Når du indberetter A-skat på en person, der har lønindeholdelse, fordeler eIndkomst beløbet til lønindeholdelse og til A-skat.

Ud fra de indberettede oplysninger foretager eIndkomst først en beregning af hvilket eSkattekort, der burde have været anvendt ved lønberegningen/indeholdelsen. Dernæst fordeles beløbet, efter de lønindeholdelses- og skatteprocenter, der ligger til grund for eSkattekortet.

På virksomhedens Skattekonto bliver den samlede indberettede A-skat for en A-skatteperiode debiteret - uden angivelse af, hvad der eventuelt er lønindeholdelse. Angivelsen/debiteringen vil således alene fremstå som A-skat.

Debitering sker normalt på sidste rettidige indberetnings- og betalingsdag for den aktuelle periode.