Bestemmelser | Bestemmelser - Dette kapitel omfatter ikke:
a) dele til almindelig anvendelse som defineret i bestemmelse 2 til afsnit XV, af uædle metaller (afsnit XV) og tilsvarende varer af plast (kapitel 39)
b) mikrofoner, forstærkere, højttalere, hovedtelefoner, afbrydere, stroboskoper og andre instrumenter, apparater eller andet tilbehør henhørende under kapitel 85 eller 90, der skal benyttes i forbindelse med instrumenter henhørende under nærværende kapitel, men som ikke er sammenbygget med eller anbragt i samme kabinet som disse
c) instrumenter og apparater, der har karakter af legetøj (pos. 9503)
d) børster til rensning af musikinstrumenter (pos. 9603), eller et-, to-, og trebenede stativer og lignende varer (pos. 9620)
e) samlerobjekter og antikviteter (pos. 9705 eller 9706).
- Buer, trommestikker og lign. til musikinstrumenter henhørende under pos. 9202 og 9206, som foreligger sammen med de musikinstrumenter, hvortil de er bestemt, i et antal svarende dertil, tariferes i samme position som de pågældende instrumenter.
Kort, plader og ruller henhørende under pos. 9209 tariferes særskilt, selv om de foreligger sammen med de instrumenter, hvortil de er bestemt. |