Bestemmelser | Bestemmelser - Dette kapitel omfatter ikke:
a) produkter som nævnt i dette kapitel (bortset fra produkter henhørende under pos. 2209), der er tilberedt til brug ved madlavning og derfor er uegnet til fortæring som drikkevarer (almindeligvis pos. 2103)
b) havvand (pos. 2501)
c) destilleret vand, demineraliseret vand eller vand af tilsvarende renhedsgrad (pos. 2853)
d) vandige opløsninger af eddikesyre med et syreindhold på over 10 vægtprocent (pos. 2915)
e) lægemidler henhørende under pos. 3003 eller 3004
f) parfumevarer, kosmetik og toiletmidler (kapitel 33).
- I dette kapitel og i kapitel 20 og 21 bestemmes alkoholindholdet udtrykt i % vol. ved en temperatur på 20 °C.
- Ved »ikke-alkoholholdige drikkevarer« i pos. 2202 forstås drikkevarer, hvis alkoholindhold udtrykt i % vol. ikke overstiger 0,5% vol. Alkoholholdige drikkevarer tariferes efter beskaffenheden i pos. 2203-2206 eller i pos. 2208.
Underpositionbestemmelse - Som »mousserende vin« i underpos. 2204 10 betragtes vin, som i lukkede beholdere ved en temperatur på 20 °C har et overtryk på 3 bar eller derover.
Supplerende bestemmelser - Underpos. 2202 10 00 omfatter vand, herunder mineralvand og vand tilsat kulsyre, tilsat sukker eller andre sødemidler eller aromatiseret, forudsat de kan fortæres direkte som drikkevarer.
- I pos. 2204, 2205 og underpos. 2206 00 10 gælder følgende:
a) ved »virkeligt alkoholindhold udtrykt i % vol.« forstås antal liter ren alkohol ved 20 °C, som findes i 100 liter af varen ved samme temperatur
b) ved »potentielt alkoholindhold udtrykt i % vol.« forstås antal liter ren alkohol ved 20 °C, som vil kunne dannes ved udgæring af det sukker, der findes i 100 liter af varen ved samme temperatur
c) ved »totalt alkoholindhold udtrykt i % vol.« forstås summen af virkeligt alkoholindhold udtrykt i % vol. og potentielt alkoholindhold udtrykt i % vol.
d) ved »naturligt alkoholindhold udtrykt i % vol.« forstås det totale alkoholindhold udtrykt i % vol. i det pågældende produkt forud for en hvilken som helst forbedring
e) »% vol.« er den anvendte enhed for alkoholindhold udtrykt i volumen ved 20 °C.
- Som »druemost i gæring« (underpos. 2204 30 10) betragtes det produkt, der fremkommer ved gæring af druemost, og som har et virkeligt alkoholindhold på over 1% vol. og under tre femtedele af det totale alkoholindhold udtrykt i volumen.
- I underpos. 2204 21, 2204 22 og 2204 29 gælder følgende:
- Ved »totalt tørstofindhold« forstås det samlede indhold, udtrykt i gram pr. liter, af stoffer, der - under nærmere fastsatte fysiske betingelser - ikke fordamper.
Det totale tørstofindhold fastsættes ved en densitetsbestemmelse ved 20 °C.
- a) Varer henhørende under underpos. 2204 21 11-2204 21 98, 2204 22 22-2204 22 98 og 2204 29 22- 204 29 98 tariferes i de respektive underpositioner, forudsat at det totale tørstofindhold pr. liter ikke overstiger:
1. 90 g pr. liter for varer med et virkeligt alkoholindhold på 13 % vol. eller derunder
2. 130 g pr. liter for varer med et virkeligt alkoholindhold på over 13 % vol., men ikke over 15 % vol.
3. 130 g pr. liter for varer med et virkeligt alkoholindhold på over 15 % vol., men ikke over 18 % vol.
4. 330 g pr. liter for varer med et virkeligt alkoholindhold på over 18 % vol., men ikke over 22 % vol.
Varer, hvis totale tørstofindhold overstiger de under nr. 1-4 fastsatte mængder, tariferes i den nærmest følgende underposition. Varer, hvis totale tørstofindhold overstiger 330 g pr. liter, tariferes i pos. 2204 21 98, 2204 22 98 og 2204 29 98
b) Reglerne i litra a) gælder ikke for varer henhørende under underpos. 2204 21 23 og 2204 22 33.
- Underpos. 2204 21 11-2204 21 98, 2204 22 22-2204 22 98 og 2204 29 22-2204 29 98 omfatter fx:
a) druemost, hvis gæring er standset ved tilsætning af alkohol, dvs. varer:
- med et virkeligt alkoholindhold på 12 % vol. eller derover, men under 15 % vol., og
- fremstillet ved, at der til ugæret druemost med et naturligt alkoholindhold på 8,5 % vol. eller derover tilsættes et produkt, der er fremkommet ved destillation af vin
b) vin, tilsat alkohol, bestemt til destillation, dvs. varer:
- med et virkeligt alkoholindhold på 18 % vol. eller derover, men ikke over 24 % vol., og
- fremstillet udelukkende ved, at vin uden restsukker tilsættes et ikke-rektificeret produkt, der er fremkommet ved destillation af vin, og som har et alkoholindhold på ikke over 86 % vol., og
- med indhold af flygtig syre på ikke over 1,50 g pr. liter, beregnet som eddikesyre
c) hedvin, dvs. varer:
- med et totalt alkoholindhold på 17,5 % vol. eller derover og et virkeligt alkoholindhold på 15 % vol. eller derover, men ikke over 22 % vol., og
- fremstillet af druemost eller vin, idet disse produkter skal stamme fra vinstoksorter, som i de tredjelande, i hvilke de har deres oprindelse, er godkendt til fremstilling af hedvin og har et naturligt alkoholindhold på 12 % vol. eller derover:
- ved frysning, eller
- ved tilsætning, under eller efter gæringen af: - enten et produkt fremkommet ved destillation af vin
- eller koncentreret druemost eller, for så vidt angår visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse der er anført på listen i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/934 (EUT L 149 af 7.6.2019, s.1) og for hvilke en sådan praksis er sædvanlig, druemost, der er blevet koncentreret ved direkte opvarmning, og som, bortset fra denne proces, svarer til definitionen af koncentreret druemost
- eller en blanding af disse produkter.
Dog kan visse hedvine med oprindelsesbetegnelse eller geografisk betegnelse der er anført på listen i delegeret forordning (EU) 2019/934 fremstilles af ugæret druemost, selv om denne ikke har et naturligt alkoholindhold på 12 % vol. eller derover.
- I underpos. 2204 21 10, 2204 21, 2204 22 og 2204 29 gælder følgende:
a) som »vin med beskyttet oprindelsesbetegnelse (BOB)« og »vin med beskyttet geografisk betegnelse (BGB)« betragtes vine, der opfylder bestemmelserne i artikel 93 til 108 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 (EUT L 347 af 20.12.2013, s. 671) samt de i medfør af denne forordning fastsatte bestemmelser, og som er defineret i den nationale lovgivning
b) som »vin med drueangivelse« betragtes vine, der opfylder bestemmelserne i artikel 120 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 samt de i medfør af denne forordning fastsatte bestemmelser, og som er defineret i den nationale lovgivning
c) som »vin produceret i den Europæiske Union« betragtes vine, der opfylder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013 og artikel 45 i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/33 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1308/2013.
- Som »koncentreret druemost« (underpos. 2204 30 92 og 2204 30 96) anses druemost, for hvilken refraktometret - anvendt efter Den Internationale Vinorganisations metode, der er beskrevet i »Kompendium over internationale analysemetoder for vin«, og offentliggjort i EU-tidende, C-udgaven - viser 50,9 % eller derover ved 20 °C.
- Pos. 2205 omfatter kun vermouth og anden vin af friske druer, tilsat aromatiske planter eller aromastoffer, med et virkeligt alkoholindhold på 7 % vol. eller derover.
- Som »piquettevin« (underpos. 2206 00 10) betragtes varer, der fremstilles ved gæring af ubehandlede presserester af druer, udblødt i vand, eller ved udvaskning med vand af presserester af gærede druer.
- Som »mousserende varer« (underpos. 2206 00 31 og 2206 00 39) betragtes:
- gærede drikkevarer i flasker med champagneproplukke med fastholdelsesanordning
- gærede drikkevarer emballeret på anden måde, med et overtryk på 3 bar eller derover ved 20 °C.
- Som »vineddike« (underpos. 2209 00 11 og 2209 00 19) betragtes eddike, der er fremstillet udelukkende ved eddikesyregæring af vin, med et syreindhold, beregnet som eddikesyre, på 60 g eller derover pr. liter.
- Underpos. 2207 20 omfatter blandinger af ethanol, som anvendes som råvare til fremstilling af brændstoffer til motorkøretøjer med et alkoholindhold på 50 % vol. eller derover, og som er denatureret med et eller flere af følgende stoffer:
a) motorbenzin (der opfylder EN 228)
b) tert-butylethylehter (ethyl-tert-butylether (ETBE)
c) methyl-tert-butylether (MTBE)
d) 2-methylpropan-2-ol (tert-butylalkohol, tert-butylalkohol, TBA)
e) 2-methylpropan-1-ol (2-methyl-1-propanol, isobutanol)
f) propan-2-ol (isopropylalkohol, 2-propanol, isopropanol).
De denatureringsmidler, der er opført i første afsnit, litra e) og f), skal anvendes i kombination med mindst et af de denatureringsmidler, der er opført i første afsnit, litra a) til d).
- For så vidt angår underpos. 2202 99 11 og 2202 99 15 bestemmes proteinindholdet ved at multiplicere det samlede kvælstofindhold, som beregnes efter metoden i punkt 2 til 8 i del C i bilag III til Kommissionens forordning (EF) nr. 152/2009, med en faktor på 6,25.
|