Parter

B-0003-98

Konkursboet HX ApS v/kurator, advokat Karl Stephensen
(Kammeradvokaten v/ advokat John Larsen)

mod

1. A og
   
2. B
   (begge advokat Niels H. Graverserv Århus)
   
3. F1 Bank A/S (tidligere "F1" Bank A/S)
   (advokat Kim Lybæk)

og

B-0017-98

A og

B
(begge advokat Niels H. Graversen)

mod

1. Advokat HO og
   
2. R1 (tidligere "R1")
   (begge advokat Peter Junge),
   
3. Statsaut. revisor VA og
   
4. Revisionsfirmaet R2
   (begge advokat Mikkel Falkenberg),
   
5. F2-Bank A/S (tidligere "F2-Bank" A/S)
   (advokat Søren Skov Knudsen).
   
6. Advokat KP
   (advokat C. A. Fabritius Tengnagel)
   
7. Advokat MM
   (advokat Erik Gaarn) og
   
8. F1 Bank A/S
   (advokat Kim Jybæk)

og

B-0043-98

F1 Bank A/S
( advokat Kim Jybæk)

mod

1. A og
   
2. B
   (begge advokat Niels H. Graversen),
   
3. Statsaut. revisor VA
   (advokat Mikkel Falkenberg),
   
4. Advokat HO og
   
5. R1 (tidligere "R1")
   (begge advokat Peter Junge),
   
6. F2-Bank A/S (tidligere "F2-Bank" A/S)
   (advokat Søren Skov Knudsen),
   
7. Statsaut. revisor LA og
   
8. R3 A/S
   (begge advokat Niels Fisch-Thomsen),
   
9. Advokat KP
   (advokat C.A. Fabritius Tengnagel)
   
   og
   
10. SB.

Afsagt af landsdommerne

Lars E. Andersen, Torben Geneser og Henrik Twilhøj (kst.)

Sagerne, der er anlagt henholdsvis den 31. december 1997 (B-0003-98), den 3. januar 1998 (B-0017-98) og den 7. januar 1998 (B-0043-98), er såkaldte selskabstømmersager, der vedrører spørgsmålet om, hvorvidt sælgersiden med sælgerne, A og B, deres advokat, advokat HO, R1, deres revisor, statsautoriseret revisor VA, Revisionsfirmaet R2, samt deres bank, F2-Bank A/S, og købersiden med køberbanken, F1 Bank A/S, statsautoriseret revisor LA, R3 , samt det tømte selskabs direktør, advokat KP, der på daværende tidspunkt drev advokatinteressentskab med advokat MM, er erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige regler om erstatningsansvar eller et selskabsretligt hæftelsesansvar som følge af, at det solgte overskudsselskab, HX ApS (tidligere H1 ApS), i forbindelse med salget blev tømt for midler med tab for skattemyndighederne til følge.

Den del af sagen (B-0043-98), som vedrører SB, er udskilt til særskilt behandling.

I hovedsagen (B-0003-98) har parterne nedlagt følgende påstande:

HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Karl Stephensen (konkursboet):

A, B og F1 Bank A/S skal in solidum til konkursboet betale 2.597.289 kr. med tillæg af 0,6 procent pr. påbegyndt måned af 969.810 kr. fra den 1. november 2002, dog således at F1 Bank A/S højst skal betale 969.810 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

A og B skal anerkende, at de in solidum til konkursboet. skal betale boets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og nr. 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. samme lovs § 94, nr. 3 og nr. 4, i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for A og Bs hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

Subsidiært at A og B og F1 Bank A/S in solidum til konkursboet skal betale 969.810 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg.

A og B

Over for konkursboet: Frifindelse mod betaling af 286.784 kr. med tillæg af 0,6 procent pr. påbegyndt måned fra den 1. november 2002.

Over for F1 Bank A/S: Friholdelse og frifindelse.

F1 Bank A/S:

Over for konkursboet: Banken erkender erstatningsansvar i det omfang, banken in solidum med A og B måtte blive pligtig til at betale erstatning til konkursboet i overensstemmelse med principperne i Højesterets domme i Thrane-sagen og Staco Teknik-sagen.

Over for A og B: Friholdelse for ethvert beløb som overstiger konkursboets krav på betaling af selskabsskatter med fradrag af As og Bs berigelse divideret med to og med fradrag af 75.000 kr. samt frifindelse over for påstanden om friholdelse.

I adcitationssag I (B-0017-98) har parterne nedlagt følgende påstande:

A og B:

Advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA, Revisionsfirmaet R2, F2-Bank A/S, advokat KP, advokat MM og F1 Bank A/S skal in solidum friholde dem for ethvert beløb, de måtte blive dømt til at: betale til konkursboet.

Advokat HO og R1:

Over for A og B: Frifindelse.

Over for statsautoriseret revisor VA, Revisionsfirmaet R2, F2-Bank A/S, advokat KP, advokat MM og F1 Bank A/S: Friholdelse in solidum, subsidiært alternativt, samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

Statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2:

Over for A og B: Frifindelse.

Over for advokat HO, R1, F2-Bank A/S, advokat KP, advokat MM og F1 Bank A/S: Friholdelse in solidum samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

F2-Bank A/S:

Over for A og B: Frifindelse.

Over for advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA, Revisionsfirmaet R2, advokat KP, advokat MM og F1 Bank A/S: Friholdelse in solidum, subsidiært prorata, samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

Advokat KP og advokat MM:

Over for A, B, advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA, Revisionsfirmaet R2, F2-Bank A/S og F1 Bank A/S: Frifindelse.

F1 Bank A/S:

Over for A og B: Frifindelse.

Over for advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA og Revisionsfrmaet A/S R2: De nævnte parter skal anerkende, at de in solidum, subsidiært alternativt, skal friholde banken for ethvert beløb, som denne skal betale til konkursboet som følge af et fastslået solidarisk ansvar med A og B, og som A og B i det indbyrdes forhold med banken skal bære, samt frifindelse for de af de nævnte parter og F2-Bank A/S nedlagere friholdelsespåstande.

Over for advokat KP og advokat MM: De nævnte parter skal anerkende, at de in solidum, subsidiært alternativt:, skal friholde banken for ethvert beløb, banken skal betale konkursboet, A og B, eller advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2, samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

I adcitationssag II (B-0043-98) har parterne nedlagt følgende påstande:

F1 Bank A/S:

Over for A og B: Friholdelse for ethvert beløb som overstiger konkursboets krav på betaling af selskabsskatter med fradrag af A og Bs berigelse og divideret med to og med fradrag af 75.000 kr. samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

Over for statsautoriseret revisor VA, advokat HO og R1: Parterne skal anerkende, at de in solidum, subsidiært alternativt, skal friholde banken for ethvert beløb, som denne skal betale til konkursboet som følge af et fastslået solidarisk ansvar med A og B, og som A og B i det indbyrdes forhold med banken skal bære, samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

Over for statsautoriseret revisor LA, R3 og advokat KP: Parterne skal anerkende, at de in solidum, subsidiært alternativt, skal friholde banken for ethvert beløb, som denne skal betale til konkursboet eller A og B, eller statsautoriseret revisor VA, advokat HO og R1 samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

A og B:

Over for F1 Bank A/S: Frifindelse.

Over for statsautoriseret revisor VA, advokat HO og R1, F2-Bank A/S, statsautoriseret revisor LA, R3 og advokat KP: Friholdelse in solidum, subsidiært alternativt, samt frifindelse for de af de nævnte parrer nedlagte friholdelsespåstande.

Statsautoriseret revisor LA og R3 :

Over for F1 Bank A/S: Frifindelse.

Over for A og B, statsautoriseret revisor VA, advokat HO og R1: Friholdelse in solidum, subsidiært alternativt, samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

Statsautoriseret revisor VA:

Over for F1 Bank A/S: Frifindelse.

Over for A og B, advokat HO, R1, F2-Bank A/S, statsautoriseret revisor LA, R3 og advokat KP: Friholdelse in solidum samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

Advokat: HO og R1:

Over for F1 Bank A/S: Frifindelse.

Over for A og B, statsautoriseret revisor VA, statsautoriseret revisor LA, R3 og advokat KP: Friholdelse in solidum, subsidiært alternativt, samt frifindelse for de af de nævnte parter nedlagte friholdelsespåstande.

F2-Bank A/S

Frifindelse.

Advokat KP

Frifindelse.

Om den beløbsmæssige baggrund for konkursboets betalingspåstand er oplyst, at HX ApS skyldige skattetilsvar er opgjort til 3.407.474 kr., at selskabsskattelovsrenter pr. oktober 2002 er opgjort til 1.627.479 kr., og at A og B delvist har indbetalt skattekravet med 2.437.664 kr. Den ikke betalte del af selskabets skyldige skattetilsvar er opgjort til 969.810 kr.

Det er om baggrunden for A og Bs påstand om frifindelse mod betaling af 286.784 kr. oplyst, at skattekravet for så vidt angår beskatning af H1 A/S renteindtægter, 678.000 kr., og de ovenfor anførte selskabsskattelovsrenter samt et kontrollovstillæg på 5.000 kr. ikke kan anerkendes, men at erstatningsansvar for den øvrige del af kravet anerkendes. Beløbsmæssigt anerkendes, at sælgernes berigelse efter konkursboets opgørelse udgør 2.885.197,04 kr., at skattetabet herefter udgør 517.276,96 kr., og at mertabet (skattelovsrenter og kontrollovstillæg) udgør 1.632.479 kr.

De nævnte talmæssige opgørelser er i øvrigt ubestridte, dog har statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2 gjort gældende, at der under sagen skal beregnes procesrente af den ikke allerede indbetalte andel af skattekravet, og at dette beløb skal henføres til A og Bs berigelse.

Sagens nærmere omstændigheder

A og B besluttede i 1992 at foretage en solvent likvidation af selskabet H1 ApS (herefter H1 ApS), hvori de var eneanpartshavere. Selskabet havde tidligere været driftsselskab for en tekstilvirksomhed, men aktiverne, herunder good-will, var i 1990 blevet solgt til et andet af A og B behersket selskab, H2 ApS, og nu ønskede A og B at få frigjort en i selskabet opsparet kapital. Advokat HO blev valgt som likvidator, og der blev indrykket proklama i Statstidende. Herefter modtog advokaten et antal henvendelser fra potentielle købere af overskudsselskaber. På et møde den 25. november 1992, hvor A og B deltog sammen med deres hustruer og advokat HO, samt VA og KE, begge statsautoriserede revisorer, blev de nævnte henvendelser drøftet. Konklusionen på mødet blev, at A og B ville ophæve likvidationen og sælge selskabet til højestbydende, der var G1 A/S. Dette selskab var sammen med andre selskaber i G1-koncernen behersket af SB. G1 A/S havde i en skrivelse af 11. november 1992 til A tilbudt kurs 88,75 for skattegælden i H1 ApS. I skrivelsen hedder det blandt andet:

"I forbindelse med handelen forudsættes det:
at	samtlige selskabets aktiver er likvide, og at alle mellemregninger med selskabet er blevet udlignet, således at der ved handelen udelukkende medfølger likvide midler.
at	der kan opnås enighed om tiltrædelse af anpartsoverdragelsesaftale. Jeg vedlægger et paradigma, idet jeg understreger, at det alene må betragtes som et udkast.
at	selskabet afvikles ved overførelse af bruttobeløb, så Aktieselskabslovens § 115 stk. 2 overholdes"

Ved skrivelse af 9. december 1992 til F2-Bank, orienterede A på vegne af H1 ApS banken, der var A og Bs forretningsbank, om det planlagte salg af selskabet. Skrivelsen er blandt andet sålydende:

"Under henvisning til vort salg af selskabet H1 ApS. Se-nr. .... kan vi herved oplyse følgende:

Selskabet vil blive solgt tirsdag den 5. januar 1993.
Tirsdag den 5. januar 1993 skal der overføres fra
Bs kontonr. .....1	kr.	5.722.224,00
As kontonr. .....2	kr.	5.722.224,00
Total til H1s konto	kr.	11.444.448,00
Herefter skal der med telefax bekræftes overfor vor advokat HO, Advokatfirmaet R1 A/S, .....at saldoen på
kr. 11.444.448,00
er til disposition, hvorefter vi vil bekræfte, hvor pengene skal overføres til, eller hvem der må disponere over kontoen.
Det er muligt, at en lignende bekræftelse også skal sendes til købers bank, hvilket vil blive oplyst senere.
Privat:
Den 5. januar 1993 vil der via Nationalbanken bliver overført
til A	ca. kr.	10.725.951,00
til B	ca. kr.	13.225.951,00
der skal disponeres således:

..."

Det fremgår af en udskrift af forhandlingsprotokollen for H1 ApS, at der den 15. december 1992 blev afholdt ekstraordinær generalforsamling i selskabet, og at det her blev besluttet at tilbagekalde likvidationen og genetablere selskabet, hvorefter likvidator advokat HO, fratrådte.

Ved skrivelse af 21. december 1992 fremkom advokat HO som advokat for A og B med ændringsforslag til et udkast til anpartsoverdragelsesaftale af 18. december 1992 udarbejdet af G1 A/S. Advokat HO foreslog blandt andet følgende vilkår indsat i udkastet som § 5, stk. 7.

"Selskabets midler indsættes på klausuleret konto i købers pengeinstitut og kan alene frigives til selskabets fremtidige ledelse på betingelse af:

at	købesummen for anparterne er krediteret sælgers konto i sælgers pengeinstitut,
at	købesummen for anparterne kan frigives til sælger,
at	det dokumenteres, at køber fysisk har afsendt de forudsatte anmeldelser, det være sig til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen omkring navneændring, ændring af direktion, ændring af revisor samt anmeldelse om ny adresse."

Det fremgår endvidere af skrivelsen, at kopi af denne var sendt til H2, hvor A og B var eneanpartshavere, og statsautoriseret revisor VA.

Ved skrivelse af 28. december 1992 fremsendte G1 A/S udkast til endelig anpartsoverdragelsesaftale til advokat HO, statsautoriseret revisor VA og A. Det ovenfor nævnte vilkår var ikke skrevet ind i aftalen, hvor G2 Holding ApS var angivet som køber. I en skrivelse af samme dato instruerede SB på vegne af G2 Holding ApS sælgernes bank, F2-Bank, om den kommende overførsel af H1 ApS midler mod betaling af købesummen for selskabet. I skrivelsen hedder det blandt andet:

"Da det i forbindelse med handelens indgåelse overfor os er oplyst, at De står som afviklingsbank, skal vi i henhold til overdragelsesaftalens § 5 anmode Dem om at foretage følgende ekspeditioner:

Mandag den 4. januar 1993 bedes De inden kl. 10.00 til:

G1 A/S

.....

fremsendes telefax, der indeholder Deres indeståelse for, at de i overdragelsesaftalens fastsatte midler i selskabet beror hos Dem, og at midlerne sammen med selskabet på afviklingsdagen vil blive overført til

F1 Bank

Att.: LC

.....

med valør for F1 Bank på afviklingsdagen under forudsætning af, at De på afviklingsdagen modtager den aftalte købesum for anparterne, og at F1 Bank senest mandag den 4. januar 1993 kl. 11.00 via telefax har indestået Dem herfor."

F1 Bank bekræftede i en skrivelse af 4. januar 1993 til G2 Holding ApS, at banken ville overføre købesummen for H1 til F2-Bank den 5. januar 1993 og til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fremsende dokumentation for overdragelsen af selskabet samt overføre nettoprovenuet fra handlen til G2 Holdings konto i F3. Det fremgik ligeledes af skrivelsen, at nettoprovenuet ville blive opgjort som differencen mellem H1 ApS kontante midler og købesummen med fradrag af en formidlingsprovision til banken på 75.000 kr.

I en skrivelse af samme dato til G1 A/S bekræftede F2-Bank under henvisning til købekontraktens § 5, at H1 ApS i banken havde et indestående på 26.972.230,60 kr., og at dette beløb ville blive overført via Danmarks Nationalbank til F1 Bank med valør den 5. januar 1993 og "til kredit for Dem".

Under henvisning til den nævnte skrivelse fra F2-Bank bekræftede F1 Bank ved skrivelse ligeledes af den 4. januar 1993, at banken ville overføre købesummen på 26.702.730 kr. til F2-Banks konto i Nationalbanken under forudsætning af, at F1 Bank ville modtage 26.972.230,60 til bankens konto ligeledes i Nationalbanken og med valør den 5. januar 1993.

I den endelige anpartsoverdragelsesaftale, der blev dateret den 5. januar 1993 og er underskrevet af anpartshaverne i H1 ApS, A og B, og G2 Holding ApS ved SB, hedder det blandt andet:

"§ 2

KØBESUMMENS FASTSÆTTELSE

...

2.4 Køber erklærer, at selskabsskatterne enten elimineres ved gennemførelse af en række finansielle aktiviteter i selskabets regi eller betales ved forfald.

På sælgers anfordring kan statsautoriseret revisor LA, R3 A/S afgive erklæring om selskabets fremtidige drift i henhold til vedlagte udkast.

Selskabets fremtidige direktion indestår personligt for opfyldelsen af punkt 2.4 i aftalen.

2.5 Købesummen fastsættes herefter til selskabets indre værdi med tillæg på 88,75% af de beregnede skatter.

Købesummen kan herefter opgøres således:

Egenkapital, jvf. regnskab, pr. overtagelsesdagen	kr.	24.539.303
tillæg jvf. 2.4	kr.	2.163.427
Købesum i alt	kr.	26.702.730

2.6 Sælgers revisor forsyner balance og driftsregnskab med revisionspåtegning.

§ 3

KØBESUMMENS BERIGTIGELSE

3. Købesummen stor kr. 26.702.730 berigtiges kontant på afviklingsdagen den 5. januar 1993 jævnfør nærmere bestemmelse i nærværende aftales § 5.

...

§ 5

SELSKABETS PENGEINSTITUT

5.1 Køber drager omsorg for, at købesummen på overtagelsesdagen overføres fra købers pengeinstitut til sælgers pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank med valør på overtagelsesdagen.

5.2 Samtidig drager sælger omsorg for, at de på selskabets konto indestående midler, i alt kr. 26.972.230 stilles til disposition for selskabets pengeinstituts konto i Danmarks Nationalbank til overførsel til det af køber anviste pegeinstituts konto i Danmarks Nationalbank, med valør på overtagelsesdagen.

5.3 Senest 2 bankdage før overtagelsesdagen inden kl. 12.00 bekræfter sælgers pengeinstitut via telefax overfor købers pengeinstitut, at selskabets forudsatte midler er tilstede og vil blive overført til købers pengeinstitut på overtagelsesdagen.

5.4 Senest 1 bankdag før overtagelsen inden kl. 12.00 bekræfter købers pengeinstitut over for sælgers pengeinstitut via telefax, at købesummen vil blive overført med valør på overtagelsesdagen.

5.5 Såfremt en af parterne modtager det overførte beløb med forsinket valør, godtgøres rente med 12,5% pro anno af den anden part.

5.6 Der henstår ingen investeringsfondsbankkonti."

Det fremgår af fremlagte kontoudtog og debet- kreditmeddelelser fra henholdsvis F2-Bank, F1 Bank og Nationalbanken, at betalingsoverførelserne blev gennemført i overensstemmelse med aftalen.

Da advokat HO havde fået bekræftet, at transaktionerne havde fundet sted som aftalt, sendte han ved skrivelse dateret den 5. januar 1993 selskabets dokumenter til G1 A/S. Advokaten udbad sig ved samme skrivelse revisorerklæring vedrørende selskabets fremtidige drift i overensstemmelse overdragelsesaftalen.

Samme dag blev der afholdt ekstraordinær generalforsamling i H1 ApS. Det fremgår af referatet blandt andet, at SB blev valgt til ny direktør, at statsautoriseret revisor LA, R3 , blev valgt som ny revisor, og at selskabet ændrede navn til HX ApS.

Den nyvalgte revisor henvendte sig til direktør SB, G1 A/S, ved en skrivelse af 20. januar 1993, hvori det hedder:

"Vedr.: H1 ApS

Kære SB!

Med din skrivelse af den 6. ds. har vi modtaget anpartsoverdragelsesaftale samt revideret perioderegnskab for perioden 1/5 1992 - 5/1 1993. Vi har gennemgået materialet og bemærker, at det i anpartsoverdragelsesaftalens pkt. 2.5 anførte skattebeløb, kr. 2.163.427, ikke svarer til perioderegnskabets "hensat til skat af periodens resultat" kr. 2.074.748?

For at kunne færdiggøre den omhandlede revisorerklæring beder jeg om at få forelagt en redegørelse for de af selskabet planlagte aktiviteter: Erhvervelse af skattemæssigt afskrivningsberettigede aktiver resp. igangsættelse af finansielle aktiviteter med skattefradrag således, at vi kan bedømme, hvorvidt udligning af førnævnte latente skat vil kunne gennemføres i det aktuelle indkomstår. Vi beder endvidere om at modtage en kalkulation, der viser, at det ny moderselskab for H1 ApS: G2 Holding ApS gennem den foretagne investering vil kunne opnå en avance."

Ved skrivelse af 26. januar 1993 fremsendte G1 A/S ved SB den udbedte aktivitetsplan for HX ApS (tidligere H1 ApS) til statsautoriseret revisor LA. Aktivitetsplanen er sålydende:

" 1. Inden udgangen af marts 1993 erhverver selskabet en leasingkontrakt på marinecontainere fra U1 på en samlet værdi af ikke under USS 3.500.000 svarende til ca. 770 marinecontainere. Der forudsættes fuld afskrivning på denne leasingkontrakt med 30%. Leasingkontrakten vil udløbe over sommeren, og selskabet vil ved regnskabsåret 1993/94 få genvundne afskrivninger på DKK 6.400.000 svarende til en skattebetaling på ca. DKK 2.440.000.

2. Inden 31. marts 1993 vil selskabet udstede en 0-kupon obligation på Dkk 65.000.000 til kurs 90 med løbetid på et år. Selskabet vil således opnå et kurstab på 0-kupon obligationen på ca. DKK 6.500.000 i indkomståret 1993/94.

3. Provenuet af obligationsinvesteringen vil blive placeret i mellemregning med G3 ApS, og med selskabet der er sambeskattet i regnskabsåret 1993/94, det af G3 ApS og G4 ApS i fællesskab ejede madeiranske investeringsselskab G5 Investimentos (Madeira Ldm), hvis selskab er under stiftelse hos R3 og vil være færdigstiftet 1. marts 1993. Det madeiranske datterselskab G3 ApS og G4 ApS vil anbringe midlerne i kortløbende danske statsobligationer eller bankdeposits i dansk regning med en rente på ikke under 10% pro anno.

I marts 1994 vil G3 ApS/G4 ApS modtage det investerede provenue sammen med en udlodning, som vil være 10% af investeringsbeløbet. Såvel selskabets stamkapital som udlodningen vil være skattefri såvel i Portugal som i Danmark på grund af det madeiranske selskabs frizonelicens og bestemmelserne i den dansk/portugisiske dobbeltbeskatningsoverenskomst. På grund af sambeskatningen mellem H1 ApS og G3 ApS/G4 ApS vil rentebetalingerne mellem søsterselskaberne set under et være skattefri, idet samtlige renteindtægter fra mellemregningssaldiene i søsterselskaberne vil modsvare en renteudgift i G3 ApS/G4 ApS selskaberne. Herefter er skatten elimineret."

Herefter udarbejdede LA revisorerklæring af 1. februar 1993, der er sålydende:

"Vedr.: H1 ApS

I forbindelse med G2 Holding ApS's køb af selskabet H1 ApS, har vi fået forelagt kopi af udkast til anpartsoverdragelsesaftale samt perioderegnskab 1/5 1992 - 5/1 1993 for dette selskab.

Nævnte selskabs egenkapital udgør pr. overtagelsesdagen den 5/1 1993 kr. 24.539.303, efter at der i balancen er reserveret selskabsskat af selskabets resultat hhv. for regnskabsperioden 1/5 1992 - 5/1 1993 med kr. 2.074.748 og for 1991/92 med kr. 362.916.

I henhold til det fremlagte udkast til anpartsoverdragelsesaftale er købesummen for selskabet fastsat til kr. 26.702.730.

Vi skal på given foranledning bekræfte, at De over for os har oplyst, at det er det købende selskabs intention, at søge at udskyde og senere udligne den "latente" skat i selskab H1 ApS på kr. 2.437.664, gennem foretagelse af skattemæssige afskrivninger på afskrivningsberettigede aktiver købet af selskabet resp. gennem foretagelse af skattemæssig fradrag som følge af igangsatte finansielle aktiviteter.

Vi har fået forelagt det af Dem i denne forbindelse anvendte koncept samt de i tilknytning til den påtænkte erhvervelse af H1 Aps foretagne beregninger. Gennemføres de af Dem i tilknytning til erhvervelsen af selskabet planlagte aktiviteter, er det vor opfattelse, at udskydelse i det pågældende indkomstår af det "latente" skattebeløb og udligning i et senere indkomstår vil kunne opnås. Herved vil "frie" reserver i H1 ApS kunne udloddes til moderselskabet G2 Holding ApS, hvorved der opnås en samlet avance for dette selskab.

En sådan udligning vil som nævnt, efter vor opfattelse kunne finde sted i indeværende regnskabsår, i hvilken forbindelse det forudsættes, at selskabets regnskabsår godkendes ændret til 1/4 31/3, således at det nu afsluttes pr. 31/3 1993, d.v.s. med perioden 1/5 1992 til 31/3 1993 som overgangsår. De har på vegne af selskaberne overfor os oplyst, at de nødvendige midler til finansiering af gennemførelse af de forudsatte aktiviteter er til stede i det erhvervede selskab, og at erhvervelsen af de pågældende aktiver/de pågældende aktiviteter igangsættes umiddelbart efter selskabserhvervelsen.

Vi skal dog, rent juridisk, gøre opmærksom på at vi ikke kan indestå for, om de omhandlede investeringer/aktiviteter gennemføres som planlagt, idet vi ikke har indflydelse på den kommende bestyrelses eller den kommende selskabsdeltagers handlemåde.

Som svar på Deres forespørgsel skal vi endvidere oplyse, at vi gerne efter erhvervelsen af H1 ApS indtræder som revisor for dette selskab, således at vi herefter er revisor for såvel moder- som datterselskab."

G1 A/S fremsendte ved skrivelse af 2. februar 1993 revisorerklæringen til sælgernes advokat, advokat HO, og meddelte samtidig, at selskabet takkede for samarbejdet og betragtede handlen med H1 som afsluttet.

Ligeledes ved skrivelse af 2. februar 1993 bekræftede SB på foranledning af F1 Bank en tidligere mundtligt afgivet instruks om, at "Alle midler der tilflyder Dem i forbindelse med afviklingen af overskudsselskaber fra andre pengeinstitutter skal uanset hvortil midlerne adresseres, indsættes på G2 Holdings konto hos Dem".

Den 21. maj 1993 blev advokat KP af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen registreret som direktør for HX ApS og SB som aftrådt direktør.

Da skattemyndighederne efterfølgende anfægtede værdiansættelsen af good-will i forbindelse med salget af aktiverne i H1 ApS - forud for salget af dette selskab til G2 Holding ApS - blev det nødvendigt at udarbejde et tillæg til anpartsoverdragelsesaftalen af 5. januar 1993. Det fremgår af tillægget, der er udarbejdet af advokat HO og underskrevet og dateret den 8. september 1993 af advokat KP for G2 Holding ApS og den 10. september 1993 af A og B for H1 ApS, at kassebeholdningen for H1 ApS ændres således, at den incl. renter fra den 1. maj 1990 til den 5. januar 1993 forøges med 6.784.213 kr. Selskabsskatten af de tillagte renter er for den nævnte periode beregnet til 678.000 kr. Det følger ligeledes af tillægget til aftalen, at køberen på denne baggrund skal afregne 6.106.213 kr. mod at modtage 6.784.213 kr. fra sælgerne. Selskabsskatten af de nævnte renteindtægter blev ikke kursfastsat.

Ved skrivelse af 14. september 1993 til advokat KP fremsendte advokat HO en check på det nævnte beløb mod omgående at modtage forhøjelsen af købesummen fra advokat KP. Det fremgår af skrivelsen, at advokat HO fremsendte beløbet til kredit for advokat KPs generelle klientkonto. Ved skrivelse af 16. september 1993 fremsendte advokat KP en "klientkontocheck" på tillægskøbesummen til advokat HO.

Den 21. september 1993 indsatte advokat KP 668.550 kr. i F3 til en aftalt rente som indebar, at der den 19. november 1993 - selskabsskatten forfaldt til betaling den 20. november 1993 - ville være 678.000 kr. til disposition på kontoen. Beløbet blev klausuleret til brug for den nævnte skat.

HX ApS blev efter det oplyste solgt på ny og blev efter det ligeledes oplyste herefter repræsenteret af advokat EP, der ved skrivelse af 12. oktober 1993 rettede henvendelse til advokat KP og anmodede om, at selskabets indestående på den ovenfor nævnte konto i F3 måtte blive overført til hans klientkonto i F4. Ved skrivelse af 14. oktober 1993 til F3 efterkom advokat KP anmodningen. I en skrivelse af 18. oktober 1993 til advokat KP erklærede advokat EP, at han indestod for betaling af HX ApS skat til forfald den 20. november 1993 under forudsætning af, at beløbet blev frigivet til den nævnte klientkonto uden klausulering om beløbets anvendelse.

Den 6. juli 1994 blev der af Sø- og Handelsrettens skifteafdeling afsagt konkursdekret over HX ApS.

Skatteforvaltningen anså efterfølgende salgssummen for H1 ApS for maskeret udlodning til A og B og beskattede beløbet som udbytteindkomst. Denne afgørelse blev stadfæstet af skatteankenævnet, men ved kendelse af 6. december 1996 ændret af Landsskatteretten således, at salgssummen blev beskattet som særlig indkomst for A og B. Forinden Landsskatteretten traf afgørelse i sagen sendte Landsskatterettens kontor sin indstilling til udtalelse ved Told- og Skattestyrelsen. I indstillingen, der blev tiltrådt af styrelsen ved påtegning af 15. oktober 1996, hedder det blandt andet:

"Efter det foreliggende finder Landsskatterettens kontor, at det må lægges til grund, at klageren og dennes broder gennem F2-Bank foranledigede, at selskabets samlede aktiver blev overført til en konto i selskabets navn i F1 Bank, og at det først var herefter, at køberen i strid med anpartsselskabslovens regler disponerede over selskabets midler til at finansiere købet af anparterne. Denne hævning skete således på et tidspunkt, hvor køber havde opnået såvel den retlige som den faktiske rådighed over selskabet og dets midler."

Som grundlag for samarbejdet med R3 havde G1 A/S udarbejdet sålydende notat af 11. februar 1992:

"I forbindelse med G1 A/S's datterselskabers køb af overskudsselskaber er aftalt følgende forretningsgang med revisionen.

1. Når et selskab er indkøbt og afviklet modtager revisor følgende dokumenter i kopi:
   
   anmeldelse til E/S
   vedtægter generalforsamlingsreferat
   betalingsadvis
   regnskaber
   
   fra G1's kontor.
   
2. Revisors opgaver er herefter følgende: at ændre eventuelle skatteår overfor skattevæsenet, så der er overensstemmelse mellem det på generalforsamlingen vedtagne og det til E/S anmeldte i forhold til skattevæsenets noteringer.
   
   at påse, at sælgers revisor leverer regnskaber der er tilstrækkelige til, årsregnskab med skatteregnskab for den indkøbte virksomhed.
   
   at påse, at det overdragede selskabs bogføring er i overensstemmelse med de likvide overførsler der på afviklingsdagen har fundet sted.
   
   at drage omsorg for bogføring i de indkøbte selskaber, incl. forrentning af likvide mellemregninger med moderselskab, så vi i god tid inden regnskabsåret udløb har overblik over selskabets nøjagtige skatteberegning."

Det fremgår af dombogen af 11. juni 1999 for Københavns Byrets 10. afdeling (sag.nr. 1322/97), at anklagemyndigheden under en straffesag mod SB og KP begrænsede tiltalen således, at denne for KPs vedkommende ikke vedrørte HX ApS.

Parts- og vidneforklaringer

A har forklaret, at han sammen med sin bror B gennem 25 år har drevet H2. Virksomheden laver tekstildesign, f.eks. til .... Broderen er uddannet inden for tekstilbranchen. Han er selv handelsuddannet og har taget en HA-eksamen. På mødet den 25. november 1992 var han og B skeptiske, og HO var også noget i vildrede, men revisorerne KE og VA gennemgik, hvordan det kunne lade sig gøre for en selskabskøber at betale den høje kurs for skatten. Det er muligt, at de på mødet tillige drøftede henvendelsen af 11. november 1992 fra SB. Konklusionen på mødet blev, at et salg i overensstemmelse med de modtagne tilbud ville være lovligt. Ellers ville de ikke have gået videre med sagen. Han talte mange gange med SB om prisen på H1 ApS. SB sendte kontraktsudkast og tilbud, hvorefter SB fik oplyst, hvem der var deres advokat og revisor, og at det var F2-Bank, der skulle stå for pengeoverførslerne. SB måtte gerne tage kontakt til F2-Bank. De var nok alle involveret i, hvad der skulle stå i kontrakten, men han og B brugte løbende deres rådgivere for at undgå problemer. Udkastet fra SB blev helt klart sendt videre til rådgiverne, for de havde ikke selv forstand på det. De valgte tilbudet fra SB, fordi det var det højeste bud. Han husker ikke drøftelser om, hvem SB og dennes selskab var, og husker ikke, om der blev foretaget undersøgelser af SB og G1 A/S. Han så ikke F2-Banks brev af 4. januar 1993 til G1, idet han var på ferie i Norge fra den 1. til den 4. januar 1993. Han var tilbage i firmaet den 5. januar 1993, da salget fandt sted. Inden han tog på ferie, var han blevet informeret af F2-Bank om, hvad der på handelsdagen skulle ske i forbindelse med transaktionerne. Han fortalte ikke F2-Bank om, hvad der skulle gøres, det var omvendt. LK sagde, at han nok skulle tage sig af det med pengeoverførslerne. Den 4. marts 1993 meddelte skatteforvaltningen, at good-will i forbindelse med salget af H1s aktiver til H2 skulle ansættes til 20 mio. kr. Under et efterfølgende møde insisterede skattemyndigheden på en forhøjelse fra 8 til 20 mio. Han oplyste under mødet, at H1 ApS var blevet solgt den 5. januar 1993 til SB. Resultatet blev, at skattemyndigheden accepterede en forhøjelse af good-will med alene 5 mio. kr. til i alt 13 mio. kr. I forbindelse med tillægsaftalen fulgte de skattemyndighedens anvisninger. HO lavede en tillægsaftale og tog helt over i forholdet til G1. De overlod det hele til HO. HO skulle formidle pengene videre. De skulle som det eneste sørge for at sende pengene til HOs kontor. Det var H2, der skulle betale for goodwill, så pengene kom fra H2.

Advokat HO har forklaret, at H1 ApS havde eksisteret i 7 år, hvorfor man kunne likvidere selskabet og få penge ud af det uden den store beskatning. Han husker ikke, om han på mødet den 25. november 1992 var skeptisk over for et salg af H1 ApS. Han tænkte dengang slet ikke på selvfinansiering eller, at der kunne ske noget med beløbene, der var hensat til skatten. Han fik til opgave at gennemgå SBs kontraktsudkast. Hans ændringsforslag skal ses i lyset af, at han ønskede at sikre samtidighed mellem ydelserne. Han ved ikke, hvorfor tilføjelsen til aftalens § 5 ikke kom med i den endelige aftale. Han blev som følge af den forhøjede good-will bedt om at lave et tillæg til kontrakten af 5. januar 1993. Han undersøgte ikke advokat KPs forhold, idet KP var advokat, og pengene gik ind på advokatens klientkonto. Han ved ikke, hvorfor han ikke betalte de 678.000 kr. direkte til skattevæsenet.

Statsautoriseret revisor VA har forklaret, at han siden 1978 har været statsautoriseret revisor. Han har haft forbindelse med A og B gennem de seneste 25 år. Der var indkommet ca. 20 tilbud om køb af overskudsselskabet. De drøftede tilbudene på mødet den 25. november 1992. G1 A/S havde budt højest med kurs 88,75 for skattegælden. De andre tilbud varierede fra kurs 30-40 og op til G1s tilbud. Han tror ikke, der på det tidspunkt var udarbejdet konkrete aftaler og husker ikke, om der på mødet blev drøftet aftalevilkår. Han har ikke efterfølgende drøftet vilkårene i den konkrete aftale med A eller B eller advokat HO. HO sendte kopi af korrespondancen i sagen til ham og bad om eventuelle kommentarer. Han formoder derfor, at han har fået en kopi af overdragelsesaftalen. Han har ikke været i kontakt med G1 vedrørende denne sag. A tog sig af kontakten med banken og HO af det juridiske. Han vidste på det tidspunkt godt, at man skulle undgå "nettofinansiering", men dengang betragtede han aftalen som en bruttoaftalen. Den 5. januar 1993 var han sammen med A og B på deres kontor. De afventede, at transaktionerne skulle gennemføres. Der kom ikke på det tidspunkt en revisorerklæring, og handlen blev gennemført uden. Han blev ringet op af A, da erklæringen kom primo februar. A var ikke helt tilfreds med indholdet af erklæringen. Han havde forventet en indeståelse for, hvad selskabet ville foretage i forhold til skatten.

Advokat KP har forklaret, at han fra 1988 til udgangen af september 1993 var i advokatinteressentskab med advokat MM. I marts 1993 blev han bedt om at komme til møde hos advokat BP, hvor SB også var til stede. Han blev orienteret om G1 A/S, og opfordret til at blive bestyrelsesmedlem og direktør i selskabet. Hans eneste opgave skulle være at varetage kontakten til offentlige myndigheder vedrørende koncernens selskaber. Han skulle alene være en slags "vicevært", mens BP skulle være advokat for G1-koncernen. Under mødet så han BPs notat, "Madeira-notatet" og "LA-evangeliet" samt regnskabet for et af holdingselskaberne. Han gik ud fra, at G1 havde eller kunne låne den nødvendige kapital til eliminering af skatten i de købte selskaber. Han skulle tiltræde omkring maj måned 1993 og fik for arbejdet 25.000 kr. om måneden plus moms. På mødet fik han tillige oplyst, at R3 var på vej ud som revisor for koncernen, fordi de var for dyre. Der var forhandlinger med en anden revisor, statsautoriseret revisor NP, der senere accepterede at indtræde som revisor for koncernen. Det var CL som varetog den daglige administration af G1-selskaberne. Han havde intet at gøre med koncernens bankkonti og kunne ikke disponere over disse. Han fungerede som direktør frem til midten af september 1993. Omkring den 10. september 1993 hørte han, at koncernen pr. 15. september 1993 var blevet solgt til en person ved navn NN. Han skulle herefter foretage afvikling og havde i den forbindelse et til to møder med advokat EP, der var køberens advokat. Han var registreret som direktør for selskabet HX ApS, men havde ellers ikke noget med selskabet at gøre. Der var tale om en ren formalitet. Revisor NP lavede regnskaber og havde kontakt med SB og CL herom. Han havde intet med køb af containere at gøre. Det var BP og SB som beskæftigede sig med dette. Containerne var aktiveret i de regnskaber, som han så. BP var sammen med SB meget aktiv for at få verificeret eksistensen af containerne. Han har nok underskrevet HX's regnskab, men det er sket i forbindelse med underskrift af flere stabler af regnskaber. Han kan af bilagene se, at han har været i kontakt med SB eller CL og fået grønt lys, inden han underskrev tillægsaftalen af 8. september 1993. Han kunne ikke selv disponere. De 678.000 kr. var forfaldne skatter, der skulle betales den 20. november 1993. Han klausulerede kontoen for at sikre, at pengene blev anvendt til betaling af skat. Der var ingen grund til straks at betale skatten, idet selskabet lige så godt kunne nyde godt af renten indtil forfaldsdag Advokat EP stillede på vegne af den nye ejer af selskabet krav om at få overført kontoen. Det var køberen, der disponerede over selskaberne, og han kunne ikke gøre andet end at overføre pengene. Efter at have modtaget EPs skrivelse af 18. oktober 1993, meddelte han telefonisk EP, at han ikke kunne ophæve klausulen som ønsket af EP. Han har dog senere hørt, at EP fik pengene, men han ved ikke hvordan.

Advokat MM har forklaret, at han og KP den 1. januar 1989 stiftede et advokatinteressentskab. Interessentskabskontrakten omfattede alene sædvanligt advokatarbejde. I sidste uge af september 1993 ophørte samarbejdet. Han mener, det var den 28. september 1993. KP flyttede derefter fra kontoret. KPs kontrakt med SB kendte han ikke til. Han har absolut intet haft at gøre med ekspeditionerne vedrørende selskaberne, og der er ikke oprettet sager herpå. Selskabet HX har han ikke haft kendskab til, før advokat NG sendte ham et brev herom. Da SB en dag mødte op på kontoret, sagde han til KP, at han intet ville have med SB at gøre. Derefter ophørte samarbejdet med KP. Han vil tro, at KPs løn på 25.000 kr. gik ind i interessentskabet. De havde som interessenter fælles klientkonto i F3.

Statsautoriseret revisor LA har forklaret, at han siden 1971 har virket som sådan. Fra 1990 havde han status som partner i R3, som han forlod i 1994. På kontoret i København var de 3-400 revisorer, samt et antal jurister. Kontorets skatterådgivning var en vigtig aktivitet. Der var en særskilt skatteafdeling. Skattesafdelingen havde primært til opgave at servicere liniefunktionerne. Typisk var en partner chef for egen afdeling med egne klienter. Skattemæssige opgaver af et vist niveau blev videresendt til skatteafdelingen. Kontakten til kunden blev dog altid - i hvert fald i starten kanaliseret gennem liniefunktionen. SB henvendte sig i forsommeren 1991 og ønskede skatteretlig rådgivning. SB ringede vidnet. op og sagde, at han havde skattemæssige problemer, som han gerne ville have belyst. Vidnet sendte SB videre i systemet, idet det var en sag for skatteafdelingen. SB blev inviteret til et møde kort tid efter formentlig efter sommerferien. Han deltog selv i mødet formentlig tillige med CP og SM. SB ville have udlignet selskabsskatter via sambeskatning med udenlandske selskaber, og det kom frem i samtalens løb, at SB var på vej ind i opkøb af overskudsselskaber. Derefter gik skattefolkene videre med sagen og prøvede at lave et oplæg til SB byggende på forskellige ideer, som SB selv havde fremlagt. R3 udviklede ikke selv skatteprodukter, men vejledte kunder, der kom med oplæg. Han fik senere fra skatteafdelingen forevist et notat af 11. september 1991 - kaldet UK-notatet. Det var en beskrivelse af, hvorvidt det var muligt at udligne selskabsskatter ved sambeskatning med udenlandske selskaber. Et underskud i et udenlandsk selskab kunne udlignes i et dansk selskab. Når udligningen var sket, solgte man det udenlandske selskab fra. Man kunne derved undgå beskatning af genvundne afskrivninger. Modellen havde en begrænset levetid, idet reglerne udløb i det følgende år. Han har medunderskrevet UK-notatet af 11. september 1991. Han medunderskrev som revisoren med klientrelation til SB. CP fra skatteafdelingen havde lavet notatet. Skatteafdelingen kendte Madeira-modellen fra et arbejde for en anden kunde. SB bad skatteafdelingen vurdere Madeira-modellen i forhold til SBs koncept. Modellen skulle opdateres og tilpasses SBs forhold. De fik henvendelsen herom i november 1992. I slutningen af januar 1993 forelå notatet fra skatteafdelingen. Modellen var for så vidt færdigudviklet på det tidspunkt. Lovligheden af de nævnte modeller er ikke blevet anfægtet. Efter vidnets og skatteafdelingens opfattelse var modellerne efter den daværende skattelovgivning fuldt ud lovlige. I 4. kvartal 1991 havde han fået en henvendelse fra SB, om han ville indtræde som revisor i nogle af SB dominerede selskaber og i fremtidige selskaber. Han spurgte, hvorfor SB ønskede at skifte revisor, og fik oplyst, at det handlede om en honorartvist. Han kontaktede den tidligere revisor, statsautoriseret revisor JT, og fik her samme forklaring om revisorskiftet. JT nævnte tillige en diskussion med SB om finansiering af nogle selskaber, men JT var blevet beroliget efter at have talt med SBs advokat, advokat BP. Det kan godt passe, at han første gang blev valgt ind i et af SBs selskaber den 2. januar 1992. Han blev også valgt ind i G2 Holding og G1 Holding. Han har aldrig rådgivet SB om køb af datterselskaber. Han fik først kendskab til selskaberne efter, at SB havde købt dem. Han blev valgt som revisor efter købet. Vidnet har ikke været inde i forhandlinger om køb af datterselskaber. Han blev heller ikke rådspurgt om finansiering af købet af datterselskaber. SB har på et tidspunkt nævnt, at han forhandlede med F3 om finansiering, men vidnet har aldrig hørt om resultatet. Det var i øvrigt ikke på tale, hvordan SB finansierede købene. Han har fået forelagt de kontrakter, SB typisk arbejdede med i forbindelse med sine opkøb. Det var standardkontrakter. SB oplyste, at de var udarbejdet med advokatbistand. Han har aldrig drøftet betalingstransaktioner med SB. Først efter opsigelsen af engagementet med SB blev han bekendt med, at overskudsselskaberne blev erhvervet via selvfinansiering. Han vidste dengang godt, at selvfinansiering var ulovlig. Proceduren beskrevet i G1s notat af 11. februar 1992 blev overholdt. Han fik selskabernes dokumenter tilsendt i kopi, efter handlen var afsluttet. Før han modtog dokumenterne, kendte han ikke selskabernes eksistens. De oprettede en sag på selskaberne og arkiverede materialet med henblik på årsregnskaber. Den løbende bogføring skete hos SB. Han har aldrig været med til at erhverve afskrivningsberettigede aktiver. R3 var ikke inde i forhandlinger med udbydere af containere. Navnet U1 er ham ubekendt. R3s opgave var alene af regnskabs- og revisionsmæssig karakter, og man var således ikke økonomisk eller finansiel rådgiver for SB. De regnskaber, man udarbejdede for selskaberne, blev lavet efter gængse metoder. For hvert engelsk datterselskab var der bekræftelse af regnskabets rigtighed fra en engelsk revisor. Af regnskaberne fremgik, at der var købt de nødvendige afskrivningsberettigede aktiver. For hovedparten af selskaberne var skatten allerede elimineret, når han skrev regnskaberne under. Han nåede aldrig at vurdere økonomien på koncernniveau. SB havde spurgt, om han måtte sige til potentielle selskabssælgere, at de kunne ringe til vidnet. Ganske få gjorde det. Han kunne da alene bekræfte, at han var revisorer for SB, og sandsynliggøre at skatteudskydelse kunne finde sted. Tanken om bekræftelsesbreve kom op efter en henvendelse fra SB i november 1992 med forslag til en formulering. Det er dog vidnet selv, der har udarbejdet udkastet til bekræftelsesbrev/revisorerklæring af 30. november 1992. Han viste udkastet til SB og sagde, at en erklæring ville forudsætte, at Madeira-modellen ville blive endelig godkendt af skatteafdelingen. SB, der ønskede forbeholdet vedrørende erhvervelse af afskrivningsberettigede aktiver fjernet, fik senere uden hans viden udkastet fra hans sekretær. Selv om bekræftelsesbrevene efter aftale alene skulle sendes til SB, var han godt klar over, at de kunne bruges i anden sammenhæng. Bekræftelsesbrevene blev altid afgivet efter, at handelen var afsluttet. Han ville ikke afgive erklæringerne, før han havde fået Madeira-Modellen godkendt af skatteafdelingen, hvilket skete omkring den 1. februar 1993. Den 26. februar 1993 holdt han sammen med SM og CP et møde med SB. Først under dette møde gik det op for dem, hvor stor en volumen SBs opkøb af overskudsselskaber havde. De var efter mødet enige om, at de på denne baggrund måtte se nærmere på sagen. Den 1. marts 1993 blev han kaldt til møde i R3s forretningsudvalg, der havde haft et møde med skatteafdelingens chef, CP, om firmaets relation til SB. Udvalget bad ham om at opsige engagementet med SB, idet SB "ikke passede ind i R3s kundesammensætning". Udvalget mente dog, at der burde være en overgangsperiode, hvorunder SB kunne finde en anden revisor. Han afholdt herefter et møde med SB, hvor han forelagde sagen, som den var. I overgangsperioden påtog R3 sig stadig uopsættelige arbejder for SB, herunder at afgive bekræftelsesbreve vedrørende afsluttede handler. HX ApS adskilte sig ikke fra de andre oveskudsselskaber. Han blev også i dette tilfælde først bekendt med H1 ApS eksistens, efter handelen var gennemført. Grundlaget for bekræftelsesbrevet af 1. februar 1993 var det samme som i andre sager. Han vidste ikke, at F1 Bank havde beregnet sig et gebyr på 75.000 kr. Han kom aldrig til at lave regnskab for selskabet HX ApS, idet samarbejdet med SB ophørte.

DH har forklaret, at han i 1993 var administrerende direktør i F1 Bank. I dag driver han selvstændig virksomhed. Han har taget HD-eksamen i kredit og finansiering og er i øvrigt bankuddannet. Han havde lært om ulovlige aktionærlån, men selvfinansiering havde han ikke hørt om. Kontakten til SB blev i efteråret 1992 etableret via en kollega. SB kom til et møde i banken, hvor de drøftede handelen med overskudsselskaber. SB havde tidligere brugt F3, men de var lidt for langsomme. SB fortalte om baggrunden for hans interesse for overskudsselskaber. Banken fik udleveret et revisornotat fra R3, som han tror LA havde udarbejdet. Det var muligvis UK-notatet af 11. september 1991. Han husker ikke, om han fik udleveret et notat af 19. august 1991 fra G1 om "Beskrivelse af forretningsgangen mellem køber og bank i forbindelse med køb og afvikling af aktie- og anpartsselskaber". Han har ikke set et notat udarbejdet af advokat BP. Han gennemgik notatet fra R3. Det, der interesserede banken, var, om det skattemæssigt var lovligt, og om banken kunne overholde bankloven, dvs. at arrangementet ikke var for stort i forhold til bankens kapital. Banken kunne alene indgå arrangementer på under 10 mio. kr. SB kunne ikke få kredit i banken. Baggrunden herfor var, at banken kendte SBs baggrund, herunder at han tidligere var gået ned med et ....selskab. Bankens opgave havde karakter af en ganske almindelig udligningsforretning svarende til en aktieoverdragelse. Han udarbejdede sammen med LC en "dosmerseddel" til brug for opgaven. Vidnet var ikke involveret i nogen af de konkrete handler. Han kender ikke til selskabet HX ApS. Engagementet med SB ophørte i april 1993, fordi han på et tidspunkt begyndte at få øje på, at der kunne være problemer. Der var i dagspressen omtale af ulovlig selvfinansiering. Banken blev ligeledes af Finanstilsynet bedt om en redegørelse. Bankens årlige indtjening på det tidspunkt husker han ikke. Han havde for så vidt ikke overvejelser om, hvad banken skulle tjene på transaktionerne, men de aftalte, at banken skulle have det samme, som F3 ifølge SB havde fået. Aftalen lød på 45.000 kr. pr. handel, men da transaktionerne viste sig at vedrøre større beløb end først antaget, blev gebyret hævet til 75.000 kr. for disse handler. Gebyrets størrelse skal ses i sammenhæng med, at transaktionerne blev foretaget med samme valørdag. Banken kunne i overensstemmelse med sædvane have beregnet sig en valørdag som betaling for arbejdet. Banken havde i øvrigt omkostninger ved i forbindelse med transaktionerne at sikre, at banken i Nationalbanken havde tilstrækkelig med midler til at "bære" transaktionen. Han husker ikke, hvorvidt han har set SBs skrivelse af 2. februar 1993 om, at alle de erhvervede selskabers midler, uanset hvortil de var adresseret, skulle sættes ind på G2 Holdings konto i banken. Normalt sætter banken pengene ind i overensstemmelse med afsenderens ordre. Han tror, at der blev oprettet konti for alle de handlede selskaber. I øvrigt så han ikke dokumenter vedrørende konkrete handler, og han havde ikke kontakt til sælgerbankerne. FB var chef for afdelingen, og det var LC, som stod for ekspeditionen af sagerne.

LC har forklaret, at han i 1993 var prokurist i kreditafdelingen i F1 Bank. FB var hans chef. I dag er vidnet, som har taget handelseksamen og er uddannet på bankskolen, chef for en afdeling i F2-Bank. Han har ikke tidligere set R3s notat af 11. september 1991. DH fortalte, at banken ville modtage penge fra andre banker i forbindelse med selskabshandlerne, og vidnets opgave var at forestå transaktionerne. FB skulle kontrasignere, men også kontrollere, at det, der skete, var i orden. Det fremgik af anpartsoverdragelsesaftalerne, hvilke beløb banken skulle modtage og afsende. Han husker ikke de konkrete breve, som han udvekslede med F2-Bank i forbindelse med handelen vedrørende HX ApS. Han mener, at G1 A/S havde en konto i F1 Bank. Han har ikke talt med nogen i F2-Bank om handelen med HX ApS. Han talte i øvrigt heller ikke med sælgerne. Bankens opgave var alene at sørge for transaktionerne. De gav ikke rådgivning af nogen art. Meddelelserne om transaktionerne, som blev udsendt i forbindelse med disse, er skrevet af vidnet. Rækkefølgen, hvori han skrev meddelelserne, herunder kredit- debitskrivelser, var helt tilfældige. Faktorernes orden var ligegyldige, blot transaktionerne var foretaget samme dag. Skrivelsen af 2. februar 1993 fra SB, om at alle de købte selskabers midler skulle indsættes på G2 Holdings konto, var blot en skriftlig bekræftelse af den hidtil anvendte praksis. Han havde bedt SB om skrivelsen. Formuleringen "uanset hvortil midlerne adresseres" er måske lidt speciel, men meningen var, at midlerne skulle ind på G2 Holdings konto. Ordene "til kredit for Dem" i F2-Banks skrivelse af 4. januar 1993 til G1 A/S var i den forbindelse uden betydning. Banken kunne ikke give kredit i forbindelsen med handlerne, som derfor ikke kunne gennemføres, hvis de modtagne midler skulle ind på en særlig konto.

FB har forklaret, at han er kontorchef i F1 Bank, hvilket han også var i F1 Bank i 1993. Han kendte dengang til ulovlige aktionærlån, men ikke ulovlig selvfinansiering. I forbindelse med transaktionerne skulle han sikre, at banken havde modtaget en erklæring fra sælgerens pengeinstitut om, at selskabsmidlerne blev sendt samme dag, som banken skulle afgive købesummen. Ellers havde banken ikke tilstrækkelig likviditet. Når midlerne var sendt til Nationalbanken, kunne banken frit placere dem. Han husker ikke selskabet H1 ApS eller HX ApS. Han havde ikke i forbindelse med handlerne kontakt til sælgerne eller sælgerbankerne. Han har ikke tidligere set G1s notat af 19. august 1991 eller et notat udarbejdet af advokat BP. Han må have set F2-Banks skrivelse af 4. januar 1993, idet der er henvist til denne i F1 Banks skrivelse af samme dato til F2-Bank, som han har skrevet under. Orderne "til kredit for dem" i F2-Banks skrivelse var uden betydning for, hvor selskabets midler blev placeret i F1 Bank.

LK har forklaret, at han i 1992-93 var filialdirektør i F2-Bank. Han kendte dengang ikke til ulovlig selvfinansiering. A og B og deres firma, H2, var kunder i banken. H1 ApS havde i perioder haft aftaleindlån i banken, men var ikke fast kunde. As skrivelse af 9. december 1992 til banken var en foreløbig instruks om, hvorledes transaktionerne i forbindelse med salget af H1 ApS skulle finde sted. Vidnet havde flere gange talt med A om transaktionerne, og han havde fået en kopi af anpartsoverdragelsesaftalen, hvoraf det tillige fremgik, hvorledes transaktionerne skulle foregå. G1 A/S kunne ikke instruere F2-Bank i sagen uden bemyndigelse fra A. Med vendingen "til kredit for Dem" menes til kredit for selskabet H1 ApS. Bankens opgave var udelukkende at overføre et kundeengagement til F1 Bank.

Parternes anbringender

Konkursboet

Over for A og B er det gjort gældende, at de har pådraget sig et hæftelsesansvar efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. I forbindelse med salget af overskudsselskabet blev dets midler overført direkte til køberens konto i F1 Bank, hvorfra købesummen kort forinden var blevet overført til A og Bs bank, F2-Bank. Ved den efterfølgende regulering af købesummen og det solgte selskabs midler blev de resterende midler fremsendt på check udstedt til køberens advokat samtidig med, at denne fremsendte restkøbesummen på check. Ved de nævnte transaktioner blev selskabets midler stillet til rådighed for køberen, hvorefter selskabet blev erhvervet for dets egne midler. Da køberen ubestridt ikke kan opfylde sin forpligtelse efter dagældende anpartslovs § 84, stk. 4, hæfter A og B, der traf eller opretholdt beslutningen om de ulovlige transaktioner, efter samme lovs § 84, stk. 5. Tabet svarer til de ulovligt udbetalte selskabsmidler med tillæg af rente efter § 84, stk, 4, fra de ulovlige udbetalinger fandt sted, og til betaling sker. Da konkursboets principale påstand med sikkerhed er mindre end værdien af de udbetalte midler, bør A og Bs indsigelser mod det opgjorte skattekrav allerede af denne grund ikke tages til følge. Det anførte vedrørende tabet gøres tillige gældende over for F1 Bank, der har anerkendt et erstatningsansvar over for konkursboet. A, B og F1 Bank hæfter solidarisk for skattevæsnets tab i forbindelse med overdragelsen. Det opgjorte tab er en adækvat følge af tilsidesættelsen af selvfinansieringsforbuddet. Konkursboet er ikke bundet af den vurdering af betalingsforløbet, som Landsskatteretten lagde til grund ved afgørelsen vedrørende A og Bs personlige skatter. Såfremt A og B ikke hæfter efter § 84, stk. 5, gøres det gældende, at de har pådraget sig ansvar efter almindelige erstatningsretlige regler.

A og B

Over for konkursboet er det gjort gældende, at A og B ikke handlede i strid med dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, i forbindelse med salget af H1 ApS. Der er således ikke grundlag for at gøre hæftelse efter samme bestemmelses stk. 5 gældende mod dem. Det var køberselskabet og ikke sælgerne, der disponerede over selskabets midler. Konkursboet er bundet af Landsskatterettens afgørelse af 6. december 1996, hvor det blev lagt til grund, at købesummen stammede fra køberselskabet og ikke det solgte selskabs midler. Told- og Skattestyrelsen har tiltrådt denne vurdering. A og B er i hvert fald ikke ansvarlige for det selskabsskattekrav på 678.000 kr., der udspringer af renteindtægter, som følge af overskudsselskabets forøgede indtægt i forbindelse med salg af good-will inden salget af selskabet. Dette beløb efterbetalte A og B gennem deres advokat direkte til det solgte selskabs advokat - fra klientkonto til klientkonto, hvorefter beløbet af advokat KP blev deponeret på en klausuleret konto. Det er ikke A og Bs risiko, at deponeringen og klausulen senere blev ophævet. A og B modtog ikke overkurs for beløbet, og de hverken vidste eller burde vide, at selskabet var blevet udsat for selskabstømning. For så vidt angår konkursboets påstands 3. led er denne generelt udformet og uegnet som grundlag for en domskonklusion.

Over for F1 Bank A/S er det gjort gældende, at banken fuldt ud bør friholde A og B, idet banken, der havde et omfattende kendskab til køberen af overskudsselskabet, med forsæt medvirkede til de ulovlige transaktioner. Det bemærkes herved, at banken havde en fast praksis med at overføre købte selskabers midler til køberselskabets konto, hvilket også skete i nærværende sag.

Over for advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2 er det gjort gældende, at de alle har ydet A og B en mangelfuld rådgivning i forbindelse med salget af overskudsselskabet.

Over for F2-Bank A/S er det gjort gældende, at banken ydede A og B rådgivning i forbindelse med pengeoverførslerne, og at banken ikke på tilstrækkelig vis varetog deres interesser. Bankens ansvar skal bedømmes strengt, idet banken besidder ekspertisen i forbindelse se med pengeoverførsler.

Over for advokat KP er det gjort gældende, at han som direktør for det tømte selskab havde pligt til at tilbageføre selskabets midler, jf. anpartsselskabslovens § 84, stk. 5. Advokat. KP bærer ansvaret for, at skattebeløbet på 678.000 kr. ikke blev betalt ved forfald den 20. november 1993. Advokaten opgav deponeringen uden at sikre sig, at betaling fandt sted. Advokat MM hæfter som interessent for de fejl, som KP har begået.

F1 bank A/S

Over for konkursboet er det gjort gældende, at banken ikke er ansvarlig for den del af skattetabet på 678.000 kr., der hidrører fra skattepligten vedrørende de efterregulerede renter.

Over for sælgerne, A og B, er det gjort gældende, at fordelingen mellem dem og banken skal ske i overensstemmelse med Højesterets dom i Thrane-sagen dog således, at der skal ske fradrag af 75.000 kr. Dette beløb, som banken modtog i provision for formidlingen af selskabshandlen, er indbetalt til konkursboet forud for sagen. Da beløbet vil blive anvendt til dækning i boet, og dermed komme A og B til gode, skal det modregnes i den andel af skattetabet, som banken skal hæfte for. A og B krav mod banken kan ikke udstrækkes til mere end det rene skattetab, jf. Højesterets dom i Staco Teknik-sagen. Banken fungerede ikke som rådgiver over for A og B og er ikke omfattet af den personkreds, der er nævnt i anpartsselskabslovens § 84.

Over for statsautoriseret revisor VA, advokat HO og R1 er det gjort gældende, at de som rådgivere for A og B havde en særlig viden og indsigt i overdragelsesaftalen og det solgte selskabs forhold. De burde på baggrund af kontraktsvilkårene have indset risikoen for, at der kunne ske selvfinansiering, og at skattegælden ikke ville blive betalt. De er derfor alle ansvarlige for bankens tab, såfremt den måtte blive dømt i hovedsagen.

Over for statsautoriseret revisor LA og R3 er det gjort gældende, at de som rådgivere, konsulenter og generalforsamlingsvalgte revisorer i G1-koncernen bistod denne i forbindelse med opkøb af overskudsselskaber. De af disse parter udarbejdede responsa og erklæringer blev brugt til at blåstemple selskabskøb ved brug af selvfinansiering, hvilket de indså eller burde have indset. De udarbejdede en erklæring vedrørende H1 ApS til brug for fremvisning til A og B. De vidste eller burde have indset, at der herved var tale om afgivelse af en revisorerklæring, som havde det ene formål at give køberen troværdighed og bibringe sælgeren den opfattelse, at der var tale om et reelt formål med SBs køb af selskabet. De havde som generalforsamlingsvalgt revisorer fuld indsigt i G1-koncernens økonomiske og skattemæssige forhold og indgående kendskab til de omfattende aktiviteter med opkøb af overskudsselskaber. De blev indvalgt som revisorer i de opkøbte selskaber, herunder HX ApS, i hvilken forbindelse de modtog oplysninger om de købte selskabers forhold. De indså eller burde have indset, at købet af H1 ApS ikke havde karakter af en normel forretningsmæssig disposition, og at formålet med opkøbet af selskabet ligesom de øvrige opkøbte selskaber var af skattemæssig karakter, og at hverken det købende selskab, G2 Holding ApS, eller G1-koncernen samlet set besad tilstrækkelige midler til at foretage investeringer i selskabet og det store antal øvrige opkøbte overskudsselskaber i et sådant omfang, som det ville være nødvendigt for, at de latente skatter i selskaberne ville kunne elimineres. Ligesom de vidste eller burde have indset, at der ved salg af et overskudsselskab, hvis eneste aktiv var en pengebeholdning eller lignende midler, består risiko for, at købesummen bliver betalt med selskabets egne midler, og at der på baggrund af de modtagne oplysninger, som de modtog om selskabet straks efter overtagelsen, indså eller burde have indset, at H1 ApS med overvejende risiko blev betalt med dets egne midler. De havde således konkret anledning til at tage skridt til sikring af skattevæsenets krav. Ved på trods heraf at undlade dette, har de på uforsvarlig vis tilsidesat skattevæsenets og andres interesser og har påført F1 Bank A/S et tab, i det omfang banken måtte blive dømt til at betale erstatning til konkursboet eller friholde andre af sagens parter. I det indbyrdes forhold med banken er de nærmest til at bære risikoen og det endelige ansvar for skattevæsenets tab, jf. herved erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1.

Over for advokat KP er det gjort gældende, at han som direktør i moderselskabet G2 Holding ApS i tiden fra april 1993 til februar 1994 og som direktør og bestyrelsesmedlem i G1 A/S i tiden fra maj til september 1993 havde eller burde have haft indsigt i G1-koncernens økonomiske og skattemæssige forhold, herunder SBs hensigter med koncernen og HX ApS. På trods af dette gjorde han intet for at afværge skattevæsnets tab. Han har handlet ansvarspådragende og påført adcitanten et tab, i det omfang adcitanten måtte blive dømt til at betale erstatning til konkursboet og/eller til at friholde andre parter i sagen. I det indbyrdes forhold med banken er han nærmest til at bære risikoen og det endelige ansvar for skattevæsenets tab, jf. herved erstatningsansvarslovens § 25, stk. 1.

Over for advokat MM er det gjort gældende, at han hæfter som interessent for advokat KPs culpøse adfærd.

Statsautoriseret revisor LA og R3

Over for F1 Bank har de bestridt, at de på ansvarspådragende vis skulle have medvirket til køberens anpartserhvervelse gennem selvfinansiering, og at de vidste eller burde vide, at den fandt sted. De kendte ikke til eksistensen af det tømte selskab, før de efter købet fik oplyst, at statsautoriseret revisor LA var valgt som fremtidig revisor for selskabet. De modtog ikke forud oplysninger om, hvorledes anpartskøbet var blevet finansieret, men alene efterfølgende om, at selskabets midler rutinemæssigt var blevet placeret i G1 A/S som koncernlån. Efter købet modtog de kopi af standarddokumenter vedrørende selskabet, men dette var alene med henblik på en senere årsregnskabsrevision. De har alene ydet G1 A/S og SB skatteretlig rådgivning på et generelt, abstrakt og principielt grundlag uden nogen relation til G1-koncernens køb af bestemte selskaber. Metoden til skatteudskydelse og eliminering beskrevet i UK- og Madeiranotaterne var ubestridt lovlige. Bekræftelsesbrevene, der først blev afgivet fra ultimo januar 1993, dokumenterede alene G1-koncernens erhvervelseshensigt. Brevene var betingede og teoretiske, hvilket blev understreget ved et forbehold om, at de ikke indestod for, at selskabet rent faktisk efterfølgende ville erhverve de nødvendige afskrivningsberettigede aktiver. Bekræftelsesbrevet vedrørende denne sag blev først udarbejdet og afsendt 4 uger efter købeaftalens indgåelse, hvilket udelukker en årsagssammenhæng. Der er i det hele ikke påvist nogen årsagssammenhæng mellem køberbankens medvirken til selvfinansiering og statsautoriseret revisor LA og R3 s handlemåde. Såfremt der statueres ansvar og årsagsforbindelse for LA og R3 gøres det gældende, at deres skyldgrad er ubetydelig i forhold til køberbankens forsætlige handlemåde. Køberbanken handlede forsætligt retsstridigt ved at medvirke til den ulovlige selvfinansiering.

Over for A og B, statsautoriseret revisor VA, advokat HO og R1 er det gjort gældende, at de alle har været bekendt med, eller gennemført, eller rådgivet om handlen og vilkårene herfor før dennes gennemførelse. De nævnte parter burde alle have forudset risikoen for, at handlen ville blive gennemført: ved selvfinansiering med risiko for tab for overskudsselskabets kreditorer. Disse parter er derfor væsentligt nærmere til at bære et regresansvar end statsautoriseret revisor LA og R3 .

Advokat HO og R1

Over for A og B er det gjort gældende, at advokat HO ikke ydede mangelfuld rådgivning i forbindelse med salget af overskudsselskabet. Det bestrides, at A og B har lidt et tab.

Over for F1 Bank er det herudover gjort gældende, at advokat HO ikke er nærmere end banken til at bære et eventuelt erstatningsansvar. Banken handlede med forsæt, hvorimod advokat HO højst handlede uagtsomt. Banken bør derfor i det indbyrdes opgør friholde advokat HO.

Over for de øvrige adciterede er det gjort gældende, at de alle har udvist en større skyldgrad end advokat HO, hvorfor de alle bør friholde advokaten.

Statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2

Over for A og B er det gjort gældende, at de ikke har lidt et tab. Statsautoriseret revisor VA hæfter ikke for merforpligtelsen, selskabsskattelovsrenter, konkursboomkostninger m.v. VA havde ikke fået i opdrag at rådgive om berigtigelsen af overdragelsesaftalen. Det skal tillige tillægges betydning, at As forudsætninger for at bedømme nødvendige forudsætninger for at bedømme forsvarligheden af dispositionerne i forbindelse med overdragelsen af selskabet.

Over for F1 Bank er det gjort gældende, at banken er afskåret fra at kræve sig friholdt for noget beløb af statsautoriseret revisor VA. Banken har tilrettelagt og gennemført selvfinansieringen af køberens erhvervelse af overskudsselskabet, og uden sælgernes eller disses rådgiveres viden overført selskabets midler til køberens konto. Honoraret på 75.000 kr. underbygger bankens forsæt til medvirken ved selvfinansiering.

Over for advokat HO og R1 er det gjort gældende, at advokaten handlede ansvarspådragende i forbindelse med sin rådgivning og berigtigelse af handlen. Henset til skyldgraden bør advokat HO og R1 bære en større andel af erstatningsbyrden end statsautoriseret revisor VA og revisionsselskabet, samt endeligt bære en eventuel hæftelse for merforpligtelsen.

Over for statsautoriseret revisor LA og R3 er det gjort gældende, at LA som rådgiver for SB og G1-koncernen har udvist ansvarspådragende adfærd i relation til handlerne med overskudsselskaber, og at deres skyldgrad overstiger VAs.

Over for F2-Bank er det gjort gældende, at banken handlede erstatningspådragende i forbindelse med overdragelsen af overskudsselskabet. Den udviste adfærd bør føre til, at banken skal bære en større eller mindst samme andel af erstatningsbyrden som statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2.

Over for advokat KP er det gjort gældende, at advokaten som rådgiver for køberen og som direktør og bestyrelsesmedlem i G1 A/S har udvist ansvarspådragende adfærd, og at advokatens skyldgrad overstiger VAs. Advokat MM hæfter endvidere for KPs ansvar.

F2-Bank A/S

Det er gjort gældende, at banken ikke havde viden eller formodning om baggrunden for de i forbindelse med handlen vedrørende H1 ApS foretagne transaktioner. Banken har alene uden at yde rådgivning eller anden aktiv deltagelse foretaget betalingsformidling i overensstemmelse med en instruks.

Advokat KP og advokat MM

Det er gjort gældende, at advokat KP ikke har deltaget i forbindelse med overtrædelsen af forbudet mod selvfinansiering. Han blev først registreret som direktør for selskabet efter overdragelsen havde fundet sted og på et tidspunkt, hvor selskabet var tømt for midler. Han har endvidere ikke handlet ansvarspådragende i forbindelse med tillægsaftalen. Han sørgede for, at skattebeløbet, som han modtog fra advokat HO, blev indsat på en særlig klausuleret konto. Beløbets senere overførelse til advokat EPs klientkonto var ikke ansvarspådragende. Advokat KP har ikke opretholdt en disposition i strid med dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2. Han indtrådte som direktør for selskabet fire måneder efter dispositionen havde fundet sted og var i øvrigt uden dispositionsbeføjelser, ligesom selskabet da var blevet tømt for midler. Allerede som følge af at advokat KP ikke handlede som advokat, hæfter advokat MM ikke som interessent for eventuelle ansvarspådragende handlinger.

Landsrettens begrundelse og resultat

H1 ApS aktiver, der bestod af et kontant indestående på en konto i F2-Bank, skulle ifølge overdragelsesaftalen via Danmarks Nationalbank overføres til køberens bank, F1 Bank, og købesummen skulle samtidig betales til sælgerne, ved at F1 Bank, der ikke ville give køberen kredit, ligeledes i nationalbanken stillede købesummen til rådighed for sælgernes bank, F2-Bank. Betalingerne blev den 5. januar 1993 gennemført i overensstemmelse med denne del af aftalen.

Forbudet i den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, mod, at et selskab stiller dets egne midler til rådighed i forbindelse med erhvervelse af anparter i selskabet, blev dermed overtrådt. Det følger af samme bestemmelses stk. 4, at de ulovligt udbetalte midler i en sådan situation skal tilbageføres til selskabet. Det er imidlertid ubestridt, at modtageren af midlerne er ude af stand til at tilbagebetale disse.

Det var A og B, der som dispositionsberettigede i H1 ApS instruerede F2-Bank om, at transaktionerne skulle foregå i overensstemmelse med anpartsoverdragelsesaftalen, og de godkendte derved, at selskabets midler skulle overføres til køberens bank uden angivelse af kontohaver. A og B må under disse omstændigheder have indset, at de stillede det solgte selskabs midler til rådighed i forbindelse med erhvervelsen af selskabet, og de indestår derfor for selskabets tab efter dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 5. Allerede som følge heraf skal konkursboet have medhold i sin principales påstand, herunder for den del af skattekravet på 678.000 kr., der vedrører selskabsskat af H1 ApS renteindtægter. Men det bemærkes i øvrigt, at også dette beløb blev stillet til køberens frie disposition, da det i overensstemmelse med advokat HOs instruks blev indsat på advokat KPs generelle klientkonto uden nærmere angivelse af, at beløbet tilhørte det solgte selskab, og alene betinget af at den forhøjede købesum straks efter modtagelsen blev sendt til advokat HO. Endvidere bemærkes, at Told- og Skattestyrelsens tiltræden af de forudsætninger, der dannede grundlag for Landsskatterettens kendelse af 6. december 1996 vedrørende A og Bs personlige skatter, ikke kan tillægges betydning for konkursboets krav i denne sag.

Det følger af F1 Banks påstand over for konkursboet, at banken har erkendt, at F1 Bank handlede ansvarspådragende i forbindelse med bankens medvirken ved G2 Holding ApS køb af H1 ApS, og at bankens hæftelse for skattevæsenets tab kan anerkendes for så vidt det opgøres i overensstemmelse med de principper, der blev fastlagt ved Højesterets domme i Thrane- og Staco Teknik-sagerne (Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 365 0g 2001, side 634). Da skattevæsenets tab på 678.000 kr. som følge af manglende betaling af den del af skattekravet, der vedrører selskabets skat af renteindtægter for perioden forud for overdragelsen, er et adækvat tab i forhold til bankens ansvarspådragende handlinger, er banken tillige ansvarlig for denne del af konkursboets krav.

Navnlig henset til at F1 Bank ikke rådgav A og B eller på anden vis medvirkede til deres ulovlige disposition efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 2, er der, uanset karakteren af bankens medvirken til den ulovlige selvfinansiering, ikke grundlag for at fravige det i de nævnte Højesteretsdomme fastslåede udgangspunkt, hvorefter køberbanken alene er ansvarlig for skattetabet. Der er heller ikke grundlag for at fravige udgangspunktet om, at køberbanken ikke skal friholde sælgerne ud over, hvad der følger af ligedelingen af skattetabet mellem disse parter. Det bemærkes endvidere, at det forhold, at F1 Bank efterfølgende har indbetalt gebyret på 75.000 kr., som banken modtog fra køberen, G2 Holding ApS, for sit arbejde med at gennemføre selskabshandlen, ikke kan føre til en fravigelse af princippet om ligedeling.

Advokat HO og statsautoriseret revisor VA begik klare professionelle fejl ved ikke i forbindelse med deres rådgivning af sælgerne at oplyse om forbudet mod selvfinansiering og om, at der efter omstændighederne - salg af overskudsselskab med skattevæsenet som eneste kreditor - var risiko for, at selskabet ville blive erhvervet for dets egne midler med risiko for tab for skattevæsenet til følge. Som følge af den mangelfulde rådgivning er advokat HO og statsautoriseret revisor VA solidarisk ansvarlige over for sælgerne, herunder for skattekravet vedrørende selskabets renteindtægt på 678.000 kr. og det såkaldte mertab, idet disse tab må anses for at være en adækvat følge af den mangelfulde rådgivning.

Advokat HO og statsautoriseret revisor VA har ikke ydet rådgivning over for F1 Bank, og der er ikke i øvrigt godtgjort omstændigheder, der kan føre til, at de er erstatningsansvarlige over for banken. På denne baggrund er der ikke grundlag for at fravige princippet i Højesterets dom i Thrane-sagen, hvorefter sælgersiden og købersiden hver hæfter for halvdelen af skattekravet. Det bemærkes i den forbindelse, at det forhold, at F1 Bank efterfølgende har indbetalt gebyret på 75.000 kr., som banken modtog fra køberen, G2 Holding ApS, for sit arbejde med at gennemføre selskabshandlen, ikke kan føre til en fravigelse af det i den nævnte Højesteretsdom anførte princip om ligedeling af skattekravet.

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at F2-Bank alene udførte transaktionerne vedrørende salget af H1 ApS i overensstemmelse med den instruks, som banken havde modtaget fra B og A. De handlinger, som banken egenhændigt udførte, vedrørte alene rent banktekniske dispositioner vedrørende valør og havde ikke indflydelse på, hvorledes handlens berigtigelse i øvrigt fandt sted. Det er herefter ikke godtgjort, at F2-Bank handlede ansvarspådragende i forbindelse med dens rolle i handlen, hvorfor banken, nu F2-Bank A/S, frifindes for de under sagen nedlagte påstande om friholdelse.

Advokat KP handlede ikke ansvarspådragende ved efter anmodning fra advokat EP, der efter det oplyste på dette tidspunkt repræsenterede selskabets nye ejere, at overføre beløbet på 678.000 kr. til denne, og det er ikke godtgjort, at KP som direktør for HX ApS opretholdt ulovlige dispositioner efter § 84, stk. 2. Da det ikke i øvrigt er godtgjort, at advokat KP har udvist ansvarspådragende adfærd, der har forårsaget et tab over for de parter, der har rejst krav mod ham, skal han i det hele frifindes. Som følge heraf frifindes tillige advokat MM.

Det er ubestridt, at det under iagttagelse af de givne forudsætninger var muligt på lovlig vis at udskyde eller eliminere skatten i overskudsselskaber i overensstemmelse med R3s notater, UK- og Madeiranotatet, og det er ikke godtgjort, at R3, herunder LA, forud for overdragelsen af H1 ApS var eller burde være vidende om, at de af SB dominerede selskaber, herunder G2 Holding ApS og G1 Holding A/S, handlede ulovligt eller på anden måde ansvarspådragende. Navnlig som følge heraf findes hverken revisor LA udkast til revisorerklæring, som det må antages var sælgerne bekendt inden handlens gennemførelse, eller den vedrørende H1 ApS afgivne erklæring i sig selv ansvarspådragende for R3 eller revisor LA. Det bemærkes i øvrigt, at det ikke er godtgjort, at det nævnte udkast havde indflydelse på F1 Banks dispositioner i forbindelse med bankens medvirken til den ulovlige finansiering af G2 Holding ApS køb af H1 ApS. Det er heller ikke godtgjort, at erklæringen vedrørende H1 ApS, der først blev afgivet den 1. februar 1993 havde indflydelse på sælgernes dispositioner. Som følge af det anførte frifindes R3 og LA for de under sagen nedlagte friholdelsespåstande.

A, B og F1 Bank er efter det anførte ansvarlige for skattevæsenets tab. Herudover påhviler der A og B en merforpligtelse vedrørende renter efter skattelovgivningen, kontrollovstillæg og omkostninger ved selskabets konkurs i kraft af deres hæftelse for det tab, som selskabet har lidt som følge af den ulovlige udbetaling til G2 Holding ApS. Der er ikke grundlag for under sagen at beregne procesrente af den ikke indbetalte del af skattekravet som anført af statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2.

A og B skal herefter i forhold til banken forlods bære henholdsvis deres berigelse på 2.885.197,04 kr. og det såkaldte mertab bestående af selskabsskattelovsrenter og kontrollovstillæg opgjort til 1.632.479 kr., i alt 4.517.676,04 kr.

Det resterende skattetab på 517.276,96 kr. skal i overensstemmelse med de ovenfor nævnte principper deles lige mellem sælgerne, A og B, og køberbanken, F1 Bank.

Da A og B allerede har indbetalt 2.437.664 kr. til konkursboet, skal de herefter i det indbyrdes forhold med F1 Bank betale 2.338.650,52 kr., medens F1 Bank skal betale 258.638,48 kr.

Navnlig henset til den af parterne udviste skyld og A og Bs erhvervsmæssige baggrund er der ikke grundlag for at fravige udgangspunktet på sælgersiden om ligedeling mellem samtlige ansvarlige deltagere. Sælgersidens andel af det resterende skattetab, 258.638,48 kr., og mertabet, 1.632.479 kr., skal herefter i det indbyrdes forhold mellem sælgerne, advokat HO og statsautoriseret revisor VA ligedeles, d.v.s. at hver af disse parter indbyrdes hæfter for 630.372,49 kr.

R1, nu R1, hæfter solidarisk med advokat HO og Revisionsfirmaet R2 hæfter solidarisk med statsautoriseret revisor VA.

T h i   k e n d e s  f o r  r e t

A, B og F1 Bank A/S skal solidarisk til Konkursboet HX ApS v/kurator advokat Karl Stephensen betale 2.597.289 kr. med tillæg af 0,6 procent pr. påbegyndt måned af 969.810 kr. fra den 1. november 2002, dog således at F1 Bank A/S højest skal betale 969.810 kr. med tillæg af procesrente fra den 31. december 1997.

I det indbyrdes forhold mellem A og B og F1 Bank A/S skal A og B solidarisk bære 2.338.650,52 kr. og F1 Bank A/S bære 258.638,48 kr., begge beløb med tillæg af procesrente fra den 31. december 1997.

A og B skal herudover anerkende, at de solidarisk skal erstatte Konkursboet HX ApS v/kurator advokat Karl Stephensen omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og nr. 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. samme lovs § 94, nr. 3 og nr. 4 i den udstrækning disse krav endeligt godkendes i konkursboet og kan rummes inden for maksimum for A og Bs hæftelse efter den dagældende anpartsselskabslovs § 84, stk. 4.

I sagsomkostninger skal A og B og F1 Bank A/S solidarisk til Konkursboet HX ApS v/kurator advokat Karl Stephensen betale 150.000 kr. I det indbyrdes forhold bærer A og B 130.000 kr. og F1 Bank A/S 20.000 kr.

Advokat HO og statsautoriseret revisor VA skal solidarisk friholde A og B for, hvad de af det idømte erstatningsbeløb på 2.597.289 kr. betaler til konkursboet ud over 1.336.544,20 kr. med tillæg af 0,6 procent pr. påbegyndt måned fra den 1. november 2002. De skal herudover solidarisk friholde A og B for to tredjedele af deres betalinger i henhold til forpligtelsen til at betale konkursboets omkostninger ved konkursens indtræden og boets behandling, jf. konkurslovens § 93, nr. 1 og nr. 2, samt rimelige omkostninger ved likvidationen og retsafgift, jf. samme lovs § 94, nr. 3 og nr. 4. Endelig skal de solidarisk friholde A og B for, hvad de af det idømte sagsomkostningsbeløb betaler til konkursboet ud over 45.000 kr. I det indbyrdes forhold hæfter advokat HO og statsautoriseret revisor VA ligeligt. R1 hæfter solidarisk med advokat HO. Revisionsfirmaet R2 hæfter solidarisk med statsautoriseret revisor VA.

Advokat HO og statsautoriseret revisor VA skal anerkende, at de solidarisk skal friholde F1 Bank A/S for, hvad banken af det idømte erstatningsbeløb på 969.810,32 kr. betaler til konkursboet ud over 484.905,16 kr. med procesrente fra den 3. januar 1998. I det indbyrdes forhold hæfter advokat HO og statsautoriseret revisor VA ligeligt. R1 hæfter solidarisk med advokat HO. Revisionsfirmaet R2 hæfter solidarisk med statsautoriseret revisor VA.

A og B skal solidarisk friholde advokat HO, R1, statsautoriseret revisor VA og Revisionsfirmaet R2 for, hvad de som følge heraf betaler til F1 Bank A/S ud over 258.638,48 kr. med procesrente fra dem 3. januar 1998. I det indbyrdes forhold hæfter A og B ligeligt.

F2-Bank A/S, advokat KP, advokat MM, statsautoriseret revisor LA og R3 frifindes.

I sagsomkostninger skal A og B solidarisk til F2-Bank betale 110.000 kr., til advokat KP 60.000 kr. og til advokat MM 50.000 kr.

F1 Bank A/S skal i sagsomkostninger til statsautoriseret revisor LA og R3 i alt betale 120.OOO kr. og til advokat KP 60.000 kr.

I øvrigt betaler ingen part sagsomkostninger til nogen anden part.

Det idømte skal betales inden 14 dage.