Dato for udgivelse
09 maj 2008 14:10
Resumé

Statistikken viser, at SKAT med den seneste ejendomsvurdering har ramt et fornuftigt niveau, og at vurderingerne gennemsnitligt ligger under salgspriserne.


SKATs statistik over ejendomssalg samler alle frie salg i 2. halvår 2007 og sammenligner de faktiske kontante salgspriser med de samme ejendommes vurderinger pr. 1. oktober 2007.

- Generelt kan vi se, at vores vurderinger af enfamiliehuse, sommerhuse og ejerlejligheder ligger under salgspriserne, og vi er derfor ganske tilfredse med vores resultater, siger Henrik Pontoppidan, leder af SKATs Videns- & kompetencecenter - Ejendomsvurdering.

Statistikken viser den såkaldte afstandsprocent, der angiver forskellen mellem salgsprisen og vurderingen i oktober 2007. På landsplan ligger salgspriserne for enfamiliehuse 8 procent over vurderingerne.


 Så mange procent ligger salgspriserne over SKATs vurdering   

   Enfamiliehuse  Sommerhuse   Ejerlejligheder
 Hele landet

 8

 10

4

 Hovedstaden

 5

 46

 3

Nordøstsjælland

 1

 7

 7

 Vest- og Sydsjælland

 6

 5

 5

Lolland-Falster

 6

 4

 0

 Bornholm

 11

 19

 -

 Fyn

 8

 13

 2

 Sønderjylland

 10

 12

 2

 Vestjylland

 11

 11

 12

 Østjylland

 9

 13

 4

 Nordjylland

 8

 15

 5

 

Det man som boligejer skal være opmærksom på, hvis man overvejer at klage er, at denne vurdering er ansat i prisniveau pr. den 1. oktober 2007.

 - Når man skal overveje, om vurderingen er passende, så skal man ikke se på, hvad man kan sælge sit hus for her i pinsen 2008, men hvad det kunne gå for tilbage i oktober, hvor salgspriserne mange steder var noget højere, forklarer Henrik Pontoppidan.

Ejendomsvurderingerne har som hovedregel ikke betydning for ejendomsværdiskatten på grund af skattestoppet, og grundskylden, som betales til kommunerne, vil i 2008 (ved uændret grundskyldspromille) højst kunne stige med 4,9 % i forhold til året før.

- Desværre er statistikken fejlbehæftet for så vidt angår 2-familiehuse og 3-familiehuse, fordi en række delsalg fejlagtigt er indberettet som salg af hele ejendomme, og dermed sammenligner vi for 2- og 3-familiehuse æbler og pærer. Vi bliver nødt til at erkende, at statistikken på det her område ganske enkelt ikke kan anvendes, forklarer Henrik Pontoppidan.

Se statistikken her.

Yderligere oplysninger: Journalister: 7237 0900; borgere: 7222 1818