Rubrik 157F - Erhvervsdrivende - overført fra indkomstudligningskonto (hævning), 30%
Rubrik 157F skal indeholde erhvervsdrivendes hævning efter reglerne i indkomstudligningsordningen for kunstnere, jf. virksomhedsskattelovens § 22 d, når det drejer sig om henlæggelse for årene 2003-2004.
Beløbet i rubrik 157F skal være tillagt den til hævningen svarende indkomstudligningsskat (hvis der f.eks. hæves 70.000 kr. fra indkomstudligningskontoen, skal der være 100.000 kr. i rubrik 157F, idet 30% af 100.000 kr. er lig med 30.000 kr. indkomstudligningsskat).
Beløbet i rubrik 157F bliver automatisk medregnet i virksomhedens resultat og dermed også i AM-bidragsgrundlaget.
Ved skatteberegningen vil der blive godskrevet 30% af beløbet i rubrik 157F.