Dato for udgivelse
03 Mar 2008 10:32
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
31 Jan 2008 14:43
SKM-nummer
SKM2008.208.VLR
Myndighed
Vestre Landsret
Sagsnummer
8. afdeling, B-1282-05
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Skat
Overemner-emner
Personlig indkomst + Om kommunikation og information samt kampagner
Emneord
Nedsættelse, rimelighedsvurering, FSR, revisorhonorar, rådgiver, henstand, ansøgning
Resumé

Omkostningsgodtgørelse i skattesager for honorar til revisor, der blev nedsat til et rimeligt honorar på baggrund af udtalelse fra FSR's Responsumudvalg samt syn og skøn.

I en skattesag for Landsskatteretten fik skatteyderen medhold i overvejende grad, hvorfor skatteyderen som udgangspunkt kunne få fuld omkostningsgodtgørelse for udgifter til revisor. Revisors honorar beløb sig til kr. 441.750,- inkl. moms (kr. 353.400,- ekskl. moms).

Skattemyndighederne udbetalte omkostningsgodtgørelse med forbehold om tilbagebetaling, da størrelsen af revisors honorar gav anledning til nærmere undersøgelse, og skattemyndighederne anmodede derfor FSR's Responsumudvalg om at vurdere rimeligheden af revisors honorar. FSR's Responsumudvalg fandt, at honoraret ud fra en helhedsvurdering ikke burde have oversteget kr. 285.000,- ekskl. moms.

Under sagens behandling ved landsretten om rimeligheden af revisors honorar blev det ved et syn og skøn fastsat, at et passende honorar til revisor efter en samlet vurdering udgjorde kr. 285.000,- ekskl. moms.

Landsretten lagde herefter til grund, at et rimeligt honorar til skatteyderens revisor udgjorde kr. 285.000,- ekskl. moms, da der ikke var påvist omstændigheder, der gav grundlag for at forhøje honoraret til revisor. Skatteyderen kunne herefter alene få omkostningsgodtgørelse for kr. 285.000,-.

Reference(r)
Skatteforvaltningsloven § 52, stk. 2
Skatteforvaltningsloven § 57, stk. 3
Henvisning
Processuelle regler 2008-1 K.7

Parter

A
(advokat Jens Dynesen)

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten ved advokat Lars Apostoli ved advokatfuldmægtig Karina Kim Elgaard)

Afsagt af landsdommerne

Torben Geneser, Peter Buhl og Kim Sommer (kst.)

Denne sag, der er anlagt den 3. juni 2005, drejer sig om, hvorvidt et af statsautoriseret revisor TL krævet honorar i det hele er omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse i skattesager.

Påstande

Sagsøgeren, A, har nedlagt påstand om, at sagsøgte, Skatteministeriet, tilpligtes at anerkende, at han har krav på fuld omkostningsgodtgørelse med i alt 441.750 kr. for revisorbistand i forbindelse med behandlingen af en skattesag ved Landsskatteretten.

Skatteministeriet har påstået frifindelse.

Sagsfremstilling

Den 15. marts 2002 sendte ToldSkat en agterskrivelse om ændringer af skatteansættelserne for indkomstårene 1998-2000 til A. Den 7. juni 2002 traf ToldSkat afgørelse om ændring af skatteansættelserne i overensstemmelse med agterskrivelsen. Statsautoriseret revisor TL sendte som rådgiver for A den 12. oktober 2002 en endelig begrundet klage over skatteansættelserne til Landsskatteretten. I et brev af 3.december 2002 meddelte ToldSkat Landsskatteretten, at en del af skattekravet blev frafaldet. Landsskatteretten afgav kontorindstilling den 25. februar 2003. Kontorindstillingen gav A medhold i nogle af klagepunkterne. Der blev afholdt retsmøde i Landsskatteretten den 10. oktober 2003, hvorefter ToldSkat den 21. oktober 2003 afgav en indstilling i sagen. Landsskatteretten afsagde kendelse den 10. november 2003. Efter Landsskatterettens sekretariats udtalelse fik A "medhold i overvejende grad", jf. den dagældende skattestyrelseslovs § 33 E, jf. § 33 A.

TL sendte den 24. november 2003 anmodning til ToldSkat om omkostningsgodtgørelse med i alt 441.750 kr. inklusiv moms. ToldSkat meddelte i et brev af 8. januar 2004 til A, at regionen fandt, at han havde fået medhold i overvejende grad, og at beløbet med fradrag af et tidligere udbetalt a'conto beløb inden for en uge ville blive overført til hans revisors konto. Samtidig blev det meddelt, at udbetalingen skete med forbehold om tilbagebetaling, jf. skattestyrelseslovens § 33 F, stk. 3, da ansøgningen gav anledning til nærmere at undersøge størrelsen af udgifterne til behandling af sagen, herunder revisorens honorar. Herefter anmodede ToldSkat i et brev af 20. januar 2004 Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg om at vurdere rimeligheden af honoraret. Responsumudvalget anmodede i et brev af 28. januar 2004 TL om at udfylde et vedlagt skema og fremsende diverse materiale til brug for vurderingen af honoraret samt fremkomme med eventuelle bemærkninger.

TL svarede Responsumudvalget ved et brev af 6. marts 2004, hvori han blandt andet anførte følgende:

"Mine relationer til skatteyder og implicerede selskaber

Jeg har siden selskabets stiftelse været revisor for H1 A/S. Selskabets direktør og eneaktionær er A, som jeg ikke er revisor for. Hans indkomstopgørelser har gennem de senere år været udarbejdet af selskabets bogholder (NF), der er praktiserende revisor. Mit kontor har dog været behjælpelig med besvarelse af spørgsmål rejst af skattemyndigheden vedrørende hovedaktionærskema og privatforbrugsopgørelse.

Selskabet H2 ApS har jeg ikke været revisor for. Dog har jeg formidlet kontakt til advokat vedrørende køb af skuffeselskab i forbindelse med omdannelse til anførte selskab. Revisor har været registreret revisor SP (R1-Revision), medens revisor NF har været selskabets bogholder. Selskabets anpartskapital ejedes med 1/3 hver af:

H1 A/S
MC
G1 ApS (ejet af JK, der er gift med LK)

Jeg har alene været revisor for førstnævnte selskab.

Pr. 1. oktober 1999 overtager A - for i alt 3.000 kr. - samtlige anparter i anpartsselskabet, der på begæring af ToldSkat var taget under konkursbehandling inden jeg trådte ind i skattesagen.

Baggrunden for skattesagen

Den 12. november 2001 ændrede Skatteforvaltningen skatteansættelserne for indkomstårene 1998, 1999 og 2000 for H1 A/S på grundlag af hovedaktionærens forhold (renter af mellemregning, fri bil og fri bolig). Da merindkomsten blev anset for at modsvare yderligere løn til hovedaktionæren, A, blev nettoresultatet for selskabet 0 kr.

Da A meddelte mit kontor, at han ikke havde hørt fra skattemyndigheden, kontaktede vi først på året 2002 telefonisk Skatteforvaltningen, der oplyste, at sagen henhørte under ToldSkat. Man var forundret over at A endnu ikke var blevet tilsendt en agterskrivelse vedrørende de angivne forhold, hvorfor man ville rette henvendelse til ToldSkat.

Henvendelsen resulterede i at der blev fremsendt agterskrivelse den 15. marts 2002 til A, der anmodede mit kontor om at påklage de påtænkte ansættelser. Ved brev af 9. april 2002 (se afsnit 2 "korrespondance") indsendte mit kontor en formel påklage, idet vi anmodede om dels fuld aktindsigt dels om udsættelse for indsendelse af begrundet klage.

Jeg fik telefonisk oplyst, at man ikke kunne imødekomme min anmodning om fuld aktindsigt, men jeg kunne - på stedet - få lov til at fotokopiere nogle af sagens dokumenter. Da dokumenterne i det væsentligste var kassestrimler, var det på forhånd en håbløs opgave. Endvidere kunne der ikke blive tale om at give udsættelse til efter min statustid.

Jeg fik endvidere oplyst, at skattesagen var så alvorlig at man ville rejse sag mod A for overtrædelse af momsloven og skattekontrolloven, hvorfor man ville have et møde med denne om beskikkelse af en advokat. Efter telefonisk drøftelse med A fik jeg foranlediget, at advokat KK, der tidligere havde været leder af selskabsbeskatningen, påtog sig opgaven.

Advokat KK forsøgte - ligeledes forgæves - at få udsættelse med at fremsætte bemærkninger til den fremsendte agterskrivelse.

Herefter fremsendte ToldSkat den 7. juni 2002 en ændring af ansættelserne for 1998, 1999 og 2000 uden at jeg havde haft mulighed for at gennemgå sagsfremstilling og sagens dokumenter. Da skattesagen er rejst af ToldSkat har der ikke været forhandlinger med andre skatteinstanser forinden sagens indbringelse for Landsskatteretten. Disse anførte forhold har været medvirkende til skattesagen har været mere besværlig end normalt. En tidligere adgang til sagens akter ville have bevirket, at den største indkomstforhøjelse formentlig ville have været frafaldet på grundlag af mine bemærkninger til agterskrivelsen. Det er efter min vurdering alene ToldSkat, der må bære ansvaret herfor.

Det var først efter min påklage til Landsskatteretten, at ToldSkat gav mig tilladelse til at gennemgå sagens dokumenter og låne samtlige dokumenter, som jeg fandt relevante; dog måtte skatteyder ikke have adgang til dokumenterne.

Skattesagens indhold (indkomstårene 1998, 1999 og 2000)

Skattesagen omfattede følgende påklagede forhold

  1. Værdi af fri bil for alle 3 indkomstår i alt 217.916 kr.
  2. Værdi af fri bolig for alle 3 indkomstår i alt 186.000 kr.
  3. Maskeret udlodning indkomståret 1999 116.135 kr.
  4. Maskeret udlodning indkomståret 2000 1.096.250 kr.

Min arbejdsindsats vedrørende værdi af fri bil.

Da jeg kunne konstatere, at A ikke kunne fremvise behørig kørselsregnskab for de tre indkomstår, har min arbejdsindsats omfattet udarbejdelse af den i bilag H-1 foretagne sammenholdelse af kørselsbøger med brændstofforbrug. Grundlaget for denne udarbejdelse har været en gennemgang af samtlige brændstofregninger i den relevante periode. I den endelige påklage i retsmødet med rettens medlemmer indgik ikke påklage vedrørende værdi af fri bil.

Min arbejdsindsats vedrørende værdi af fri bolig.

Uenigheden med skattemyndigheden vedrørte 3 forhold

om A havde fuld dispositionsret over samtlige lokaler i stuehuset,
markedslejen pr. kvm.,
stuehusets areal.

Min arbejdsindsats har omfattet

Gennemgang af betingelser for anvendelse af ejendommen til beboelsesformål; navnlig dokumentation af at ejendommen kun måtte bebos af personer ansat i H1 A/S (jf. bilag F-1 til og med F-6).

Beregning af den faktisk betalte leje pr. kvm. for udlejede arealer til beboelse, idet jeg kunne påvise, at ToldSkat havde foretaget forkert beregning. Landsskatteretten nedsatte således udlejningsprisen pr. kvm. fra 550 kr. til 435 kr.

På grundlag af foretaget opmåling har jeg udarbejdet målsat plantegning over stueetage og 1. etage (bilag F-7 og F-8) samt foretaget en arealberegning for samtlige lokaler herunder fællesarealer (bilag F-9). Mine arealberegninger blev godkendt af såvel ToldSkat som Landsskatteretten.

Generelt vedrørende maskeret udlodning

Det var ToldSkat's påstand, at det bogførte varesalg af nytårsfyrværkeri i H2 ApS for de sidste 14 dage af december måned i henholdsvis 1998 og 1999 var mindre end det faktiske varesalg. Den påståede manglede omsætning med tillæg af moms var tilfaldet de personer, der direkte eller indirekte ejede anparterne i anførte selskab. ToldSkat påstod at tilegnelsen af den udeholdte omsætning var sket efter den 31. december, hvorfor der først skulle ske beskatning i det efterfølgende indkomstår.

Nytårssalget for begge år foregik på 6 udsalgssteder, der blev betjent af ulønnet personale. Nytårssalget for 1998 blev opgjort de enkelte salgssteder på grundlag af daglig optælling af kassebeholdningens størrelse. Nytårssalget for 1999 blev for de enkelte salgssteder opgjort på grundlag af kasseapparaters udvisende; der var efter krav fra skattemyndigheden indkøbt kasseapparater. Den daglige omsætning for begge år vedrørende salgsstedet "G2", blev dog afleveret direkte (med visse modifikationer) til G2.

Da H2 ApS som anført var under konkursbehandling, havde jeg ikke adgang til selskabets bilag og bogholderi, der befandt sig i kasser hos kurator. På grundlag af backup-materiale måtte jeg gendanne selskabets bogholderi samt hos selskabets tidligere revisor fremskaffe kopi af regnskaber, revisionsprotokollater og selvangivelser.

ToldSkat påstod at salget ifølge kasseapparaternes kassestrimler ikke kunne danne grundlag for korrekt opgørelse af varesalget, da kassestrimlerne dels var fejlbehæftede (store kassedifferencer) dels ikke forefandtes i fuldt omfang. Jeg var derfor nødt til på grundlag af vejledning til kasseapparat (jf. afsnit 6) at konstatere, hvorledes kasseapparaterne gennem programmering kunne fungere. Min konklusion fremgår af brev af 12. juli 2002 til advokat KK (i samme afsnit). Min konklusion var en intern konklusion.

Såfremt påstanden om udeholdt omsætning ikke kunne afkræftes, ville det betyde at A ifølge advokat KK kunne forvente en ikke ubetydelig frihedsstraf. Da A ikke direkte havde deltaget i nytårssalget, var det efter min vurdering af afgørende betydning at få klarlagt, hvorledes salgsregistreringerne m.v. var foregået. Advokat KK og jeg var derfor enige om, at vi i forening skulle have en samtale med en del af salgspersonalet samt selvfølgelig med de tre anpartshavere samt selskabernes fælles bogholder. Til brug for disse samtaler udarbejdede jeg i alt 93 spørgsmål, der skule gennemgås i relevant omfang. Spørgsmålene findes i afsnit 5. "Afhøringen" foregik på advokat KK's kontor.

Min arbejdsindsats vedrørende maskeret udlodning i indkomståret 1999 ToldSkat havde opgjort den udeholdte nytårsomsætning i 1998 på grundlag af en salgsoversigt udarbejdet af selskabets bogholder. På grundlag af vore individuelle samtaler med de tre anpartshavere, var advokat KK og jeg af den opfattelse, at det først var på dette tidspunkt at det blev klart for disse, at påstanden var en samlet kassedifference på 348.405 kr.

På grundlag af mine undersøgelser kunne jeg konstatere, at salgsoversigten ikke var fejlbehæftet. Jeg kunne endvidere konstatere, at den daglige omsætning/kassebeholdning fra de enkelte salgssteder var blevet behørigt eftertalt. Jeg kunne endvidere konstatere, at der overhovedet ikke havde været foretaget noget form for kasseafstemning. Samtlige optalte kontanter henlå på et skrivebord, der var uden opsyn. Kontanterne blev efterfølgende anbragt i et ikke-aflåset pengeskab, som ligeledes var uden opsyn. Normalt næste bankdag blev de bundtede pengesedler og mønter indsat i banken. Såfremt man efter telefonisk henvendelse kunne konstatere en stor omsætning på et salgssted, kunne der ske delafhentning i dagens løb af kontanter, der blev indsat samme dag i banken.

Jeg kunne konstatere, at selskabets revisor i revisionsprotokollaterne ikke have gjort bemærkning om den manglende kasseafstemning. Revisor havde endvidere ikke gjort bemærkning om, at den bogførte omsætning alene var lig den foretagne bankindsætning.

Da der var betydelig mellemregning mellem H2 ApS og H1 A/S har jeg foretaget en grundig gennemgang af samtlige mellemregningsposteringer i 1998/99. Da jeg konstaterede, at en bankindsætning på 785.179,25 kr. (jf. bilag D-4) fejlagtigt var blevet indsat den 4. januar 1999 på bankkonto tilhørende H1 A/S - med efterfølgende behørig korrektion den 7. januar 1999 - har jeg været nødt til at undersøge, om der forefandtes tilsvarende ikke-korrigerede fejl. Da der var væsentlig mellemregning med G1 ApS, var jeg endvidere nødt til at kontrollere mellemregningsposteringerne med dette selskab.

Da påstanden var, at A havde tilegnet sig en tredjedel af den manglende omsætning, har jeg været nødt til at gennemgå bankbevægelserne på den personlige bankkonto; jf. bilag D-4. I samme forbindelse har jeg været nødt til at sandsynliggøre, at A's privatforbrug har været tilstrækkelig uden den tilegnede omsætning; jf. bilag B-14.

Begrundelsen for at ToldSkat henførte den manglende omsætning i december måned 1998 til indkomståret 1999 var, at anpartshaverne først efter den 31. december 1998 havde et overblik over det faktiske salg og først derefter kunne afgøre, hvor stor en omsætning man kunne udeholde. Jeg har derfor været nødt til at gennemgå samtlige bankbevægelser efter første bankdag i 1999 for at kunne dokumentere, at der efter denne bankdag ikke havde fundet bankindsætninger sted, der kunne have relation til omsætningen i 1998. Ved foretagne kontrol kunne jeg konstatere, at anpartshaver MC havde haft en del af kassebeholdningen fra før julen 1998 til opbevaring i sin private bopæl. Den efterfølgende første? bankdag efter jul skulle det opbevarede beløb, hvis størrelse ikke erindres, have været indsat i banken. Jeg konstaterede, at 40.000 kr. først var blevet indsat i banken den 2. februar 1999; jf. bilag A-7.

Gennem udarbejdelse af omsætningsopdeling i Dankort-omsætning og kontant-omsætning, jf. bilag B7, samt en sammenholdelse med foretagne bankindsætninger, jf. bilag B-8, kunne jeg sandsynliggøre, at bankindsætningen den første bankdag i 1999 svarede til det af ToldSkat opgjorte varesalg umiddelbart før nytår. På den baggrund kunne jeg konkludere, at såfremt den manglende omsætning var tilegnet af anpartshaverne, da var tilegnelsen sket i 1998 og ikke i 1999. Forhøjelsen i 1999 måtte derfor frafaldes. Såfremt man ville opretholde, at A havde tilegnet sig den manglende omsætning, skulle der gennemføres en ny skattesag for indkomståret 1998 - med risiko for forældelse. ToldSkat har efterfølgende frafaldet at rejse ny skattesag.

Min arbejdsindsats vedrørende maskeret udlodning i indkomståret 2000

Nytårssalget i december måned 1999 i H2 ApS var som anført opgjort på grundlag af kassestrimler hidrørende fra kasseapparater i de enkelte salgssteder. ToldSkat havde gennemgået samtlige kassestrimler og havde fundet, at kassestrimlerne ikke kunne danne grundlag for opgørelse af omsætningen, da der var konstateret særdeles store kassedifferencer. Jf. sagsfremstilling mod H2 ApS.

ToldSkat havde foretaget en beregning af den manglende omsætning. Min indgangsvinkel til mit nødvendige arbejde var, at ToldSkat selvfølgelig kunne foretage elementære beregninger, men at såvel forudsætningerne for disse beregninger som konklusionen kunne være forkerte.

På grundlag af min gennemgang af vejledning til kasseapparatet samt mine samtaler med salgspersonalet fandt jeg det nødvendigt at gennemgå samtlige kassestrimler. I bilag B-6 har jeg registreret mine bemærkninger til gennemgangen. I afsnit 6 er gemt mit kontrolopslag af kassestrimler. Efter min gennemgang af samtlige kassestrimler var det min vurdering, at bortset fra 2 x 10.000 kr. i ...-salgsstedet, kunne der behørigt redegøres for samtlige "kassedifferencer", som ToldSkat havde konstateret. Jeg var endvidere af den opfattelse, at påstanden om manglende kassestrimler kunne afvises som værende uden betydning. Denne påstand havde jeg begrundet med en opdeling af salget i Dankort-omsætning og kontant-omsætning, idet jeg kunne dokumentere, at Dankort-omsætningen var i nøje overensstemmelse med den efterfølgende afregning af Dankort. Når samtlige kassestrimler med Dankort-omsætning var til stede, måtte også samtlige kontant-omsætnings kassestrimler være til stede. Mine bemærkninger og konklusion vedrørende kassestrimlerne gennemgik jeg i et møde med ToldSkat, der mundtligt godkendte min argumentation.

Da jeg var noget overrasket over resultatet af min gennemgang af kassestrimlerne, fandt jeg det nødvendigt nøje at gennemgå ToldSkat's beregning af den skønnede omsætning. Jeg kunne herefter påvise, at ToldSkat havde medregnet en skønnet omsætning på 886.421,74 kr. i relation til varebeholdningen pr. 1. april 1999, uanset at det behørigt fremgik af bogholderi og bilag, at varebeholdningen var blevet solgt til H1 A/S.

Det har været et særdeles tidkrævende arbejde at gennemgå salgsgrundlaget og beregningerne for nytårssalget 1999. Normalt i skattesager er der tale om begrundelser på grundlag af fortolkning af lovbestemmelser og retsafgørelser. Min arbejdsindsats vedrørende maskeret udlodning i indkomståret 2000 har i det væsentligste været en nødvendig særdeles detailleret revision.

Min arbejdsindsats vedrørende egentlig retsmøde i Landsskatteretten På grundlag af min endelige klage af 12. oktober 2002, der er forholdsvis omfattende og med en stor bilagsmængde, blev der afholdt møde den 28. november 2002 med en sagsbehandler. Jeg havde givet tilladelse til, at 2 medarbejdere fra ToldSkat kunne deltage i mødet, der blev overværet af advokat KK.

Forinden modtog jeg fra ToldSkat deres foreløbige bemærkninger af 25. november 2002 til retten. Disse bemærkninger resulterede i besvarelse af mig samme dag til retten med henvisning til allerede fremlagte bilag.

Til brug for mødet havde jeg udarbejdet bilagene F-10-1/3 til brug for til rettens sagsbehandler.

På mødet frafaldt ToldSkat forhøjelsen for indkomståret 2000 vedrørende maskeret udlodning, jf. brev fra ToldSkat af 3. december 2002.

Rettens kontorindstilling af 4. december 2002 gav anledning til enkelte bemærkninger fra min side i form af brev af 17. december 2002.

Ved brev af 22. april 2003 modtog jeg kopi af rettens kontorindstilling af 25. februar 2003.

Til brug for retsmøde den 10. oktober 2003 har jeg udarbejdet bilagene M1-M9, der i stor udstrækning er en henvisning til allerede udarbejdede bilag. Endvidere udarbejdede jeg udkast til min mundtlige procedure. Dette materiale gennemgik jeg på et fællesmøde med de 2 øvrige anpartshaveres advokater. Resultatet af mødet blev, at jeg skulle fremsende materialet til rettens sagsbehandler. Det blev endvidere besluttet, at jeg skulle procedere sagen på alles vegne; advokat KK havde meddelt det samme i forvejen.

Min mundtlige procedure omfatter 7 sider samt bilag og henvisninger til Ligningsvejledningen og domstolsafgørelser. Materialet er arkiveret i brevordner benævnt LSR 1998-2000. Jeg var forinden min procedure blevet orienteret om, at det allerede fremsendte materiale havde bevirket, at retsformanden havde fået en mere positiv indstilling til sagen.

Efter min procedure anmodede ToldSkat om udsættelse af retsmødet i 8-14 dage, idet man på grundlag af de nu fremkomne oplysninger; der reelt var gamle oplysninger, ville fremkomme med en ændret indstilling. Denne indstilling fremgår af brev af 21. oktober 2003 fra ToldSkat, hvorefter man også frafalder forhøjelsen for indkomståret 1999 vedrørende maskeret udlodning. Efter retsmødet havde jeg en samtale med de 2 repræsentanter fra ToldSkat, LV og MJ. Begge var kede af sagen, der efter deres opfattelse aldrig burde have været rejst. Begge udtrykte stor anerkendelse af min arbejdsindsats, som de var klar over måtte have været ganske betydelig. Det var på den baggrund jeg i min fremsendelsesskrivelse af anmodning om omkostningsgodtgørelse henviste til, at "omfanget af min assistance bør være ToldSkat bekendt."

Sagens dokumenter

Jeg har vedlagt 2 stk. brevordnere med mine arbejdspapirer m.v.

Til A har jeg returneret forskelligt materiale, der har dannet grundlag for min arbejdsindsats. Fremsendelsesskrivelsen af 12. november 2003 er arkiveret under afsnit 2. Såfremt det skønnes nødvendigt, skal jeg forsøge at få materialet fremskaffet.

En væsentlig del af min arbejdsindsats har vedrørt min gennemgang af ToldSkat's kassestrimler vedrørende nytårssalget 1999; indkomstforhøjelsen på 1.096.250 kr. Dette materiale er returneret. Jeg henviser til følgende, der er anbragt under afsnit 2:

brev af 4. september 2002 fra ToldSkat (specifikation af udlånt materiale)
brev af 12. september 2002 fra samme (yderligere fremsendt materiale)
mit brev af 23. september 2002 (returnering af materialet)

Jeg skal bede Responsumudvalget vurdere, om dette materiale bør forelægges responsumudvalget

Jeg har i stor udstrækning anvendt min pc til at foretage beregninger og bearbejde data. Der er vedlagt bilagene N-1, N-2 og N-3, der ikke har været fremlagt i sagen.

Jeg har vedlagt en diskette med mine arbejdsfiler. Disketten er oprettet i Windows XP og indeholder filer med:

Corel Quattro 8
Corel Word Perfect 8

ad skema modtaget fra Responsumudvalget

Jeg skal indledningsvis oplyse, at jeg siden 1. januar 1999 har drevet min revisionsvirksomhed fra min privatadresse uden ansat personale, ej heller bistand af ægtefælle. Min søn, der driver selvstændig revisionsvirksomhed, bistår mig med hovedsagelig bogføringsassistance samt lettere revisions- og regnskabsopgaver. Han aflønnes efter medgået tid og til hans debiteringssats med en reduktion på 100 kr.

Honorarnotaer er ikke vedlagt, da det fremgår af det modtagne materiale, at disse (nota 2455 og nota 2514) er i udvalgets besiddelse.

Der er ikke vedlagt det originale timesagsregnskab, da den nøjagtige specifikation er i udvalgets besiddelse. Ved hjælp at mine dagbøger vil jeg kunne dokumentere den anførte tidsanvendelse. I mit timesagsregnskab kan jeg pt. løbende kun anvende en fælles debiteringssats, der er på 950 kr. Ved udskrivning af sluthonorar bliver der i hvert enkelt tilfælde taget stilling til, om denne fælles sats skal nedsættes til 750 kr. (evt. bogføringsopgaver) eller forhøjes til 1100 kr. (rådgivningsopgaver samt skattesager)

..."

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg udtalte i et brev af 20. oktober 2004 til ToldSkat efter en gennemgang af det modtagne materiale, at honoraret omfattet af omkostningsgodtgørelsen ud fra en helhedsvurdering ikke burde have oversteget 285.000 kr. eksklusiv moms. Det udtaltes videre, at sagen var kompleks, og at udvalget ikke kunne afvise muligheden for, at en dyberegående undersøgelse, der bedst kunne ske ved syn og skøn, kunne føre til et andet resultat.

ToldSkat meddelte herefter i et brev af 8. november 2004 til TL, at honoraret for bistanden i forbindelse med klagen til Landsskatteretten i overensstemmelse med udtalelsen fra responsumudvalget passende kunne sættes til 285.000 kr. eksklusiv moms, svarende til 356.250 kr. inklusiv moms. ToldSkat anmodede derfor om indbetaling af 85.500 kr. inklusiv moms, svarende til forskellen mellem det tidligere udbetalte og det nu anerkendte beløb.

TL klagede i et brev af 24. november 2004 til Told- og Skattestyrelsen over ToldSkats afgørelse. Desuden rettede han i et brev af 25. november 2004 henvendelse til responsumudvalget. Henvendelsen blev besvaret i et brev af 27. januar 2005 fra responsumudvalgets juridiske sekretær, hvori det blandt andet anføres:

"...

Udvalget har bedt mig påpege, at

 -

honoraret omfattet af omkostningsgodtgørelsen er vurderet ud fra en helhedsbetragtning, d.v.s. under hensyntagen til det udførte arbejde, tidsanvendelsen, medarbejderfordelingen, anvendte timesatser samt hvad der kan anses for rimeligt, bl.a. henset til sagens genstand og betydning, jf. udvalget brev af 25. juni 2004 til foreningens medlemmer.

 
 -

udvalget ikke, på grundlag af de forelagte arbejdspapirer, breve, notater eller lignende udarbejdet af Dem, kan foretage en præcis vurdering af den anvendte tid. Som følge heraf anviser udvalget, at en dyberegående undersøgelse, der bedst kan ske ved syn og skøn, kan føre til et andet resultat.

Responsumudvalget betragter herefter sagen for færdigbehandlet."

Told- og Skattestyrelsen meddelte i et brev af 4. februar 2005 til TL, at klagen ikke kunne imødekommes, og anmodede ham om at tilbagebetale 85.500 kr. til regionen.

Under sagens behandling for landsretten har der været udmeldt syn og skøn. Skønsmanden, statsautoriseret revisor NR, har i skønserklæringen af 6. september 2006 besvaret de stillede spørgsmål således:

"...

Spørgsmål 1

Udgør det af statsautoriseret revisor TL beregnede honorar på kr. 353.400 ekskl. moms et rimeligt honorar for det af omkostningsgodtgørelsen omfattede arbejde med gennemførelse af klagesagen ved Landsretten vedr. indkomstårene 1998 -2000 under hensyn til sagens størrelse, omfang og karakter?

Svar

Nej

Spørgsmål 2

Hvis spørgsmål 1 besvares benægtende, bedes syns- og skønsmanden afgive en begrundet udtalelse om, hvad han anser for et passende honorar.

Svar

Det er samlet min vurdering, at et passende honorar udgør kr. 285.000 excl. moms.

Begrundelse

TL har i brev af 24/11 2003 til ToldSkat specificeret det opgjorte honorar kr. 353.400 excl. moms vedlagt en nærmere timespecifikation.

Honoraret er fordelt med kr. 301.878,50 vedrørende opgørelse af omsætning, kr. 33.242,00 vedrørende værdi af fri bolig og kr. 13.046,00 vedrørende værdi af fri bil.

Timespecifikationen stemmer overens med såvel dagbogsoptegnelserne og de registrerede ugerapporter.

ToldSkat' afgørelse er dateret den 7/6 2002. Af timespecifikationen fremgår, at i alt 6,2 time er anvendt i perioden forud for den 7/6 2002 og derfor må anses for ikke at være omfattet omkostningsgodtgørelsen.

Det fremgår videre af tidsregistreringen, at i alt 21,9 time er anvendt til ansøgning om omkostningsgodtgørelse samt ansøgning om henstand med skattebetalingen. Disse timer må ligeledes anses for ikke at være omfattet af omkostningsgodtgørelsen. Ud af det samlede honorar på kr. 353.400 må således i alt kr. 30.910 anses for ikke at være omfattet af omkostningsgodtgørelsen.

Det resterende honorar kr. 322.490 kan specificeres i:

TL, 279,1 time af kr. 1.100, eller kr. 307.010,00

Assistent, 20,7 time af kr. 495, eller kr. 10.246,50

Rejseudlæg, kopiering og porto, kr. 5.233,50

TL har anvendt en timesats på kr. 1.100. TL har oplyst, at kr. 1.100 er hans sædvanlige timesats bortset fra opgaver med bogføringsassistance. I time/sagsregistreringen anvendes en sats på kr. 950/time. Jeg har lagt til grund, at satsen kr. 1.100/time er TL' sædvanlige timesats.

TL har i brev af 6/3 2004 til Responsumudvalget redegjort for de udførte arbejdshandlinger. Denne redegørelse er i det væsentlige gentaget under syns- og skønsforretningen.

TL' tidsanvendelse til selve skattesagen udgør 279,1 time, der i store træk kan fordeles med 157 timer til udarbejdelse af foreløbig og endelig klage til Landsskatteretten, 48 timer til gennemgang og kommentering af Told- og Skats bemærkninger til skattesagen samt til kontorforhandling med Landsskatteretten, 67 timer til forberedelse og afholdelse af retsmøde i Landsskatteretten og 7 timer fra retsmødet til afslutning af sagen. Derudover er der anvendt 20,7 assistenttimer, der væsentligst kan henføres til perioden indtil endelig klage. TL' egen tidsangivelse udgør dermed ca. 93 pct. af den samlede tidsanvendelse på sagen. Der er ikke under sagen anvendt sekretærbistand.

Det er forklaret, at der er en betydelig tidsanvendelse på afklaring af forretningsgangene omkring fyrværkerisalget samt et betydeligt tidsforbrug på gennemgang og afstemning af kassestrimler. Ud fra timesagsregistreringen og dagbogsoptegnelserne kan ca. 85 - 90 timer henføres til forretningsgangsgennemgangen og afstemningen af omsætningen.

De valgte arbejdshandlinger må vurderes at være relevante for klagebehandlingen. TL har oplyst, at det ikke har været muligt at uddelegere afstemningsopgaverne, idet valget af arbejdshandlinger løbende blev vurderet i forhold til delresultaterne af undersøgelserne. Jeg anerkender, at opgaven og de enkelte arbejdshandlinger løbende kan ændre sig i forløbet. Gennemgangen af forretningsgange og afstemning af omsætningen bygger dog på sædvanlige revisionsmæssige arbejdshandlinger, hvor der sædvanligvis kan anvendes medarbejdere på et uddannelsesmæssigt lavere niveau. Ved en større uddelegering af arbejdshandlingerne, er det min vurdering, at det beregnede honorar kunne reduceres.

Landsskatterettens kontors indstilling blev modtaget af TL den 23/4 2003. Landsskatterettens kontor indstillede følgende:

 

Ansættelse

Påstand

Kontorindstilling

 

Maskeret udlodning 1999

116.135

0

116.135

Fri bolig 1998

110.000

48.000

32.237

Fri bolig 1999

110.000

48.000

46.050

Fri bolig 2000

110.000

48.000

110.000

Fri bil 1998

53.666

0

53.666

Fri bil 1999

108.000

0

108.000

Fri bil 2000

56.250

0

56.250

Maskeret udlodning 2000

1.096.250

0

0

ToldSkat har tiltrådt Landsskatterettens kontors indstilling.

TL har forklaret jfr. bilag 11, at "Til brug for retsmøde den 10. oktober 2003 har jeg udarbejdet bilagene M1 - M9, der i stor udstrækning er en henvisning til allerede udarbejde bilag. Endvidere udarbejdede jeg udkast til min mundtlige procedure. Dette materiale gennemgik jeg på et fællesmøde med de 2 øvrige anpartshaveres advokater." TL forklarer videre, "Min mundtlige procedure omfatter 7 sider samt bilag og henvisninger til Ligningsvejledningen og domstolsafgørelser."

Under hensyntagen til kontorindstillingen, der er tiltrådt af ToldSkat vurderes et tidsforbrug på 67 timer i perioden 28/4 - 10/10 2003 til forberedelse og gennemførelse af retsmøde at være over det rimelige. TL har i specifikationen af honorarets fordeling på de enkelte klagepunkter i al væsentlighed anset de afholdte timer for at vedrøre maskeret udlodning vedrørende omsætningen.

Samlet vurderes et honorar på kr. 285.000 excl. moms for rimeligt for det af omkostningsgodtgørelsen omfattede arbejde med gennemførelse af klagesagen ved Landsretten vedr. indkomstårene 1998 -2000 under hensyn til sagens størrelse, omfang og karakter. Der er herved taget hensyn til tidsforbrugets fordeling i forhold til klagesagens udvikling og de af TL udarbejdede fordelinger af tidsforbruget på de enkelte klagepunkter."

Det fremgår af en oversigt fra SKAT over honorarkrav og udbetalinger i sager omfattet af reglerne om omkostningsgodtgørelse, at det gennemsnitlige honorarkrav pr. time for revisorer udgjorde 1.421 kr. i 2003 og 1.468 kr. i 2004.

Forklaringer

Statsautoriseret revisor TL har forklaret, at han siden 1. januar 1999 har drevet sin revisionsvirksomhed som en enkeltmandsvirksomhed. Han har ingen ansatte. Nogle gange hjælper hans søn, der er uddannet revisor, med enkelte opgaver. Kundegrundlaget er mellemstore kunder, som han har haft i mange år. Han har i hele sin erhvervskarriere beskæftiget sig med skattesager, men de er ikke en afgørende del af hans forretning. Han var revisor for H1 A/S, hvor A var eneaktionær og direktør. A viste ham nogle skrivelser fra skattevæsenet til H2 ApS om forhøjelse af omsætningen, hvorefter han ringede til skattevæsenet og spurgte til sagen.

Det var på denne måde, at sagen begyndte. Han havde ikke i øvrigt noget at gøre med As personlige skatteforhold. Skattevæsenet fremsendte agterskrivelsen på et for ham ubelejliget tidspunkt, da han havde andre revisionsmæssige opgaver. Derfor anmodede han om udsættelse, men det ville skattevæsenet ikke acceptere. Det blev derimod meddelt, at der ville blive rejst en sigtelse mod A for overtrædelse af straffeloven. Han henviste i denne forbindelse A til advokat KK. Skattesagen bestod af to indkomstforhøjelser, der er skønsmæssige vurderinger. Det var værdien af fri bolig og værdien af fri bil. Det var almindelige indkomstforhøjelser, og de kunne ikke indebære en overtrædelse af straffeloven. Desuden var der diskussion om udeholdte indkomster, hvilket muligvis kunne være en overtrædelse af straffeloven. Advokat KK blev beskikket som advokat for A. Der blev aftalt en arbejdsdeling med KK, således at vidnet påtog sig de revisionsmæssige opgaver. Det var ikke en diskussion om forståelsen af de skattemæssige regler. Sagen var vanskelig, da der manglede dokumentation. Der var uenighed om, hvorvidt der forelå maskeret udbytte i 1998 eller 1999 fra H2 ApS til A på 116.135 kr. På grund af forældelse var årstallet af afgørende betydning. Dette spørgsmål drejede sig i realiteten om et tre gange så stort beløb, da der var to andre anpartshavere. Forud for retsmødet i Landsskatteretten holdt han et møde med rådgiverne for de to andre anpartshavere. Efter et omfattende rekonstruktionsarbejde lykkedes det for ham at klarlægge pengestrømmene og vise, at hvis der var sket udeholdelse, var det sket i 1998. Det var først efter retsmødet den 10. oktober 2003 i Landsskatteretten, at der blev givet medhold i dette. Skattevæsenet ville ikke anerkende opgørelsesmåden for omsætningen for H2 ApS for 2000 og havde forhøjet selskabets omsætning med ca. 1,0 mio. kr., der blev anset som maskeret udbytte til A. Vidnet kunne efter blandt andet gennemgang af kassestrimler, instruktionerne for kasseapparaterne og samtaler med salgspersonalet på de 6 udsalgssteder dokumentere, at der ikke var uoverensstemmelser mellem den løbende registrering og omsætningen. Dette var afgørende, fordi der alene måtte udøves et skøn, hvis der var fejl i kasseomsætningen. Det var et puslespil at finde ud af sammenhængen, og derfor blev der brugt meget tid på sagen. Den blev kompliceret af, at der var 6 forskellige udsalgssteder med ikke uddannet personale. På baggrund af hans indsats frafaldt skattevæsenet forhøjelsen på ca. 1,0 mio. kr.

Han førte sin tidsregistrering dagligt i sin kalender, og førte det ugentligt ind i en ugerapport. Ifølge sine optegnelser brugte han 13,4 timer til specifikation af honorarnotaen. Dette var nødvendigt af hensyn til omkostningsgodtgørelsen. Desuden anvendte han 2,5 time til ansøgning om henstand med skattebetalingen. Nogle uger anvendte han kun ½ - 1 time. Dette var usædvanligt, men skyldes, at der var mange rykkere for bilag. Der er også brugt tid på at anmode om bilag fra skattevæsenet, der i første omgang ikke ville udlevere noget. Han brugte 67 timer efter kontorindstillingen fra Landsskatteretten. Dette vedrørte spørgsmålet om de 116.135 kr. Dette punkt var vigtigt, da der ville være risiko for en bøde og frihedsberøvelse. Hans timetakst er 1.100 kr. for normal revisorbistand. Det er en reduceret takst, da han ikke har ansat personale, der kan lave noget af arbejdet. Desuden har han en særlig takst for rådgivningsopgaver på 1.500 kr. Denne takst er begrundet i, at dette arbejde ikke kan udføres af andre. Selv om den konkrete sag er en skattesag, har han anvendt taksten på 1.100 kr. Alt arbejdet med indsætninger og registreringer havde andre ikke kunnet udføre. Det ville have krævet omfattende instruktion og efterfølgende kontrol. Der kunne være skelnet mellem arbejdsopgaverne, men det ville have været et stort arbejde at holde styr på forskellige satser. Han mener, at der er taget højde for, at nogle opgaver kunne udføres af lavere lønnet personale ved at anvende den lave takst. Hans søn har udført enkelte opgaver med sagen. Han føler ikke, at der er udført unødvendigt arbejde, eller at det kunne være udført hurtigere. Denne retssag føres for hans regning og risiko. Han føler, at værdien af hans arbejde underkendes.

Statsautoriseret revisor NR har som skønsmand forklaret, at han havde kendskab til Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalgs udtalelse, da han lavede skønsrapporten. Det udførte arbejde var almindeligt revisionsarbejde, men det var komplekst, fordi forretningsgangene var uklare i virksomheden. Det krævede en person, der havde forstand på revision, for at kunne udføre opgaven. Det vanskelige har været afdækning af faktum i sagen og afstemning af det regnskabsmæssige. Det var mere revision, end det var juridiske vurderinger. I en normal revision ville der ikke være anvendt så mange timer som i denne sag. Det var nødvendigt med ekstra tid i denne sag. Afhøringer er en sædvanlig revisionsmæssig teknik ved afdækning af forretningsgange. Afstemningsmæssige opgaver udføres sædvanligvis af medarbejdere med 3-4 års erfaring. Der er anvendt mange timer på denne del. Derfor kunne man have anvendt en billigere arbejdskraft. Efter hans opfattelse er 67 timer over det rimelige for arbejdet efter kontorindstillingen. Normalt ligger en væsentlig del af arbejdet ved forberedelsen og formuleringen af klagen til Landsskatteretten. Efter kontorindstillingen skal man tage stilling til, om man ønsker et retsmøde. Faktum i sagen skal være belyst på dette tidspunkt. Der resterede posten om maskeret udlodning på 116.135 kr. Det var det, der var tilbage i sagen. Til brug for proceduren blev der lavet ekstra bilag, men der blev ikke fremlagt nye oplysninger. Han var klar over, at der sideløbende kørte en straffesag, og at der var tre personer involverede. Når der var tre involverede, var beløbet tre gange større, men det var denne skatteyder, der faktureredes. Han var vidende om, at der havde været afholdt et koordineringsmøde. Det oplyste timetal er veldokumenteret og drages ikke i tvivl. Det er størrelsen af tidsforbruget, der kritiseres. Efter hans opfattelse skal tiden anvendt før afgørelsen af 7. juni 2002 fra ToldSkat trækkes ud, ligesom der ikke gives godtgørelse for ansøgning om udsættelse med skattebetalingen eller tiden anvendt til at søge omkostningsgodtgørelse. Han har forstået statsautoriseret revisor TLs timesatser således, at der sædvanligvis bruges en timetakst på 1.100 kr. og en lavere takst for bogføringsopgaver. Han har ikke hørt om en timetakst på 1.500 kr. Han anser en timetakst på 1.100 kr. som sædvanlig for en revisionsopgave, som denne sag langt hen ad vejen er. Med hensyn til de gennemsnitlige timesatser oplyst af SKAT er det hans opfattelse, at der er et stort spænd i satserne. Det er en helhedsvurdering af det samlede honorar, der er foretaget. Det har ikke påvirket vurderingen, at han kendte Responsumudvalgets indstilling. Denne indstilling lå nok i den øvre ende af det spænd, han selv arbejdede med i sin vurdering.

Procedure

A har til støtte for sin påstand gjort gældende, at han er berettiget til fuld omkostningsgodtgørelse, idet han har fået medhold i overvejende grad hos Landskatteretten, og det af TL krævede honorar er rimeligt. Det har været en vanskelig sag med stor kompleksitet, og der har været udført et større efterforskningsarbejde. Sagens genstand har i alt været i størrelsesordenen 1,7 mio. kr., ligesom der har været risiko for en skattestraffesag. Sagen har haft vidererækkende betydning for ham og ligeledes for andre. Den anvendte timetakst er lavere end den, som normalt anvendes af TL, og lavere end den gennemsnitlige timetakst ved omkostningsdækning til revisorer, der fremgår af oversigten fra Skat. Timetaksten på 1.100 kr. er fuldt ud rimelig.

Skønsmanden var ikke klar over, at TL også havde en højere timetakst på 1.500 kr. Responsumudvalget anførte selv, at det var en kompleks sag. Tidsforbruget er veldokumenteret og rimeligt, og tidsopgørelsen må lægges til grund. Også sagens resultat taler for rimeligheden af honoraret. Der blev givet medhold i ca. 1,2 mio. kr. ud af ca. 1,7 mio. kr., herunder i den del, der vedrørte maskeret udbytte. Det er tvivlsomt, om skønsmanden har lagt vægt på de kriterier, der er fremhævet i betænkningen om omkostningsdækning. Det er ikke korrekt, når skønsmanden anfører, at noget af arbejdet ikke skulle være omfattet af omkostningsgodtgørelsen. Det er fuldt ud rimeligt, at man bruger tid på at søge om henstand og omkostningsdækning. Der er ikke grundlag for kritik af det tidsforbrug, der er anvendt til forberedelsen af retsmødet i Landsskatteretten. Der er brugt den tid, TL syntes var nødvendig, og man må som i straffesager se på timesagsregnskabet.

Skatteministeriet har til støtte for frifindelsespåstanden gjort gældende, at det er berettiget, at skattemyndighederne alene har godkendt et honorar på 285.000 kr. eksklusiv moms som et rimeligt honorar. Der er hjemmel til at vurdere rimeligheden af honoraret i forbindelse med udbetaling af omkostningsgodtgørelse. Der skete udbetaling med forbehold om tilbagebetaling. Det fremgår af forarbejderne, at skattemyndighederne kan forelægge honorarets størrelse for Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg. Responsumudvalget har fundet, at honoraret oversteg det rimelige blandt andet henset til sagens genstand og betydning, men har anført, at sagen var kompleks, og at der muligvis ville komme et andet resultat ved afholdelse af syn og skøn. Det afholdte syn og skøn nåede til samme resultat som Responsumudvalget. Skønsmandens helhedsvurdering er sket i overensstemmelse med lovens forarbejder. Skønsmandens vurdering er ikke fejlbehæftet, og skønsmanden har endda anført, at vurderingen ligger i den høje ende af det spænd, der er i sagen. Risikoen for strafferetlig forfølgning og den omstændighed, at der var to andre involverede, har ikke betydning for omkostningsgodtgørelsen. Det bestrides, at omkostningsgodtgørelsen omfatter udgifter til ansøgning om godtgørelse og henstand med skattebetalingen. Der er på baggrund af responsumudvalgets og skønsmandens udtalelser ikke grundlag for at tilsidesætte skattemyndighedernes afgørelse.

Landsrettens begrundelse og resultat

A fik medhold i overvejende grad i skattesagen og har derfor krav på at få godtgjort sine udgifter til sagkyndig bistand, jf. den dagældende bestemmelse i skattestyrelsesloven § 33 A, stk. 1. Det følger af § 33 F, stk. 3, sammenholdt med forarbejderne til bestemmelserne om omkostningsgodtgørelse, at alene rimelige udgifter til sagkyndig bistand kan kræves godtgjort.

Ved vurderingen af, om honoraret til den sagkyndige er rimeligt, skal der blandt andet tages hensyn til sagens karakter, genstand og kompleksitet, størrelsen af honorartimesatsen sammenholdt med en gennemsnitlig timesats inden for den pågældende branche, antallet af timer, der er anvendt, sagens resultat og sagens eventuelle vidererækkende betydning for andre skatte- eller afgiftspligtige eller for samme skatte- eller afgiftspligtige for samme eller andre år, jf. herved Folketingstidende 2001-2002, Tillæg A, side 1399, og betænkning 1382/2000 om omkostningsdækningsordningen, side 168.

Det fremgår af forarbejderne, at Told- og Skatteregionen til brug for sin vurdering af rimeligheden af honorarets størrelse kan forelægge spørgsmålet for den sagkyndiges brancheorganisations klagenævn.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg har i en erklæring af 20. oktober 2004 efter en gennemgang af det modtagne materiale udtalt, at honoraret omfattet af omkostningsgodtgørelsen ud fra en helhedsvurdering ikke burde have oversteget 285.000 kr. eksklusiv moms. Samtidig udtaltes det, at sagen var kompleks, og at udvalget ikke kunne afvise muligheden for, at en dyberegående undersøgelse, der bedst kunne ske ved syn og skøn, kunne føre til et andet resultat.

Skønsmanden, statsautoriseret revisor NR, har i sin skønserklæring af 6. september 2006 under hensyn til sagens størrelse, omfang og karakter samlet vurderet et honorar på 285.000 kr. eksklusiv moms for rimeligt for det af omkostningsgodtgørelsen omfattede arbejde med gennemførelse af klagesagen ved Landsskatteretten.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at skattesagen har haft en vis kompleksitet, og at TL har måttet anvende mange timer på at udrede de faktiske forhold i forbindelse med virksomhedens omsætning. Det må imidlertid antages, at såvel Foreningen af Statsautoriserede Revisorers Responsumudvalg som skønsmanden har taget hensyn hertil, og der er ikke påvist omstændigheder, der giver grundlag for at forhøje det honorar på 285.000 kr. eksklusiv moms, der efter responsumudvalgets og skønsmandens samstemmende vurderinger må anses for rimeligt. Landsretten lægger derfor til grund, at et rimeligt honorar til statsautoriseret revisor TL for hans sagkyndige bistand i forbindelse med behandlingen af klagesagen ved Landsskatteretten udgør 356.250 kr. inklusiv moms. A kan herefter få omkostningsdækning for dette beløb, og landsretten tager derfor Skatteministeriets påstand om frifindelse til følge.

A skal betale sagsomkostninger til Skatteministeriet med i alt 26.625 kr. Beløbet omfatter 25.000 kr. til udgifter til advokatbistand og 1.625 kr. til materialesamling. Landsretten har lagt vægt på sagens værdi og omfang, herunder at der har været afholdt syn og skøn.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Sagsøgeren, A, skal betale sagens omkostninger til Skatteministeriet med 26.625 kr.

De idømte sagsomkostninger skal betales inden 14 dage.

Sagsomkostningerneforrentes efter rentelovens § 8 a.