Vestre Landsrets dom af 4. april 2003, 7. afdeling, S-3331-02

Parter

Anklagemyndigheden

mod

T
(Advokat Peter Hviid, Vinderup).

Afsagt af landsdommerne

Elisabeth Mejnertz, Fritse Hove og Lone Drengsgaard (kst.) med domsmænd

----------

Hostebro Byrets dom af 30. september 2002, S.S. 208/2002

I denne sag, der er behandlet under medvirken af domsmænd, tiltales T ifølge anklageskrift af 12. april 2002 til straf for overtrædelse af

1.

straffelovens § 289. jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, skattesvig af særlig grov karakter,

ved med forsæt til skatteunddragelse til .... kommune for indkomstårene 1995, 1996 og 1997 at have angivet sin skattepligtige indkomst for lavt med i alt 1.325.183 kr. hvorved det offentlige blev unddraget 713.096 kr. i skat, idet tiltalte som indehaver af virksomhederne N.N. Pizza Bar og medindehaver af restaurant P.P. udeholdt indtægter på 400.000 kr. i 1995, 458.946 kr. i 1996 og 466.237 kr. i 1997.

2.

arbejdsmarkedsfondslovens § 18 stk. 2, jf. stk, 1 litra a,

ved med forsæt til at unddrage arbejdsmarkedsbidrag for indkomstårene 1995 - 1997 som indehaver af virksomhederne N.N. Pizza Bar og medindehaver af restaurant P.P. til .... kommune at have afgivet urigtige oplysninger om bidragsgrundlaget, idet tiltalte som anført i forhold 1 undlod at oplyse om indtægter på i alt 1.325.183 kr., hvorved han unddrog 97.408 kr. i arbejdsmarkedsbidrag.

3.

momslovens § 81. stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1,

ved med forsæt til momsunddragelse for perioden 1. februar 1995 -31. december 1997 som indehaver af N.N. Pizza Bar og medindehaver af restaurant P.P. at have afgivet urigtige momsangivelser til Told- og Skatteregionen, idet tiltalte som anført i forhold 1 undlod at oplyse om en omsætning på 1.325.183 kr., hvorved statskassen blev unddraget 331.295 kr. i moms.

Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2 på 1.120.000 kr.

Tiltalte er ikke tidligere straffet.

Tiltalte har nægtet sig skyldig. Tiltalte har ikke bestridt skatteberegningen, men har blandt andet gjort gældende, at der i beregningen af det kvalificerede skøn ikke er taget behørigt hensyn til driftsmæssige forhold herunder svind og rabatter og at 1997 var et etableringsår for restaurant P.P.

Der er under sagen afgivet forklaring af tiltalte samt vidneforklaring af V.1 og

V.2, .... kommune, revisor V.3, skattekonsulent V.4, V.5 og V.6, Told- og Skatteregionen til retsbogen.

Det fremgår af skrivelse af 13. oktober 1997 fra .... kommune til tiltalte, at skatteadministrationen har tilsidesat hans regnskabsmateriale og forhøjet hans omsætning og beregnet udeholdt omsætning til 684.972 kr. i skatteansættelsen for 1995 med en bruttoavance på 62 %. Forhøjelsen er baseret på et kvalificeret skøn. Det hedder herefter:

"hvor man opgør indkomsten med baggrund i virksomhedens indkøb. Man foretager en registrering af virksomhedens varekøb, som omregnes til salgsenheder, hvorefter man opgør virksomhedens omsætning på grundlag af de oplyste salgspriser under behørig hensyntagen til svind mv." .

Det fremgår endvidere af skrivelsen, at det ved en gennemgang af materialet er konstateret, at salg af brød ikke er indtægtsført. Det hedder videre i skrivelsen:

"Derudover er det flere gange sket at kassestrimlerne for dagens omsætning er blevet ændret manuelt (kuglepen) enten i dato eller i omsætning (nedsat). I de tilfælde hvor datoen er ændret for flere dage i sammenhæng, har løbe nr. ikke passet overens, eksempelvis den 19.03.95 har løbe nr. 00.14 Z og den 20.03.95 har løbe nr. 00.13 Z. Der hvor omsætningen er blevet ændret, har det været for at nedskrive beløbets størrelse, svarende til det der indsættes i banken, uden der ligger dokumentation bag ændringen (eksempelvis opgørelse over kasseafstemning for evt. negativ kassebeholdning, kassestrimler for evt. fejlindslag."

I landsskatterettens kendelse af 30. juli 1999 blev den beregnede yderligere omsætning skønsmæssigt nedsat til 400.000 kr., da retten fandt at der ikke i tilstrækkeligt grad var taget højde for svind, tilbud og det forhold, at der var tale om tiltaltes etableringsår.

Det fremgår af skrivelse af 5. marts 1999 fra ....kommune til tiltalte vedrørende skatteansættelsen for 1996:

"Regnskabsmaterialet er ikke fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, da gennemgangen af varekøbet contra varesalget har vist en ikke uvæsentlig difference, når omsætningen beregnes ud fra de af Dem oplyste priser, svindprocenter m.v. Det skal desuden bemærkes, at der ikke er foretaget effektive kasseafstemninger som foreskrevet i bogføringsbekendtgørelsens § 9, stk. 2. Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992."

Skatteadministrationen har derfor ændret den selvangivne indkomst med 546.230 kr., således at bruttoavancen udgør 59,2 %.

Det fremgår af .... kommunes skrivelse af samme dato til tiltalte vedrørende

skatteansættelsen for 1997:

"Regnskabsmaterialet er ikke fundet egnet som grundlag for en nøjagtig indkomstopgørelse, da gennemgangen af varekøbet contra varesalget har vist en ikke uvæsentlig difference, når omsætningen beregnes ud fra de af Dem oplyste priser, svindprocenter m.v. Der er endvidere lagt vægt på, at De ikke opfylder betingelserne for et fyldestgørende regnskabsgrundlag, der henvises til afsnittet om kvalificeret skøn. Der kan i øvrigt henvises til bekendtgørelse nr. 141 af 26. februar 1992, - se afsnittet omkring regnskabsgrundlagets beskaffenhed."

Det fremgår af Landsskatterettens kendelse af 17. januar 2001, at skattemyndighederne har skønsmæssigt forhøjet tiltaltes personlige indkomst således:

"...

1996
N.N. Pizza Bar
Skønsmæssig forhøjelse	458.946 kr.
1997
N.N. Pizza Bar
Skønsmæssig forhøjelse	275.049 kr.
Restaurant P.P.
Skønsmæssig forhøjelse	191.188 kr.

..."

Landsskatteretten har stadfæstet de påklagede ansættelser.

Bruttoavancen udgør herefter på N.N. Pizza Bar henholdsvis 57,2 % og 59,5 % og på restaurant P.P. 63,3 %.

Rettens bemærkninger

Retten finder efter bevisførelsen herunder de kendelser, der er afsagt af Landskatteretten den 30.juli 1999 og den 17. januar 2001, at det af tiltalte ikke er sandsynliggjort, at de af skattevæsenet foretagne beregninger, der for 1995 er nedsat af Landsskatteretten og for 1996 og 1997 er stadfæstet af Landsskatteretten, er urigtige. Retten lægger derfor Landsskatterettens afgørelser om forhøjelse af tiltaltes omsætning til grund.

Efter bevisførelsen herunder tiltaltes egen forklaring, hvorefter han alene stod for den regnskabsmæssige drift i forretningerne, de vidneforklaringer, der er afgivet af V.1 og V.2, og de oplysninger, der fremgår af .... Kommunes skrivelser til tiltalte af 13. oktober 1997 og 5. marts 1999 om de konstaterede forhold vedrørende salg, der ikke var slået ind i kassen, og manglende fortløbende numre på kassestrimlerne og mangelfulde kasseafstemning i øvrigt samt de unddrage beløbs størrelse, finder retten det godtgjort, at tiltalte har haft det fornødne forsæt til overtrædelse af de i anklageskriftet nævnte bestemmelser. Tiltalte er derfor skyldig i den rejste tiltale.

Straffen fastsættes efter straffelovens § 289, jf. skattekontrollovens § 13, stk. 1, arbejdsmarkedsfondslovens § 18, stk. 2, jf. stk. 1, litra a og momslovens § 81, stk. 3, jf. stk. 1, nr. 1, til fængsel i 9 måneder.

Kriminalforsorgen har udarbejdet en § 808 undersøgelse.

2 medlemmer finder ikke under hensyn til sagens karakter, at der er grundlag for at gøre straffen hel eller delvis betinget herunder med vilkår om samfundstjeneste.

1 medlem finder under hensyn til sagens karakter og tiltaltes personlige forhold, at der er grundlag for at gøre straffen betinget med vilkår om samfundstjeneste i 200 timer til afvikling inden for en længstetid af 1 år med tilsyn af kriminalforsorgen og prøvetid 2 år.

Der vil være at give dom efter stemmeflertallet.

Tiltalte betaler en tillægsbøde i medfør af straffelovens § 50, stk. 2, på 1.120.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

T h i   k e n d e s   f o r  r e t

Tiltalte, T, straffes med fængsel i 9 måneder.

Tiltalte skal betale en tillægsbøde på 1.120.000 kr.

Forvandlingsstraffen er fængsel i 60 dage.

Tiltalte skal betale sagens omkostninger.

-----------

Vestre Landsrets dom af 4. april 2003, 7. afdeling, S-3331-02

Retten i Holstebro har den 30. september 2002 afsagt dom i sagen i 1. instans (SS 208/2002).

Tiltalte T har påstået frifindelse, subsidiært formildelse, navnlig således at straffen gøres betinget, eventuelt med vilkår om samfundstjeneste.

Anklagemyndigheden har påstået stadfæstelse, dog at tillægsbøden nedsættes til 1.090.000 kr.

Anklagemyndigheden har for landsretten berigtiget tiltalen, således at den unddragne skat i forhold 1 ændres til 683.203 kr. og arbejdsmarkedsbidraget i forhold 2 ændres til 93.425 kr.

Af en erklæring af 31. oktober 2002 fra Danish Crown til A B Catering fremgår følgende:

"...

varenr. 53776915 Oksefilet 5-6 kg med slips op vejet til 5,2 kg vil helt afpudset til sølvhinden veje 3,2 kg - eller en udbytteprocent på ca. 60-62.

Varenr. 50216931 Ungtyreinderlår med fedt 3 stk. op vejer 21,9 kg vil helt afpudset til inderlårsblomme veje 14,1 kg eller en udbytteprocent på ca. 70.

Varenr. 64076356-ungt. flanks vil helt nedfedtet og uden sener have en udbytteprocent på ca. 90.

..."

Forklaringer

Tiltalte og vidnerne V.2, V.1, V.3 og V.4 har for landsretten i det væsentlige forklaret som i 1. instans.

Der er endvidere afgivet vidneforklaring af V.7, V.8 og V.9.

Tiltalte har for landsretten yderligere forklaret, at han havde arbejdet som tjener og opvasker i Tyrkiet. Han havde ikke arbejdet som kok. Han havde ingen erfaring med at drive forretning, da han startede i pizzabranchen i februar 1995. Han tænkte, at hvis han benyttede gode råvarer, således at kvaliteten var i orden, skulle forretningen nok gå. Han havde ikke ansatte i forretningen, bortset fra sin lillebror, som hjalp til. Der gik nok et halvt års tid, inden han blev god til at bage pizzaer. Han måtte derfor smide mellem 5 og 10 mislykkede pizzaer ud om dagen. Lillebroderen lavede også fejl. De kom rigeligt med kød og ost på, for at kunderne skulle være tilfredse. Han vidste ikke, hvad avancen skulle være. Inden opstarten talte han med revisoren om, hvorledes kassebogen skulle føres. Han aflæste dagens salg på kasseapparatet og skrev op, hvor meget der var i kontanter, og hvor meget der var i dankortkvitteringer. Dagen efter gik han eller broderen i banken med kontanterne. Broderen har også af og til opgjort dagens salg. Han afleverede bilagene til revisoren, som hver 3. måned sendte ham et girokort med angivelse af momsen. Hvis han var kommet til at slå for meget ind på kasseapparatet og ved dagens slutning har opdaget, at pengene ikke passede, har han slettet tallet. Det rettede tal - ekstraktens side 146 - er således udtryk for dagens salg. Han har ikke fået noget at vide om, at han skulle skrive, hvori fejlen bestod. Han har afleveret kassestrimlerne til revisoren. Han har ikke brugt penge til private indkøb i løbet af dagen. Han har taget penge fra kassen til køb af benzin, når varerne skulle bringes ud. Foreholdt ekstrakten side 149, hvoraf fremgår, at der er sat 4.384 kr. mere i banken, end dagens salg er opgjort til, forklarer tiltalte, at det nok skyldes, at han er kommet til at "klipse" de forkerte bilag sammen. Han har nok i nogle tilfælde taget varer med hjem til familien. Foreholdt ekstrakten side 147, hvoraf fremgår, at der er slået ørebeløb ind i kassen, forklarer tiltalte, at der ikke burde være slået skæve beløb ind. Det må bero på en fejl. Foreholdt tillægsekstrakten side 65 forklarer tiltalte, at det ikke er ham, der har foretaget rettelserne. Det samme gælder tillægsekstrakten side 26. Foreholdt tillægsekstrakten side 75, hvoraf fremgår, at der er rettet i en regning til .... Kommune, forklarer tiltalte, at det skyldes, at der er givet rabat til kommunen. Det drejede sig om en gruppe handicappede, og der har været mange gæster fra .... kommune på Restaurant P.P. Regningen er nok betalt efterfølgende. Det er tiltalte, som har stået for indkøbene til forretningen. Han har ikke foretaget vareoptælling ved årsskiftet. Det vidste han ikke, at man skulle. Pizzaerne på N.N. var i flere størrelser. Den opskrift, de bruger på P.P., er næsten den samme som på N.N.. Det er forskelligt, hvor meget mel der bruges. Han var ikke til stede på P.P., da dejbollerne blev vejet. Han har aldrig vejet, hvor meget mel og kød der skulle bruges. Det vigtigste for ham har været, at kunderne var glade. Han vidste så, at de ville komme igen. Da han under afhøringer blev spurgt, hvor meget han brugte, følte han sig presset til at svare "lige fra hovedet". Han tænkte ikke nøjere over svaret. Han fik ikke oplyst, at oplysningerne eventuelt skulle bruges under en straffesag. Om kebabkødet har tiltalte forkaret, at det sidste kød, som sidder på spiddet, er hårdt som sten. Derfor skærer man det af og smider det ud. Inden kødet bliver sat på spiddet, bliver der skåret en del fra. Han vil tro, at der bliver skåret 30-40 % fra. Han kan ikke huske, om han har købt sodavandskrus til et helt år. Han kan ikke huske hvor meget ris, han har købt i Thaishoppen. Han købte kun ris der. Han åbnede N.N. kl. 11. Så skulle der være 3 forskellige slags pizzaer parat. Hvis de ikke blev solgt inden for 2 timer, smed han dem ud, fordi de var kommet til at se kedelige ud. Han havde 3 forskellige størrelser dejboller - til standartpizzaer, til familiepizzaer 40x40 cm. og til megapizzaer 60x60 cm. Fyldet blev ikke vejet af. Han startede med at lave pizzaer i 4 slices. Senere gik han over til 6 slices. Der blev nok smidt mellem 6 og 9 megapizzaer ud om dagen. Han har for nylig bedt sine ansatte om at lave et antal standardpizzaer. Det viste sig, at dejbollerne vejede mellem 260 og 300 gram. Han ved ikke, hvor stor en andel melet udgør. Det er samme størrelse dejboller, som bruges til durum. Han har haft problemer med sin køledisk på N.N.. Han har så måttet smide skinke og dejboller ud. Det er sket, at der er gået hul på en sæk mel, så noget af melet er gået til spilde. Det forekom jævnligt, at kunder telefonisk har bestilt pizzaer, som de ikke har hentet. Af og til kom de til at lave en forkert pizza. For at gøre kunderne tilfredse, måtte de give gratis pizzaer. Da han startede med N.N., lavede han nogle rabatordninger. Når kunderne havde købt 10 pizzaer, fik de en gratis. Det skete, at nogle kunder fik ekstra stempler. Han har aldrig krævet betaling for den mad, hans landsmænd har spist, når de var på besøg. De ansatte på N.N., dvs. hans lillebror og er praktikant, har spist gratis og drukket mange colaer. Han har udleveret pizzaæsker til rester, som kunderne har ønsket at tage med hjem. Han startede P.P. 1. juni 1997 sammen med V.5. Der var tale om en ny forretning. Han forberedte åbningen i ca. 4 mdr. Hans bror A.A. passede så N.N.. Han ønskede at sælge N.N.. Der var hård konkurrence, da han startede P.P. Han ansatte tre i køkkenet og derudover nogle medarbejdere til at servere. Alle ansatte betjente kasseapparatet. Der er 10 ansatte i dag. Der er ikke udbringning fra P.P.. Der er flere forskellige medhjælpere, som laver pizzaer på P.P. Der er derfor ikke så meget styr på hvor meget fyld, der kommer på pizzaerne. Han mener, at der kommer meget fyld på pizzaerne hos P.P. Pizzabollerne bruges også til at bage brød af, som benyttes som tilbehør. Der kræves ikke særskilt betaling for tilbehøret. De havde en del åbningstilbud. Der blev også tilbudt gratis kaffe og brød. Det er sædvanligt at servere gratis drikkevarer, hvis kunderne skal vente længe. Leverandører får af og til gratis mad. Taxachauffører betaler lavere priser for pizzaer. De ansatte får gratis mad og drikkevarer i arbejdstiden. Der er ingen grænser for, hvor meget de må drikke. Han regnede med at få en højere bruttoavance på P.P. på længere sigt. Da Told & Skat var på kontrol i 1998, blev det konstateret, at kassen stemte. De talte med alle de ansatte. Der blev ikke talt varer op, selv om han bad dem om det.

Om sine personlige forhold har tiltalte forklaret, at han er gift og har 3 børn på 11, 10 og 7 år. Han vil gerne fortsætte sin virksomhed.

V.2 har yderligere forklaret, at denne sag var den første sag med pizzariaer, der blev udtaget til kontrol i ..... Årsagen hertil var, at tiltaltes bruttoavance lå væsentligt under landsgennemsnittet, som lå på mellem 50 og 60%. Der blev først afholdt et møde med tiltalte, hvor også revisor var til stede. De havde forinden sendt et brev til tilItalte om, at han var udtaget til kontrol. De fik regnskabsmaterialet udleveret på mødet. Der blev ikke foretaget faktisk vareoptælling, fordi det ikke havde noget formål, da kontrollen vedrørte 1995, men fandt sted i 1997. Hun har i sin opgørelse - ekstrakten side 99 - forsøgt at lave en realistisk lageropgørelse. Det selvangivne lager er det lager, der er fremgået af tiltaltes regnskaber. Det var ikke muligt at danne sig et indtryk af indkøbene ved at se i bilagene, idet der var tale om á conto betalinger. Hun skrev derfor efterfølgende til leverandørerne for at få oplyst, hvad der var købt. Hun kunne ved gennemgang af kasserapporten se, at der ikke var "plads" til fakturaen på 2.000 kr., ekstrakten side 66, idet dagens salg den dag - den 21. marts 1995 - var lavere end 2.000 kr., hvilket også gjaldt den 22. og 23. marts 1995. Tiltalte sagde, at beløbet var betalt over flere gange. Hun kan ikke udelukke, at det er foregået således. Der var mange rettelser på kassestrimlen, hvoraf ændringerne i nedadgående retning var langt overvejende. Rettelserne - ekstrakten side 40 - er i opadgående retning - fra negativ omsætning - til en omsætning på 1.212 kr. Der er ligeledes bemærkelsesværdigt, at der er slået ørebeløb ind. Det forekommer mest sandsynligt, at der er tale om fejlindslag, således at ørebeløbene rettelig er kronebeløb. Vedrørende ekstrakten side 59 har vidnet forklaret, at hun ikke har kunnet finde det næste løbenr. - nr. 88. Hun har ikke lavet nogen samlet oversigt over afvigelserne. Hun har forsøgt at beregne privatforbruget, men der var for mange "løse ender"_ De foretog ikke kontrolvejning af dejklumper. Det gjorde man ikke dengang. Hendes udtalelse i byretten om, at det senere var "en erfaring, at der skulle bruges 180 gram mel", bygger således ikke på konkrete afvejninger. Svindprocenten på 5% på mel - ekstrakten side 94 - er sat på forhånd. Svindprocenter på ost og brød fremkommer som en restmængde, der ikke er beregnet nogen omsætning på. Hun synes, at en svindprocent på 30-40% på visse typer kød lyder urealistisk høj. Grundlaget for skønnet side 94 - af pitabrød og durumbrød er den melmængde, der var til rest, efter at hun havde beregnet antallet af pizzaer ud fra den melmængde, der skulle bruges til pizzaer, sammenholdt med antallet af pizzaæsker. Hun har fordelt halvdelen på pitabrød og halvdelen på durum. Det er hendes valg. Hun har aldrig hørt om, at der skulle være smidt op til 9 pizzaer ud om dagen. Hun hørte om 0-6 pizzaer. Det mente hun ikke var realistisk. Derfor har hun kun regnet med, at der blev smidt en stor pizza ud om dagen. I de pizzasager, hun senere har haft med at gøre, har hun - ud fra kontrolvejninger - regnet med lavere melmængder ved pizzaer på 29x29 cm. og 40x40 cm. end i denne sag. Derimod har hun senere ud fra kontrolvejninger regnet med en betydelig større melmængde til pizzaer på 60x60 cm., end tilfældet har været i denne sag. Mængden af forbrugt ost og kød i omsætningsberegningen er skønsmæssigt ansat. Hun mener ikke, at det vil ændre noget, hvis kødmængden øges. "Stopklodsen" har stadig været melet. Hun har heller ikke taget hensyn til, at tiltalte også har anvendt andet fyld som pepperoni, rejer, tun m.v. Hun mener, at antallet på 7 slices stammer fra tiltalte. Hun har gennemgået beregningerne med tiltalte, uden at han har fremsat indsigelser mod antallet af slices. Hun har regnet med, at der er udleveret gratis pizzaer - hver 11. pizza -, men ikke med udlevering af gratis drikkevarer. Hun har ikke regnet med forbrug til ansatte, fordi der ikke var ansatte på det tidspunkt. Hun har ikke i forbindelse med de drøftelser, hun har haft med tiltalte, tilkendegivet, at han kunne risikere, at der ville blive rejst en straffesag.

V.1 har yderligere forklaret, at denne sag er den første sag, hun som skatterevisor har behandlet. Tiltalte havde afhændet N.N., da aktionen fandt sted. Derfor fandt der ikke nogen kontrolvejning sted. De benyttede erfaringer, man havde gjort i Ikast. De 180 gram mel til en standardpizza stammede således fra Ikastsagen. De fik bilagsmaterialet udleveret af tiltalte den 4. september 1998. De fik såvel bilagsmateriale vedrørende N.N. som vedrørende P.P. Bilagene var i forskellige mapper. Bilagsmaterialet vedrørende N.N. var mangelfuldt. Tiltalte havde betalt leverandørerne afdragsvis, og derfor måtte de indhente bilagene fra leverandørerne. Hun har bearbejdet materialet. Materialet blev gennemgået stikprøvevis. Der var mange overstregninger på kassestrimlerne og der var foretaget rettelser. Der var rettelser i såvel nedadgående som opadgående retning. Hun har ikke opgjort rettelserne. De har blot benyttet rettelserne til at tilsidesætte regnskabsgrundlaget. Bilagene - tillægsekstrakten side 26 og 27 - tyder på, at tiltalte har glemt at slå kassen ud den 30. juni 1996. Der må således være tale om 2 dages omsætning. Hun kan ikke på det grundlag sige, at der er udeholdt omsætning. Hun mener, at regnskabsmaterialet er utroværdigt, men hun kan ikke påpege, hvor der i givet fald er udeholdt omsætning. Hun har ikke talt med tiltalte om beregningerne vedrørende N.N.. Derfor er der ikke taget højde for specifikke forhold, hvorimod der i skatteankenævnet blevet foretaget justeringer på grund af særlige forhold. Vedrørende P.P. har hun ikke taget højde for, at der var tale om en nystartet virksomhed, bortset fra nedslag for tilbud i den første måned, da hun mente, at tiltalte og V.5 var erfarne i branchen. Hun har ikke foretaget omsætningsberegning på starters, desserter og kaffe på P.P.. Lagerreguleringen - ekstrakten side 166 - har taget udgangspunkt i revisorens håndskrevne lageroptællinger. Hun har foretaget kontrolvejninger af dejbollerne på P.P. Der var kun tale om én størrelse dejklumper. Hun har ikke vejet de andre ingredienser. Hun fik at vide, at der ikke skulle være for meget og ikke for lidt, men at det skulle se ud af noget. I beregningerne er erfaringstallene fra Ikast benyttet. Beregninger for N.N. i 1996 baserer sig på tal fra Ikastmodellen f.eks. derved, at der skal bruges 1.250 gram mel til en pizza på 60x60 cm. Tiltalte er blevet godskrevet, at der er blevet smidt en pizza ud om dagen. Der er ikke overensstemmelse mellem antallet af indkøbte papkrus - i alt 13.200 stk. - og det antal krus på 17.520, som indgår i omsætningsberegningen. Der kan være indkøbt krus andre steder. Der er muligt, at svindprocenten på 5% på kød skal sættes højere. Til gengæld er der ikke svind på f.eks. pepperoni. Ved svind på kød forstår hun afpudsning. Svind på sodavand i 1996 og 1997 er spild i forbindelse med udskiftning af flasker i postmix-systemet. Det er rigtigt, at der ikke er beregnet svind på sodavand i 1995. Der er ikke regnet med gratis udskænkning på N.N. i 1996 og 1997. Hun ved ikke, hvorfor man i en anden pizzasag fra .... kommune har regnet med andre standardtal end i denne sag.

V.3 har yderligere forklaret, at han en gang i mellem under bogføringen opdagede, at der manglede bilag. Han fandt ikke anledning til at få udleveret kassestrimlen. Det er ikke usædvanligt med revisorrettelser. De laves for at få bogholderiet til at stemme. Han fandt ikke fejlene voldsomt graverende. Der var tale om maksimalt 2.000 kr. om året. Det var vidnets indtryk, at tiltalte hele vejen igennem var interesseret i at have orden i tingene. Mødet den 21. januar 1997 opfattede han som en dialog. Han har drøftet nogle af skrivelserne fra skattevæsenet med tiltalte - i hvert fald det første udspil fra skattevæsenet. Han kan ikke sige, om tiltalte har forstået henvendelserne. De blev enige om at rette henvendelse til V.4. Et af problemerne i relation til skattevæsenet var, at der ikke blev foretaget effektive kasseafstemninger. Når bruttoavancen var så lav, skyldtes det efter vidnets opfattelse, at tiltalte var for rundhåndet. Han har ikke været med til at foretage varelageroptællinger i forbindelse med årsskiftet. Han har sendt lister ud til tiltalte til brug for lageroptællinger. Han mener, at han har fået listerne tilbage.

V.4 har yderligere forklaret, at der i skattevæsenets kvalificerede skøn vedrørende 1996 og 1997 ikke er taget hensyn til, at frokostpizzaer blev solgt til en lavere pris. Vedrørende beregningsmodellen for P.P. er det efter hans opfattelse en generel fejl, at der er regnet med en kødmængde på 150 gram pr. pizza. I andre sager regner man med 180-200 gram pr. pizza. Den restkødmængde, der herefter er fremkommet, har man så sagt, var kebabmenuer. Det er efter hans opfattelse alt for mange kebabmenuer. Der er heller ikke ris nok til disse menuer, heller ikke hvis man sætter rismængden ned til 100 gram ris pr. menu. Det er urealistisk, at P.P. skulle have solgt over 20 kebabmenuer om dagen. En bruttoavance vil altid være relativt lav i et etableringsår. I 1996 og 1997 har skattemyndighederne opereret med lavere svindprocenter end i 1995 ud fra den betragtning, at myndighederne var blevet klogere. Svindprocenten på kød er afhængig af, hvilken kødtype der er tale om. Han kan ikke svare på, hvor stor en del kebabkødet udgør af det samlede kødindkøb.

Tiltaltes bror, V.7, har forklaret, at han gik på seminariet i 1995. Han hjalp til i tiltaltes forretning efter sommerferien 1995. Efterhånden lærte han at bage pizzaer. Han begik nogle fejl i begyndelsen, f.eks. med blandingsforholdet. Det hændte derfor, at han måtte smide en produktion ud. Der blev brugt en sæk mel på 25 kg til en produktion. Der var problemer med pizzakøleren, når der var høje temperaturer om sommeren. De har måttet smide dej og pizzafyld - kød, skinke, tomatsovs - ud. Kunderne fik rabatkort, som skulle stemples for at få en gratis pizza efter køb af 10 pizzaer. Han har af og til givet gode kunder og venner ekstra stempler. Om natten forsøgte kunderne også at snyde med stemplerne. Bekendte har ofte fået gratis pizza og cola. Det er et led i deres kultur. Der var en person mere ansat i N.N.. De måtte spise alt det, de ville i arbejdstiden. Oprindelig lavede de 4 slices ud af en megapizza. Senere lavede de pizzaerne lidt større og delte dem i 6 slices. Han har ofte en fredag/lørdag smidt 10 megapizzaer ud, fordi de havde fået lavet for mange, men det var nok mest almindeligt at smide 5-6 pizzaer ud. Der skulle altid være 3 forskellige slices at sælge hele tiden, også selv om det var tæt på lukketid. Vidnet har altid forsøgt at undgå ballade med fulde mennesker om natten. Han har derfor været villig til at dele slices op og give kunderne dem med i æsker. Fulde folk har hældt cola på kasseapparatet, som så har været ude af funktion. Da tiltalte begyndte at forberede åbningen af P.P., overtog vidnet styringen af N.N. Han begyndte først at arbejde på P.P. i begyndelsen af 1998.

V.9 har forklaret, at han er disponent hos Danish Crown, som sælger kød til A B Catering. Han har lavet erklæringen af 31. oktober 2002. Kunden pudser typisk selv kødet af. Kødet leveres frosset til A B Catering. Optøning under køleforhold giver svind på omkring 3%. Inderlår og flanks benyttes til kebab. Der er foretaget en konkret undersøgelse i virksomhedens skærestue vedrørende svind ved afpudsning af inderlår, medens tallet vedrørende filet er kendt i virksomheden.

V.8 har forklaret, at han er afdelingsdirektør i A B Catering, som bl.a. leverer fødevarer til restauranter m.v. A B Catering har leveret kød og ost til tiltalte. Tiltalte har altid sat kvaliteten i højsædet. Tiltalte har fået leveret de bedste råvarer, f.eks. danske ungtyreinderlår til kebab og danske skinker. Tiltalte får leveret hele stykker kød, som han selv pudser af. Han har også set tiltalte smide pizzaer ud. Der er mere fyld på pizzaerne hos P.P. end hos vidnets øvrige kunder. Når vidnet har aflagt besøg hos tiltalte, har tiltalte tilbudt ham gratis pizza eller durum med drikkevarer til.

Landsrettens begrundelse og resultat

Skattemyndighederne har på grundlag af en stikprøvevis gennemgang af tiltaltes bilagsmateriale tilsidesat tiltaltes regnskabsgrundlag for de omhandlede indkomstår og har foretaget en skønsmæssig ansættelse af indtægterne for de pågældende år.

Disse ansættelser har uden efterfølgende politimæssig efterforskning dannet grundlag for tiltalen under denne sag.

Skattemyndighedernes skøn er foretaget ud fra beregninger på baggrund af tiltaltes varekøb og skattemyndighedernes erfaringer fra andre sager med forbruget af råvarer. Skattemyndighederne har ændret det oprindelige skøn, idet man i et vist omfang har taget hensyn til de indsigelser, der er fremkommet fra tiltalte.

Efter bevisførelsen kan det lægges til grund, at der ikke af skattemyndighederne i 1997 ved kontrollen vedrørende indkomståret 1995 på N.N. blev foretaget kontrolvejning af dejboller eller de øvrige ingredienser, som blev anvendt ved fremstillingen af pizzaer. Ved kontrollen på P.P. i 1998 blev der foretaget kontrolvejning af dejboller,medens der ikke i øvrigt blev foretaget kontrolvejninger. Tiltalte og dennes forsvarer har påpeget en række usikkerheder ved de foretagne omsætningsberegninger, herunder at der ikke er taget hensyn til, at melforbruget til megapizzaer nærmere er 1.250 gram i stedet for 600 gram, som lagt til grund i 1995, at der er regnet med 7 slices i stedet for 6 slices, og at svindet ved usolgte pizzaer ved lukketid er større end 1 pizza pr. dag. Af beregningerne fremgår, at alene den ændrede melmængde til megapizzaer medfører er, nedsættelse af indkomsten i 1995 med 210.000 kr., og at en ekstra usolgt pizza pr. dag påvirker indkomstopgørelsen med 37.500 kr. Tiltalte har videre påpeget, at det ved vidnet V.9s forklaring er bevist, at svindprocenter på kød er betydeligt højere end den, skattemyndighederne har lagt til grund, hvilket påvirker omsætningen i betydelig grad. Det samme gælder, hvis kødmængden ændres fra 120 gram til 169 gram, som er lagt til grund i en anden sag.

Disse fejlmuligheder kan ikke uden videre afvises. Der er herved skabt en sådan usikkerhed ved de foretagne beregninger, at det ikke med den til domfældelse i en straffesag fornødne sikkerhed er bevist, at tiltalte har udeholdt indkomster af den i anklageskriftet nævnte størrelse. Bevisførelsen giver heller ikke tilstrækkeligt grundlag for at fastslå, at tiltalte er skyldig i et mindre omfang.

Landsretten frifinder derfor tiltalte.

T h i  k e n d e s  f o r  r e t

Tiltalte T frifindes.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for begge retter.