Parter

Kære B-781-02
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

Boet efter A
(advokat Troels Maglegård)

og

kære B-782-02
Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen
(Kammeradvokaten ved advokat Steffen Sværke)

mod

Boet efter B
(advokat Troels Maglegård).

Afsagt af landsdommerne

Engler, Gunst Andersen og Kirsten Talevski (kst.)

Skatteministeriet, Told- og Skattestyrelsen, har påkæret de kendelser, der den 21. februar 2002 i ovennævnte dødsboer blev afsagt af Skifteretten i Nyborg (SKS 97/1999 og SKS 130/1999) , og hvorved skifterettens afgiftsberegninger blev fastholdt.

Kærende har nedlagt følgende påstande

I dødsboet efter A skal boafgiften i medfør af boafgiftslovens § 4 beregnes af såvel de legater, der tilfalder de 3 legatarer, som af det beløb, boet ifølge testamentet anvender til at betale boafgift.

I dødsboet efter B skal boafgiften i medfør af boafgiftslovens § 4 beregnes af såvel arv og legater, der tilfalder de 2 arvinger JM og LT og de 3 legatarer, som af det beløb, boet ifølge testamentet anvender til at betale boafgift.

De indkærede, boet efter A og boet efter B, har påstået stadfæstelse.

Sagerne, der har været behandlet samlet, har været mundtligt forhandlet.

Kærende har i kæreskrifter af 7. marts 2002 redegjort for sine anbringender.

Under den mundtlige forhandling har kærende anført navnlig, at der under henvisning til det oplyste om baggrunden for og formålet med boafgiftsloven, sammenholdt med den tidligere praksis efter arveafgiftsloven, i et tilfælde som det foreliggende tillige skal beregnes boafgift at det beløb, der anvendes til betaling af boafgiften. Det har ingen betydning for sagen, at gaveafgift, som en gavegiver betaler for gavemodtageren, er afgiftsfri for gavemodtageren.

De indkærede har i påstandsdokumenter af 26. november 2002 redegjort for deres anbringender.

Under den mundtlige forhandling har de indkærede anført navnlig, at det følger af boafgiftslovens § 18, at en arvelader ved testamente kan bestemme, at arv og legater kan udredes fri for afgift, således at boet betaler afgiften. En sådan bestemmelse medfører ikke, at der skal betales en højere afgift, hvilket også er i overensstemmelse med fast praksis, der har hjemmel i boafgiftsloven.

Landsrettens bemærkninger

Den dagældende arveafgiftslov var karakteriseret ved, at arveafgiften skulle beregnes af den arv, der tilfaldt den enkelte arving. Således skulle der betales afgift af alt, hvad der kom de afgiftspligtige til gode, og afgiften skulle beregnes af de enkelte arvelodder og udredes af disse, jf. nærmere § 16 og § 21. Ved gennemførelsen af boafgiftsloven (nu lovbekendtgørelse nr. 752 af 23. august 2001) blev dette beregningsprincip forladt, og der blev indført et system, hvorefter afgiften beregnes under ét af den samlede arvebeholdning, som en afdød person efterlader sig, jf. Folketingstidende 1994/1995, tillæg A, side 3838. Forskellen mellem det gamle og det nye beregningsprincip kom også sprogligt til udtryk, idet der efter den tidligere gældende ordning skulle betales "arveafgift", medens der efter den nu gældende ordning skal betales "boafgift".

Det fremgår således af boafgiftsloven, at der skal betales boafgift af de værdier, som en afdød person efterlader sig. Der skal endvidere betales en tillægsboafgift af den del af værdierne, der tilfalder fjernere beslægtede og ubeslægtede personer, jf. lovens § 1. Boafgiften beregnes af den godkendte arvebeholdning m.v., jf. nærmere § 4 og § 6.

Tillægsboafgiften beregnes af hele den del af den godkendte arvebeholdning m.v., som tilfalder de fjernere beslægtede eller ubeslægtede personer med fradrag af den del af boafgiften, som forholdsmæssigt hviler på denne del af den afgiftspligtige arvebeholdning, jf. § 7.

Hverken boafgiftslovens § 1 eller § 4 sammenholdt med § 6 indeholder nogen udtrykkelig hjemmel til, at der i en situation som den foreliggende skal betales boafgift af det beløb, som boet i henhold til testamente har anvendt til at betale boafgift af arven til de pågældende legatarer og arvinger. En sådan hjemmel fremgår heller ikke i øvrigt af boafgiftsloven.

Forarbejderne til boafgiftslovens § 1 og § 18 viser endvidere, at det ikke har været meningen at fortolke loven således, at der skal betales en sådan ekstra boafgift. Det fremgår tværtimod udtrykkeligt, af bemærkningerne til § 18, hvortil der henvises i forarbejderne til § 1, at aftalemæssige og testamentariske dispositioner vedrørende boafgifternes fordeling mellem arvingerne ingen afgiftsmæssige konsekvenser har, jf. Folketingstidende 1994/1995, tillæg A, side 3845 sammenholdt med side 3854.

Heller ikke det overordnede formål med boafgiftsloven og sammenhængen med reglerne om afgift af gaver viser, at det var meningen at fortolke loven på den måde, at der i en situation som den foreliggende skulle betales en ekstra boafgift. Formålet med boafgiftsloven var blandt andet at indføre betydeligt enklere regler og markant lempe afgifterne ved arv, jf. Folketingstidende 1994/1995, tillæg A, side 3837 og side 3838. Det blev endvidere i den skriftlige fremsættelse af lovforslaget til boafgiftsloven understreget, at lovforslaget - for at undgå spekulation ved generationsskifte - bygger på en ensartet afgiftsbelastning af arv og gaver, jf. Folketingstidende 1994/1995, Folketingets forhandlinger, side 5494, jf. også tillæg A, side 3843-44. Det fremgår af forarbejderne til § 22 og § 23 i boafgiftsloven (Folketingstidende 1994/1995, tillæg A, side 3855) udtrykkeligt, at man ikke anser det for en gave for modtageren, hvis giveren betaler gaveafgiften. Det afgiftspligtige beløb forøges således ikke med den af giveren betalte afgift, jf. nu også boafgiftslovens § 24, stk. 5.

De bemærkninger, der er fremsat af den under Skatteministeriet nedsatte arbejdsgruppe om ophævelse af bestemmelsen i arveafgiftslovens § 21, stk, 3, har ikke betydning, idet der ikke blev stillet forslag om ændring af arveafgiftsloven, men om indførelse af en boafgiftslov.

Sammenfattende findes der ikke i en situation som den foreliggende at være hjemmel til, at der ved afgiftsberegningen skal betales boafgift af det beløb, som boet i henhold til testamente har anvendt til at betale boafgiften af arven til legatarer og arvinger.

Med kæresagens omkostninger forholdes som nedenfor bestemt.

T h i   b e s t e m m e s

De påkærede kendelser stadfæstes.

I kæremålsomkostninger skal kærende, Skatteministeriet, Told, og Skattestyrelsen, inden 14 dage betale 5.000 kr. til hver af de indkærede, boet efter A og boet efter B.