Personlig indkomst

Landsskatteretten finder ejendomsavancen for skattefri i henhold til ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt.

Møde mv.

Klagerens repræsentant har haft møde med Landsskatterettens sagsbehandler (forhandling) og har haft lejlighed til at udtale sig på et retsmøde.

Sagens oplysninger

Klageren underskrev den 11. september 1997 en aftale med A A.m.b.a. om opstilling af to vindmøller på hans ejendom. Erstatningen for anlæggets to møller er pr. møller 145.000 kr., i alt 290.000 kr. Erstatningen er gældende for rettighederne i en 40 årig periode fra møllerejsningen.

Skatteankenævnets afgørelse

Klagerens indkomst er for 1997 forhøjet med en skønsmæssig ansat ejendomsavance på 168.000 kr., jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 1 og Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.J.2.7.6.

Vedrørende muligheden for at modtage erstatningssum ved ekspropriation skattefri, har nævnet anført, at det er en betingelse herfor, at erhververen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen på aftaletidspunktet, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Nævnet har videre anført, at ved frivillig overdragelser er det en betingelse for at opnå fritagelse for beskatning, at erhververen efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere. I denne situation er det endvidere en betingelse, at den frivillige overdragelse sker i stedet for en aktuel og planlagt ekspropriation. Nævnet har hertil anført, at der ikke er modtaget nogen form for dokumentation der indikere, at A har ekspropriationsret, hvis ikke sælgeren afstår jordarealet frivilligt, og at det ikke anses for godtgjort, at såfremt en frivillig aftale ikke havde været indgået mellem parterne, måtte det påregnes, at dispositionen var blevet gennemtunget ved ekspropriation, jf. Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.J.2.2, TfS 1997.167 LSR, TfS 1997.442 LSR, Landsskatterettens ikke offentliggjorte kendelse 641-1847-0209 af 17. september 1999 og TfS 2000.1017.

Klagerens påstand og argumenter

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at den udbetalte erstatning er skattefri, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11. Til støtte herfor har repræsentanten bl.a. anført, at erstatningen er udbetalt af det koncessionerede el-selskab A, der har ekspropriationshjemmel til det pågældende formål. Hjemlen findes i stærkstrømsloven, og det fremgår af stærkstrømsreglementet og Miljøministeriets betænkning fra Vindmølleplaceringsudvalget, at det er A der kan iværksætte ekspropriationen ved at anmode Boligministeriet herom. Boligministeriet kan ikke på eget initiativ foretage ekspropriationen. Repræsentanten har endvidere henvist til TfS 1997.442 LSR og cirkulæreskrivelse fra Danske Elværkers Forening af 10. april 1997.

For så vidt angår skatteankenævnets henvisning til praksis på området, har repræsentanten bl.a. anført, at de pågældende sager alle sammen knytter sig til en form for udvidet fortolkning af § 11, 2. punktum. Der er således tale om sager, hvor der er sket overdragelse / udbetalt erstatning, men hvor den pågældende erhverver ikke har haft eget aktuelt lovgrundlag for at foretage en ekspropriation. I nærværende sag er forholdet imidlertid, at erhververen har en direkte ekspropriationsret. Hele lovkomplekset er bygget op om, at der hvor erhververen jf. lovgivningen har ekspropriationsretten, vil det være ganske unødvendigt at denne skal være udtrykt igennem direkte ”trussel om ekspropriation” mv.

Om risikoen for ekspropriation har repræsentanten anført, at el-selskaberne havde pligt til at opføre et stort antal vindmøller. Til dokumentation er fremlagt kopi af ”Danmarks energifortider” side 41, hvoraf det fremgår, at daværende miljø- og energiminister, Svend Auken, den 14. februar 1996 meddelte elselskaberne pålæg om at udbygge vindkraften på land indtil år 2005. Målsætningen var, at der skulle opføres yderligere 900 MW elværks- og privatejede vindkraftanlæg. For den første 4 års periode skulle elselskaberne således  bygge 200 MW vindkraftanlæg. I det område klageren bor, var der udlagt 6 møller. Da hver landmand kun må eje en mølle, var elselskabet forpligtet til selv at opfører resten. Da elselskabet rettede henvendelse til klageren, følte han ikke, at han havde noget valg.

Såfremt Landsskatteretten ikke anser erstatningen for skattefri iht. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2.punktum, har repræsentanten anført, at erstatningen er skattefri ud fra en lighedsgrundsætning samt praksisændring med tilbagevirkende kraft. Repræsentanten har henvist til, at Told- og Skatteregionen til de lignende myndigheder, samt revisorer og regnskabskonsulenter i området, den 11. december 1997 udsendte en vejledning om, hvorledes forskellige skattemæssige problemstillinger i relation til vindmøller skulle behandles. I forlængelse af denne vejledning udsendte regionen et tillæg af 12. juni 1998, hvor der blev taget stilling til en række skattemæssige problemstillinger, som ikke var ”opfanget” i den oprindelige vejledning.

Vejledningen af 12. juni 1998 er en bekræftelse af, at således er og skal gældende praksis fortolkes. Der er tale om en præcisering af praksis, ikke en ny fremadrettet praksis. Til sammenligning udsendes Ligningsvejledningen for 2002 i april/maj 2003.

Af punkt 5 i tillægget fremgår følgende :

”Erstatning fra A:

Uanset, at der ikke foreligger ekspropriation, vil udbetalt erstatninger fra A være skattefri i forbindelse med anlæg af vindmølle, idet lovgivningen indeholder lovhjemmel for A til at ekspropriere til anlæg af vindmøller, jf. TfS 1997.442 og skrivelse af 10.04.1997 fra Danske Elværkers Forening.”

Repræsentanten har oplyst, at det fra skatteankenævnets side er oplyst, at vejledningen på dette punkt skulle være tilbagekaldt i år 2000/2001. Begrundelsen for at tilbagekalde vejledningen skulle være Landsskatterettens kendelse 641-1847-0209. Repræsentanten har ikke kunne fremskaffe dokumentation for tilbagekaldelsen.

Vedrørende Landsskatterettens kendelse 641-1847-0209 har repræsentanten anført, at sagens principielle spørgsmål var, om der var ydet en erstatning, der skulle beskattes som et engangsvederlag, eller om der var tale om en erstatning, der skulle indtægtsføres løbende over lejeperioden. Landsskatteretten fandt frem til, at der var tale om delafståelse, og at beløbet derfor skulle betragtes som et afståelsesvederlag. Afståelsesvederlaget blev ikke anset for omfattet af ejendomsavancebeskatningslovens § 11, idet der ikke var tale om en aftale med en ekspropriationsberettiget køber (B A/S). Repræsentanten har videre anført, at det tilsyneladende blev overset, at der også indgår et beskedent beløb som er udbetalt fra elselskabet A, og som derfor bliver beskattet. Afgørelsen kan således ikke begrunde, at regionens vejledning ikke længere anses for gældende ret.

Der er opstillet utallige el-værksdrevne vindmøller i det pågældende område, men hverken den pågældende skatteforvaltning eller skatteforvaltningerne i omegnskommunerne, har kunne henvise til andre, der er blevet beskattet af erstatning fra A.

Told- og skattestyrelsens indstilling og begrundelse

Told- og skattestyrelsen har ved sagens behandling i Landsskatteretten indstillet afgørelsen stadfæstet. Det er en betingelse for skattefrihed efter ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. pkt., at det godtgøres, at ekspropriation alligevel ville være blevet gennemført. Bevisbyrden herfor påhviler den skatteyder der mener, at en given indkomst er skattefri. Klageren anses ikke for at have løftet denne bevisbyrde.

Landsskatterettens bemærkninger og begrundelse

Efter praksis anses engangsbeløb der udbetales til ejeren af en ejendom som erstatning for placering af en eller flere vindmøller på ejendommen og for de rådighedsindskrænkninger over ejendommen som i forbindelse hermed pålægges ejeren i henhold til en aftale gældende for 30 år, som vederlag for en delafståelse, jf. Ligningsvejledningen 1997, afsnit E.J.2.2 og ejendomsavancebeskatningslovens § 1.

Fortjeneste ved salg til en erhverver, der efter formålet med erhvervelsen opfylder betingelserne for at ekspropriere ejendommen, medregnes ikke, jf. ejendomsavancebeskatningslovens § 11, 2. punktum.

Ifølge praksis og ligningsvejledningen 1997 afsnit E.J.2.2, er det ved frivillig overdragelse til en ekspropriationsberettiget en betingelse for fritagelse for beskatning, at det på aftaletidspunktet kunne påregnes, at dispositionen ville blive gennemtvunget ved ekspropriation.

Retten finder, at det med Miljø- og Energiministerens pålæg til elselskaberne i 1996 om at opstille et bestemt antal vindmøller inden for en given årrække, er godtgjort, at der forelå en aktuel og reel risiko for, at A ville benytte sin ret til at ekspropriere, hvis der ikke kunne opnås en frivillig aftale.