1. Der indrømmes toldfritagelse for farmaceutiske præparater i følgende kategorier:
    1. farmaceutiske præparater, der er omfattet af et CAS RN (Chemical Abstracts Service Registry Number) og de internationale fællesnavne (INN) anført i bilag 3
    2. salte, estere og hydrater, af INN, som er beskrevet ved at kombinere et INN anført i bilag 3 med præfikser eller suffikser anført i bilag 4, forudsat at disse varer kan tariferes under samme 6-cifrede HS-underpositioner som de tilsvarende INN
    3. salte, estere og hydrater, af INN, som er anført i bilag 5, og som ikke kan tariferes under samme 6-cifrede HS-underposition som de tilsvarende INN
    4. farmaceutiske mellemprodukter, som er anført i bilag 6, identificeret ved et kemisk navn og et CAS RN, og som anvendes er af den art, der ved fremstillingen af farmaceutiske præparater.
  2. Særlige tilfælde:
    1. INN omfatter kun præparaterne beskrevet i listen over anbefalede og foreslåede INN, udgivet af Verdenssundhedsorganisationen (WHO). Hvor et INN omfatter færre præparater end det tilhørende CAS RN, skal der kun indrømmes toldfrihed for præparaterne omfattet af det pågældende INN
    2. når et af de i bilag 3 eller 6 anførte præparater er identificeret ved et CAS RN svarende til en specifik isomer, kan kun denne isomer fritages for told
    3. dobbeltderivater (salte, estere og hydrater) af INN, som er beskrevet ved at kombinere et INN anført i bilag 3 med et præfiks eller et suffiks anført i bilag 4, er fritaget for told, forudsat at de kan tariferes under samme 6-cifrede HS-underpositioner som de tilsvarende INN:
      fx alaninmethylester, hydrochlorid
    4. når et INN i bilag 3 er et salt (eller en ester), er der ikke noget andet salt (eller nogen anden ester) af den syre, der svarer til det pågældende INN, som kan indrømmes toldfritagelse:

      fx kaliumoxprenoat (INN): toldfrit

      fx natriumoxprenoat: ikke toldfrit.
    5. hvis der for et produkt i bilag 3 eller bilag 6 ikke er angivet et CAS RN (nummer 0-00-0), er det internationale fællesnavn (INN) eller den opførte kemiske betegnelse tilstrækkeligt til toldfritagelse.