Dato for udgivelse
15 Apr 2003 12:54
Resumé
ToldSkat lancerer den 15. april 2003 et system på internettet, som aktieejere kan bruge til at beregne gevinst og tab på børsnoterede aktier. Systemet findes på www.tastselv.toldskat.dk.

ToldSkat lancerer den 15. april 2003 et system på internettet, som aktieejere kan bruge til at beregne gevinst og tab på børsnoterede aktier. Systemet findes på www.tastselv.toldskat.dk.

Hermed har ToldSkat taget skridt til at gøre det lettere for aktieejere at selvangive deres aktiefortjeneste eller -tab korrekt.

I år er det aktuelt for 99.000 aktieejere at selvangive tab eller gevinst. Aktieejerne har nemlig i 2002 solgt aktier i 320.000 handler.

Aktieejerne kan se de oplysninger, som banker og andre depotførere har indberettet om beholdning af børsnoterede aktier ved årets afslutning og om salg i løbet af året. De oplysninger, som ToldSkat ikke har, må aktieejerne selv supplere med, det drejer sig f.eks. om anskaffelseskurs på aktierne.

Systemet blev åbnet i dag kl. 9.00.

Når der er tab

Hvis en aktieejer har haft tab i 2002, er der fra i år mulighed for at selvangive tabet, så tabet kan modregnes i eventuelle gevinster i de følgende år. Tab kan selvangives på en særlig blanket, som kan hentes hér eller hos kommunen.

Relevante links

Rapport om aktiekontrolundersøgelse udsendt 24. oktober 2000