Dato for udgivelse
15 jun 2007 09:59
Resumé
Harmonisering af regler i EU medfører, at der ved ind- og udrejse til Danmark alene må medtages kontanter svarende til 10.000 euro uden anmeldelse til SKAT.

Fra i dag er reglerne ændret for hvor mange penge man må have med ved ind- eller udrejse af Danmark uden at angive det.

 

Ændringen betyder, at der nu skal angives, hvis en rejsende tager penge, svarende til 10.000 euro eller mere med ved ind- eller udrejse. 10.000 euro svarer til ca. 75. 000 kr. Den tidligere beløbsgrænse var 15.000 euro.

 

- Beløbsgrænsen gælder, uanset hvilken valuta, der medbringes, og uanset om pengene er i f.eks. kontanter, rejsechecks eller værdipapirer, forklarer kontorchef Ole Morsing.

 

Rejser man med mere end 10.000 euro, skal man udfylde en blanket og aflevere den til SKAT dér, hvor man passerer grænsen. Blanketten findes på SKATs hjemmeside, eller kan udleveres ved henvendelse til skattecentrene.

 

Hvis beløb over 10.000 euro ikke oplyses, kan man risikere en bøde eller at få tilbageholdt pengene.

 

Beløbsgrænserne er ændret som følge af en harmonisering af beløbsgrænserne i EU. Tidligere bestemte de enkelte lande selv grænsen for hvor hvornår der skulle angives.

 

Der kan læses mere om de nye regler her.

Yderligere oplysninger: Journalister 72 37 09 00, borgere 72 22 18 18.