Dato for offentliggørelse
10 apr 2025 15:17
Serienummer
S nr. 36
Resumé

Denne vejledning retter sig mod producenter af lønsystemer, lønservicebureauer og de virksomheder, der selv vil tilrette deres IT-lønsystemer, så der kan indberettes til eIndkomst og LetLøn.

Hvad er nyt?

Nyt i version 11.4

I 4.8 Record 5000 (...) er der indført en reference til afsnittet om indkomsttyper i eIndkomst: Indberetningsvejledning. 

I afsnit 4.19.1 Landekoder er landekoderne XI (Nordirland) og XU (England uden Nordirland) fjernet fra oversigten. De blev i sin tid indført i forbindelse med Brexit, men bruges i dag ikke længere i eIndkomst. Brug i stedet landekoden GB. Fra 1. oktober 2025 vil indberetninger med landekoderne XI og XU blive afvist. 

Nyt i version 11.3

I 2.2 Teknisk kommunikation er der indført undersafsnittet Oversendelse af indberetninger, som kort beskriver de muligheder, der er for at oversende indberetninger til eIndkomst samt beskrivelse af en ny validering, der adviserer, hvis der ikke findes en relation mellem ejeren af en SFG/MQ-løsningen og det indberetter se-nr., der står anført i record 1000.  

I afsnit 3.7 Fejlhåndtering er det præciseret, at personindberetninger med enslydende periodeoplysninger bør indberettes under samme record 5000 for at undgå situationer, hvor personindberetninger kun delvist modtages fordi indberetninger i andre record 5000 afvises. 

I afsnit 4.9.1 i tabellen Værdisæt til indtægtsart (kode68), er indtægtsart 17 "Bestyrelseshonorar" tilføjet.  

Tabellen i afsnit 4.9.2 Formater på TIN er opdateret for Sverige (SE). Der er tilføjet to formater: \d{12} (eksempel 999999999999) og \d{8}-\d{4} (eksempel 99999999-9999).

Ansvarlig styrelse
Skattestyrelsen