På denne side kan du holde dig opdateret om:

  • Drift: Aktuelle forstyrrelser i driften.
  • Servicevindue: Planlagt servicevindue, hvor du i en periode ikke kan indberette eller hente oplysninger.
  • Information: Relevant information og udgivelse af nye vejledninger.

Se arkiv for den gamle driftslog for eKapital

Abonner som RSS

Drift for CRS og FATCA

LøstUdfordringer med indberetning via FTPs Gateway05-11-2025 kl. 09:0806-11-2025 kl. 13:24

Det er igen muligt at indberette via FTPs Gateway.

05-11-2025 09:08:00
LøstIndberet til CRS og FATCA inden 15. maj 202530-04-2025 kl. 12:3607-05-2025 kl. 09:23

-

30-04-2025 12:36:00
LøstCRS systemet har lange svartider29-04-2025 kl. 16:3007-05-2025 kl. 09:22

CRS-systemets svartider er tilbage på normalt niveau. 

29-04-2025 16:30:00
LøstValidering af ikke tilladte tegn i CRS fejler.25-04-2025 kl. 11:2729-04-2025 kl. 12:29

CRS systemets valideringer er opdateret. 

Omkring ikke tilladte karakterer er tilstanden nu følgende:
Ampersand [&] skal indberettes som [&]
Apostrophe ['] skal indberettes som [']
Quotation Mark ["] skal indberettes som ["]

Følgende karakterer afvises altid og kan ikke indberettes via en reference:
Less Than [<]
Greater Than [>]
Double Dash [--]
Slash Asterisk [/*]
Ampersand Hash [&#]

25-04-2025 11:27:00
LøsteKapital systemer er ude af drift pt.25-04-2025 kl. 10:5328-04-2025 kl. 08:27

Fejlen er løst, og der er igen adgang til eKapitals systemer. 

25-04-2025 10:53:00

Se alle driftsmeddelelser

Servicevindue for CRS og FATCA

Servicevindue 11/12-2025 9:30-12:3004-12-2025 kl. 14:5004-12-2025 kl. 14:50

Vi udfører vedligeholdese, og systemet vil ikke være tilgængeligt i dette vindue.

04-12-2025 14:50:00
Servicevindue d. 13 dec. kl. 21.00 til d. 14 dec. kl. 06.0018-11-2025 kl. 12:1418-11-2025 kl. 12:14

Der forventes nedetid på systemerne i tidsrummet mellem kl. 21.00 og 23.59 i servicevinduet

18-11-2025 12:14:00
21/10 2025 10:00-11:00: Servicevindue10-10-2025 kl. 11:0410-10-2025 kl. 11:04

Der foretages tekniske ændringer i frontend, der ikke burde påvirke funktionalitet.

10-10-2025 11:04:00
3/9 2025 servicevindue fra 7:00 til 9:0002-09-2025 kl. 14:5202-09-2025 kl. 14:52
  • Performance optimering af FATCA validering
  • Bugfix af indberetningsoverblik, som kan crashe med time-out
02-09-2025 14:52:00
Servicevindue 18/8-2025 7:00-8:0018-08-2025 kl. 16:1118-08-2025 kl. 16:11

Serveren genstartes 18/8-2025 7:00-8:00, hvor der i en kortere periode kan opleves uregelmæssig drift.

18-08-2025 16:11:00

Se alle servicevinduer

Information om CRS og FATCA

Amended CRS: Opdatering af CRS og DAC225-11-2025 kl. 10:3425-11-2025 kl. 10:34

OECD’s internationale udvekslingsaftale Common Reporting Standard (CRS) og EU’s direktiv "DAC" er blevet opdateret.

Opdateringen består dels af en udvidelse, så elektroniske penge (E-penge) inkluderes i CRS, og dels af at CRS udvides med en række nye oplysninger, som danske indberetningspligtige skal indsamle og indberette. Udvidelserne udgør sammen med de eksisterende CRS-regler det, der beskrives som Amended CRS.

Udvidelserne betyder, at der skal ske en opdatering af indberetningsformatet. Alle, som indberetter CRS-oplysninger, skal derfor forberede sig på at anvende et nyt CRS-XML v3.0 fra den 1. januar 2027.

Nyt XML til brug ved indberetning

Indberetningsformatet til CRS har hidtil været det officielle CRS-XML, som OECD har udgivet på deres hjemmeside.

Det vil også være tilfældet, når I fra den 1. januar 2027 skal indberette til Skattestyrelsen. Indberetningsformatet vil blive OECD’s nye CRS-XML v3.0.

Skattestyrelsens indberetningsløsning bliver tilsvarende opdateret, så vi kan modtage og validere det nye CRS-XML v3.0. Formatet for svarfiler og statuskvitteringer vil ikke ændre sig, og CRS-systemet vil på samme måde som i dag returnere en statuskvittering ved indberetning.

Tidsplan for overgangen til CRS-XML v3.0:

30. oktober 2026 Sidste mulighed for at indberette med CRS-XML v2.0.
1. november 2026 Der lukkes midlertidigt for indberetning til CRS-systemet.
1. januar 2027

Der åbnes for indberetning til CRS-systemet, og der skal fremadrettet anvendes CRS-XML v3.0.

Der vil være adgang til testmiljø og produktionsmiljø på samme måde som i dag.

Rettelser og sletning af tidligere indberettede oplysninger

Når CRS-systemet åbner igen den 1. januar 2027, vil alle indberetninger skulle ske i det nye CRS-XML v3.0.

Det betyder, at både indberetning af nye oplysninger samt rettelser og sletninger af tidligere indberetninger fra den 1. januar 2027 kun kan ske CRS-XML v3.0. Det gælder, uanset hvilket år indberetningen vedrører.

Har I behov for at rette eller slette en tidligere indberettet oplysning, skal I være opmærksomme på, at der i CRS-XML v3.0 er nye, obligatoriske felter, som ikke eksisterer i CRS-XML v2.0.

Det betyder, at der vil være en række situationer, hvor I skal udfylde felter med en overgangsværdi for at sikre interoperabilitet mellem CRS-XML v2.0 og CRS-XML v3.0.

I de følgende afsnit får I en teknisk beskrivelse af de konkrete ændringer i Amended CRS, herunder en introduktion til de nye felter, samt hvornår overgangsværdierne skal anvendes. Bemærk, at overgangsværdierne kun skal anvendes i de situationer, de er nævnt.

Ændringer af CRS som følge af indberetning om E-penge


Ny kontotype for E-penge i feltet AcctNumberType

Det er et eksisterende felt, som udvides med en værdi for E-penge.

En central del af CRS-opdateringen er at udvide CRS-indberetningspligten til også at omfatte E-penge og digitale centralbankvalutaer.

Det betyder, at definitionen af indskudsinstitutter i CRS-bekendtgørelsens § 7 er udvidet til også at omfatte finansielle institutter, der opbevarer E-penge eller digitale centralbankvalutaer for kunder.

Definitionen af E-penge fremgår af CRS-bekendtgørelsens § 11 og rummer ethvert produkt, der:

  1. er en digital repræsentation af en enkelt Fiatvaluta,
  2. udstedes ved modtagelse af midler med henblik på gennemførelse af betalingstransaktioner,
  3. er repræsenteret ved et krav på udstederen denomineret i samme Fiatvaluta,
  4. accepteres som betaling af en anden fysisk eller juridisk person end udstederen, og
  5. i henhold til de lovgivningsmæssige krav, som udsteder er underlagt, kan indløses til enhver tid og til pariværdi for samme Fiatvaluta efter anmodning fra indehaveren af produktet.

Udtrykkene Elektroniske penge og E-penge anvendes forskellige steder i vejledninger og i CRS-bekendtgørelsen, men dækker over samme indhold.

Bemærk, at vurderingen om hvorvidt en E-pengekonto er ny eller allerede eksisterende ikke følger de samme datoer som for øvrige konti. Reglerne er beskrevet i det efterfølgende ved det nye felt DDProcedure.

Nye felter

Gyldig egenerklæring (SelfCert)

For både personkonti og enhedskonti er indberetningspligten udvidet til også at omfatte indberetning om, hvorvidt der i slutningen af indberetningsåret findes en gyldig egenerklæring for hver person, der skal indberettes om.

De allerede gældende regler og pligter til at sikre, at en gyldig egenerklæring indhentes, er uændrede. Udvidelsen i indberetningspligten går alene på at rapportere, om den aktuelle indberetning sker på grundlag af en gyldig egenerklæring eller ej.

Indberetningsteknisk bliver feltet SelfCert obligatorisk og skal i forbindelse med kontohaveren indberettes med en af de følgende værdier:

CRS901 = true

CRS902 = false

CRS900 = not reported

 

Feltet SelfCert bliver tilsvarende obligatorisk ved indberetning om Controlling Persons. Det gælder, uanset om Controlling Person er en enhed eller en fysisk person.

For Controlling Persons skal følgende værdier anvendes:

CRS1001 = true

CRS1002 = false

CRS1000 = not reported


Overgangsværdien "not reported" anvendes kun ved rettelse og sletning, hvor den oprindelige oplysning var indberettet i CRS-XML v2.0 eller CRS-XML v1.0.

Rolle (EquityInterestType)

I situationer, hvor der ejes andele i en investeringsenhed, indføres der pligt til at indberette, hvilken rolle personen, der indberettes om, har eller har haft i den periode, der indberettes om.

Hvis en person har eller har haft flere roller i perioden, der indberettes om, skal alle personens roller indberettes. Feltet kan indsættes flere gange. Så i situationer, hvor en person har flere roller, skal alle roller oplyses i samme AccountReport.

For ejerforhold, som er startet før den 31. december 2025, skal Rolle indberettes, hvis oplysningen findes i de digitalt søgbare data for kalenderårene 2026 og 2027. I de tilfælde er indberetning af Rolle obligatorisk fra og med kalenderåret 2028.

For ejerforhold, som er startet den 1. januar 2026 eller senere, er indberetning af Rolle obligatorisk fra og med kalenderåret 2026.

Indberetningsteknisk bliver feltet EquityInterestType ikke obligatorisk og kan indberettes med følgende værdier:

CRS401 = EIH of legal arrangement - trust - settlor
CRS402 = EIH of legal arrangement - trust - trustee
CRS403 = EIH of legal arrangement - trust - protector
CRS404 = EIH of legal arrangement - trust - beneficiary
CRS405 = EIH of legal arrangement - trust - other
CRS406 = EIH of legal arrangement - other - settlor-equivalent
CRS407 = EIH of legal arrangement - other - trustee-equivalent
CRS408 = EIH of legal arrangement - other - protector-equivalent
CRS409 = EIH of legal arrangement - other - beneficiary-equivalent
CRS410 = EIH of legal arrangement - other - other-equivalent

Der er til feltet ingen overgangsværdi.

Fælles konto (Number)

For både personkonti og enhedskonti udvides indberetningspligten til også at dække oplysning om antallet af ejere til en konto.

Det er det faktiske antal ejere, som skal indberettes.

Oplysningen skal også indberettes i situationer, hvor der kun er én ejer.

Indberetningsteknisk bliver feltet Number obligatorisk og skal udfyldes med et helt tal.

Allerede eksisterende konto eller en ny konto (DDProcedure)

For både personkonti og enhedskonti udvides indberetningspligten til også at dække oplysning om, hvorvidt kontoen er omfattet reglerne for allerede eksisterende eller nye konti.

De allerede gældende regler og pligter til at gennemføre due diligence er uændrede.
Udvidelsen af indberetningspligten går alene på at oplyse, om en konto er omfattet af due diligence-reglerne for enten allerede eksisterende konti eller nye konti.

Den nye CRS-bekendtgørelse træder i kraft den 1. januar 2026. Det betyder, at vurderingen, om rene E-pengekonto anses for at være enten allerede eksisterende eller ny, skal foretages i forhold til bekendtgørelsens ikrafttrædelsestidspunkt.

Allerede eksisterende E-pengekonti omfatter konti oprettet den 31. december 2025 eller tidligere.
Nye E-pengekonti omfatter konti oprettet den 1. januar 2026 eller senere.
For alle øvrige typer af konti gælder det som hidtil, at konti oprettet den 31. december 2015 eller tidligere anses for allerede eksisterende konti, og konti oprettet den 1. januar 2016 eller senere anses for nye konti.

Indberetningsteknisk bliver feltet DDProcedure obligatorisk.

Kontotype (AccountType)

For både personkonti og enhedskonti udvides indberetningspligten til også at omfatte kontotypen.

Indberetningsteknisk bliver feltet AccountType obligatorisk. Feltet skal indberettes med en af de følgende værdier:

CRS1101 = Depository Account
CRS1102 = Custodial Account
CRS1103 = Cash Value Insurance Contract or Annuity Contract
CRS1104 = Debt or Equity Interest in Investment Entity
CRS1100 = not reported

Overgangsværdien "not reported" anvendes kun ved rettelser og sletninger, hvor den oprindelige oplysning var indberettet i CRS-XML v2.0 eller CRS-XML v1.0.

Andre ændringer

Kontonummertype udvides med E-penge

Det eksisterende felt AcctNumberType anvendes til at specificere typen af kontonummeret, fx IBAN, OBAN.

Feltet udvides med muligheden for at anvende en værdi for kontonummer for E-penge produkt.

Ændring i definitionen af investeringsenheder

Definitionen af investeringsenheder er i bekendtgørelsens § 8 udvidet, så anden form for investering, administration eller forvaltning af E-penge og indberetningspligtige kryptoaktiver på vegne af en kunde også skal indregnes i investeringsenheders aktiviteter.

CRS vs CARF

Amended CRS (CRS) og Crypto Asset Reporting Framework (CARF) er begge internationale udvekslingsaftaler.

Der er tale om to selvstændige aftaler, hvor CRS dækker traditionelle finansielle aktiver (fx konti, policer, indeståender, investeringer mf.) samt udvidelsen med E-penge, og CARF dækker kryptoaktiver (fx, Bitcoin mf.).

De udgør tilsammen et fuldt dækkende rammeværk for international udveksling af oplysninger om finansielle aktiver.

Hvis en konto, som opgøres efter reglerne i CRS, også rummer kryptoaktiver, skal værdierne medtages i værdiopgørelsen i CRS. Detaljer om køb, salg og transport af kryptoaktiver er indeholdt i CARF-reglerne. De to regelsæt har derfor berøringspunkter, men reglerne er udformet på en måde, som ikke fører til dobbelt rapportering.

Læs mere om indberetning om Kryptoaktiver (CARF & DAC8)

Relevante links til indhentning af dokumentation

Disse links dækker over CRS-reglerne og vil være gældende for indberetninger, der foretages fra og med den 1. januar 2027. Under hvert link kan I se, hvilken fil I skal hente til den samlede dokumentation:

Konsolideret CRS-håndbog 2025 (oecd.org)
- “Consolidated text of the Common Reporting Standard (2025)" (PDF)

Amended Common Reporting Standard XML (oecd.org)
- “Amended Common Reporting Standard XML Schema: User Guide for Tax Administrations (v4.0)" (PDF)
- “XML Schema CRS" (ZIP)

Common Reporting Standard Status Message XML (oecd.org)
- "Common Reporting Standard Status Message XML Schema: User Guide for Tax Administrations (v3.0)" (PDF)
- “CRS Status Message v2.0" (ZIP)

25-11-2025 10:34:00
Nye indberetningsvejledninger for 202414-01-2025 kl. 14:0914-01-2025 kl. 14:09

Der er udgivet indberetningsvejledninger til CRS og FATCA for 2024.

Find vejledningerne på skat.dk/CRS og skat.dk/FATCA under "Vejledning og hjælp".

14-01-2025 14:09:00
Nye indberetningsvejledninger for 202325-03-2024 kl. 08:5725-03-2024 kl. 08:57

Der er udgivet indberetningsvejledninger til CRS og FATCA for 2023.

Find vejledningerne på skat.dk/CRS og skat.dk/FATCA under "Vejledning og hjælp".

25-03-2024 08:57:00
Tilmeld MitID Erhverv certifikat til eKapitals FTPs Gateway03-10-2023 kl. 11:3803-10-2023 kl. 11:38

Alle MitID Erhverv/ OCES3 certifikater skal tilmeldes eKapitals FTPs Gateway.

Ellers kan I ikke indberette til eKapitals systemer (BHOL, AKSA, UDBY, FINK, IFPA, AKFA, OBLG, CPS, PERE) når NemID lukker pr. 31. oktober 2023.

Alle MitID/OCES3 certifikater skal tilmeldes via en digital tilmeldingsblanket på skat.dk og efterfølgende registreres på certifikatportalen.

I kan læse mere i Teknisk vejledning til eKapitals FTPs Gateway, afsnit 4.

Indberetninger til Rente systemet kræver ikke tilmelding til FTPs gateway med tilmeldingsblanket, men certifikater skal registreres på certifikatportalen.

I skal sikre rettigheder er tildelt på TastSelv Erhverv, hvis det er nye certifikater, som ikke er overført fra NemID til MitID Erhverv.

03-10-2023 11:38:00
Ny emneside om overgang til MitID Erhverv på skat.dk29-06-2023 kl. 11:1729-06-2023 kl. 11:17

Der er publiceret en ny emneside på skat.dk/ekapital ’Adgang til eKapitals systemer, når NemID bliver til MitID' med information, links til opdaterede vejledninger og FAQ om overgangen fra NemID/OCES2 til MitID Erhverv/OCES3.

Lukning af NemID/OCES2 er udskudt til den 31. oktober 2023. Vi anbefaler dog, at I ikke venter til den 31. oktober 2023 med at skifte til MitID Erhverv/OCES3.

29-06-2023 11:17:00

Se al information