Dato for offentliggørelse
07 apr 2022 08:30
Serienummer
S nr. 37
Resumé

Denne vejledning beskriver reglerne for administration af eSkattekort. eSkattekort er betegnelsen for kombinationen af skattekortoplysninger og henholdsvis lønindeholdelsestrækprocent og særskilt lønindeholdelsestrækprocent.

Hvad er nyt?

Nyt i denne version 2.7:

Der er foretaget mindre præciseringer i afsnit 10. Brug af skattekortfradrag.

Nyt i tidligere version 2.6:

Vedrørende unødvendige genrekvisitioner af skattekort
eIndkomst har observeret, at flere lønbureauer indsender alt for mange genrekvisitioner af skattekort - og ofte én genrekvisition i én fil. Vi skal derfor gøre opmærksom på, at det ikke er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at genrekvirere skattekort for at holde et lønsystem ajourført med opdaterede skattekort. Når først et abonnement er startet, løber det indtil videre og vil helt automatisk udsende alle nye skattekort dag efter dag, år efter år.

Vi skal derfor samtidig henstille til lønbureauer, at man ikke indsender disse unødvendige genrekvisitioner og slet ikke med én rekvisition i hver fil. Det vil dagligt kunne spare systemet for tusindvis af filer og rekvisitioner og dermed forbedre svartiden for alle. 

I afsnit 2.1 er der indsat tydeliggørelse af, at det ikke er nødvendigt at genrekvirere skattekort for at holde sig ajour med korrekte og nyeste skattekort. 

I afsnit 2.2 er der indsat tydeliggørelse af,  at det ikke er nødvendigt at genrekvirere skattekort for at holde sig ajour med korrekte og nyeste skattekort.  

'I afsnit 4.2 om "Intet skattekort", er der nye regler for, hvornår der udsendes "Intet skattekort" ved skattepligtophør.

ISBN-nummer
978-87-417-0772-3
Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen