Østre Landsrets dom af 3. marts 2000, 7. afdeling, B-0483-98

Østre Landsrets dom
af 3. marts 2000
7. afdeling, B-0483-98

Parter

A

mod

Skatteministeriet
(Kammeradvokaten v/advokat Martin Simonsen).

Afsagt af landsdommerne

Vagn Rasmussen, Niels Boesen og Birgitte Lund (kst.)

Under denne sag, der er anlagt den 13. februar 1998, har sagsøgeren, A, nedlagt endelig påstand om, at det tilpligtes sagsøgte, Skatteministeriet, at anerkende, at sagsøger ikke skal efterbeskattes af de i indkomstårene 1978-83 og 1985-86 foretagne investeringsfondshenlæggelser og etableringskontoindskud.

Sagsøgte har påstået frifindelse.

Sagens nærmere omstændigheder

Sagsøgeren hævede i 1989 sine indeståender på etablerings- og investeringsfondskonti til brug for forlods afskrivning på en varebil, der skulle anvendes erhvervsmæssigt. Bilen blev købt i Tyskland, og i forbindelse med indregistrering i Danmark blev han nægtet at få bilen afgiftsberigtiget som varebil på gule plader. Sagsøgeren påklagede afgørelsen til Nævnet vedrørende Registreringsafgift af Motorkøretøjer, der den 6. September 1990 bestemte, at bilen ville kunne afgiftsberigtiges på gule plader, såfremt det ved forevisning af bilen for ToldSkat kunne dokumenteres, at den opfyldte kravene til indretning af varerum.

Ifølge et telefonnotat fra skatteforvaltningen i kommunen blev sagsøgeren den 8. november 1990 orienteret om de skattemæssige konsekvenser, hvis bilen ikke blev anset for afskrivningsberettiget i 1990.

Bilen blev aldrig forevist ToldSkat, og ved agterskrivelse af 11. juni 1992 fra kommunen, Skattedirektoratet, blev sagsøgeren orienteret om, at de hævede midler ville blive efterbeskattet. Sagsøgerens skattepligtige indkomst for årene 1978-83 og 1985-86 blev herefter ændret den 25. november 1992, hvilket blev tiltrådt af Skatteankenævnet den 22. april 1993.

Denne afgørelse indbragte sagsøgeren for Landsskatteretten, der ved kendelse af 8. december 1995 stadfæstede skatteansættelserne.

Af Landsskatterettens kendelse fremgår blandt andet:

"Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkt:

Indkomståret 1978

Skattepliqtig indkomst

Efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	30.966 kr.
5%'s- tillæg	18.580 kr.
	49.546 kr.

Indkomståret 1979

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	48.000 kr.
5%'s-tillæg	26.400 kr.
	74.400 kr.

Indkomståret 1980

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	49.948 kr.
5%'s-tillæg	24.974.kr.
	74.922 kr.

Indkomståret 1981

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	48.000 kr.
5%'s-tillæg	21.600 kr.
	69.600 kr.

Indkomståret 1982

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	21.468 kr.
5%'s-tillæg	8.587 kr.
	30.055 kr.

Indkomståret 1983

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af investeringsfondshenlæggelse, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	1.766 kr.
5%'s-tillæg	618 kr.
	2.384 kr.

Indkomståret 1985

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af etableringskonto henlæggelse, jf. etableringskonto lovens § 11 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	25.000 kr.
5%'s-tillæg	6.250 kr.
	31.250 kr.

Indkomståret 1986

Skattepligtig indkomst

Efterbeskatning af etableringskonto henlæggelse, jf. etableringskonto lovens § 11 A, stk. 1, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse ved køb af en varevogn i 1989 ikke er anset for opfyldt,	100.000 kr.
5%'s-tillæg	20.000 kr.
	120.000 kr.

...

Det fremgår bl.a. af en af skattemyndighederne udarbejdet sagsfremstilling:

" Med underskrift af begge ægtefæller dateret den 25. april 1989 foreligger en anmeldelse fra skatteyders hustru, om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning af ETABLERINGSKONTO vedrørende virksomheden "H1", etableret i 1989. Hævelsen er på de resterende kr. 294.963,40, anvendelsen er erhvervsautomobil. I et NB. til anmeldelsen anføres: "Ny virksomhed af/ved undertegnedes kone, som ved fælleseje er medejer af alle etableringskonti."

Endvidere forefindes anmeldelse om anskaffelse af aktiver i forbindelse med hævning på INVESTERINGSFONDSKONTO af 26. juni 1989, fra begge ægtefæller på firmanavnet "H2" Hævelsen lyder på ca. kr. 101.000 og endelig en tilsvarende anmeldelse fra hustruen, underskrevet på hendes vegne af skatteyder den 16. juni 1990 og med hævning på resterende kr. 4.455. Begge hævninger til forlods afskrivning på erhvervsautomobil.

Erhvervsautomobilen, en Daimler Benz, stationcar, type 124, årgang 1987 blev købt brugt i Tyskland 1. juni 1989. Skatteyder betalte kr. 175.409 og har beregnet tillæg for moms kr. 24.783, leveringsomkostninger ca. kr. 4.500 og registreringsafgift kr. 290.000, ialt en anskaffelsespris på ca. kr. 495.000.

Denne beregning holdt ikke stik fordi registreringsafgiften af ToldSkat blev ansat til ca. kr. 400.000, idet man nægtede at lade bilen afgiftsberigtige som varebil på gule plader. Efter klage til Nævnet vedr. Registreringsafgift af Motorkøretøjer meddeles det skatteyders hustru den 6. september 1990, at bilen kan afgiftsberigtiges på betingelse af, at den opfylder kravene til indretning af varerummet. Denne indregning bedes skatteyder dokumentere ved forevisning af bilen for ToldSkat.

Skatteyder var på dette tidspunkt blevet opmærksom på, at der var påtænkt nye regler om nedsættelse af registreringsafgiften ved indførsel af brugte biler fra andre EF-lande. Det skal bemærkes, at det fra ToldSkat er oplyst, at bilen endnu i januar 1993 ikke har været forevist med indregistrering for øje.

...

Der er af investeringsfonds- og etableringskontomidler hævet ialt kr. 395.390 i 1989. Heraf er ca. kr. 204.692 anvendt på indkøb, moms og levering af bilen ..."

Af afgørelsen truffet af Nævnet vedrørende Registreringsafgift af Motorkøretøjer den 6. september 1990 fremgår det, at Told- og Skattestyrelsen den 19. marts 1990 afgjorde, at der skulle betales afgift efter lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.m. § 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 577 af 1. august 1991 i forbindelse med indførsel af den omhandlede varevogn fra Vesttyskland, hvor bilen i forbindelse med første indregistrering var blevet indrettet som varevogn. Klageren gjorde gældende, at bilen opfyldte kravene om utvivlsomt at være konstrueret og indrettet til godstransport, således at den kunne afgiftsberigtiges - alene med 95% - af værdien efter § 5, stk. 1, nr. 3. Nævnet traf derefter afgørelse om, at bilen kunne afgiftsberigtiges efter § 5, stk. 1, nr. 3, på betingelse af, at den opfyldte sædvanlige krav til indretning af varerummet, og at dette skulle dokumenteres ved forevisning af bilen for ToldSkat.

De lokale skattemyndigheder har udtalt, at den i 1989 indkøbte varevogn endnu ved udgangen af 1990 ikke har været forevist for ToldSkat med henblik på indregistrering og heller ikke taget i brug. Der skal herefter efter myndighedernes opfattelse ske efterbeskatning af de hævede investeringsfonds- og etableringskontomidler i de respektive henlæggelsesår med tillæg af 5% for hvert år fra henlæggelsesårenes udløb indtil udløbet af de indkomstår, hvori midlerne er hævet.

Klageren har af de af ham anførte særlige grunde nedlagt påstand om, at varevognen henføres til afskrivningslovens afsnit I sammenholdt med investeringsfondslovens § 3, stk. 1, og etableringskontolovens § 7, stk. 1, og at skattemyndighederne derefter tilpligtes at anerkende, at frigivelse af investeringsfonds- og etableringskontomidler som følge heraf er sket med rette.

Klageren har bl.a. anført:

"I relation til nærværende klage og Etableringskontoloven skal det oplyses, at jeg er født den 17. februar 1947 og således fyldte 40 år i 1987.

Fra midten af 1970'erne oprettede jeg ovennævnte konti, idet min gerning som hospitalskirurg var grundlaget for etableringskontoindskud, mens et årelang bijob med lægevagtskørsel i ..... berettigede til investeringsfondshenlæggelser, da dette var et liberalt selvstændigt erhverv.

Efteråret 1985 (netop hjemkommet fra studieophold i U.S.A., hvor jeg havde været siden januar 1984 med min familie) etablerede jeg selvstændigt enmandsfirma for en betydelig del af etableringskontomidlerne - fuldstændig i overensstemmelse med bestemmelserne i Etableringskontoloven.

Under dette udlandsophold havde skattedirektorat fejlagtigt inddraget og efterbeskattet alle mine investeringsfondsmidler, som tidl. skatteminister Isi Foighel imidlertid beordrede retableret (efter min henvendelse til skattedepartementet herom) november 1987, hvor jeg da allerede havde drevet selvstændig virksomhed i 2 år.

Sommeren 1989 besluttede min kone og jeg (vi har alm. fælleseje) at supplere 1985-virksomheden, hvortil bl.a. krævedes en varevogn, som vi erhvervede i Tyskland den 1. juni 1989 for de resterende etabl.- investf.- midler. Det var hensigten, at min kone, som ikke havde haft erhvervsarbejde siden 1973, hvor hun blev hjemmegående husmor, skulle arbejde fuldtids med denne nye virksomhed, mens jeg udover mit hospitalsarbejde skulle arbejde deltids i disse to virksomheder, hvilket jeg både havde tid og lyst til, da jeg var ophørt med at køre som lægevagt.

Klagen er primært og i al væsentlighed rettet mod de kommunale skattemyndigheder, men for så vidt angår afgiftsberigtigelsen af et indkøb/importeret erhvervskøretøj, centralt placeret i denne sag, klages der samtidig over den statslige skattemyndighed, Told- og Skattestyrelsen, som først efter 17 måneders sagsbehandling (incl. klage til "Nævnet vedr. regsitreringsafgift af motorkøretøjer") bøjer sig for Nævnets kendelse, som slår fast, at dette automobil ER en varevogn og ikke en personvogn.

Hermed fik vi medhold i, at etableringskonto- og investeringsfonds-midlerne var anvendt til et efter lovgivningen korrekt formål, idet en varevogn både var erhvervsmæssig og afskrivningsberettiget - modsat fx. en personvogn.

Blot var der nu med andre ord hengået 1 1/2 kostbare år alene til afgiftsberigtigelsen af dette køretøj, som var forudsætningen for vore selvstændige erhvervsplaner, som måtte opgives hovedsagligt p.g.a. bristede forventninger til de reelt til rådighed værende midler på ovennævnte investeringsfonds- og etableringskonti, idet der iflg. Investeringsfondsloven og Etableringskontoloven kun skulle have været i alt 1.766,- kr. til rådighed, da vi købte varevognen den 1. juni 1989, alene svarende til hele investeringsfondshenlæggelsen fra 1983.

Imidlertid kunne vi i god tro hæve alle resterende etableringskonto-midler (ca. 295.000,-) den 25. april 1989 og alle resterende investeringsfondsmidler (ca. 105.000,-) den 26. juni 1989 til erhvervelsen af omtalte varevogn, som kostede ca. 215. 000,- kr. incl. moms, men uden en forventet varevognsregistreringsafgift af omkr. samme størrelse.

I løbet af hele 1990 diskuteres vort dilemma med skattedirektoratet: Told- og Skattestyrelsen nøler som ovenfor beskrevet på en meget tidskrævende måde, mens skattedirektoratet ikke besvarer mine skriftlige spørgsmål vedrørende de eventuelle ligningsmæssige konsekvenser af den efterhånden meget forsinkede afgiftsberigtigelse af køretøjet og dermed færdig-etablering af den nye virksomhed. Kommunens svar kommer faktisk først i oktober 1992 samtidig med tilbageleveringen af køretøjets originaldokumenter, som da har været i skattedirektoratets hænder i 2 1/2 år - siden begyndelsen af 1990 - og uden hvilke køretøjet selvfølgelig ikke kunne blive indregistreret.

Da skattedirektoratet åbenbart ønsker at dække over, at man undlod at fremføre det lovpligtige efterbeskatningskrav ved udløbet af 1987, ved at betegne mine kontohævninger i 1989 som "uberettigede" p.g.a. manglende (men jfr. ovenstående umulige) færdigetablering i 1990, hævder samme skattedirektorat samtidig, at man også har konstateret en EDB-fejl i Statsskattedirektoratets Terminalsystem, som angiveligt skulle have modtaget en fejlmelding fra min bank, Den Danske Bank - gående ud på, at alle de omhandlede konti skulle være oprettet i min kones navn og CPR-nr. Den Danske Bank har dokumenteret, at denne fejl, hvis den findes/fandtes, ikke skyldes banken, og for øvrigt har min kone hverken haft indtægt eller selvangivelse siden 1973 (til 1990) og endeligt tør jeg nok formode, at få etabl./investf.-kontohavere i dette land har haft så megen opmærksomhed på sine konti, som jeg har oplevet.

...- idet jeg bl.a. vil pointere, at retshåndhævelsessynspunktet (handlepligten i 1987) netop i denne skattemæssige prøvelsessituation må have særlig vægt, thi i et højskattesamfund som vores er det meget betydningsfuldt, at enhver (incl. skattemyndigheden) yder netop, hvad han skal - hverken mere eller mindre. Ud over det ligningsmæssige i denne klage, anmoder jeg også Landsskatteretten om at tage stilling til erstatning for de bristede erhvervsmæssige følger af skattemyndighedernes aktion."

"Sagen har udviklet sig til en stor belastning for mig og min familie, bilen har nu stået urørt og ubrugelig i garagen i fulde 4 år uden at være blevet indregistreret, og vore forventninger til det planlagte virksomhedsprojekt er uopretteligt bristede, og 1985-firmaet er lukket og afmeldt hos ToldSkat. Det forretningsmæssige tab er betragteligt, og vi skal anmode om hjælp til en rimelig og fornuftig afslutning på dette drama."

Landsskatteretten skal udtale

Efter de foreliggende oplysninger finder Landsskatteretten, at spørgsmålet om efterbeskatning skattemæssigt skal behandles efter reglerne i etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, og investeringsfondslovens § 10, stk. 1.

Retten bemærker dernæst, at den købte varevogn i 1989 i Vesttyskland, hvortil klageren har hævet investeringsfonds- og etableringskontomidler, som af klageren selv forklaret ikke været benyttet til erhvervsmæssig kørsel i 1989 og 1990, da den har "stået urørt og ubrugelig i garagen i fulde 4 år uden at være blevet indregistreret".

Uanset det må lægges til grund, at klageren havde en særlig interesse i at afvente, at varevognen blev afgiftsberigtiget som varevogn til godstransport, som efter påklage først den 6. september 1990 blev godkendt af Nævnet vedrørende Registreringsafgift Af Motokøretøjer, finder Landsskatteretten imidlertid, at klageren med rette er blevet efterbeskattet af de i 1989 frigivne investeringsfondsog etableringskontomidler, idet betingelsen om udelukkende erhvervsmæssig benyttelse af bilen ikke har været opfyldt, jf. investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, sammenholdt med § 3, stk. 1, og etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, sammenholdt med § 7, stk. 1.

Med denne begrundelse, og da det af klageren derimod anførte ikke kan føre til andet resultat, stadfæster Landsskatteretten derfor de påklagede ansættelser for indkomstårene 1978-1983 inkl. og indkomstårene 1985-1986 inkl.

..."

Forklaringer

Der er under sagen afgivet forklaring af sagsøgeren, der blandt andet har forklaret, at han er lægeuddannet, og har arbejdet i det danske sygehusvæsen. I 1985 startede han selvstændig virksomhed med køb og restaurering af gamle møbler og malerier med henblik på videresalg. Der blev hvert år udarbejdet årsregnskab, og de viste hovedsageligt underskud. I 1989 var det tanken at udvide, idet hans hustru, der hidtil havde været hjemmegående, nu skulle inddrages i virksomheden, der fremover tillige skulle beskæftige sig med design. De brugte vel begge i gennemsnit 15-20 timer om ugen på virksomheden, men i 1989 var der ingen omsætning. Årsagen hertil var, at de ikke kunne disponere over varebilen grundet klagesagen. Hele virksomheden stod og faldt med, at de havde en bil til at transportere varerne i, og det endte med, at han måtte indstille virksomheden, og i februar 1993 blev han afmeldt som momsregistreret. Under klagesagens behandling blev han af en sagsbehandler i ToldSkat orienteret om, at han uanset klagesagens udfald under alle omstændigheder ville blive efterbeskattet, idet midlerne senest skulle have været hævet i 1987, hvor han fyldte 40 år. Han fik endvidere at vide, at det skyldtes en computerfejl, at forvaltningen ikke tidligere var blevet opmærksom herpå. Dette var medvirkende til, at han ikke efterfølgende foreviste bilen for told- og skatteregionen. En anden årsag var, at registrering var umuligjort af, at de relevante papirer blev tilbageholdt af skatteforvaltningen i kommunen. Han har ikke til brug for nærværende sag fremskaffet dokumentation for dette, idet han henset til, at hans erstatningspåstand nu er frafaldet, har fundet det formålsløst. Han har siden haft udgifter til ombygning af bilen til personbil, således at han kunne få den solgt.

Procedure

Sagsøger har gjort gældende, at han handlede i god tro, da han i sommeren 1989 hævede sine indeståender. På det tidspunkt havde skattemyndighederne haft en forpligtelse til at foretage efterbeskatning, idet sagsøger i 1987 var fyldt 40 år. Han er uden skyld i, at bilen ikke, som af ham forudsat, straks blev registreret på gule plader. Den langvarige behandling af klagesagen i Nævnet vedrørende Registreringsafgift resulterede i, at han måtte indstille sin selvstændige erhvervsvirksomhed, og da nævnets afgørelse endelig forelå, blev registreringen umuliggort af, at han ikke kunne få de relevante papirer fra skatteforvaltningen i kommunen. Endelig afholdt han sig også fra at søge bilen registreret, idet han af skatteforvaltningen blev oplyst om, at midlerne under alle omstændigheder skulle efterbeskattes, idet fristen for deres anvendelse var udløbet. Han ville derfor ikke kunne anvende de hævede midler til forlods afskrivning, medmindre han fik særskilt tilladelse. Bilen har hverken været brugt erhvervsmæssigt eller personligt, og i den forstand kan man sige, at der aldrig har foreligget et aktiv. Bilen er ikke en bil i færdselslovens forstand eller i registreringsmæssig forstand. Der kan således ikke efter investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, og etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, ske efterbeskatning af de hævede midler, idet det faktum, at varevognen ikke blev anvendt erhvervsmæssigt, udelukkende beror på sagsøgtes forhold.

Subsidiært gøres det gældende, at efterbeskatning af midlerne er forældet, idet der i 1992 var forløbet mere end fem år fra det tidspunkt, hvor skattemyndighederne i medfør af investeringsfondslovens § 6, stk. 2, og etableringskontolovens § 8 stk. 1, kunne have krævet midlerne efterbeskattet på grund af, at fristerne for anvendelse af indeståenderne var udløbet.

Sagsøgte har anført, at det må lægges til grund som ubestridt, at de hævede midler ikke er blevet anvendt til et afskrivningsberettiget formål. Bilen, der blev anskaffet for de frigivne midler, har ikke været anvendt erhvervsmæssigt, og kravene til forlods afskrivning er således ikke opfyldt, jf. investeringsfondslovens § 3, stk. 1, og etableringskontolovens §7, stk. 1, litra a). Sagen om afgiftberigtigelse kan ikke tillægges betydning ved afgørelse af efterbeskatningsspørgsmålet. Det bemærkes i denne forbindelse, at sagsøgeren fra den 6. september 1990 har haft mulighed for ved forevisning af bilen, at få denne registreret på gule plader, og at sagsøgeren ikke har godtgjort, at det er sagsøgtes skyld, at dette ikke skete. Det er således med rette, at sagsøger i medfør af investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, og etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, er blevet efterbeskattet af de hævede midler.

Det bestrides, at den foretagne efterbeskatning er forældet. Til støtte herfor anføres, at investeringsfondshenlæggelserne foretaget i perioden 1978-1982 senest skulle anvendes ved udløbet af årene 1990-1994, jf. den dagældende lovs § 6, stk. 2, og at henlæggelserne foretaget i 1983 senest skulle anvendes med udgangen af 1989.

Da beskatning af midlerne fandt sted i 1992 - inden 5 år fra fristernes udløb - foreligger der ikke forældelse.

Med hensyn til etablerinskontomidlerne indskudt i 1985 og 1986 skulle disse senest anvendes ved udløbet af 1995 og 1996, jf. etableringskontolovens § 8, stk. 1, 1. pkt., og der er således heller ikke for disse midlers vedkommende indtrådt forældelse med hensyn til beskatningen i 1992. Det bemærkes, at etableringskontolovens § 8, stk. 1, 2. pkt. ikke finder anvendelse på sagsøgers forhold, idet sagsøger var fyldt 40 år inden anvendelsesfristens udløb.

Da sagsøger efter sin egen forklaring etablerede selvstændig erhvervsvirksomhed i 1985, skulle anvendelse af etableringskontomidlerne ske senest med udgangen af 1987, jf. etableringskontolovens § 10, stk. 1. Da sagsøger ikke anvendte beløbene inden denne frist udløb, kunne efterbeskatning have fundet sted for indkomståret 1988. Forældelsesfristen i dette tilfælde skal derfor regnes fra 1988 og da efterbeskatning fandt sted i 1992 er der heller ikke af den grund indtrådt forældelse.

Retten skal udtale

Det lægges til grund som ubestridt, at sagsøger ikke inden udgangen af 1990 har anvendt den omhandlede bil erhvervsmæssigt, og det findes endvidere ikke bevist, at sagsøger blev forhindret deri af myndighederne.

Efter investeringsfondslovens § 10 A, stk. 1, og etableringskontolovens § 11 A, stk. 1, skal der herefter ske efterbeskatning af de af sagsøgeren i 1989 frigivne midler, idet retten af de af sagsøgte anførte grunde ikke finder grundlag for at anse den af sagsøgte i 1992 foretagne efterbeskatning for forældet.

Sagsøgtes frifindelsespåstand tages herefter til følge.

T h i k e n d e s f o r r e t

Sagsøgte, Skatteministeriet, frifindes.

Inden 14 dage betaler sagsøgeren, A, 24.000 kr i sagsomkostninger til sagsøgte.