Når et pensionsinstitut i EU- eller EØS-lande bliver godkendt til at udbyde pensionsordninger i Danmark, følger der en række forpligtelser med. Det er de samme forpligtelser, som Skattestyrelsen stiller til danske pensionsinstitutter, der udbyder tilsvarende ordninger i Danmark.

Pensionsinstituttet forpligter sig til at: 

  • Indeholde og indbetale A-skat, pensionsafgift og pensionsafkastskat efter  de samme regler, som gælder for danske pensionsinstitutter.
  • Indhente en erklæring fra kunden. Erklæringen er en underskrift fra kunden, hvor han eller hun accepterer at blive beskattet i Danmark af de løbende udbetalinger fra pensionsordningen.

Du kan hente borgererklæringen (blanket 07.056) på skat.dk/blankettervirksomhed under 07 Skat; gaveafgift og pensioner.

Derudover forpligter pensionsinstituttet sig til at informere Skattstyrelsen om:

  • Ændringer i ejerforhold.
  • Pantsættelse af ordningen.
  • Afkast af indeståendet på ordningen.
  • Ændringer i hvem kunden har som begunstiget.
  • Indbetalinger til og udbetalinger fra ordningen.
  • Overførsel af pensionsordningen, hvis kunden overfører den til et andet pensionsinstitut.
  • Andre forhold der eventuelt gør, at ordningen ikke længere opfylder de danske regler.