Dato for udgivelse
21 Dec 2007 15:34
Resumé

SKAT har udsendt meddelelse om genoptagelse af skatteansættelser som følge af, at tidligere praksis for beskatning af visse købe- og tegningsretter ydet som led i ansættelsesforhold er ændret.


- Har man som en del af lønnen modtaget købe- og tegningsretter med betingelse om, at man skal være ansat på udnyttelsestidspunktet, har Landsskatteretten afgjort, at der i visse tilfælde skal ske beskatning på aftaletidspunktet. Tidligere skete beskatning på udnyttelsestidspunktet med den begrundelse, at betingelsen om ansættelse ansås for at udskyde beskatningstidspunktet til udnyttelsestidspunktet, forklarer kontorchef Michael Bjørn Hansen.

SKAT har udsendt en meddelelse om genoptagelse af skatteansættelser på grund af ændringen af tidligere praksis om tidspunktet for beskatning af købe- og tegningsretter.

- Der vil være adgang til genoptagelse af skatteansættelsen i visse tilfælde, hvor man har erhvervet købe- eller tegningsretter, og hvor disse ikke er blevet beskattet på aftaletidspunktet, men eventuelt på udnyttelsestidspunktet, fortæller Michael Bjørn Hansen.

Læs mere i SKATs meddelelse om genoptagelse her.

Yderligere oplysninger: Journalister: 72 37 09 00, borgere: 72 22 18 18.