Dato for udgivelse
23 okt 2003 12:46
Resumé

Under overskriften "ToldSkat: Danmark bliver oversvømmet med narko" i Jydske Vestkysten torsdag den 23. oktober 2003 er der angivet forkerte oplysninger om ToldSkats personalereduktioner og antallet af medarbejdere, der beskæftiger sig med toldrelaterede opgaver.


Under overskriften "ToldSkat: Danmark bliver oversvømmet med narko" i Jydske Vestkysten torsdag den 23. oktober 2003 kan man læse, at antallet af medarbejdere i ToldSkat ifølge Toldplanen frem til 2006 skal reduceres med 900 medarbejdere, og at der efter disse nedskæringer alene vil være 115 toldere tilbage.

Der er tale om en misforståelse. Reduktionen på de ca. 900 årsværk har intet med Toldplanen at gøre. Reduktionen er derimod en følge af den fireårs rammeaftale, som ToldSkat har indgået med Finansministeriet for årene 2002-2006. Herefter skal ToldSkats antal årsværk ændres fra ca. 5.400 i 2002 til ca. 4.500 i 2006. De 900 årsværk er en del af en generel nedskæring, og der er således ikke tale om nye afskedigelser.

I dag arbejder ca. 600 antal medarbejdere med toldrelaterede opgaver, og der er ikke planer om særlige personalereduktioner fsva denne opgave.