1. For så vidt andet ikke er bestemt, anvendes bestemmelserne om toldværdi foruden til fastsættelse af værdien af værditoldpligtige varer også til fastsættelse af den værdi, der finder anvendelse ved henførsel af varer til visse positioner.
  2. For vægttoldpligtige varer samt i de tilfælde, hvor vægten finder anvendelse ved henførsel af varer til visse positioner, anses som:
    1. »bruttovægt«: varens vægt med hele emballagematerialet eller pakningsgenstanden
    2. »nettovægt« eller »vægt« (uden nærmere bestemmelse): varens vægt uden enhver emballagemateriale eller pakningsgenstand.
  3. Modværdien i national valuta af euroen, for andre medlemsstater end deltagende medlemsstater, som defineret i Rådets forordning (EF) nr. 974/98 (EFT L 139 af 11.5. 1998, s. 1)(herefter benævnt »ikke-deltagende medlemsstater«), skal fastsættes i overensstemmelse med artikel 53 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 952/2013 (EUT L 269 af 10.10.2013, s. 1)
  4. Adgang til toldlempelse for visse varer, for hvilke der er foreskrevet et særligt anvendelsesformål:

    Enhver vare bestemt til et særligt anvendelsesformål, for hvilken den importafgift, som gælder under toldlempelsesordningen for varer til særligt anvendelsesformål, ikke er mindre end den, som gælder, når der ikke tages hensyn til det særlige anvendelsesformål, skal henføres under underpositionen for særligt anvendelsesformål i den kombinerede nomenklatur, uden anvendelse af bestemmelserne i artikel 254 i forordning (EU) nr. 952/2013