Rubrik 159D - Honorarmodtagere - overført fra indkomstudligningskonto (hævning), 25%

Rubrik 159D skal indeholde honorarmodtageres hævning efter reglerne i indkomstudligningsordningen for kunstnere, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, når det drejer sig om henlæggelse for indkomstår efter 2006.

Beløbet i rubrik 159D skal være tillagt den til hævningen svarende indkomstudligningsskat (hvis der f.eks. hæves 75.000 kr. fra indkomstudligningskontoen, skal der være 100.000 kr. i rubrik 159D, idet 25% af 100.000 kr. er lig med 25.000 kr. indkomstudligningsskat).

Beløbet i rubrik 159D bliver automatisk medregnet i personlig indkomst, men ikke i AM-bidragsgrundlaget.

Ved skatteberegningen vil der blive godskrevet 25% af beløbet i rubrik 159D.