Bestemmelser | Bestemmelser - Dette kapitel omfatter ikke:
a) tæpper, puder, fodposer og lign. med elektrisk opvarmning; beklædningsgenstande, fodtøj, ørevarmere og andre artikler med elektrisk opvarmning, der bæres på personen
b) varer af glas henhørende under pos. 7011
c) maskiner og apparater henhørende under pos. 8486
d) vakuumudstyr til medicinsk, kirurgisk, dental eller veterinær brug (pos. 9018); eller
e) møbler med elektrisk opvarmning (kapitel 94).
- Positionerne 8501-8504 omfatter ikke varer, der er omhandlet i en af positionerne 8511, 8512, 8540, 8541 eller 8542.
Kviksølvdampensrettere, der er monteret i metalskab (stålensrettere), henføres dog til pos. 8504.
- Udtrykket »elektriske akkumulatorer« i pos. 8507 omfatter akkumulatorer, der har tilhørende komponenter, som bidrager til akkumulatorens funktion at lagre og levere energi, eller som beskytter den mod at blive beskadiget, herunder elektriske forbindelsesdele, temperaturkontrolanordninger (fx termistorer) og kredsløbsbeskyttelsesanordninger. De kan også omfatte en del af det beskyttende kabinet til de varer, som de skal anvendes i.
- Pos. 8509 omfatter kun følgende elektromekaniske maskiner og apparater, for så vidt de er af de typer, der sædvanligvis anvendes i husholdninger:
a) bonemaskiner, maskiner til formaling, hakning eller blanding af levnedsmidler, frugt- og grøntsagssaftpresse uanset vægten
b) andre maskiner og apparater, forudsat vægten ikke overstiger 20 kg. Pos. 8509 omfatter ikke ventilatorer og emhætter med indbygget ventilator (med eller uden filter) (pos. 8414), tørrecentrifuger til tøj (pos. 8421), opvaskemaskiner (pos. 8422), vaskemaskiner (pos. 8450), strygeruller og andre strygemaskiner (pos. 8420 eller 8451), symaskiner (pos. 8452), elektriske sakse (pos. 8467) og elektrotermiske apparater (pos. 8516).
- Som »smarttelefoner« i pos. 8517 betragtes telefoner til celleopdelte netværk udstyret med et mobilstyresystem, der er udformet til at udføre en automatisk databehandlingsmaskines funktioner såsom downloading og samtidig brug at flere forskellige applikationer, herunder tredjepartsapplikationer, også med andre funktioner såsom digitalkameraer og navigationssystemer.
- Ved anvendelse af pos. 8523 gælder:
a) »ikke flygtige halvlederhukommelser« (fx »flashhukommelseskort« eller »flashlagerkort«) er hukommelsesenheder med konnektor, der i samme indkapsling indeholder en eller flere flashhukommelser (fx »flash E2PROM«) i form af integrerede kredsløb monteret på et trykt kredsløbkort. De kan endvidere indeholde en kontrolenhed i form af et integreret kredsløb og diskrete passive komponenter, såsom kondensatorer og modstande
b) som »smart card« betragtes kort med et eller flere indkapslede elektroniske integrerede kredsløb (mikroprocessor, skrive/læselager (RAM) eller læselager (ROM) i form af mikroplader (chips). Kortene kan være forsynet med kontakter, magnetstribe eller indlagt antenne, men ikke andre aktive eller passive kredsløbselementer.
- Som »fladskærmsmoduler« i pos. 8524 betragtes udstyr eller apparater til visning af oplysninger som minimum udstyret med en billedskærm, der skal indbygges i varer henhørende under andre positioner forud for brug. Billedskærme til fladskærmsmoduler omfatter, men er ikke begrænset til, moduler, som er flade, kurvede, fleksible, fold- eller strækbare i deres form. Fladskærmsmoduler kan indeholde yderligere elementer, herunder elementer, der er nødvendige for at modtage og fordele videosignaler til pixels på skærmen. Pos. 8524 omfatter imidlertid ikke skærmmoduler, der er udstyret med komponenter til konvertering af videosignaler (fx et scaler IC, et dekoder IC eller en applikationsprocessor) eller på anden måde har fået karakter af varer, der henhører under andre positioner.
Ved tarifering af fladskærmsmoduler som omhandlet i denne bestemmelse har pos. 8424 forrang for enhver anden position i nomenklaturen.
- Ved »trykte kredsløb« i pos. 8534 forstås kredsløb fremstillet ved, at der ved en trykkeproces (herunder prægning, plettering og ætsning) eller ved filmkredsteknik på et isolerende underlag er dannet elektriske ledere, kontakter eller andre trykte komponenter (fx induktionsspoler, modstande og kondensatorer), enten enkeltvis eller forbundet efter et forud bestemt mønster, med undtagelse af komponenter, der kan producere, ensrette, modulere eller forstærke et elektrisk signal (fx halvlederkomponenter).
Betegnelsen »trykte kredsløb« omfatter ikke kredsløb i forbindelse med komponenter, som ikke er fremstillet ved trykkeprocessen, og heller ikke selvstændige, diskrete modstande, kondensatorer eller induktionsspoler. Trykte kredsløb kan dog være forsynet med ikke-trykte forbindelser.
Tynd- eller tykfilmkredsløb indeholdende passive og aktive elementer, der er fremstillet under samme tekniske proces, henføres under pos. 8542.
- Ved »konnektorer til optiske fibre samt bundter og kabler af optiske fibre« betragtes i pos. 8536 konnektorer, der alene mekanisk sammenføjer optiske fibre i forlængelse af hinandeni et digitalnetsystem. De udfører ikke andre funktioner, såsom at forstærke, gengive eller ændre et signal.
- Pos. 8537 omfatter ikke trådløse infrarøde apparater til fjernbetjening af fjernsynsmodtagere eller andet elektrisk udstyr (pos. 8543).
- Udtrykket »lysemitterende dioder (LED)« i pos. 8539 omfatter:
a) »LED-moduler«, der er elektriske lyskilder baseret på lysemitterende dioder (LED) placeret i elektriske kredsløb og indeholdende andre elementer såsom elektriske, mekaniske, termiske eller optiske elementer. De kan også indeholde diskrete aktive komponenter, diskrete passive komponenter samt varer henhørende under pos. 8536 eller 8542, der muliggør strømforsyning eller effektstyring. LED-moduler har ikke en sokkel, som muliggør let installation eller udskiftning i en lampe og sikrer mekanisk og elektrisk kontakt.
b) »Elpærer med lysemitterende dioder (LED)«, der er elektriske lyskilder med et eller flere LED-moduler indeholdende andre elementer såsom elektriske, mekaniske, termiske eller optiske elementer. Forskellen mellem LED-moduler og elpærer med lysemitterende dioder (LED) er, at elpærerne har en sokkel, som muliggør let installation eller udskiftning i en lampe og sikrer mekanisk og elektrisk kontakt.
- Ved anvendelse af pos. 8541 og 8542 gælder:
a) i) ved »halvlederkomponenter« forstås komponenter, hvis funktion er afhængig af forandringer i modstanden under indvirkning af et elektrisk felt eller halvlederbaserede transducere.
Halvlederkomponenter kan ligeledes omfatte samlinger af flere forskellige elementer, og også være udstyret med aktive eller passive støttefunktioner.
I forbindelse med denne definition forstås der ved »halvlederbaserede transducere« halvlederbaserede sensorer, halvlederbaserede aktuatorer, halvlederbaserede resonatorer og halvlederbaserede oscillatorer, som er typer af diskrete halvlederkomponenter, hvis iboende funktion er at omdanne enhver form for fysiske eller kemiske fænomener eller en handling til elektriske signaler eller omdanne elektriske signaler til enhver form for fysiske eller kemiske fænomener eller en handling.
Alle elementer i halvlederbaserede transducere er uadskilleligt samlet og kan også omfatte nødvendige materialer, som er uadskilleligt fastgjort hertil, og som muliggør deres konstruktion eller funktion.
Ved følgende udtryk forstås:
1) »Halvlederbaseret«: bygget eller fremstillet af et halvledersubstrat eller lavet af halvledermaterialer, fremstillet ved halvlederteknologi, hvor halvledersubstratet eller -materialet spiller en afgørende og uerstattelig rolle for transducerens funktion og ydeevne, og hvor processen er baseret på halvlederegenskaber såsom fysiske, elektriske, kemiske og optiske egenskaber.
2) »Fysiske eller kemiske fænomener«: fænomener såsom tryk, akustiske bølger, acceleration, vibration, bevægelse, retning, belastning, magnetisk feltstyrke, elektrisk feltstyrke, lys, radioaktivitet, fugtighed, gennemstrømning, kemisk koncentration m.m.
3) »Halvlederbaserede sensorer«: mikroelektroniske og mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af et halvledermateriale, og hvis funktion det er at påvise fysiske eller kemiske fænomener og omdanne disse til elektriske signaler, som skyldes variationer i de elektriske egenskaber eller forskydning af en mekanisk struktur.
4) »Halvlederbaserede aktuatorer«: halvlederkomponenter, som består af mikroelektroniske eller mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af et halvledermateriale, og hvis funktion der er at omdanne elektriske signaler til fysisk bevægelse.
5) »Halvlederbaserede resonatorer«: halvlederkomponenter, som består af mikroelektroniske eller mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af en halvlederkomponent, og hvis funktion det er at generere mekaniske eller elektriske svingninger ved en på forhånd fastlagt frekvens, som afhænger af disse strukturers fysiske geometri som reaktion på et eksternt input.
6) »Halvlederbaserede oscillatorer«: halvlederkomponenter, som består af mikroelektroniske eller mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af en halvlederkomponent, og hvis funktion det er at generere mekaniske eller elektriske svingninger ved en på forhånd fastlagt frekvens, som afhænger af disse strukturers fysiske geometri.
ii) »Lysemitterende dioder (LED)« er halvlederkomponenter, som er baseret på halvledermaterialer, der omdanner elektrisk energi til synlige, infrarøde eller ultraviolette stråler, og som også er indbyrdes elektrisk forbundet og også kan være kombineret med beskyttelsesdioder.
Lysemitterende dioder (LED) i pos. 8541 omfatter ikke elementer, der muliggør strømforsyning eller effektstyring
b) ved »elektroniske integrerede kredsløb« forstås:
- monolitiske integrerede kredsløb, hvori kredsløbselementerne (dioder, transistorer, modstande, kondensatorer, induktanser osv.) hovedsagelig er fremstillet i massen og på overfladen af et halvledermateriale eller et sammensat halvledermateriale (fx doteret silicium, galliumarsenid, silicium-germanium, indium-phosphid) og udgør en uadskillelig enhed
- hybride integrerede kredsløb, hvor passive elementer (modstande, kondensatorer, induktanser osv.) hovedsaglig er fremstillet ved tynd- eller tykfilmteknik, og aktive elementer (dioder, transistorer, monolitiske integrerede kredsløb etc.) fremstillet ved halvlederteknik, er kombineret på enhver måde uadskilleligt på et enkelt isolerende underlag (fx glas eller keramik) ved forbindelser eller forbindelsesledning. Disse kredsløb kan endvidere indeholde diskrete komponenter
- integrerede multichipkredsløb bestående af to eller flere indbyrdes forbundne monolitiske integrerede kredsløb, som er kombineret på enhver måde uadskilleligt, også på et eller flere isolerende underlag, også med forbindelseskapsling (lead frame), men uden andre aktive eller passive kredsløbselementer
- integrerede multikomponentkredsløb: En kombination af en eller flere monolitiske, hybrid- eller multichipkredsløb med mindst af følgende komponenter: siliciumbaserede sensorer, aktuatorer, oscillatorer, resonnatorer eller kombinationer heraf, eller komponenter med funktioner, som kendetegner varer henhørende under pos. 8532, 8533 og 8541, eller induktorer henhørende under pos. 8504 på enhver måde uadskilleligt samlet til én enhed som et integreret kredsløb, som en komponent af den art, der anvendes til montering på et trykt kredsløbskort (PCB) eller en anden bærer, ved hjælp af forbindelser i form af pins, leads, balls, lands, bumps eller pads.
I forbindelse med denne definition forstås der ved:
1) »Komponenter«: seperate dele, der er fremstillet uafhængigt og efterfølgende monteret i det integrerede multikomponentkredsløb eller integreret i andre komponenter.
2) »Siliciumbaserede«: bygget på et siliciumsubstrat eller siliciummaterialer, eller fremstillet i en integreret kredsløbsform.
3) a) »Siliciumbaserede sensorer« består af mikroelektriske og mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af en halvledermateriale, og hvis funktion det er at påvise fysiske eller kemiske fænomener og omdanne disse til elektriske signaler, som skyldes variationer i de elektriske egenskaber eller forskydning af en mekanisk struktur. »Fysiske eller kemiske fænomener« vedrører fænomener såsom tryk, akustiske bølger, acceleration, vibration, bevægelse, retning, belastning, magnetisk feltstyrke, elektrisk feltstyrke, lys, radioaktivitet, fugtighed, gennemstrømning, kemisk koncentration m.m.
b) »Silicium aktuatorer« består af mikroelektriske og mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af en halvlederkomponent, og hvis funktion der er at omdanne elektriske signaler til fysiske bevægelser. c) »Siliciumbaserede resonatorer« er komponenter, som består af mikroelektriske eller mekaniske strukturer, som fremstillet i massen eller på overfladen af en halvlederkomponent, og hvis funktion det er at generere mekaniske eller elektriske svingninger ved en på forhånd fastlagt frekvens, som afhænger af disse strukturers fysiske geometri som reaktion på et eksternt input.
d) »Siliciumbaserede oscillatorer« er komponenter, som består af mikroelektriske eller mekaniske strukturer, som fremstilles i massen eller på overfladen af en halvlederkomponent, og hvis funktion der er at generere mekaniske eller elektriske svingninger ved en på forhånd fastlagt frekvens, som afhænger af disse strukturers fysiske geometri.
Ved tariferingen af varer, som er nævnt i denne bestemmelse, skal pos. 8541 og 8542 foretrækkes for en hvilken som helst anden position i nomenklaturen, undtagen pos. 8523, som kan omfatte varerne, især på grundlag af deres funktion. Underpositionsbestemmelser - Underpos. 8525 81 omfatter kun fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer med høj hastighed med en eller flere af følgende karakteristika:
- skrivehastighed på over 0,5 mm pr. mikrosekund
- tidsopløsning på 50 nanosekunder eller derunder
- billedhastighed på mere en 225 000 billeder pr. sekund
- Hvad angår underpos. 8525 82 er strålingshærdede eller strålingstolerante fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer designet til eller beskyttet for at muliggøre brug i områder med stærk stråling. Disse kameraer er designet til at modstå en samlet strålingsdosis på mindst 50 x 103 Gy (silicium) (5 x 106 rad (silicium)) uden driftsforringelse.
- Underpos. 8525 83 omfatter fjernsynskameraer, digitalkameraer og videokameraer til brug i mørke, hvor et fotokatoderør omdanner det tilgængelige lys til elektroner, som kan forstærkes og omdannes til et synligt billede. Undtaget fra denne underposition er termografikameraer (generelt underpos. 8525 89).
- Underpos. 8527 12 omfatter kun lydgengivere af kassettetypen, med indbygget forstærker, uden indbygget højttaler, som kan fungere uden ydre energikilde, og hvis dimensioner ikke overstiger 170 mm x 100 mm x 45 mm.
- Ved »brugte primærelementer, brugte primærbatterier eller brugte elektriske akkumulatorer« i underpos. 8549 11 til 8549 19 forstås sådanne, som ikke kan anvendes til deres oprindelige formål som følge af brud, opskæring, slitage eller anden årsag, eller som ikke kan genoplades.
Supplerende bestemmelser - Lydgengivere med laserbaseret læsesystem tariferes ikke i underpos. 8519 20 10, 8519 30 00.
|