Dato for udgivelse
31 mar 2003 13:02
Resumé
Resultatet af ligningen af selskaber i kommunerne og ToldSkat er nu offentliggjort.

ToldSkat har opgjort landsresultatetet for selskabsligningen i 2001.

Alle de skatteansættende myndigheder - dvs. kommuner og regionale told- og skattemyndigheder - har nået målopfyldelsen på såvel antal kontroller som på dybden af de foretagne kontroller.

Der blev på landsplan gennemført 28.717 kontroller lokalt, hvilket svarer til en målopfyldelse på 116%. Der er tale om en lille stigning i forhold til 2000, hvor målopfyldelsen var på 113%.

Også målopfyldelsen på de tunge kontrolprocesser (partiel revision og revision) er steget.

At målopfyldelsen på de tunge kontrolprocesser er steget, samtidig med at det totale antal kontroller er steget, må betegnes som meget tilfredsstillende.

Der er lokalt gennemført reguleringer af den skattepligtige indkomst på i alt 9,6 mia. kr. Samtidig er der centralt foretaget reguleringer på 2,5 mia. kr.

De samlede reguleringer udgør således 12,1 mia. kr., hvilket er en betragtelig stigning i forhold til de to foregående år.