823 kr. i 2000 er det ikke muligt at se nogen forskel. Der er lavere præmieindtægt i 2001 end 2000, hvilket evt. kan skyldes, at nogen af de gode heste er solgt.

Flytningen af virksomheden har ingen betydning for vurderingen af, om den er drevet teknisk, landbrugsfagligt forsvarligt.

Spørgsmål 19

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt virksomheden har afholdt udgifter, som overstiger, hvad der ville være normalt for en virksomhed af den pågældende art og type.

I 1999 er der ca. 17 heste hele året og der er variable udgifter for 241.533 ifølge regnskabsanalysen.

Dette giver pr. hest

241.533 _{= 14.208 kr.}
17

En drægtig hoppediegivende hoppe koster ifølge håndbog for driftsplanlægning 11.170 kr. i variable udgifter. De årlige gennemsnitlige variable udgifter for opdræt op til 3 år er ca. 3.468 kr.

Heste i hård træning har et højt foderforbrug, krav om støvfri strøelse og et stort forbrug af beslagsmed, sko, transport og rideudstyr. Her er der således ikke svært at bruge 15.000 kr. pr. hest pr. år. Ud fra de givne oplysninger er det vanskeligt at sige, hvilke variable udgifter, der er for høje. Generelt set er de variable udgifter for høje, når hestebestanden består af ca. 6 ældre heste, føl og plage i 1999.

En kæmpeudgift i regnskaberne i alle årene er bildrift og afskrivninger på biler. Afskrivningerne er ikke de driftsmæssige afskrivninger. Men med høje skattemæssige afskrivninger i flere år nærmer det sig de driftsmæssige afskrivninger. Når de skattemæssige afskrivninger er 25 % og de driftsmæssige er 15 %, så bliver de gennemsnitlige afskrivninger over en længere periode de samme. En beregning af bildrift pr. hest i et år er vanskeligt, når der skal tages hensyn til driftsmæssige afskrivninger og fordeling mellem heste og vin. Men udgifterne har uanset beregningsmetode været høje.

Spørgsmål 20

Såfremt ovennævnte spørgsmål 19 bevares bekræftende bedes syns- og skønsmanden opgøre størrelsen af sådanne ekstra udgift i forhold til en normal drift, ligesom syns- og skønsmanden bedes anføre, hvilke udgifter der er tale om.

Spørgsmålet er besvaret under spørgsmål 19

Spørgsmål 21

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt det faktiske omkostningsniveau i forhold til antallet af heste er rimeligt.

Omkostningsniveauet er for højt både i alt og pr. hest. I 1999, hvor der ikke sker nogen flytning er der ifølge regnskabsanalysen, side 6, et underskud på 374.704 kr. omregnet med 17 heste bliver det et underskud på 22.041 kr. pr. hest. Det faktiske underskud pr. hest er ikke rimeligt.

Spørgsmål 22

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt benyttelse af kvalitetsfoder kan have en positiv betydning for antallet af sygdomstilfælde og hestenes præstationer.

Til de gode heste bør man ikke tage nogen chance eller løbe nogen risiko med hensyn til foderets kvalitet. Med et foderforbrug på 2500 fe pr. hest, forbruger 16 heste 40.000 fe. Med en merpris på f.eks. 50 øre/fe koster det kun 20.000 kr. ekstra om året, hvilket ikke ødelægger økonomien. Svaret er, at kvalitetsfoder kan have en positiv betydning for antallet af sygdomstilfælde og hestenes præstationer.

Spørgsmål 23

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt man ved udarbejdelsen af syns- og skønsrapporten af den 28. november 2003 har taget højde for, at der i fællesudgifter for 1999 og 2000 er afsat til husleje på ejendommen ...2 som i tidligere og efterfølgende år posteres under renteudgifter og afdrag og således ved en sammenligning med tidligere år ikke ville skulle figurere som en udgift før renter.

Det får ingen betydning for konklusionen af syns- og skønsrapporten fra 2003.

	1999	2000
Resultat side 6	-374.704	-279.681
Lejeudgift	+36.000	+3.000
Afskrivninger	-11.123
Korrigeret underskud	-349.827	-278.681

Der er således fortsat store underskud.

Spørgsmål 24

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt man har taget højde for, at udgifter til regnskabsmæssig assistance og advokat i 1999 har været ekstraordinært store på grund af flytningen m. v.

På bilag 18 er der i 1999 anført kontorudgifter på over 100.000 kr., hvilket ikke er kommenteret eller bebrejdet nogen.

Med hensyn til skatteregler så er der kun delvis fradrag for købs- eller salgsudgifter til revisor og advokat. Der er kun fradrag for udgifter, der vedrører driften. Dette kan være svært at adskille i virkeligheden, hvilket bevirker at udgifterne ofte stiger ved køb og salg.

Eventuelle flytteudgifter i regnskabet har ingen betydning for konklusionen.

Spørgsmål 25

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt man ved vurderingen for så vidt angår fællesudgifter i 1999 har taget højde for, at der har været ekstraordinært biludgifter som følge af nedbrud m.v.

Som nævnt i spørgsmål 19 er driftsudgifterne og afskrivningerne på biler højt i flere år. Derfor er der ikke fokuseret på det enkelte års biludgifter.

I regnskabsanalysen side 6 for 1999 er der tilbageført afskrivninger på 604.315 kr., hvilket svarer til bilag i 18's andel af afskrivninger på 604.315 kr. Der er taget højde for ekstraordinære biludgifter.

Spørgsmål 26

Syns- og skønsmanden bedes oplyse, hvorvidt markedet for salg af heste var negativ i perioden 1993 - 1999, herunder i relation til prisudviklinger og antallet af handler.

Skønsmanden bedes ved besvarelsen af ovennævnte spørgsmål oplyse, hvorledes og i hvilket omfang, der er taget hensyn til betydningen af import af billige heste fra Østlandene og tvangssalg fra nogle store danske stutterier i perioden.

Fremtidsmulighederne i alle brancher ændrer sig hele tiden.

Derfor bliver man som stutteriejer også nødt til at ændre sig løbende. Globaliseringen møder man også i hesteverdenen.

Billige råheste fra Østeuropa af varierende kvalitet har kun begrænset betydning for hestemarkedet. En god konkurrencehest skabes ved at købe en talentfuld råhest, der tilrides, trænes og efteruddannes af beridere og/eller dygtige konkurrenceryttere. Selve tilrettelæggelsen og korrektion af hestenes uddannelse kræver stor viden og erfaring fra rytterens side og derudover mange timers træning.

Med andre ord investeres i både råhest og uddannelse, hvor uddannelse oftest er den største investering. Dertil kommer at afstamningen hos udenlandske heste ofte er "ukendt" selv med stamtavle. Der kan også være fejl i afstamningen, fordi registreringen er mangelfuld. Der skal derfor indkøbes flere østeuropæiske heste for at få en super konkurrencehest.

Med udgangspunkt i, at uddannelsen er den største investering, og at investeringen i uddannelse af en østeuropæisk er mere usikker, så har importen fra Østlande kun begrænset betydning for kvalitetsheste. Derimod har det større betydning for såkaldte motions- og skovtursheste. Derfor har importen også haft betydning for prisniveauet på heste.

Konklusionen på spørgsmål 9-26

Familien har stor viden og erfaring med heste. De er dygtige til at frembringe heste af høj kvalitet, der opnår fine placeringer ved konkurrencer. Dette ses af, at der i regnskabet opnås store stævnepræmier, og at der sælges heste til over 200.000 kr. pr. stk.

Men når det kommer til virksomhedsledelse og økonomi, så mangles der totalt forretningsmæssigt talent. Helt galt går det, når der er udefra kommende begivenheder. I disse tilfælde reageres der alt for langsomt. Der foretages tilsyneladende ingen efterkalkulationer på hverken heste eller vin.

Det er derfor stadig umuligt at se en udsigt til overskud.

..."

SKAT har indstillet, at Landsskatterettens lægger skønsmandens erklæring til grund.

Klagerens bemærkninger til syn og skøn

I forbindelse med det afholdte syn og skøn har klagerens repræsentant knyttet følgende bemærkninger til de af skønsmanden udfærdigede rapporter:

"For så vidt angår de udarbejdede syns- og skønserklæringer skal det generelt bemærkes, at disse er udarbejdet på grundlag af Skatteforvaltningens opgørelse af virksomhedens resultater.

I den forbindelse bemærkes, at stutteriet og vin virksomheden i det hele har været kørt under et i de omhandlede indkomstår. Den regnskabsmæssige opdeling er således alene foretaget af skatteforvaltningen, som en følge af at stutteriet modsat vin virksomheden ikke anerkendes som værende erhvervsmæssig.

Videre bemærkes, at der ikke har været eller er enighed om fordelingen af udgifter mellem stutteriet og vin virksomheden.

Selv om syns- og skønsmanden har haft alle regnskaber, en række kontospecifikationer så er syns- og skønsmandens rapporter i det hele baseret på de økonomiske tal som gengivet af skatteforvaltningen i det udarbejdede oversigtsark.

Det har været diskuteret om virksomheden havde udsigt til et fornuftigt resultat forinden tilskuddene til rideskolen blev reduceret til under det halve i 1993, med den virkning at rideskolen måtte lukke.

Skønsmanden konkluderer på baggrund af skatteforvaltningens tal, at dette ikke er tilfældet. Ifølge regnskabet for 1992 og dermed det selvangivne resultat er det samlede resultat for stutteri og vin virksomheden et overskud på kr. 31.722 før afskrivninger. Efter skattemæssige afskrivninger, men før varelagernedskrivning, udgør det samlede resultat et underskud på kr. 19.315. I skatteforvaltningens opgørelse er der et underskud vedrørende vin i virksomheden på kr. 20.884 og et underskud vedrørende stutteri på kr. 39.727. Skatteforvaltningen kommer således til et større underskud end realiseret og selvangivet. Hvis underskuddet er rigtigt for så vidt angår vin virksomheden har der været et lille overskud efter skattemæssige afskrivninger vedrørende stutteriet.

I 1991 er der enighed om at stutteriet giver overskud og underskuddet vedrørende vin virksomheden skyldes primært varelagernedskrivningen.

Det skal endvidere bemærkes, at stutteriet efter start af rideskole m.v. er i en opbygningsfase for så vidt angår driften idet man satser på rideskole kombineret med at højne værdien af hestene som følge af tilridning og gode præstationer. Det bemærkes, at det i dag er alment anerkendt at rentabel stutteridrift netop fordrer at der satses på at tilføre hestene værdi gennem tilridning og uddannelse. Stutteri H1 var således også for så vidt angår dette punkt været med helt fremme i relation til at se muligheder og de nye tendenser.

Der er således efter min opfattelse ingen tvivl om at stutteriet før bortfald af tilskuddene til rideskolen og lukningen af denne opfyldte betingelserne for at blive anset som en erhvervsmæssig virksomhed, allerede fordi der var overskud på driften. Når skønsmanden konkluderer det modsatte må det være udtryk for, at han ikke har kunnet vurdere de faktiske driftsmæssige forhold og resultater. Sagt ligeud må han grundet sagens omfang have tabt overblikket.

Videre bemærkes, at en virksomhed med det omfang som stutteri H1 havde meget vanskeligt kan betegnes som hobby.

Da stutteri og vin virksomhed har kørt sammen har man endvidere ikke foretaget en fordeling af fællesudgifter. Skatteforvaltningen har fordelt udgifterne med halvdelen til henholdsvis stutteri og vin virksomhed. For så vidt angår bil driften er dette ikke korrekt, idet udgifterne fordelt efter kilometer vedrører for den største dels vedkommende vin virksomheden i relation til at hente vin i Frankrig og Italien.

Som det fremgår af syns- og skønsrapporten er det syns- og skønsmandens opfattelse, at ejendommen i 1997 ikke var drevet erhvervsmæssigt forsvarligt. Ved besvarelsen af om 1997 var præget af specielle forhold konkluderede skønsmanden, at dette ikke er tilfældet da der er tale om et ressourcestærkt familieforetagende.

At 1997 ikke er præget af specielle forhold er noget af det mest misvisende jeg har set i en syns- og skønsrapport. På dette tidspunkt har man ligget i ekspropriationsforhandlinger i 3 år og man er fortsat ikke vidende om, hvorledes ekspropriationen munder ud, herunder i relation til praktisk gennemførelse, tidspunkt og erstatningens størrelse. Det er således fuldstændig umuligt for A at disponere. Herudover er BB fortsat så syg, at han risikerer at dø. At lægge hele ansvaret for et stutteri af Stutteri H1s størrelse over på to drenge på ca. 20 år, som har deres uddannelse at passe må siges at være en udtalelse uden nogen form for realistisk indhold.

Det må således konstateres, at syns- og skønsmanden i den grad bagatelliserer de faktiske problemer, som Stutteri H1 havde i 1997 og som alle var affødt af udefrakommende omstændigheder, som gjorde, at det ikke var muligt at fortsætte driften på stutteriet som planlagt.

Videre måtte det konstateres, at stutteriet og ejendommen ikke kunne afhændes som følge af ekspropriationen. Man befandt sig således i en fuldkommen låst situation.

I den supplerende syns- og skønsrapport konkluderer syns- og skønsmanden at Stutteri H1 er drevet teknisk og landbrugsfagligt forsvarligt i 1992. Den daværende drift var således også den som var planlagt at skulle fortsætte, men som ovenfor nævnt, blev dette ødelagt af udefrakommende og uforudsigelige omstændigheder.

Videre konkluderer syns- og skønsmanden, at virksomheden heller ikke i 1992 havde udsigt til et overskud på eller omkring nul. Dette resultat baserer han i det hele på Skatteforvaltningens efterfølgende kalkulationer af regnskaberne. Der tages således ikke udgangspunkt i virksomhedens selvangivne regnskaber, hvor der som ovenfor anført er overskud i 1992. I den relation skal det videre bemærkes, at rideskolen først i disse år er ved at opnå det fulde omfang, ligesom forretningsgrundlaget er at ride værdi i hestene.

Det kan således konkluderes, at syns- og skønsmandens konklusion vedrørende 1992 for så vidt angår udsigten til overskud baserer sig på et fejlagtigt grundlag.

For så vidt angår udsigten til overskud skal det videre bemærkes, at syns- og skønsmanden i besvarelsen af spørgsmål 4 konkluderer, at ejendommen ville kunne give overskud såfremt der er en intensitet, som virksomheden havde omkring 1991.

Det må således konkluderes, at såfremt virksomheden havde kunnet fortsætte som forudsat ville betingelserne for at anse virksomheden som erhvervsmæssig drevet utvivlsomt været opfyldt.

Videre bemærkes, at syns- og skønsmanden konkluderer, at der ikke er et misforhold mellem den investerede kapital og virksomhedens intensitet og omsætning før lukningen af rideskolen i 1993. Misforholdet i kapitalen skyldes således lukningen af rideskolen. Da denne imidlertid ikke kan afstås som følge af ekspropriation er det umuligt at komme ud af dette misforhold før end ekspropriationssagen er afsluttet.

Syns- og skønsmanden konkluderer endvidere, at A skulle have forsøgt alternative tiltag. Forespurgt hvilke alternative tiltag der tænkes på oplyser syns- og skønsmanden et salg af rideskolen. Igen her falder kæden af for syns- og skønsmanden, idet det dels ikke er muligt at sælge ejendommen grundet ekspropriationssagen og det er ganske vanskeligt at sælge en rideskole, som har måttet lukke på grund af de kommunale tilskud er blevet reduceret til et minimum, ligesom en mulig køber har kunnet se, at heller ikke kommunens rideskole (G9 Rideskole) har kunnet undgå konkurs.

Videre bemærkes, at syns- og skønsmanden i spørgsmål 19 beregner, at der har været en udgift pr. hest på kr. 14.208,00 og at det ikke er unormalt, at have et udgiftsniveau på ca. kr. 15.000,00 pr. hest pr. år. Desuagtet at man har holdt sig inden for, hvad syns- og skønsmanden anser for rimeligt konkluderer han, at omkostningerne pr. hest har været for høje. Konkret kan det således konkluderes, at den supplerende syns- og skønsrapport er selvmodsigende. Videre må det konkluderes, at syns- og skønsmanden ikke er i stand til at påpege, hvilke dispositioner der har været forkerte. Dette vel fordi syns- og skønsmanden vælger at bagatellisere det problem virksomheden stod overfor med relation til lukning til rideskole, sygdom, ekspropriation, stor import af heste fra østlandene m.v.

Videre bemærkes, at Stutteri H1 indtil 1996 var at anse som en erhvervsmæssig virksomhed, hvilket igen er tilfældet fra 2001 og fremefter. Det bemærkes, at virksomheden efter flytningen og et enkelt indkøringsår havde overskud i 2001. At virksomheden drives erhvervsmæssigt er endvidere positivt godkendt af ...4 Kommune, hvor CC er bosiddende, ligesom ...3 Kommune heller ikke har gjort indsigelse.

Det bemærkes at sønnerne CC og DD overtog virksomheden i 2001.

Det er således alene indkomstårene 1997 til 2000, hvor skattevæsenet ikke anerkender virksomheden som værende erhvervsmæssig drevet. Det er pudsigt nok disse 4 år, hvor virksomheden må tage de økonomiske konsekvenser af de ganske særlige og udefrakommende omstændigheder som virksomheden har været udsat for.

Sammenfattende er det min klare opfattelse, at syns- og skønsmanden ikke har haft en evne til at sætte sig ind i disse ganske særlige omstændigheder, som ganske enkelt bagatelliseres, hvilket måske kan skyldes, at syns- og skønsmanden grundet de ganske omfattende forhold har mistet overblikket, ligesom det desværre må konstateres, at virksomhedens faktiske regnskaber ikke er lagt til grund, men derimod de af skatteforvaltningen foretagende kalkulationer, som parterne ikke har været enige om."

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Landsskatteretten bemærker, at underskud ved drift af landbrugsejendomme er fradragsberettiget jf. statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a, såfremt driften af ejendommen bedømt ud fra en teknisk-landbrugsfaglig målestok kan betegnes som sædvanlig og forsvarlig samt tilsigter at opnå et rimeligt driftsresultat jf. Højesterets dom af 15. april 1994, gengivet i TfS 1994.364.

Endvidere bemærkes, at der ved bedømmelsen af om der foreligger et rimeligt driftsresultat lægges vægt på, om ejendommen - efter driftsmæssige afskrivninger - har udsigt til at give et resultat omkring 0 eller blive overskudsgivende.

Det fremgår af syns- og skønserklæringen, at ejendommen ikke har været drevet teknisk landbrugsfagligt forsvarligt i 1997, og at stutteriet heller ikke med den valgte driftsform i 1997 har kunnet give et overskud på omkring 0 kr. før afskrivninger.

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, kan tiltræde konklusionerne i syns- og skønserklæringen, og idet stutteriet endvidere har udvist ikke ubetydelige underskud i en længere årrække, kan driften ikke anses for anlagt med henblik på at opnå et rimeligt driftsresultat. Disse medlemmer kan tiltræde den foretagne ansættelse, hvorefter stutteriet ikke kan anses for erhvervsmæssigt, og der er derfor ikke adgang til fradrag for underskud jf. Statsskattelovens § 6, stk. 1, litra a.

Et retsmedlem bemærker, at der i det omhandlende år var specielle forhold med langstrakt ekspropriation og alvorlig sygdom i familien, der i høj grad påvirkede driften.

Dette retsmedlem voterer for at give klageren medhold.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet. Den påklagede afgørelse stadfæstes med dissens.