Dato for udgivelse
06 jan 2009 10:52
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
09 dec 2008 08:31
SKM-nummer
SKM2009.12.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-2750-04
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Told
Overemner-emner
Tarifering
Emneord
Tarifering sandal
Resumé

Sagen vedrørte spørgsmålet om, hvorvidt en sandal fremstillet af H1 A/S skulle tariferes som en sandal med en overdel af læder eller som en sandal med en overdel af tekstil i henhold til EU's kombinerede nomenklatur (KN).

Landsskatterettens flertal fastslog i kendelse af 14. september 2004, at den pågældende sandal skulle tariferes som en sandal med overdel af læder. Landsskatterettens kendelse blev indbragt for domstolene af Skatteministeriet med påstand om, at sandalen skulle tariferes som en sandal med en overdel af tekstil.

I forbindelse med behandlingen ved Vestre Landsret blev der forelagt to præjudicielle spørgsmål for EF-Domstolen. Disse spørgsmål blev besvaret ved EF-Domstolens dom af 22. maj 2008, hvorved Domstolen tilkendegav, at sandalen skulle tariferes som en sandal med en overdel af tekstil, hvis tekstilmaterialet i sandalens overdel, der som læderstykkerne blev fjernet, kunne fungere som en overdel, det vil sige, hvis det støttede foden tilstrækkeligt til, at brugeren kunne gå med sandalen. Omvendt skulle sandalen tariferes som en sandal med en overdel af læder, hvis tekstilmaterialet ikke støttede foden tilstrækkeligt til, at brugeren kunne gå med sandalen.

Det fremgår af præmis 41 i EF-Domstolens dom, at tekstilmaterialet efter domstolens opfattelse er lavet af et forholdsvis ustift og elastisk materiale, og at sandalen ville miste sine spændestropper, hvis læderet blev fjernet. EF-Domstolen har endvidere i præmis 41 konstateret, at sandalen mistede sine spændestropper, hvis læderet fjernes, og at formålet med det synlige tekstilmateriale rundt om læderet formentlig er at gøre fodtøjet mere komfortabelt.

Landsretten tilslutter sig i det hele EF-Domstolens vurdering af sandalens funktionalitet som anført i præmis 41, herunder den konstatering, at sandalen mistede sine spændestropper, hvis læderet fjernes. Landsretten finder således ikke, at vurderingen af sandalens funktionalitet skulle foretages med lukkemekanismer.

Herefter konkluderer landsretten, at tekstilmaterialet, hvis læderet fjernes, ikke giver brugerens fod en sådan støtte, at brugeren kan gå med sandalen. Landsretten lægger i den forbindelse vægt på tekstilstoffets elasticitet og de manglende lukkemekanismer sammenholdt med sålens vægt.

Landsretten finder derfor, at receptorsandalen skal tariferes som en sandal med overdel af læder, hvorfor H1 A/S blev frifundet.

Reference(r)

Toldtariffen 2009-0,  kap. 6403 
Toldtariffen 2009-0,  kap. 6404

Henvisning
Toldvejledningen 2008-4 A.4

Parter

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Peter Hedegaard Madsen

mod

H1 A/S
(advokat Tom Kári Kristjánsson)

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Lars Christensen og Hanne Aagaard (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 13. december 2004, vedrører spørgsmålet om toldtariferingen af en sandal, som importeres til EU af sagsøgte, H1 A/S (herefter H1). Sagen drejer sig nærmere om, hvorvidt den omhandlede sandal skal betegnes som et fodtøj med overdel af læder eller som et fodtøj med overdel af tekstilmateriale, og dermed om sandalen skal tariferes under position 6403 99 33 eller 6404 19 90 i kapitel 64 i EU's Kombinerede Nomenklatur (KN), som fremgår af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2263/2000 af 13. oktober 2000.

Valget af position har betydning for toldsatsen, idet toldsatsen for position 6404 19 90 er 17 %, mens den for position 6403 99 33 er 8 %.

Påstande

Sagsøgeren, Skatteministeriet, har nedlagt påstand om, at H1 skal anerkende, at den af H1 importerede sandal med varebetegnelsen "P1 sandal, artikel nr. ..." skal tariferes under KN position 6404 19 90 90 som fodtøj med overdel af tekstil.

H1 har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

H1 anmodede ved brev af 21. august 2001 om en bindende tariferingsoplysning for den omhandlede sandal. I anmodningen er sandalen beskrevet som en lædersandal (1,6 mm naturlæder), som er pindet ind under en blød mellemsål af EVA og latexskum overtrukket med en microfiber. Det angives, at læderet er den bærende del af konstruktionen, som skal sikre standfuldhed. Overlæderet er foret med lycra, således at den del af sandalen, som berører foden, tillader, at foden kan svede igennem ud til naturlæderet, hvorved der opnås en behagelig komfort. Det fremgår endvidere af anmodningen, at læderet dækker 71 % af sandalens udvendige overflade.

ToldSkat afgav den 19. november 2001 en bindende tariferingsoplysning, hvor sandalen blev tariferet under KN position 6404 19 90 90, som et fodtøj med overdel af tekstilmateriale.

H1 indbragte afgørelsen for Landsskatteretten med påstand om, at sandalen skulle tariferes under KN position 6403 99 33 00. Ved kendelse af 14. september 2004 ændrede Landsskatteretten ToldSkats afgørelse. Af kendelsen fremgår bl.a. følgende:

"...

Sagens oplysninger

H1 A/S har anmodet ToldSkat om en bindende tariferingsoplysning på en sandal med varebetegnelsen "P1 sandal, artikel nr. ...".

Ifølge varebeskrivelsen er der tale om en sandal med en profileret ydersål af gummi med høje kanter og med overdel af tricotage og læder, som er forsynet med store åbninger ved tæerne, i svangen og på fodens yderside, samt på oversiden af foden og i begge sider af hælen.

Ydersålen, som ifølge det oplyste overvejende er fremstillet af gummi, er i trædefladen forsynet med mindre indlagte stykker i forskellige farver og materialer. Til ydersålen er pålimet en inder/mellemsål angiveligt bestående af et lag EVA-skum og et lag latex-skum overtrukket med et tekstilstof af microfibre.

Overdelen består dels af et stykke faconskåret neophene, som ved limning er hel indkapslet i et tricotagestof (lycra/elastan), og som på alle kanter er påsyet kantbånd af samme stol [stof.red.SKAT], og dels af fire læderstykker, som er påsyet ydersiden af trikotagestoffet. Overdelen er på forblad, vristoverfald samt i hælstykkets overkant forsynet med spændestropper af læder til velkrobånd til justering/tilpasning af sandalen til foden, ligesom der på vristoverfaldet og i hælstykkets overkant er anbragt trækstropper af vævet tekstilbånd.

Trikotagestoffet, som er det materiale, der er i direkte berøring med foden, er ingen steder helt dækket af læderet, og ifølge det oplyste udgør læderet, inklusive spændestropper og pynt, 71 % af den synlige overflade på overdelen. På forblad og vristoverfald er ikke påsyet læder under spændestropperne, ligesom hele den bagerste del af hælstykket er uden påsyet læder. Overdelens læder er som pynt forsynet med udskæringer, hvori der er indlagt striber og firmalogo fremstillet af gummimateriale. Såvel læder som trikotagestof/neophene er fastgjort i sålen ved limning.

Told- og Skattestyrelsen har i forbindelse med sagsbehandlingen i Landsskatteretten forelagt spørgsmålet om tariferingen af omhandlede sandal for Toldkodeksudvalget (EU's Customs Code Committee Tariff and Statistical Nomenclature Section (Textile Sector)). Told- og Skattestyrelsen har oplyst, at problemstillingen blev behandlet på komiteens 307. møde den 18. og 19. marts 2003. Der blev forelagt 4 sandaler for komiteen. Der var enighed i komiteen (et land var fraværende) om, at overdelen på de fire forelagte sandaler i henhold til bestemmelse 4a) til kapitel 64, skal betragtes som værende af tekstil, idet tekstilmaterialet er synligt på overdelens yderside, og da tekstilmaterialet efter fjernelse af læderstykkerne har form som en overdel.

Der blev i forbindelse med drøftelserne henvist til principperne i Kommissionens forordning nr. 3801/93 af 23. december 1992 om tarifering af kondisko og trekking-støvler med overdel af forskellige materialer. Der var endvidere enighed i komiteen om, at sandalernes lukkesystemer, som fungerer ved hjælp af velcro-bånd, i relation til bestemmelse 4a) til kapitel 64, skal behandles på samme måde som snørebånd og derfor ikke skal tages i betragtning i forbindelse med vurdering af materialet i overdelen.

Under Landsskatterettens behandling af sagen har advokaten fremlagt kopi af en række dokumenter, der er opnået aktindsigt i hos Kommissionen. Det drejer sig bl.a. om uddrag af mødereferater fra Toldkodeksudvalgets 293. møde den 28. og 29. oktober 2002, 307. møde den 18. og 19. marts 2003, 316. møde den 26. juni 2003, 324. møde den 21. oktober 2003, og 355. møde den 13. februar 2004.

ToldSkats afgørelse

ToldSkat har ved en bindende tariferingsoplysning anset sandalen for at henhøre under position 6404 19 90 90 i Toldtariffen, jf. De almindelige tariferingsbestemmelser (ATB) 1. og 6. til Toldtariffen.

ToldSkat har anført, at da trikotagestoffet/neophenen udgør en synlig del af overdelens overflade, kan det ikke betragtes som for og skal derfor tages i betragtning ved bedømmelse af overdelen, jf. bestemmelse 4a) til kapitel 64. Da trikotagestoffet/neophenen er fastgjort i sålen og dækker hele overfladen - også hvis læderet blev fjernet, er det anset for at have karakter af en overdel i overensstemmelse med supplerende bestemmelse 1. til kapitel 64. Læderet, som også er fastgjort i sålen, og som giver sandalen standfuldhed, er anses for at være forstærkning som defineret i bestemmelse 4.a) i overenstemmelse med supplerende bestemmelse 1.

...

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Toldtariffens kapitel 64 omhandler "Fodtøj, gamacher og lign.; dele dertil"

Hovedposition 6403 omfatter

"Fodtøj med ydersål af gummi, plast, læder eller kunstlæder og overdel af læder:"

Position 6403 99 33 00 omfatter

"Fodtøj, der hverken kendetegner sig som herrefodtøj eller damefodtøj"

Hovedposition 6404 omfatter

"Fodtøj med ydersål af gummi, plast, læder eller kunstlæder og overdel af tekstilmaterialer:"

Det følger af bestemmelse 4.a) til kapitel 64

"Under forbehold af bestemmelse 3 til dette kapitel gælder følgende:

 a

overdelen anses for at bestå af det materiale, der dækker den største udvendige overflade (uden hensyntagen til tilbehør eller forstærkninger såsom ankelbeskyttere, kantning, pynt, besætning, spænder, stropper, snøreringe og lign.);

..."

Af supplerende bestemmelse 1. til kapitel følger

"...

  1. Som "forstærkninger" nævnt i bestemmelse 4 litra a) anses alle stykker af materialer (f.eks. plast eller læder), som dækker overdelens yderside for at give øget styrke, uanset om stykkerne er fastgjort til sålen. Efter fjernelse af forstærkningerne skal det synlige materiale stadig have karakteristika som overdel og ikke som for.

Ved bedømmelse af overfladens sammensætning skal de dele, der er dækket som tilbehør og/eller forstærkninger også tages i betragtning."

I de forklarende bemærkninger til Toldtariffen er under kapitel 64, Almindelige bemærkninger, angivetunder litra D, 2. afsnit:

"Hvis overdelen består af flere materialer, bestemmes tariferingen af det materiale, der dækker den største udvendige overflade, idet der ikke skal tages hensyn til tilbehør eller besætning såsom beskyttelseslapper på anklen, kantninger af enhver art (som tjener til beskyttelse eller pynt), anden pynt (fx kvaste, pomponer og kantebånd), spænder, knapper, snøreringe, snørebånd eller lynlåse. Det materiale, hvoraf et eventuelt for består, har ingen indflydelse på tariferingen."

Tre retsmedlemmer udtaler

Efter bestemmelse 4a) til kapitel 64 anses overdelen for at bestå af det materiale, der dækker den største udvendige overflade (uden hensyntagen til tilbehør eller forstærkninger såsom ankelbeskyttere, kantning, pynt, besætning, spænder, stropper, snøreringe og lign.).

Den omhandlede sandal må efter en konkret vurdering karakteriseres som et fodtøj med overdel af læder. Der henses herved bl.a. til, at læderet dækker den største udvendige overflade og er fastgjort i sålen ved limning. Der henses endvidere bl.a. til, at sandalen må anses for fuldt ud anvendelig uden tricotagestoffet. Overdelen anses derfor for at bestå af læderet, og læderet kan ikke anses for at være tilbehør eller forstærkninger.

Disse retsmedlemmer er herefter enig med klageren i, at rette position i Toldtariffen for sandalen er position 6403 99 33 00.

Et retsmedlem, retsformanden, udtaler

Efter bestemmelse 4a) til kapitel 64 anses overdelen for at bestå af det materiale, der dækker den største udvendige overflade (uden hensyntagen til tilbehør eller forstærkninger såsom ankelbeskyttere, kantning, pynt, besætning, spænder, stropper, snøreringe og lignende).

Det bemærkes i overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen anførte, at det i supplerende bestemmelse 1 til kapitel 64 i relation til bestemmelse 4a) er fastsat, at alle stykker af materialer (f.eks. plast eller læder), som dækker overfladens yderside for at give øget styrke, anses som forstærkninger, uanset om stykkerne er fastgjort til sålen. Det er dog en betingelse, at det synlige materiale efter fjernelse af forstærkningerne stadig skal have karakteristika som overdel og ikke som for. Ved bedømmelse af overfladens sammensætning skal de dele, der er dækket af tilbehør og/eller forstærkninger, også tages i betragtning.

Dette retsmedlem er herefter enig med Told- og Skattestyrelsen i, at tarifering må ske under position 6404 19 90 90, idet læderdelene må anses for udelukkende at give styrke. Dette retsmedlem henviser endvidere til svaret fra Toldkodeksudvalget ved det 307. møde.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og afgørelsen ændres derfor således, at den omhandlede sandal tariferes under position 6403 99 33 00.

..."

Under sagens forberedelse afsagde landsretten den 20. marts 2007 kendelse om forelæggelse af følgende spørgsmål for EF-Domstolen:

"...

  1. Skal bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2263/2000 af 13. oktober 2000, fortolkes således, at fodtøj, som det af hovedsagen omfattede, skal tariferes som fodtøj med overdel af læder i KN-position 6403, eller som fodtøj med overdel af tekstilmaterialer under KN-position 6404?

  2. Er supplerende bestemmelse 1 til kapitel 64 i KN, indsat ved Kommissionens forordning nr. 3800/92 af 23. december 1992 om ændring af Rådets forordning nr. 2658/87, forenelig med bestemmelse 4 litra a) til kapitel 64 i KN?"

Kommissionen orienterede på det 434. møde i Toldkodeksudvalget den 12.-13. november 2007 om sin holdning til de præjudicielle spørgsmål. Toldkodeksudvalget tilsluttede sig Kommissionens opfattelse af, at sandalen skal tariferes i KN position 6404 som fodtøj med overdel af tekstilmateriale, idet læderet må anses for tilbehør og/eller forstærkninger.

Den 22. maj 2008 afsagde EF-Domstolen dom om de præjudicielle spørgsmål. EF-Domstolen besvarede spørgsmålene på følgende måde:

"...

  1. Den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2388/2000 af 13. oktober 2000, skal fortolkes således, at en sandal som den, der er omhandlet i hovedsagen, som har en ydersål af gummi, og hvis overdel består af to læderstykker, som er fastgjort til mellemsålen ved limning og indbyrdes forbundet ved hjælp af spændestropper af læder med velcrobånd, og hvor læderet dækker ca. 71 % af overdelens udvendige overflade, og det elastiske tekstilmateriale, som ligger under læderet, er synligt visse steder, henhører under:

    - pos. 6404 i den kombinerede nomenklatur, såfremt tekstilmaterialet i sandalens overdel, dersom læderstykkerne fjernes, kan fungere som en overdel, dvs. hvis det støtter foden tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen

    - pos. 6403 i den kombinerede nomenklatur, såfremt tekstilmaterialet i sandalens overdel, dersom læderstykkerne fjernes, ikke kan fungere som en overdel, dvs. hvis det ikke støtter foden tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen.

  2. Supplerende bestemmelse 1 til kapitel 64 i den kombinerede nomenklatur, indsat ved Kommissionens forordning (EØF) nr. 3800/92 af 23. december 1992 om ændring af forordning nr. 2658/87, er forenelig med nævnte kapitels bestemmelse 4, litra a)."

I dommens præmisser vedrørende spørgsmål 1 er bl.a. anført følgende

"...

27

Indledningsvis bemærkes, at efter fast retspraksis følger af såvel retssikkerheds- som kontroltekniske hensyn, at det afgørende kriterium ved tarifering af varer normalt vil være disses objektive karakteristika og egenskaber som beskrevet i den enkelte position i den kombinerede nomenklatur og de supplerende bestemmelser til dennes afsnit og kapitler (jf. dom af 27.9.2007, forenede sager C-208/06 og C209/06, Sml. I, s. 7963, præmis 34).

 

28

Det fremgår af ordlyden af KN-pos. 6403 og 6404, at tariferingen af det i hovedsagen omhandlede stykke fodtøj afhænger af, hvilket materiale overdelen består af.

 

29

I det foreliggende tilfælde består oversiden af den i hovedsagen omhandlede sandal hovedsageligt af læder og tekstilmateriale. Både læderet og tekstilmaterialet er fastgjort til mellemsålen ved limning.

 

30

Ifølge bestemmelse 4, litra a), til KN's kapitel 64 anses overdelen for at bestå af det materiale, der dækker den største udvendige overflade uden hensyntagen til tilbehør eller forstærkninger.

 

31

Det fremgår af forelæggelseskendelsen, at læderet, inklusive spændestropper og pynt, udgør 71% af overdelens udvendige overflade.

 

32

Det skal herefter afgøres, om læderet, der dækker den største udvendige overflade, skal anses for en overdel, eller om det skal anses for en forstærkning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 4, litra a), i KN's kapitel 64.

 

33

Supplerende bestemmelse 1 i KN's kapitel 64 definerer forstærkninger som stykker af materialer, som dækker overdelens yderside for at give øget styrke, uanset om stykkerne er fastgjort til sålen.

 

34

Det skal også bemærkes, at ifølge ordlyden af supplerende bestemmelse 1 i KN's kapitel 64 skal det synlige materiale efter fjernelse af forstærkningerne stadig have karakteristika som overdel og ikke som for.

 

35

Det fremgår heraf, at det ved tariferingen af den i hovedsagen omhandlede sandal i KN tilkommer den forelæggende ret at afgøre, om tekstilmaterialet på denne sandal efter fjernelse af læderet stadig har karakteristika som overdel.

 

36

Dette vil være tilfældet, såfremt tekstilmaterialet, dersom læderstykkerne fjernes, kan fungere som en overdel, dvs. hvis det sikrer en vis støtte af brugerens fod, således at brugeren kan anvende fodtøjet til at gå med.

 

37

Herved bemærkes, at tekstilmaterialet ikke kan kvalificeres som overdel, alene fordi det bevarer en overdels form, efter at læderet er fjernet. Eftersom et for er beregnet til at fore det materiale, som dækker det, er det ikke ualmindeligt, at foret selv har form som en overdel.

 

38

Den omstændighed, at tekstilmaterialet stadig er synligt rundt om læderet og ved hælen, udelukker i øvrigt ikke, at det betegnes som for.

 

39

Når det i de forklarende bemærkninger til HS anføres i punkt D, andet afsnit, i delen "Almindelige bemærkninger" til kapitel 64, at det materiale, hvoraf et eventuelt for består, ingen indflydelse har på tariferingen af et stykke fodtøj, hvis overdel består af flere materialer, anerkendes det således implicit, at foret kan være synligt visse steder, dvs. ikke dækket af det materiale, som overdelen anses for at bestå af.

 

40

Denne fortolkning bekræftes af den forklarende bemærkning 1, litra b), til KN's kapitel 64, således som den fremgår af de forklarende bemærkninger til KN, som Kommissionen offentliggjorde den 28. februar 2006 (EUT C 50, s. 1) og berigtigede den 28. oktober 2006 (EUT C 260, s. 18), eftersom denne forklarende bemærkning der dog ikke fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i hovedsagen præciserer, at "[f]oret [ikke er] synligt på fodtøjets udvendige flade, bortset fra en polstring fx rundt i ankelstykket".

 

41

For så vidt angår den i hovedsagen omhandlede sandal bemærkes for det første, at overdelens tekstilmateriale synes at være lavet af et forholdsvist ustift og elastisk materiale, og at sandalen, dersom læderet fjernes, mister sine spændestropper, navnlig på oversiden af vristoverfaldet. For det andet må det konstateres, at tekstilmaterialet er i direkte kontakt med foden, hvorved kontakt mellem læderet og foden undgås. For det tredje bemærkes, at formålet med det synlige tekstilmateriale rundt om læderet og ved hælen formentlig er at gøre fodtøjet mere komfortabelt.

 

42

Disse betragtninger lader formode, at tekstilmaterialet efter fjernelse af læderet ikke længere kan holde på foden og derfor ikke har karakteristika som en overdel, men fungerer som et for, der skal give brugeren en bedre komfort.

 

43

Det tilkommer imidlertid den forelæggende ret at foretage de nødvendige konstateringer i denne forbindelse.

 

44

Såfremt den forelæggende ret konkluderer, at tekstilmaterialet i sig selv har karakteristika som en overdel, skal den tarifere den i hovedsagen omhandlede sandal i KN-pos. 6404.

 

45

Såfremt den forelæggende ret derimod når til det modsatte resultat, skal den tarifere den i hovedsagen omhandlede sandal i KN-pos. 6403.

 

46

I dette andet tilfælde har læderet enten i sig selv karakteristika som en overdel, således at den i hovedsagen omhandlede sandal henhører under KN-pos. 6403, eller også har det ikke sådanne karakteristika, i hvilket tilfælde den i hovedsagen omhandlede sandals overdel skal anses for at være lavet både af tekstilmateriale og af læder. Eftersom læderet imidlertid ifølge den forelæggende ret udgør 71 % af overdelens udvendige overflade, skal læderet anses for det materiale, der dækker den største udvendige overflade i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 4, litra a), i KN's kapitel 64. Derfor skal sandalen også i dette tilfælde tariferes i KN-pos. 6403.

 

47

Endelig bemærkes, at den udtalelse fra Toldkodeksudvalget, som er nævnt i indlæggene for Domstolen, ikke er til hinder for, at den i hovedsagen omhandlede sandal tariferes i KN-pos. 6403. Ifølge fast retspraksis er udvalgets konklusioner, selv om disse udgør et vigtigt middel til at sikre, at toldkodeksen anvendes ensartet af medlemsstaternes toldmyndigheder, og derfor som sådanne kan anses for vigtige bidrag til fortolkningen af toldkodeksen, nemlig ikke retligt bindende (jf. dom af 11.5.2006, sag C11/05, Sml. I, s. 4285, præmis 39). Domstolen har endog fastslået, at det eventuelt må undersøges, om disse udtalelser er i overensstemmelse med selve bestemmelserne i den fælles toldtarif og ikke ændrer disses indhold (jf. i denne retning dom af 11.7.1980, sag 798/79, Sml. s. 2639, præmis 11).

..."

På Toldkodeksudvalgets 453. møde den 19.-20. juni 2008 orienterede Kommissionen om EF-Domstolens dom. Kommissionen redegjorde i den forbindelse for sin fortolkning af dommen, og anførte bl.a., at dommen skal forstås således, at lukkesystemerne skal forblive på fodtøjet, når der skal foretages en bedømmelse af, om sandalens overdels tekstilmateriale efter fjernelse af læderstykkerne kan fungere som en overdel, det vil sige, om det støtter foden tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen.

Under hovedforhandlingen er der forevist eksemplarer af den pågældende sandal og af andre sandaler, ligesom parterne har demonstreret brugen af den omhandlede sandal uden læder og med og uden lukketøj.

Forklaringer

MK har forklaret, at han siden 1999 har været ansat som chef for designafdelingen hos H1. Der er 28 fastansatte medarbejdere og 10 freelancere tilknyttet afdelingen. Når der skal udvikles en ny model af fodtøj, modtager han en såkaldt designbriefing, hvorefter han sammensætter et team af designere og teknikere, som vælger materialer og laver skitser mv. Herefter begynder en mere detaljeret design-fase. Det testes, om fodtøjet er komfortabelt at have på, ligesom det testes, om det er brugbart under de forhold, som det er tiltænkt.

Den omhandlede sandal vil han karakterisere som en lædersandal. Der findes mange forskellige typer og kvaliteter af læder, men i dette tilfælde er der anvendt en god kvalitet læder. Læderet er den bærende konstruktion på sandalen. Ved udviklingen af nyt fodtøj påses det, at de forskellige dele passer sammen. Den omhandlede sandal har en kraftig og forholdsvis tung sål, og de øvrige dele af sandalen er designet herefter. Det er læderet, der bærer sålen. Tekstilmaterialet er således ikke dimensioneret til at bære sålen. Det læder, der er anvendt, er overdelslæder og ikke pynte- eller forstærkningslæder. Pynte- og forstærkningslæder er ikke af samme kvalitet og tykkelse som overdelslæder. Hvis sandalen skulle anvendes til almindelig brug uden læderet, men påsat sikkerhedsnåle eller lignende som lukkemekanisme, ville tekstilmaterialet strække sig og i sidste ende blive ødelagt, og sandalen ville kun kunne anvendes i nogle få uger. Uden læderet ville sandalen i øvrigt være uanvendelig som trekking-sandal, idet den ikke ville give tilstrækkelig støtte til, at man f.eks. kan gå op ad en skråning. Foden ville i så fald blive belastet. Det indgår som en vigtig del af designprocessen, hvordan et fodtøj indvirker på fødder, knæ og ben.

Han mener ikke, at sandalen kan sammenlignes med P2-sandalen fra G1, idet sidstnævnte er konstrueret helt anderledes; bl.a. har sålen en anden vægt og dimension, ligesom hælremmen spændes ud, når sandalen tages på foden.

H1 producerer stadig P1-sandalen, men ikke i samme form som den omhandlede sandal. Der er udviklet nye typer, hvor der er foretaget små ændringer, men han kender ikke den nærmere karakter af ændringerne. Han ved ikke, hvordan de nye typer af P1-sandalen er tariferet. P1-sandalen er ikke det eneste fodtøj af tekstil og læder, som H1 producerer. Ud af en kollektion på 1.200-1.400 produkter vil han tro, at ca. 20-40 produkter er af denne type.

Det behøver ikke nødvendigvis at have en funktionel betydning, at tekstilet på en sandal er sat fast i sålen. Tekstilmaterialet giver komfort og øger svedabsorberingen. Hvis tekstilmaterialet fjernes, vil syningerne på læderet kunne gnave i foden.

Procedure

Skatteministeriet har til støtte for sin påstand gjort gældende, at den omhandlede sandal skal anses for et fodtøj med overdel af tekstilmateriale, fordi tekstilmaterialet har karakteristika som en overdel og ikke blot som et for. Læderet må anses for at være forstærkninger i overensstemmelse med supplerende bestemmelse 1 i KN's kapitel 64. Kommissionen, Toldkodeksudvalget og de øvrige EU-medlemsstater er enige i denne opfattelse, og tariferingspraksis er indrettet herefter i hele EU.

EF-Domstolen har som betingelse for, at tekstilmaterialet kan anses for at udgøre sandalens overdel, opstillet et krav om, at tekstilmaterialet efter fjernelse af læderet skal støtte foden tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen. Sandalen opfylder dette krav. Der kan således ikke indfortolkes et krav om, at sandalen skal yde en særlig kvalificeret form for støtte til brugerens fod, ligesom der ikke kan stilles krav om, hvor langt eller hvor længe brugeren skal kunne gå med sandalen. Endelig kan der ikke stilles krav om, at sandalen skal kunne anvendes til det formål, som den oprindeligt er tiltænkt - i dette tilfælde trekking.

De betragtninger, som EF-Domstolen har anført i præmis 41 og 42, er ikke bindende for landsretten. Det fremgår således udtrykkeligt af præmis 43, at det er overladt til landsretten at foretage de nødvendige konstateringer vedrørende sandalen.

Det forhold, at tekstilmaterialet er forholdsvist ustift og elastisk, er ikke ensbetydende med, at det ikke yder en vis støtte til brugerens fod. Der findes adskillige andre sandaler og sko, f.eks. P2-sandalen fra G1, der er lavet af et tilsvarende materiale, og som sikrer en udmærket støtte af brugerens fod.

Når sandalen skal vurderes uden læderet, er dette ikke ensbetydende med, at også alle lukkemekanismer skal fjernes. Det er således alene læderet, men ikke også velcrobåndene, som er påsat læderet, der skal fjernes. Inden det vurderes, om sandalen uden læderet giver en vis støtte af brugerens fod, vil der således skulle monteres velcrospændestropper eller en anden form for lukkemekanisme på sandalen. Denne opfattelse støttes af Kommissionen og Toldkodeksudvalget.

Tekstilmaterialet er i modsætning til læderet i direkte kontakt med foden. Dette taler for, at det er tekstilmaterialet, der giver støtte til foden, mens læderet alene er forstærkninger, der skal give overdelen standfuldhed. Læderet alene ville ikke give en sådan støtte til foden, at brugeren ville kunne gå med sandalen. Hvis tekstilmaterialet blev fjernet, ville den lodrette hælstrop forsvinde. Det er derfor forkert, når Landsskatterettens flertal konkluderer, at sandalen må anses for fuldt ud anvendelig uden tekstilmaterialet.

EF-Domstolens præmisser er i overensstemmelse med det, som Skatteministeriet gjorde gældende over for EF-Domstolen, og ministeriet skal derfor tilkendes sagsomkostninger i forbindelse med den præjudicielle forelæggelse uanset sagens udfald for landsretten. Hvis landsretten vurderer, at både Skatteministeriet og H1 har fået medhold ved EF-Domstolen, bør sagsomkostningerne i forbindelse med den præjudicielle forelæggelse ophæves.

H1 har til støtte for sin påstand om frifindelse gjort gældende, at den omhandlede sandal skal anses som et fodtøj med overdel af læder, fordi tekstilmaterialet ikke har karakteristika som en overdel, men blot er et for. Overdelen fremtræder også som en overdel af læder.

Det er uden betydning, at Kommissionen, Toldkodeksudvalget og de øvrige EU-medlemsstater mener, at det er tekstilmaterialet, der udgør sandalens overdel. Udtalelserne fra Toldkodeksudvalget er som fastslået af EF-Domstolen ikke retligt bindende.

Efter fjernelse af læderet støtter tekstilmaterialet ikke brugerens fod tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen, og tekstilmaterialet udgør derfor ikke en overdel. Af de grunde, som EF-Domstolen anfører i præmis 41, må tekstilmaterialet derimod karakteriseres som et for. Endvidere er tekstilmaterialet ikke dimensioneret til at kunne bære sålen, hvorfor selv kortvarig brug af sandalen uden læderet vil medføre en overbelastning af foden og et stræk i tekstilmaterialet, som vil blive ødelagt efter kort tid.

De kriterier, som EF-Domstolen opstiller i præmis 41, er udtryk for lovfortolkning, som landsretten er bundet af. EF-Domstolen har således fastslået, at spændestropperne forsvinder, hvis læderet fjernes, og landsretten skal derfor ikke vurdere, om spændestropperne skal fjernes. Der er ingen støtte i EF-Domstolens dom for at antage, at der må monteres nye lukkemekanismer på sandalen, når læderet er fjernet. EF-Domstolen anfører således i præmis 44, at det er tekstilmaterialet i sig selv, der skal vurderes. Det er uden betydning, at Kommissionen mener, at der er adgang til at påmontere nye lukkemekanismer, inden det vurderes, om tekstilmaterialet giver tilstrækkelig støtte.

Når der ikke er spændestropper eller anden lukkemekanisme på sandalen, giver tekstilmaterialet ikke tilstrækkelig støtte til, at brugeren kan gå med sandalen. Heller ikke hvis det tillades at påføre nye lukkemekanismer, vil tekstilmaterialet give en sådan tilstrækkelig støtte, fordi tekstilmaterialet som nævnt ikke er dimensioneret til at bære sålens vægt. Andre sandaler som f.eks. P2-sandalen fra G1 kan ikke sammenlignes med den omhandlede sandal, da P2-sandalens sål er let, og tekstilmaterialet er dimensioneret herefter.

Der skal ikke foretages nogen vurdering af, om læderet efter fjernelse af tekstilmaterialet vil give en sådan støtte til foden, at brugeren ville kunne gå med sandalen. Dette fremgår udtrykkeligt af EF-Domstolens præmis 46.

Med hensyn til spørgsmålet om sagsomkostninger har H1 anført, at EF-Domstolens præmisser ikke er i overensstemmelse med det, som Skatteministeriet gjorde gældende over for EF-Domstolen, men derimod i overensstemmelse med det, som H1 gjorde gældende.

Landsrettens begrundelse og resultat

Efter EF-Domstolens besvarelse af det første præjudicielle spørgsmål afhænger tariferingen af den omhandlede sandal af, om tekstilmaterialet, når læderet fjernes, støtter foden tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen. Hvis tekstilmaterialet giver en sådan støtte til brugerens fod, skal sandalen tariferes i KN position 6404. Giver tekstilmaterialet derimod ikke en sådan støtte, skal sandalen tariferes i KN position 6403.

EF-Domstolen har i dommens præmis 41 anført nogle betragtninger vedrørende sandalen. EF-Domstolen bemærker således for det første, at tekstilmaterialet synes at være lavet af et forholdsvist ustift og elastisk materiale. EF-Domstolen konstaterer endvidere, at sandalen mister sine spændestropper, navnlig på oversiden af vristoverfaldet, hvis læderet fjernes, og at tekstilmaterialet er i direkte kontakt med foden, hvorved kontakt mellem læderet og foden undgås. Endelig bemærker EF-Domstolen, at formålet med det synlige tekstilmateriale rundt om læderet og ved hælen formentlig er at gøre fodtøjet mere komfortabelt.

Landsretten kan i det hele tilslutte sig det, som EF-Domstolen har anført på de nævnte punkter, herunder at sandalen mister sine spændestropper, hvis læderet fjernes.

Landsretten finder ikke, at en fortolkning af EF-Domstolens dom kan føre til, at der, når læderet er fjernet, må monteres nye lukkemekanismer, inden det skal vurderes, om tekstilmaterialet støtter foden tilstrækkeligt til, at brugeren kan gå med sandalen. Det, som Kommissionen har anført på det 453. møde den 19.-20. juni 2008 i Toldkodeksudvalget, kan ikke føre til et andet resultat.

Henset til tekstilstoffets elasticitet og de manglende lukkemekanismer sammenholdt med sålens vægt finder landsretten herefter, at tekstilmaterialet, hvis læderet fjernes, ikke giver brugerens fod en sådan støtte, at brugeren kan gå med sandalen.

Den omhandlede sandal skal derfor tariferes i KN position 6403, og H1 frifindes herefter.

Skatteministeriet skal betale sagsomkostninger til H1 med i alt 150.000 kr. ekskl. moms. Beløbet omfatter 860 kr. til udgifter til udarbejdelse af tillægsekstrakt, og resten udgør et passende beløb til dækning af H1s udgifter til advokatbistand. Landsretten har lagt vægt på sagens resultat og omfang, herunder navnlig at der har været forelagt præ judicielle spørgsmål for EF-Domstolen. Landsretten har endvidere lagt vægt på, at sagens økonomiske værdi er anslået til i mio. kr.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, H1 A/S, frifindes.

Sagsøgeren, Skatteministeriet, skal betale sagens omkostninger til H1 A/S med 150.000 kr.

Sagsomkostningerne skal betales inden 14 dage og forrentes efter rentelovens § 8 a.