Dato for udgivelse
27 nov 2003 12:35
Dato for afsagt dom/kendelse/afgørelse/styresignal
10. juni 2003
SKM-nummer
SKM2003.539.HR
Myndighed
Højesteret
Sagsnummer
27/2001
Dokument type
Dom
Overordnede emner
Inddrivelse + Skat
Overemner-emner
Personskat, virksomhedsskat, aktionærer og selskaber samt ejendomsavancebeskatning + Inddrivelse
Emneord
Selskabstømning, erstatningsansvar
Resumé

Et overskudsselskab blev i en selvfinansieret handel opkøbt og tømt. Den bank, som havde medvirket ved overdragelsen på købersiden, havde i den anledning betalt erstatning til overskudsselskabets konkursbo til dækning af skattevæsenets tab. Overskudsselskabet blev efter tømningen benyttet til opkøb og tømning af et andet overskudsselskab i en selvfinansieret handel, hvor samme bank medvirkede som køberbank. Højesteret fandt i modsætning til landsretten, at banken under disse omstændigheder ikke havde noget regreskrav mod køberselskabets konkursbo i anledning af bankens erstatningsansvar for skattevæsenets tab i handel nr. 2.

Reference(r)

Anpartsselskabsloven § 84 (dagældende)

Parter

Investeringsselskabet I1 A/S under konkurs
(kammeradvokaten ved advokat Sune Fugleholm)

mod

B-Bank A/S
(advokat J. Korsø Jensen)

Afsagt af højesteretsdommerne

Marie-Louise Andreasen, Torben Melchior, Per Sørensen, Børge Dahl og Poul Søgaard.

I tidligere instans er afsagt dom at Vestre Landsrets 8. afdeling den 20. november 2000.

Appellanten, Investeringsselskabet I1 A/S under konkurs, har påstået frifindelse, subsidiært frifindelse mod betaling af et mindre beløb end påstået.

Indstævnte, B-Bank A/S, har påstået stadfæstelse.

Konkursboet har ikke for Højesteret gentaget sin afvisningspåstand.

Det fremgår af sagen, at HK og SF i perioden fra juli 1991 til juni 1993 via B-Bank købte og tømte over 30 overskudsselskaber. Investeringsselskabet I1 A/S er et tidligere overskudsselskab - IX A/S - som ved aftale af 4. juli 1991 blev købt af Investeringsselskabet I2 A/S ved SF. Det er ubestridt, at denne handel blev gennemført ved ulovlig selvfinansiering, og at selskabet i forbindelse med handlens gennemførelse blev tømt for alle midler.

Konkursboet har yderligere anført, at I1-selskabet er et selskab, som HK og SF har tømt for midler og senere misbrugt til køb af andre overskudsselskaber, herunder F2 ApS, der også blev tømt for midler. Det er ikke I1-selskabet, som har modtaget den ulovlige udbetaling af F2s midler, og det er heller ikke I1-selskabet, som har truffet eller opretholdt de ulovlige dispositioner i F2. Der er endvidere ikke grundlag for selskabshæftelse for selskabstømmernes handlinger. Det savner i det hele føje, at banken skulle kunne indtræde i et krav mod I1-selskabet efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4 og 5. Bankens betaling af et erstatningsbeløb til ASX F1 ApS under konkurs udspringer ikke af en hæftelse efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4 og 5, men af et erstatningsansvar for skattevæsenets tab som følge af en uforsvarlig tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. Bankens erstatningspligt er ikke subsidiær i forhold til hæftelsesreglerne i anpartsselskabslovens § 84. Bankens regreskrav strider mod almindelige erstatningsretlige principper og er ikke erstatningsretligt beskyttet.

Banken har yderligere anført, at det var I1-selskabet, som erhvervede F2 ApS i strid med selvfinansieringsforbuddet og dermed fik udbetalt selskabets midler til dækning af købesummen. Det kan ikke komme banken til skade, at I1-selskabets konkursbo i sagen vedrørende dets egen overdragelse alene stævnede for skattekravet og ikke tog hensyn til andre mulige kreditorer. Hver overdragelse skal ses for sig. Skattevæsenet har ikke separatiststatus i relation til de indvundne erstatningsbeløb. Kun hvis tilbageførsel af udbetalinger sket i strid med anpartsselskabslovens § 84, stk. 2, ikke kan opnås efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4 eller 5, hæfter andre efter dansk rets almindelige erstatningsregel, hvorfor den erstatningspligtige har et regreskrav mod personer, der hæfter for tilbageførsel til selskabet efter anpartsselskabslovens § 84, stk. 4 og 5. I1-selskabet skal endvidere friholde banken for den betalte erstatning til ASX F1 ApS efter dansk rets almindelige erstatningsregler, jf. erstatningsansvarslovens § 25.

Sagen er behandlet skriftligt, jf. retsplejelovens § 387.

Højesterets bemærkninger

Investeringsselskabet I1 A/S under konkurs er et tidligere overskudsselskab, som forud for de ansvarspådragende forhold vedrørende overskudsselskabet F2 ApS og de heraf flydende erstatnings- og regreskrav, som denne sag drejer sig om, blev købt af Investeringsselskabet I2 A/S ved SF. Købesummen blev betalt med selskabets egne midler, og I1-selskabet blev i forbindelse med handlens gennemførelse tømt for alle midler, B-Bank var køberens bank og har på grund af sin medvirken betalt erstatning til I1-selskabets konkursbo til dækning af skattevæsenets tab.

Det således tømte I1-selskab blev af SF brugt som køber af F2 ApS, nu ASX F1 ApS under konkurs. Købet blev gennemført ved ulovlig selvfinansiering tilrettelagt af SF, hvis dispositioner i øvrigt indebar, at I2 ApS i forbindelse med handlens gennemførelse blev tømt for alle midler. B-Bank var også ved denne handel køberens bank, og banken har på grund af sin medvirken betalt en erstatning på 218.970 kr. til ASX F1 ApS under konkurs til dækning af skattevæsenets tab. Dette beløb ligger til grund for bankens regreskrav mod I1-selskabets konkursbo.

Under de således foreliggende omstændigheder finder Højesteret intet grundlag for et regreskrav fra B-Bank mod I1-selskabet i anledning af bankens medansvar for skattevæsenets tab. Højesteret tager derfor I1-selskabets konkursbos frifindelsespåstand til følge.

T h i   k e n d e s   f o r   r e t

Appellanten, Investeringsselskabet I1 A/S under konkurs, frifindes.

Indstævnte, B-Bank A/S, skal inden 14 dage efter denne højesteretsdoms afsigelse i sagsomkostninger for landsret og Højesteret betale 75.000 kr. til appellanten.