Klagen vedrører Ligningsrådets afgørelse af 26. september 2000 i henhold til skattestyrelsesloven kapitel 2 A om bindende forhåndsbesked.

Spørgsmålene til Ligningsrådet var følgende:

1. Vil en overdragelse af A Vandværks samlede aktiver og passiver til X Kommune, uden faktisk udlodning til andelshaverne, udløse skat for de enkelte andelshavere?
2. Vil overdragelsen have skattemæssige konsekvenser for selve vandværket?

Ligningsrådet har til spørgsmål 1 svaret ”ja”, idet likvidationsudlodningen må anses for at være personlig indkomst for andelshaverne som en tilgang af værdier, jf. statsskatteloven § 4, stk. 1, litra e samt personskatteloven § 3, stk. 1. Da medlemmerne ikke anses for at være andelsberettigede til vandværkets formue, vil der ikke være fradrag for eventuelle indskud.

Spørgsmål 2 er besvaret med ”nej”, idet vandværket på intet tidspunkt i relation til selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6 har haft indtægter, der kan karakteriseres som indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed, og fortjeneste ved salg af vandværket er herefter ikke skattepligtig for vandværket, jf. selskabsskatteloven § 1, stk. 1, nr. 6.

Ved klage af 21. december 2000 til Landsskatteretten, er alene besvarelsen af spørgsmål 1 påklaget.

Det fremgår af Ligningsrådets sagsfremstilling, at A Vandværk, A.m.b.a. er stiftet i 1949 som et andelsselskab med begrænset ansvar. Selskabets formål er ifølge vedtægterne ”at forsyne ejendomme inden for vandværkets forsyningsområde med godt og tilstrækkeligt vand til lavest mulige driftsbidrag”.

Vandværket har på ansøgningstidspunktet 1.417 andelshavere, der er fordelt på helårsboliger (56 %), sommerhuse (43 %) og erhverv (1 %).

Vandværket ønskes nu overtaget af X Kommune ved, at A Vandværks aktiver og passiver fuldt ud overdrages til kommunen, uden at der sker faktisk udlodning til andelshaverne. Overdragelsen påtænkes gennemført per 1. januar 2001. Beslutningen om overdragelse af A A.m.b.a.’s samlede aktiver og passiver til X Kommune er besluttet endeligt på en ekstraordinær generalforsamling i selskabet den 16. juli 2000.

Det er imidlertid en forudsætning for gennemførelsen af overdragelsen, at der kan tilvejebringes en klar tilkendegivelse fra Told- og Skat om, at den kommunale overtagelse ikke vil indebære indkomstskattemæssige konsekvenser for hverken vandværket eller den enkelte andelshaver, hvilket er baggrunden for anmodningen om bindende forhåndsbesked.

Vandværkets værdi er af B A/S fastsat således:

Tilslutningsbidrag til X  Kommunes vandforsyning udgør et engangsbeløb på 9.362 kr. ekskl. moms per ejendom for både helårsboliger, sommerhuse og erhverv. For de 1.417 andelshavere i A Vandværk vil det samlede tilslutningsbidrag således udgøre 13.265.954 kr. Dette beløb berigtiges delvis ved overdragelsen af vandværket, således at det resterende tilslutningsbidrag vil udgøre 1.895.954 kr. eller ca. 1.338 kr. ekskl. moms per andelshaver.

Overdragelsen af vandværket vil altså give hver andelshaver et provenu på 8.024 kr. ekskl. moms, som udgør forskellen mellem kommunens tilslutningsbidrag (9.362 kr.) og det beløb, som andelshaverne efter overdragelsen skal indbetale (1.338 kr.).

Ved anmodning om bindende forhåndsbesked ønskedes det herefter afklaret, hvorvidt dette beløb på ca. 8.024 kr. ekskl. moms per andelshaver ville udløse skat for de enkelte andelshavere.

Om andelshaverne er det oplyst, at andelshaverstatus opnås ved at betale anlægsbidrag eller at overtage en ejendom, hvis tidligere ejer har betalt anlægsbidrag. Anlægsbidraget betales kun én gang, nemlig ved ejendommens tilslutning til vandforsyningen. Anlægsbidragets størrelse pristalsreguleres hvert år. I 2001 udgør anlægsbidraget 18.512 kr. for helårsboliger og sommerhuse samt 37.024 kr. for erhverv.

For selskabets forpligtelser hæfter andelshaverne alene med den i selskabet indbetalte kapital. På selskabets generalforsamling har hver andelshaver én stemme per ejendom, som vedkommende ejer.

Selskabets regnskabsmæssige overskud kan ikke udloddes til andelshaverne. Udtræden af selskabet kan kun ske ved ejerskifte, ejendommens nedlæggelse eller eksklusion på grund af uinddrivelige restancer. Der kan ikke udloddes nogen andel af selskabets formue til en udtrædende andelshaver.

Vedtægterne indeholder ingen bestemmelser om behandling af et eventuelt likvidationsprovenu, men af vedtægternes § 5 fremgår det, at et medlem under visse omstændigheder kan miste sin ret til andel i selskabets værdier. Ved overdragelsen til X Kommune fordeles salgsprovenuet for vandværket i forhold til antallet af andelshavere, således at hver andelshaver får lige stor andel i vandværkets værdi.

Forespørgerens repræsentant har på Told- og Skattestyrelsens forespørgsel oplyst, at det er selskabets bestyrelsesformands vurdering, at såfremt værdiansættelsen af vandværket havde været højere end det beløb, der svarer til det kommunale indskud, ville et overskydende beløb antageligt være blevet udloddet til andelshaverne.

Ligningsrådet har fundet, at likvidationsudlodningen må anses at være personlig indkomst for andelshaverne som en tilgang af værdier, jf. statsskatteloven § 4, litra e samt personskatteloven § 3, stk. 1. Da medlemmerne ikke anses for at være andelsberettigede til vandværkets formue, vil der ikke være fradrag for eventuelle indskud.

Ligningsrådet har lagt til grund for afgørelsen, at en udlodning omfattes af statsskatteloven § 4, litra e, hvis medlemmerne ikke kan siges at have en egentlig andelsret i vandværket. Ved denne afgrænsning er det afgørende kriterium, om modtagerne af udlodningen har haft en retlig begrundet forventning om at modtage udbytte eller andel i likvidationsudlodningen, hvilket Ligningsrådet ikke har anset for værende tilfældet for medlemmerne af A Vandværk A.m.b.a. Der er herved lagt vægt på, at medlemmerne ikke ved udtræden får udbetalt en del af selskabets formue, jf. vedtægternes § 6, og derfor ikke kan anses for at have ejet en andel af selskabets formue. Derudover erhverver medlemmerne først et retligt krav på en andel af formuen på det tidspunkt, hvor generalforsamlingen vedtog at likvidere vandværket og i den forbindelse tillige vedtog at udlodde formuen til medlemmerne. At udlodning sker via modregning har ingen betydning i denne henseende.

Klagerens repræsentant har over for Landsskatteretten principalt nedlagt påstand om, at spørgsmålet besvares med ”nej”, subsidiært, at sagen hjemvises til Ligningsrådet til fornyet behandling under hensyn til det under Landsskatterettens behandling af sagen fremkomne.

Til støtte for påstandene er det blandt andet gjort gældende, at de organisatoriske forhold af samvirkeretlig art ikke bør fortolkes ud fra standardiserede selskabsretlige modeller.

Den af B A/S ansatte værdi på 9.670.000 kr. består af vandværksanlæg, herunder ledningsnet, som fortsat skal benyttes til disse formål, uanset det formelle ejerskab. Der udløses således intet provenu til andelshaverne ved overførsel af ejerskabet til det tekniske anlæg. Vandtilslutningen er en integreret del af de enkelte ejendommes værdigrundlag. Brugernes ret til at få vand består uændret efter overdragelsen, blot har den nye ”ejer” – kommunen – påtaget sig sin i forvejen eksisterende forpligtelse direkte i stedet for indirekte via det forbrugerejede samvirkes opfyldelse af vandforsyningsplanen. Det virker som en urimelig konstruktion, at de af overtagelsen omfattede brugere, der kommer med hele forsyningsanlægget, har en ”betalingsforpligtelse” til noget indskud for så vidt angår vandværkets opgjorte værdi i form af anlægget.

For så vidt angår de likvide beholdninger på 1.700.000 kr. er disse ej heller udtryk for noget ”provenu” til ”andelshaverne”. Andelshaverne modtager ikke et formuegode af pengeværdi, jf. statsskatteloven § 4, men har afstået sin kollektive ejendomsret mod at slippe for en hæftelse og har ikke fået flere eller andre rettigheder, men har derimod mistet en om end begrænset demokratisk indflydelse som andelsejer.

Det gøres endvidere gældende, at der ikke er tale om nogen likvidation. Den hypotetiske situation, hvor værdiansættelsen er højere end, hvad der svarer til det kommunale indskud er urealistisk, og ville ikke medføre udlodning til andelshavere. Vedtægternes § 5 skal læses i sammenhæng med den overordentligt sjældne situation, at en ejendom ikke længere har behov for selvstændig vandtilslutning eller en anden form for ophør af vandværkets forpligtelse til at forsyne ejendommen med vand. Ligningsrådets fortolkning af § 5 er således urigtig, idet medlemmerne ikke har en ”egentlig andelsret”. Andelshaverne har ikke haft en retligt begrundet forventning om at modtage andel i en likvidationsudlodning, hverken direkte eller ved ”modregning”. Der gøres gældende, at der ikke er hjemmel til at beskatte udlodningen.

Landsskatteretten skal udtale:

To retsmedlemmer, herunder retsformanden, finder, at medlemmerne må anses at modtage en udlodning fra A Vandværk A.m.b.a. ved vandværkets overdragelse af alle aktiver og passiver til X Kommune i forbindelse med tilslutning til X Kommunes vandforsyning. Disse retsmedlemmer har lagt vægt på, at medlemmerne af det private vandværk selv træffer beslutning om, at man ønsker at tilslutte sig det offentlige vandværk for derved bl.a. at sikre sig bedre forsyningsfaciliteter samt renere vand. Til en sådan tilslutning kræves imidlertid betaling af tilslutningsafgift, og den nedsættelse af hvert enkelt medlems tilslutningsafgift, som overdragelsen i forbindelse med ophøret af A Vandværk A.m.b.a. vil medføre, må betragtes som en udlodning i skattemæssig henseende, uanset at medlemmerne efter overdragelsen af aktiver og passiver reelt har en uforandret vandforsyning. Endvidere findes den offentlige kontrol af og indflydelse med det private vandværks drift ikke at udelukke, at der i skattemæssig henseende foreligger en udlodning.

På baggrund af vedtægterne for vandværket, som udelukker årlige udlodninger til medlemmerne af foreningens formue og udlodninger i forbindelse med medlemmernes udtræden af foreningen, finder retsmedlemmerne ikke, at medlemmerne kan anses som ejere af omsættelige andele i foreningen. Udlodninger til medlemmer, der således ikke på grundlag af en omsættelig andel har en retlig begrundet udsigt til at modtage udlodninger af foreningens formue, er skattepligtige i medfør af statsskatteloven § 4 e, jf. Østre Landsrets dom af 3. januar 2001 i sag 11. afd. nr. B-2145-99. Medlemmerne anses således som skattepligtige af udlodningen i forbindelse med overdragelse af vandværkets aktiver og passiver til X Kommune, jf. statsskatteloven § 4 e og personskatteloven § 3, stk. 1.

Et retsmedlem finder, at sagen skal afgøres i overensstemmelse med den af repræsentanten nedlagte påstand. Der er herved henset til, at de enkelte lodsejere ikke vil modtage et formuegode, hvorfor der ikke er grundlag for beskatning.

Der træffes afgørelse efter stemmeflertallet, og den påklagede afgørelse stadfæstes derfor i overensstemmelse hermed.