Bestemmelser | Bestemmelser - Dette kapitel omfatter ikke kød, slagtebiprodukter, fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr såvel som insekter, tilberedt eller konserveret på de i kapitel 2 og 3, bestemmelse 6 til kapitel 4 eller pos. 0504 nævnte måder.
- Tilberedte fødevarer henhører under dette kapitel, forudsat de indeholder over 20 vægtprocent pølse, kød, slagtebiprodukter, blod, fisk, krebsdyr, bløddyr eller andre hvirvelløse vanddyr eller en blanding af disse produkter. Såfremt disse varer indeholder to eller flere af de ovennævnte produkter, tariferes de i den position i kapitel 16, der omfatter den bestanddel eller de bestanddele, som vægtmæssigt udgør den største andel. Disse bestemmelser gælder hverken de under pos. 1902 hørende pastaprodukter med fyld eller varer henhørende under pos. 2103 og 2104.
For tilberedninger med indhold af lever anvendes bestemmelserne i andet punktum ikke til at fastlægge underpositioner inden for pos. 1601 og 1602. Underpositionsbestemmelser - Som »homogeniserede tilberedninger« i underpos. 1602 10 anses tilberedninger, af den art, der anvendes som fødevarer egnet til spædbørn og småbørn eller til diætetisk brug, bestående af fint homogeniseret kød, slagtebiprodukter, blod eller insekter, i pakninger til detailsalg af nettovægt ikke over 250 g. Ved anvendelse af denne bestemmelse ses bort fra små mængder af bestanddele, der er tilsat som smagsstof, konserveringsmiddel eller af andre årsager. Tilberedningerne kan ligeledes indeholde små mængder synlige stykker kød, slagtebiprodukter eller insekter. Denne underposition skal anvendes frem for alle andre underpositioner i pos. 1602.
- Fisk, krebsdyr, bløddyr og andre hvirvelløse vanddyr som i positioner under pos. 1604 og 1605 er beskrevet alene ved deres handelsnavn, er af de samme arter som de, der er nævnt i kapitel 3 med samme navn.
Supplerende bestemmelser - Som »ikke kogt, stegt eller på lignende måde tilberedt« (underpos. 1602 31 11, 1602 32 11, 1602 39 21, 1602 50 10 og 1602 90 61) betragtes produkter, som ikke er varmebehandlet, eller som ikke er tilstrækkelig varmebehandlet til at sikre koagulering af kødproteinerne i hele produktet, og hvor der som følge heraf, for så vidt angår varer under underpos. 1602 50 10 og 1602 90 61, forekommer spor af en rødlig væske på de udskårne flader, når produktet gennemskæres i et plan, der går gennem dets tykkeste del.
- Som »stykker deraf« (underpos. 1602 41 10, 1602 42 10 og 1602 49 11-1602 49 15) betragtes udelukkende tilberedt eller konserveret kød, som på grundlag af størrelsen og arten af det sammenhængende muskelvæv kan identificeres som stykker af skinke, bov, kam eller nakke af tamsvin.
|