Dato for udgivelse | 03 mar 2008 09:49 |
Resumé | Fra den 10. marts kan de fleste borgere via TastSelv/skattemappen se deres ejendomsvurdering. Generelt har vurderingen været stigende, men holder sig under salgspriserne i hele landet. SKAT er nu klar med et foreløbigt resultat af ejendomsvurderingen. |
I løbet af marts og april dumper årsopgørelsen ind ad brevsprækken hos danskerne. For de fleste ejere af et rækkehus, parcelhus, ejerlejlighed eller sommerhus følger vurderingsmeddelelsen pr. den 1. oktober 2007 med. Og allerede fra den 10. marts kan man se sin vurdering på TastSelv på skat.dk.
- Vi er nu klar med en overordnet statistik, og som ventet er ejendomsvurderingerne steget en del i løbet af de sidste to år, men samtidig kan vi se, at vores vurdering stadig er lavere end salgspriserne, forklarer Henrik Pontoppidan, kontorchef for ejendomsvurderingen i SKAT, der fortsætter:
- Vi går efter at holde os lige under salgspriserne i vores vurdering, og det er lykkedes os helt godt.
Så mange procent ligger salgspriserne over SKATs vurdering |
Afstandsprocenter for salg 2. halvår 2007 til vurderingen 2007 (foreløbig opgørelse) |
|
Parcelhuse |
Rækkehuse |
Ejerlejligheder |
Sommerhuse |
Vurderingscenter |
afstandspct |
afstandspct |
Afstandspct |
afstandspct |
Hele landet |
6,4 |
3,6 |
7,5 |
8,6 |
Ballerup |
0,7 |
1,6 |
10,7 |
5,0 |
Haderslev |
7,4 |
0,6 |
2,0 |
10,1 |
Herning |
8,9 |
10,5 |
9,0 |
8,1 |
Korsør |
5,0 |
5,4 |
9,2 |
5,6 |
København |
5,8 |
2,8 |
5,4 |
- |
Odense |
6,2 |
3,8 |
4,7 |
13,5 |
Ålborg |
6,6 |
5,2 |
5,1 |
13,5 |
Århus |
9,8 |
3,5 |
15,3 |
12,9 |
Ejendomsværdiskat og grundskyld
Regeringens skattestop betyder, at man reelt ikke kan komme til at betale mere i ejendomsværdiskat, end man gør i dag - medmindre der er lavet ændringer, der kræver byggetilladelse. Derimod kan man komme til at betale mindre, hvis vurderingen falder under skatteloftet (som er det mindste tal af vurderingen i 2001 plus fem procent eller vurderingen i 2002).
For den kommunale ejendomsskat (grundskyld) gælder et reguleret skattestop, da ejendomsskatten beregnes af det mindste af enten grundværdien eller sidste års beregningsgrundlag med tillæg af en reguleringsprocent. For 2008 er reguleringsprocenten fastsat til 4,9 procent. Ejendomsskatten kan altså maksimalt stige med lige under fem procent.
Læs mere om vurderingen og dens betydning her.
Yderligere
oplysninger: borgere 72 22 18 18, journalister 72 37 09 00.