Parter
H1 A.m.b.A.
(Advokat Anne Sophie Kierkegaard)
mod
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten v/advokat Peter Biering)
Afsagt af landsdommerne
Karsten Bo Knudsen, Gunst Andersen og Steen Mejer Hansen (kst.)
Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, kan kræve, at sagsøgeren, H1 A.m.b.A., udleverer oplysninger vedrørende sagsøgerens handel med et tjekkisk selskab og om, hvorvidt sagsøgte kan videregive oplysninger til de tjekkiske toldmyndigheder.
Påstande
Sagsøgeren har nedlagt endelig påstand om, at sagsøgte tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke har været berettiget til at kræve, at sagsøgeren udleverede forretningsmateriale vedrørende sagsøgerens handel med selskabet G1 a.s. med henblik på udlevering af materialet til de tjekkiske myndigheder. Sagsøgte tilpligtes endvidere at anerkende, at materiale, som sagsøgte allerede måtte være i besiddelse af hidrørende fra sagsøgeren vedrørende dette forhold, ikke må udleveres til de tjekkiske myndigheder.
Sagsøgte har nedlagt påstand om frifindelse.
Sagens omstændigheder
Sagsøgeren havde i 1996 et samhandelsforhold med det tjekkiske selskab G1 a.s.
Tolddirektoratet i det tjekkiske finansministerium rettede ved skrivelse af 24. november 1998 henvendelse til sagsøgte med anmodning om bistand til undersøgelse af sagsøgerens leverancer til selskabet G1 a.s. Henvendelsen var vedlagt kopi af fakturaer udstedt af sagsøgeren til G1 a.s. For hvert faktura nr. var der såvel en faktura vedrørende kødprodukter som en faktura vedrørende marketingydelser. Disse fakturaer var forevist for de tjekkiske toldmyndigheder i forbindelse med indførelsen af varerne i Tjekkiet. Af henvendelsen fremgik blandt andet, at de tjekkiske myndigheders foreløbige undersøgelser havde vist, at der mellem sagsøgeren og det tjekkiske selskab sandsynligvis forelå "dobbeltfakturering". På den baggrund anmodede de tjekkiske myndigheder om verifikation af de medsendte fakturaer samt "en rapport om, hvorvidt leverandørerne rent faktisk har opdelt betalinger for forsendelserne i betalinger for varer og i betalinger for marketingydelser, eller om der blot er udstedt en enkelt faktura for hver enkelt forsendelse".
Sagsøgte anmodede ved skrivelse af 4. januar 1999 Toldcenter København om at iværksætte de til besvarelse af de tjekkiske myndigheders henvendelse nødvendige undersøgelser og herunder om at udarbejde et notat om sagen.
Toldcenter København bekræftede ved en telefaxskrivelse af 4. februar 1999 til sagsøgeren, at toldcenteret samme dag skulle afholde møde med repræsentanter for sagsøgeren. Endvidere anførtes blandt andet, at "vi skal bruge bekræftelser og aftaler, som dokumenterer om det fakturerede marketing er en del af vareleveringen". Det fremgik af skrivelsen, at emnet var "Bistand til udenlandske toldmyndigheder". Der blev samme dag og den 9. marts 1999 afholdt møder mellem sagsøgeren og Toldcenter København vedrørende spørgsmålet om udlevering af oplysninger.
Sagsøgeren nægtede efter afholdelsen af møderne fortsat at udlevere oplysningerne.
Af en telefaxskrivelse af 11. marts 1999 fra Toldcenter København til sagsøgeren fremgår blandt andet følgende:
"...
Samtidig skal der, i et forsøg på at få afsluttet sagen, anmodes om følgende materiale i forbindelse med en dokumentation af overpris på salg til G1 til dækning af udgifter til marketing.
- Avancen på enkelt-handler dokumenteres med kopi af købs- salgs- og omkostningsbilag for såvel køb som salg.
- Avance-højden på års-basis dokumenteres for alle inddragne kunder.
- Marketingsydelsen dokumenteret dels med en liste over konkrete ydelser i 1996 med et rimeligt dokumenteret overslag på afholdte udgifter og dels med korrespondance med G1 angående de enkelte aktiviteter.
..."
Sagsøgeren modsatte sig ved skrivelse af 18. marts 1999 udlevering af oplysningerne under hensyn til det angivne formål.
Toldcenter København traf den 26. marts 1999 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet, at det i "realiteten er ...konstateret, at fakturaværdien af varerne ifølge udførselsangivelsen udgør den samlede værdi af varer og markedsføring i henhold til de fiktive fakturaer fra Tjekkiet...". Endvidere fremgår, at "Toldcenteret vil alene dokumentere dette over for de tjekkiske myndigheder...". Hjemlen for den trufne afgørelse er anført som toldlovens § 28, jf. §§ 65 og 66.
Sagsøgeren fastholdt ved skrivelse af 19. april 1999 til Toldcenter København afslaget på begæringen om udlevering af oplysninger og henviste til en vedlagt skrivelse af 16. april 1999 fra advokat Andreas Fischer vedrørende spørgsmålet.
Af en skrivelse af 3. maj 1999 fra Toldcenter København til Told og Skattestyrelsen fremgår blandt andet følgende:
"...
Det, er konstateret, at H1 i bogholderi og ved udførslen har anvendt fakturaer alene lydende på varerne men til den samlede værdi.
Selskabets fakturasystem registrerer alle udskrifter, og for de aktuelle fakturaer er de opsplittede fakturakopier udskrevet før den endelige faktura.
Samtidig har H1 udleveret kontoudskrift på kunden og kopi af aftaler om ydelse af marketing, samt oplyst at der foreligger ydelser, uden at de er selvstændigt faktureret.
...
Afgørelsen er begrundet med Toldlovens § 28 jfr. §§ 65 og 66.
..."
Sagsøgte traf den 19. januar 2001 afgørelse i sagen. Af afgørelsen fremgår blandt andet følgende:
"...
Anmodningen fra de tjekkiske toldmyndigheder er begrundet i en undersøgelse af det samlede toldværdigrundlag ved import der af nogle nærmere bestemte varer, der af selskabet er solgt og faktureret til nævnte virksomhed i Tjekkiet samt fakturering af nogle ikke-specificerede marketingydelser, der kan relateres til denne import. Endvidere omfatter anmodningen nogle oplysninger om selskabets kontraktforhold med det nævnte tjekkiske firma.
...
I denne anledning skal styrelsen meddele, at advokat Andreas Fischers påstande, på baggrund af en tilsvarende henvendelse fra advokaten direkte til styrelsen, har været genstand for nærmere overvejelser.
Disse overvejelser er nu afsluttet, og styrelsen har den 4. januar 2001 blandt andet meddelt advokaten, at der efter styrelsens opfattelse er fornøden hjemmel i toldloven til, på anmodning fra kompetente toldmyndigheder i lande, hvormed EU/Danmark har indgået aftaler om gensidig bistand i toldsager, at kontrollere og videregive oplysninger vedrørende varers art, mængde, værdi etc. på baggrund af de angivelser, som eksport- eller importvirksomheder selv - i henhold til de pågældende landes toldlovgivning - har afgivet i forbindelse med toldbehandling af varerne.
Toldcenter København vil herefter nu blive anmodet om til styrelsen at fremsende relevante oplysninger til brug for den pågældende konkrete toldværdiundersøgelse i Tjekkiet.
Oplysningerne til de tjekkiske toldmyndigheder vil derimod ikke omfatte oplysninger af generel handelsmæssig betydning for selskabet, såsom vedrørende kontrakter og oplysninger om handelsforbindelser etc., som ikke er relevante for den konkrete toldværdiundersøgelse.
..."
Afgørelsen af 4. januar 2001, hvortil der er henvist i sagsøgtes afgørelse af 19. januar 2001, omhandlede et tilsvarende spørgsmål og var begrundet med hjemmel i toldlovens §§ 28 og 65.
Under sagen er bl.a. fremlagt en faktura nr. 416120 af 10. april 1996, der er bilag til et af Toldcenter København udarbejdet kontrolnotat af 23. januar 2001. Fakturaen er anvendt over for de danske toldmyndigheder i forbindelse med udførslen af varerne fra Danmark. Den indeholder vare- og mængdeangivelser, der er identiske med angivelserne i en faktura af samme dato, men med et andet nr., modtaget af sagsøgte fra de tjekkiske myndigheder. Prisen for de enkelte varer i faktura nr. 416120 overstiger priserne i varefakturaen modtaget fra de tjekkiske toldmyndigheder med et beløb, der bortset fra 0,91 kr. samlet svarer til prisen ifølge den for de tjekkiske toldmyndigheder særskilt foreviste faktura på marketingsydelsen.
De nævnte fakturaer er under domsforhandlingen i landsretten benyttet som et illustrativt eksempel på, hvorledes faktureringerne er gennemført.
Parterne har under sagen oplyst, at sagsøgte som følge af sagsøgerens pligtmæssige angivelse efter reglerne i bekendtgørelse om toldbehandling er i besiddelse af en række fakturaer udstedt til G1 a.s. Det er ikke nærmere præciseret, hvorvidt sagsøgte tillige ønsker at udlevere oplysninger, som sagsøgeren har udleveret på baggrund af sagsøgtes anmodning foranlediget af henvendelsen fra de tjekkiske myndigheder.
Procedure
Sagsøgeren har overordnet gjort gældende, at sagsøgtes begæring om udlevering af dokumenter samt udlevering til de tjekkiske myndigheder af dokumenter, som sagsøgte måtte være i besiddelse af, er uberettiget, idet der ikke er hjemmel hertil i danske ret.
Toldlovens § 28 skal fortolkes i overensstemmelse med sin ordlyd og sit formål. Det følger af en naturlig læsning af § 28, at toldvæsenets kompetence til at foretage huseftersyn m.v. alene omfatter situationer, der er knyttet til "varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde". Af bestemmelsens forarbejder, (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, side 1884), fremgår: "Formålet med kontrolbestemmelsen er at sikre de statslige told- og skattemyndigheders mulighed for at kontrollere, hvorvidt opgørelse over de skyldige beløb m. m. er korrekt, og derved være med til at gribe ind overfor EU-svig". Toldvæsenets eftersyn eller udleveringsbegæring i henhold til § 28 skal derfor vedrøre undersøgelse af forhold, der har relevans for toldmæssig kontrol i Danmarks eller EU's interesse. Sagsøgte har da også i svarskriftet givet udtryk for, at dette er bestemmelsens kerneområde.
Toldvæsnets beslutning om at anvende de indgribende foranstaltninger, § 28 giver mulighed for, beror på et skøn. Det følger af reglerne om myndighedernes udøvelse af beføjelser i henhold til skøn, at indgreb skal være relevante i forhold til den pågældende bestemmelse og lovens overordnede formål. Formålet med toldloven og § 28 rækker ikke videre end til varetagelse og sikring af danske toldforhold.
Toldlovens § 28 skal indenfor rammerne af bestemmelsens ordlyd og formål fortolkes snævert, eftersom den medfører indskrænkninger i borgernes grundlæggende rettigheder til ikke at tåle huseftersyn samt udlevering af forretningsdokumenter m.m. uden forudgående retskendelse. Toldlovens § 28 kan ikke bringes i anvendelse med andre formål for øje end de nævnte, og således heller ikke til toldmæssige undersøgelser i tredjelands interesse, i forbindelse med eksport fra Danmark/EU. Den af sagsøgte anlagte udvidende fortolkning er baseret på en isoleret fokusering på ordene "toldbehandling i det danske toldområde" uden hensyntagen til, om toldvæsenets undersøgelser eller begæring om oplysninger vedrører toldmæssig kontrol i Danmarks eller EU's interesser.
Den af sagsøgte anlagte fortolkning er i strid med gældende lovfortolkningsprincipper, herunder det anførte om formålsfortolkning ved myndighedsudøvelse i henhold til skøn og indskrænkende fortolkning ved indgreb i grundlæggende rettigheder. Selv hvis man kunne fortolke § 28 således, at sagsøgte har ret til at få oplysningerne udleveret, indeholder § 28 ikke hjemmel til at overgive sådanne oplysninger til et andet lands myndigheder. Dette får især betydning i de situationer, hvor toldvæsenet via § 28 på lovlig vis har indhentet oplysninger og dokumenter til brug for en undersøgelse af danske toldforhold. Hjemmelskravet kan følgelig heller ikke omgås ved at "starte" en dansk toldsag og herved indhente oplysningerne, som så videresendes til de udenlandske toldmyndigheder.
Toldlovens § 65 bemyndiger skatteministeren til at indgå overenskomster med fremmede stater om samarbejde på toldområdet, herunder regler om gensidig bistand. Herudover fastslås det i § 65 stk. 1, 2. pkt.: "Skatteministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse af indgåede overenskomster."
Det er en grundlæggende regel i dansk statsret, at folkeretlige traktater indgået med tredjelande skal gennemføres i dansk ret, før de skaber rettigheder og især pligter for borgerne. Denne retsstilling er da også bekræftet af § 65 stk. 1, 2. pkt., der netop bemyndiger ministeren til at fastsætte gennemførelsesbestemmelser til indgåede overenskomster. Det, at en regeludstedelse udtrykkeligt forudsættes, udelukker en fortolkning, hvorefter en gennemførelsesbestemmelse ikke skulle være nødvendig for at skabe forpligtelser for borgerne. Der findes, trods de indgåede traktater, ikke nogen dansk gennemførselsbestemmelse, hvorfor traktaterne og deres bestemmelser om bistand ikke kan medføre forpligtelser for borgerne. Toldlovens § 65 kan ikke i sig selv afhjælpe hjemmelsmanglen. § 65 giver ministeren en ekstern kompetence til at indgå folkeretlige traktater, men er hverken efter sin ordlyd eller sit formål rettet mod borgerne.
Toldlovens § 65, stk. 1 indeholder ikke en forhåndstransformationsadgang i den af sagsøgte udlagte betydning, hvorefter Skatteministeriet - uanset at der ikke er udstedt generelle gennemførselsbestemmelser - i konkrete sager skulle kunne begære oplysninger udleveret med hjemmel i toldlovens § 65. Forhåndstransformation sker typisk ved, at det af en dansk lov fremgår, at en given traktat får retskraft i Danmark ved traktatens kundgørelse eller indgåelse. Toldlovens § 65 er imidlertid ikke et eksempel herpå, idet den udtrykkeligt forudsætter Skatteministerens udstedelse af selvstændige regler. § 65 stk. 1, 2. pkt. indeholder derimod en forhåndstransformationsadgang forstået således, at ministeren på forhånd bemyndiges til at udstede regler til gennemførelse af endnu ikke indgåede traktater og aftaler. Det vil derfor ikke være nødvendigt for ministeren at indhente Folketingets samtykke til regeludstedelsen. Som nævnt er denne bemyndigelse blot ikke udnyttet. Der kan ikke i § 65 indfortolkes en bemyndigelse for ministeren til at træffe konkrete afgørelser uden forudgående regeludstedelse. En sådan udlægning ville være retssikkerhedsmæssigt meget betænkelig. Selv hvis der skulle kunne findes eksempler på, at en forhåndstransformationsadgang har været udnyttet til uden generel regulering at træffe konkrete afgørelser, må dette i hvert fald være udelukket i en situation som den foreliggende, hvor der er tale om omfattende indgreb i borgernes grundlæggende rettigheder.
Sagsøgeren har subsidiært gjort gældende, at oplysningernes karakter af forretningshemmeligheder samt sagsøgerens væsentlige interesse i at undgå udlevering, forhindrer opfyldelsen af bistandsanmodningen.
I henhold til Europaaftalens art. 9, stk. 1, c, kan en anmodning nægtes efterkommet, såfremt den krænker forretningshemmeligheden. Det gøres gældende, at den udbedte dokumentation er omfattet af forretningshemmeligheden. Oplysninger om kundeforhold og varers pris kan skade konkurrencen, hvis oplysningerne skulle falde i forkerte hænder. Det er et faktum, at risikoen for lækage af oplysninger ikke er et ukendt fænomen i de tidligere østbloklande.
Europaaftalen indeholder i artikel 9 mulighed for at nægte at efterkomme en anmodning, såfremt dette strider mod væsentlige interesser. En gennemtvingelse af anmodningen om udlevering af fakturaer m.v. - som følge af negativ signalværdi - vil være skadelig, ikke bare for sagsøgeren, men tillige for store dele af den danske eksportsektor. Uanset at sagsøgtes udleveringsbegæring måtte være lovlig og hjemlet, vil en dansk praksis for udlevering af diverse fortrolige forretningsdokumenter - med deraf følgende risiko for lækager, fejlekspeditioner eller blot administrative komplikationer alt andet lige ikke være attraktiv for udenlandske kunder, der utvivlsomt i givet fald vil foretrække leverandører fra de øvrige EU-lande. Ingen af sagsøgerens kolleger/konkurrenter i EU er blevet mødt med tilsvarende krav fra de pågældende myndigheder - trods et tilsyneladende ensartet retsgrundlag. Hensynet til konkurrencen tilsiger derfor, at de danske myndigheder ikke tilstræber en større villighed til at udlevere fortroligt materiale, end de øvrige EU-lande, hvilket imidlertid ikke skal tages som udtryk for, at sagsøgeren vil "hindre samarbejde for at muliggøre besvigelser over for importlandets myndigheder".
Sagsøgte har givet klart udtryk for, at sagsøgeren efter sagsøgtes opfattelse har medvirket til dobbeltfakturering. Det må derfor lægges til grund, at de tjekkiske myndigheders undersøgelser vedrører formentligt strafbare handlinger begået af sagsøgerens kunde, G1 a.s. Begæringen om udlevering af oplysninger burde derfor være fremsat i henhold til strafferetskonventionen, der giver en langt højere beskyttelse for borgerne end traktaten om fælles bistand i toldspørgsmål. Allerede derfor bør begæringen afvises.
Dertil kommer - mere principielt - hensynet til sagsøgerens egne medarbejdere, der ofte rejser i Tjekkiet. Sagsøgeren blev som redegjort for i skriftvekslingen ikke opmærksom på det mulige problem med dobbeltfakturering før efter de pågældende salg til G1 a.s. havde fundet sted. Ikke desto mindre har sagsøgeren ingen vished for, hvordan sagsøgerens rolle vil blive betragtet af de tjekkiske myndigheder i henhold til tjekkisk strafferet, herunder om sagsøgerens medarbejdere kan risikere tilbageholdelse i Tjekkiet.
Sagsøgte har gjort gældende, at Told- og Skattestyrelsens afgørelse af 19. januar 2001 er lovlig, korrekt og har hjemmel i toldlovens §§ 28, stk. 1, og 65, stk. 1.
Det er til støtte herfor nærmere gjort gældende, at toldlovens § 28, stk. 1, kan anvendes som hjemmel til at indhente oplysninger i det omfang, der sker toldbehandling i Danmark, og at toldlovens § 65, stk. 1, indeholder en forhåndsinkorporering, således at samarbejds- og bistandsaftaler indgået med fremmede stater kan opfyldes, uanset om der er udstedt danske gennemførselsbestemmelser eller ej. De to bestemmelser i toldlovens § 28, stk. 1, og § 65, stk. 1, må fortolkes i sammenhæng og i lyset af de faktiske omstændigheder. Det er her af betydning, at der i denne sag og i flere tilsvarende sager er eksempler på, at danske virksomheder har medvirket til ulovlig dobbeltfakturering.
Vedrørende toldlovens § 28, stk. 1, er det gjort gældende, at toldlovens § 28, stk. 1, i overensstemmelse med sin ordlyd skal fortolkes således, at den finder anvendelse, når der sker toldbehandling i det danske toldområde. Dette gør sig gældende, uanset i hvis interesse kontrollen sker, og uanset om der er tale om import eller eksport, da toldbehandling i Danmark indebærer, at de danske myndigheder har i det mindste et medansvar for at påse, at transaktionen er lovlig. Begrebet toldbehandling skal fortolkes bredt, således at det omfatter alle varer, der behandles efter toldlovens § 2, stk. 1, som har følgende ordlyd:
"§ 2. Varer, der føres ind i, transiteres eller føres ud af det danske toldområde, behandles efter EF's retsakter, herunder EF's toldkodeks. Der svares told i henhold til disse retsakter."
Det følger af toldlovens § 2 og bestemmelserne i toldbehandlingsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 516 af 7. juni 2001, at begrebet toldbehandling må forstås således, at det omfatter alle varer, der er undergivet behandling i Danmark efter en af de procedurer, der er angivet i artikel 4, pkt. 16, i EF's toldkodeks (Rådets forordning 2913/1992 med senere ændringer). Udførsel af varer fra Danmark, som der er tale om i denne sag, er undergivet toldbehandling i Danmark efter en af de nævnte toldprocedurer. Der er derfor hjemmel i toldlovens § 28, stk. 1, til at skattemyndighederne i denne sag kan begære oplysninger udleveret fra sagsøger.
Vedrørende toldlovens § 65, stk. 1, er det gjort gældende, at bestemmelsen indeholder en adgang til forhåndsinkorporering, som indebærer, at bistandsaftaler kan opfyldes af skattemyndighederne uden udstedelse af gennemførselsesbestemmelser. Bemyndigelsesbestemmelsen i § 65, stk. 1, 2. pkt., giver adgang til, at skatteministeren "kan" fastsætte regler med henblik på opfyldelse af overenskomster og indeholder dermed en forudsætning om, at udstedelse af danske gennemførelsesbestemmelser ikke er nødvendig i alle tilfælde. Skattemyndighederne kan opfylde samarbejds- og bistandsaftaler inden for rammerne af de beføjelser, som er tillagt skattemyndighederne i toldloven, herunder begære oplysninger udleveret i overensstemmelse med toldlovens § 28, stk. 1. Toldlovens § 65, stk. 1, giver hjemmel til at udveksle oplysninger, herunder oplysninger der er indhentet i medfør af toldlovens § 28, stk. 1, mellem danske myndigheder og myndigheder i tredjelande i det omfang, det følger af internationale aftaler indgået af EF og/eller Danmark, som f.eks. i dette tilfælde Europaaftalen med Tjekkiet. Forpligtelsen for skattemyndighederne til at indhente og meddele Tjekkiet oplysninger, som gør det muligt at sikre, at den tjekkiske toldlovgivning anvendes korrekt, følger utvetydigt af artikel 3, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, i protokol nr. 6 til Europaaftalen med Tjekkiet som gennemført ved Rådets og Kommissionens afgørelse af 19. december 1994 (EFT 1994 L 360/1).
Sagsøgte har over for sagsøgerens subsidiære anbringende om, at oplysningernes karakter af forretningshemmeligheder og sagsøgerens væsentlige interesse i at undgå udlevering er til hinder for opfyldelse af bistandsanmodningen, gjort gældende, at oplysningerne i fakturaer om vægt, værdi og mængde, ikke er forretningshemmeligheder eller i øvrigt oplysninger, hvis udlevering vil stride mod væsentlige interesser hos sagsøgte. Undtagelsesbestemmelsen i artikel 9 i protokol nr. 6 i Europaaftalen med Tjekkiet er fakultativ, og den nærmere afgørelse må bero på en konkret vurdering hos de danske myndigheder. De oplysninger, der meddeles tredjelandes myndigheder, er omfattet af tavshedspligt.
Sagsøgte har over for sagsøgerens subsidiære anbringende om, at begæringen om udlevering af oplysninger til Tjekkiet burde være fremsat i henhold til konventionen om gensidig retshjælp i straffesager, gjort gældende, at der er tale om udveksling af oplysninger til brug for konstatering af, om en importforretning er sket forskriftsmæssigt, hvilket er omfattet af bestemmelserne om gensidig bistand i toldsager, Europaaftalen med Tjekkiet, jf. aftalens protokol nr. 6 artikel 2 og 3.
Landsrettens bemærkninger
Toldlovens § 28 giver toldmyndighederne hjemmel til uden retskendelse at foretage eftersyn m.v. i lokaler, der benyttes af personer, som har ind- eller udført eller forestået ind- eller udførsel af varer, som skal toldbehandles i det danske toldområde. Toldmyndighederne kan endvidere efter samme bestemmelse kræve, at de af bestemmelsen omfattede personer udleverer eller indsender regnskabsmateriale og korrespondance m.v.
Det danske toldområde er i toldlovens § 1 angivet som de danske landområder og søterritoriet samt luftrummet derover.
Sagsøgerens eksport af varer til det i Den Tjekkiske Republik hjemmehørende selskab G1 a.s. er efter kapitel 2 i bekendtgørelse nr. 516 af 7. juni 2001 med senere ændring om toldbehandling undergivet toldbehandling i Danmark. Toldmyndighederne har således været berettiget til at kræve, at sagsøgeren udleverede forretningsmateriale vedrørende samhandlen med G1 a.s. til brug for toldmyndighedernes almindelige opgavevaretagelse inden for det danske toldområde.
I henhold til toldlovens § 65, stk. 1, 1. pkt., kan skatteministeren inden for rammerne af lovens bestemmelser indgå overenskomster med fremmede stater om blandt andet gensidig bistand i toldsager. I henhold til § 65, stk. 1, 2. pkt., kan skatteministeren fastsætte regler med henblik på opfyldelse af indgåede overenskomster.
Europaaftalen med Den Tjekkiske Republik som gennemført ved Rådets og Kommissionens afgørelse af 19. december 1994 indeholder bestemmelser, der omfattes af toldlovens § 65. Det følger således af artikel 7 i protokol nr. 6 om gensidig bistand i toldspørgsmål i tilknytning til Europaaftalen, at danske toldmyndigheder er forpligtet til at levere de oplysninger, som allerede er i deres besiddelse, og at foretage passende undersøgelser i overensstemmelse med gældende love m.v. efter anmodning fra Den Tjekkiske Republik.
Dommerne Karsten Bo Knudsen og Steen Mejer Hansen udtaler:
Der er ikke forelagt landsretten oplysninger om, i hvilket omfang Skatteministeriet måtte have gjort sig overvejelser omkring denne aftales umiddelbare forenelighed med dansk ret, herunder i forhold til den geografiske afgrænsning i toldlovens § 28, jf. §1, eller om opfyldelsesbestemmelsen i toldlovens § 65, stk. 1, 2. pkt., burde bringes i anvendelse.
På baggrund af den klare geografiske afgrænsning i toldlovens § 28 og i mangel af holdepunkter for det modsatte i toldloven og i forarbejderne til § 65 eller tilsvarende bestemmelser i tidligere toldlove, finder disse dommere, at den i Europaaftalen forudsatte udvidelse af det geografiske område for husundersøgelse m.v. uden retskendelse efter toldlovens § 28 til også at omfatte toldbehandling i Tjekkiet må forudsætte anvendelse af opfyldelsesbestemmelsen i toldlovens § 65, stk. 1, 2. pkt. I mangel heraf findes toldlovens § 28 ikke at kunne danne grundlag for, at sagsøgeren pålægges at udlevere forretningsmateriale vedrørende samhandlen med selskabet G1 a.s., i det omfang formålet med udleveringen er at efterkomme en anmodning fra de tjekkiske myndigheder i henhold til den anførte Europaaftale.
Derimod ses der ikke at foreligge hjemmel til at afskære sagsøgte fra at udlevere materiale til de tjekkiske myndigheder, såfremt sagsøgte på andet grundlag er i lovlig besiddelse af materialet. En sådan lovlig besiddelse vil f. eks. kunne foreligge i medfør af bekendtgørelsen om toldbehandling § 41, stk. 2, hvorefter vareafsenderen ved udførsel af varer skal afgive en skriftlig udførselsangivelse til den udførselskontrollerende myndighed, eller i medfør af bekendtgørelsens § 46, stk. 2, hvorefter vareafsenderen samtidig med udførselsangivelsen skal afgive et eksemplar til de statslige told- og skattemyndigheder af den faktura, der er udfærdiget over varerne. Såfremt sagsøgtes besiddelse af materiale beror på et sådant lovligt grundlag, kan sagsøgerens påstand om, at sagsøgte skal anerkende ikke at måtte udlevere dette til de tjekkiske myndigheder, ikke tages til følge.
Dommer Gunst Andersen udtaler:
Sagsøgerens eksport af varer til det i Den Tjekkiske Republik hjemmehørende selskab G1 er efter bekendtgørelse nr. 516 af 7. juni 2001 med senere ændring om toldbehandling undergivet toldbehandling i Danmark.
Toldmyndighederne har således været berettiget til at kræve, at sagsøgeren udleverede forretningsmateriale vedrørende samhandlen med G1 til brug for toldmyndighederne almindelige opgavevaretagelse.
Den omstændighed, at toldmyndighederne har afkrævet sagsøgeren oplysninger med henblik på at opfylde forpligtigelsen til at foretage undersøgelser, der følger af traktaten med Den Tjekkiske Republik, ændrer ikke herved, da det foretagne indgreb i øvrigt er hjemlet i toldloven § 28 og dermed ligger inden for rammerne af toldloven, som krævet i toldlovens § 65. Hverken efter ordlyden af bestemmelsen i toldlovens § 28 eller efter dens forarbejder kan bestemmelsen anses for afgrænset således, at den alene kan finde anvendelse, hvor initiativet til den toldmæssige kontrol udgår fra de danske toldmyndigheder, eller er til opfyldelse af oplysningspligten over for EU, som omhandlet i lovens § 27, hvorfor en nærmere gennemførelsesbestemmelse er ufornøden.
Af de anførte grunde finder jeg, at sagsøgte i det hele bør frifindes, idet jeg er enig i det af flertallet anførte om, at der ikke er hjemmel til at afskære sagsøgte fra at udlevere materiale til de tjekkiske myndigheder.
Der afsiges dom efter stemmeflertallet.
Med sagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.
T h i k e n d e s f o r r e t
Sagsøgte, Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, tilpligtes at anerkende, at sagsøgte ikke har været berettiget til at kræve, at sagsøgeren, H1 A.m.b.A., udleverede forretningsmateriale vedrørende sagsøgerens handel med selskabet G1 a.s. med henblik på videregivelse af materialet til de tjekkiske myndigheder, i det omfang formålet med udleveringen var at efterkomme anmodningen af 24. november 1998 fra de tjekkiske myndigheder i henhold til Europaaftalen med Den Tjekkiske Republik fra 1994.
Sagsøgtes frifindelsespåstand tages til følge for så vidt angår videregivelse til de tjekkiske myndigheder af materiale vedrørende sagsøgerens handel med G1 a.s. for så vidt sagsøgte på andet grundlag måtte være i lovlig besiddelse heraf.
Sagens omkostninger ophæves.