Tidligere instans: Vestre Landsrets dom af 13. april 2000, 7. afdeling, B-0076-96

Vestre Landsrets dom
af 13. april 2000
7. afdeling, B-0076-96

B-0076-96
Parter

HX ApS under konkurs ved kurator, advokat Erik Malberg
(Kammeradvokaten ved advokat Rasmus Anberg)

mod

1. F1-Bank A/S
(Advokat Jørgen B. Jepsen)
og
2. H2 A/S
(Advokat HE)

B-0975-96
Parter

F1-Bank A/S
(Advokat Jørgen B. Jepsen)

mod

1. K1 I/S under konkurs
2. A
og
3. B

B-0909-96
Parter

F1-Bank A/S
(Advokat Jørgen B. Jepsen)

mod

4. C

B-0976-96
Parter

F1-Bank A/S
(Advokat Jørgen B. Jepsen)

mod

5. FX-Bank A/S
(Advokat Anne Worm-Petersen)

B-0444-97
Parter

F1-Bank A/S
(Advokat Jørgen B. Jepsen)

mod

6. H2 A/S
(Advokat Eric Korre Horten)
7. K/S-G1-Finans
(Advokat Eric Korre Horten)
og
8. Advokatfirmaet R1
(Advokat Birgitte Horn)

Afsagt af landsdommerne

Lisbeth Parbo, Olav D. Larsen og Ida Skouvig (kst.)

Sagen drejer sig om, hvorvidt sagsøgte, H2 A/S (herefter benævnt H2 A/S), som sælger af aktierne i et overskudsselskab og sagsøgte, F1-Bank A/S, som bank for K1 I/S som køber af eller formidler af handelen med overskudsselskabet er ansvarlige for tab i anledning af, at overskudsselskabet blev tømt for midler. Sagsøgeren, HX ApS under konkurs (herefter benævnt konkursboet), er overskudsselskabets konkursbo.

Sagen drejer sig desuden om, hvorvidt F1-Bank A/S kan kræve sig friholdt for et eventuelt ansvar af følgende adciterede:

K1 I/S under konkurs som køber af eller formidler af handelen med overskudsselskabet.

A, B og C, der udgjorde ledelsen i K1 I/S.

FX-Bank A/S (tidligere F2-Bank), der var bankforbindelse for H2 A/S og overskudsselskabet.

H2 A/S (sagsøgte 2), der solgte aktierne i overskudsselskabet.

K/S-G1-Finans, der var kreditor i H2 A/S med betydelig indflydelse på de dispositioner, der blev truffet af H2 A/S. K/S-G1-Finans var en del af G2-samarbejdet (Samarbejdende G2-banker)

Advokatfirmaet R1, der var advokatforbindelse for G2-samarbejdet.

Parterne har nedlagt følgende påstande:

Konkursboet:

Principalt:

1. F1-Bank A/S og H2 A/S tilpligtes til konkursboet in solidum at betale 4.367.451 kr. med tillæg af 1% pr. påbegyndt måned af 2.454.311 kr. fra den 1. maj 1998 til den 31. oktober 1998 og med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 2.454.311 kr. fra den 1. november 1998, til betaling sker, dog således at F1-Bank A/S højst tilpligtes til konkursboet at betale 2.448.570 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

2. H2 A/S skal herudover anerkende at være forpligtet til at dække samtlige endeligt godkendte krav i konkursboet, jf. konkurslovens §§ 93-98, som ikke dækkes af H2 A/S's betaling i henhold til påstand 1.

Subsidiært:

F1-Bank A/S og H2 A/S tilpligtes til konkursboet in solidum at betale 2.448.570 kr. med tillæg af procesrente fra sagens anlæg, til betaling sker.

Konkursboet har erklæret, at H2 A/S til opfyldelse af de principale påstande 1 og 2 ikke vil blive afkrævet et beløb, der overstiger 30.652.884 kr. med tillæg af rente efter aktieselskabslovens § 115, stk. 4, fra den 9. januar 1991, til betaling sker.

Beløbet på 4.367.451 kr. i den principale påstand i fremkommer således:

Skyldig selskabsskat for skatteårene 1991/92 og 1992/93	2.448.570 kr.
kontrollovstillæg	5.741 kr.
renter til og med april 1998	1.913.140 kr.
I alt	4.367.451 kr.

Den beløbsmæssige opgørelse af konkursboets krav er ikke bestridt.

Sagen er anlagt mod F1-Bank A/S den 9. januar 1996 og mod H2 A/S den 18. april 1998. Det er oplyst, at H2 A/S den 5. januar 1996 afgav en erklæring om suspension af forældelsesfrist og passivitetsvirkning over for konkursboet.

F1-Bank A/S:

Over for konkursboet:

Principalt:
Frifindelse

Subsidiært:
Frifindelse mod betaling af et mindre beløb.

Over for samtlige adciterede:

K1 I/S under konkurs, A, B, C, FX-Bank A/S, H2 A/S, K/S-G1-Finans samt Advokatfirmaet R1 tilpligtes in solidum, subsidiært alternativt, at friholde F1-Bank A/S for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som F1-Bank A/S måtte blive tilpligtet at betale til konkursboet.

Adcitation er sket over for K1 I/S, A, B, C og FX-Bank A/S den 30. april 1996 og over for de øvrige adciterede den 19. februar 1997.

H2 A/S:

Over for konkursboet:

Principalt:
Frifindelse

Subsidiært:
Frifindelse mod betaling af et mindre beløb fastsat af retten, maksimalt svarende til den afregnede overkurs på 3 1/4 % af den beskattede egenkapital.

Over for F1-Bank A/S:

Principalt:
F1-Bank A/S tilpligtes at friholde H2 A/S for ethvert beløb inkl. renter og omkostninger, som H2 A/S måtte blive tilpligtet at betale til konkursboet.Subsidiært: F1-Bank A/S tilpligtes at friholde H2 A/S for ethvert krav, inkl. renter og omkostninger, der overstiger den afregnede overkurs på 3 1/4 % af den beskattede egenkapital.

Over for de adciterede 1-4:

K1 I/S under konkurs, A, B og C tilpligtes hver for sig og in solidum at friholde H2 A/S for ethvert krav, inkl. renter og sagsomkostninger, som H2 A/S måtte blive dømt til at betale til konkursboet eller til F1-Bank A/S.

FX-Bank A/S:

Frifindelse over for F1-Bank A/S's påstand om friholdelse.

K/S-G1-Finans:

Frifindelse over for F1-Bank A/S's påstand om friholdelse.

Over for de adciterede 1-4:

Advokatfirmaet R1:

Over for F1-Bank A/S:

Frifindelse

Over for de adciterede 1-4:

K1 I/S under konkurs, A, B og C tilpligtes at friholde Advokatfirmaet R1 for ethvert krav, subsidiært en del af det krav, inkl. renter og sagsomkostninger, som advokatfirmaet måtte blive dømt til at betale til F1-Bank A/S.

K1 I/S under konkurs, A, B og C har ikke givet møde under domsforhandlingen.

Af sagen fremgår, at H2 A/S med overtagelse den 1. oktober 1990 erhvervede aktiekapitalen i overskudsselskabet, der dengang hed H1 Holding A/S og var under omdannelse til HX ApS. H2 A/S havde et større skattemæssigt underskud, og overskudsselskabet blev erhvervet med henblik på at udnytte dette skattemæssige underskud ved udlodning af udbytte fra overskudsselskabet og opnåelse af skattegodtgørelse. Det er ikke oplyst, hvilken pris overskudsselskabet blev erhvervet til, men der blev betalt en overkurs ved købet. Med henblik på anvendelse af den nævnte skattegodtgørelsesmodel udbetaltes der efter erhvervelsen et udbytte på 24 mio. kr. fra overskudsselskabet til H2 A/S. Restoverskuddet i overskudsselskabet var herefter 34.407.204 kr., og det blev besluttet at videresælge overskudsselskabet. Omdannelsen af overskudsselskabet til et anpartsselskab var ikke afsluttet den 31. december 1990.

Af et regnskab for overskudsselskabet for perioden 1. oktober 1990 - 31. december 1990 udarbejdet af revisionsfirmaet R2 fremgår, at overskudsselskabets aktiver og passiver pr. den 31. december 1990 udgjorde 42.461.619 kr. Aktiverne bestod af et rentetilgodehavende, statsgældsbeviser og et bankindestående. Passiverne bestod af en egenkapital på 36.807.204 kr. (selskabskapital 2.400.000 kr. og overført overskud 34.407.204 kr.) samt gæld på 5.654.415 kr., hvoraf selskabsskat udgjorde 2.441.160 kr.

H2 A/S's salg af overskudsselskabet blev gennemført i to led. Dels solgte man pr. 31. december 1990 nominelt 500.000 kr. af selskabskapitalen på 2.400.000 kr. til et af F3-Bank A/S ejet selskab, K2 ApS, for en købesum på 7.898.212 kr. Dels solgte man, ligeledes pr. 31. december 1990, resten af selskabskapitalen på nominelt 1.900.000 kr. til K1 I/S v/A eller ordre. Af aftalen herom mellem H2 A/S og K1 I/S v/A fremgår bl.a. følgende:

"...

2.	Købesummens fastsættelse

2.1	Købesummen fastsættes på grundlag af den i henhold til 2.5 udfærdigede balance efter følgende principper:

2.2	Forinden overtagelsesdagen afhænder HX eventuelle aktiviteter. Købesummen herfor berigtiges kontant. Dette indebærer, at aktiviteterne i selskabet i den af revisor udfærdigede balance alene består af bankindeståender. På passivsiden afsættes udover egenkapitalen alle aktuelle og udskudte skatter. Udskudte skatter afsættes med 40 %.

2.3	Beregnede skatter af det løbende års overskud forventes at blive afsat med kr. 2.014.720,00 og udskudte skatter forventes afsat med kr. 0,00.

2.4	Købesummen fastsættes herefter til den beskattede egenkapital i HX i henhold til den af revisor udarbejdede balance med et tillæg af 3,25 % af denne.

	Købesummen kan herefter tilnærmelsesvis beregnes således:

	Egenkapital (indre værdi) pr. vertagelsesdagen, ca.		kr.	28.638.164,00
	Tillæg - 3,25 % - ca.		kr.	930.740,33
	I alt		kr.	29.568.904,33

2.5	Købesummen fastlægges endeligt pr. overtagelsesdagen på grundlag af en af HXs revisor udarbejdet balance. Købesummen samt selskabets likvide midler afregnes med valeurdato den 31.12.1990.

2.6	Køber afregner kommission til K3 I/S med 1 % købesummen. Kommission kan under ingen omstændigheder pålignes sælger.

...

5.	Selskabets pengeinstitut

5.1	Sælger sørger for, at HXs midler senest pr. den 31.12.1990 indestår som kontant indestående på bankkonto i anerkendt pengeinstitut.

5.2	Efter overførsel af købesummen til den af sælger anviste konto er køber v/K3 I/S, ..... legitimeret til at disponere over de selskabet tilhørende konti i overensstemmelse med den af revisor udfærdigede balance, herunder med fradrag af købesummen for nom. kr. 500.000,00 aktier som beregnet i henhold til punkt 2.7 og som deponeret på konto i sælgers pengeinstitut.

...

10.	Indeståelse for at HX er i aktiv drift.

...

10.3	Sælger har afgivet indeståelse over for JJ for, at HX er i aktiv drift frem til den 1.4. 1991. Tilsvarende indestår køber i henhold til nærværende aftale sælger for, at HX er i aktiv drift frem til den 1.4. 1991.

10.4	I forbindelse med nærværende aftales underskrift modtager sælger fra køber indeståelse,

	kr. 4.500.000,00

	fra anerkendt pengeinstitut eller forsikringsselskab for betaling af ethvert krav, som måtte blive rejst mod sælger, som følge af, at køber ikke har holdt HX i aktiv drift frem til den 1.4. 1991.

...

14	Betingelser.

14.1	Nærværende aftale er fra sælgers side betinget af,
	at	sælger betaler købesummen, som anført i punkt 3.1
		samt eventuelle renter som anført i punkt 3.2 og

	at	køber samtidig med købesummens betaling præsterer den i punkt 10.4 anførte indeståelse fra anerkendt pengeinstitut eller forsikringsselskab.

14.2	Nærværende aftale er fra købers side betinget af,

	at	køber modtager aktiebrevene i HX med behørig transportpåtegning til køber, og
	at	selskabets midler efter sælgers opfyldelse af betingelserne i punkt 14.1 står til rådighed for køber.

..."

Overdragelsesaftalen blev den 31. december 1990 på køberens vegne underskrevet af A og på sælgerens vegne af SK og FS i henhold til fuldmagt.

SK og FS var ansat i G2-samarbejdet, der bl.a. omfattede G2-holding A/S. I koncernen varetog K/S-G1-Finans nødlidende engagementer. Et af disse nødlidende engagementer var H2 A/S, og SK og FS havde den 13. december 1990 af selskabets ledelse fået fuldmagt til hver for sig at tegne selskabet i forbindelse med salg af overskudsselskabet.

Om K1 I/S fremgår af en udateret anmeldelse til Handelsregisteret, at interessentskabet blev oprettet ved interessentskabskontrakt af 1. oktober 1990, og at det drev virksomhedsformidling såvel for fremmed regning som i egen regning samt handel af enhver art. Interessentskabets ledelse var de tre direktører A, statsautoriseret revisor B og advokat C. Interessentskabet havde c/o adresse hos advokat C. Interessenterne var på tidspunktet for anmeldelsen til Handelsregisteret to anpartsselskaber med samme adresse som A. Af interessentskabskontrakten fremgår, at interessentskabet anvendte såvel navnet K1 I/S som navnet K3 I/S.

Om betalingstransaktionerne i forbindelse med H2 A/S's salg af overskudsselskabet er oplyst, at overskudsselskabets midler indestod på en konto i F2-Bank, og at F4 A/S havde sikkerhed i dette indestående. Udbetalinger fra kontoen kunne derfor ikke ske uden F4 A/S's godkendelse. Den 2. januar 1991 skrev FS på vegne af H2 A/S følgende til F4, att.: NP/GR:

"Vedr. : Salg af HX A/S

Vi har solgt HX pr. 31/12-90 - jvf. vedlagte 2 aftaler.

Vi skal i den anledning venligst anmode jer om at godkende følgende aktiviteter til gennemførelse via F2-Bank

Nom. kr. 1,9 mill. HX aktier, der p.t. er deponeret hos jer, sendes til : F1-Bank, .... afd.,..... att..: MK sammen med beløb stort kr. 30.652.884,00 til konto ....1 på betingelse af at der samtidig deponeres kr. 29.568.904,33 i favør af H2 i F2-Bank samt stilles en garanti overfor samme selskab på kr. 4,5 mill. ifølge aftalens punkt 10.4.

Nom kr. 500.000 HX aktier sendes til F3-Bank, ..... - att. VJ på betingelse af at der samtidig deponeres kr. 7.761.207,- i favør af H2 i F2-Bank.

Pengeoverførslerne ønskes foretaget via Nationalbanken 4.1.91.

..."

Konto nr. ....1 i F1-Bank A/S tilhørte K1 I/S.

Den 4. januar 1991 skrev FS på vegne af H2 A/S følgende til F1-Bank A/S, ...., att. MK:

"Vedr.: K1 I/S, As køb af overskudsselskab.

I fortsættelse af vor samtale pr. telefon skal vi hermed venligst anmode Dem om, at De overfor F4 A/S, att.: NP, telefax ..... bekræfter at ville overføre kr. 29.568.904,33 til Nationalbanken på kontonr. ....2, F2-Bank samt indestå for kr. 4.500.000,- overfor H2 Int. i medfør af punkt 10.4 i vedlagte overdragelsesaftale på betingelse af, at De til gengæld modtager beløb stort kr. 30.652.884,- på Deres konto i Nationalbanken samt nom. kr. 1.900.000,- aktier i HX A/S i blancotransporteret stand. Pengetransaktionerne via Nationalbanken og afgivelse af indeståelse foreslåes gennemført samtidigt tirsdag den 8. januar 1991, inden kl. 11.00. Aktierne tilstilles Dem på samme tidspunkt med et ekspresbud. Vor bankforbindelse er F2-Bank ...., att.: BN, tlf.nr. ......

I øvrigt henvises til overdragelsesaftalen af den 31. december 1990."

Den 9. januar 1991 stillede F1-Bank A/S over for H2 A/S en garanti på 4.500.000 kr. til sikkerhed for, "at HX ... ikke på baggrund af en generalforsamlingsbeslutning likvideres inden 1. april 1991". Garantien var underskrevet af filialdirektør JB og prokurist HM. I tilknytning hertil fik F1-Bank A/S håndpant i aktierne i overskudsselskabet, ligesom der blev truffet aftale om, at kun banken kunne udøve de rettigheder, der var knyttet til aktierne, herunder stemmeretten.

F4 A/S anmodede ved brev af 9. januar 1991 F2-Bank om at overføre 30.652.884 kr. til konto nr. .....1 i F1-Bank A/S, ..... F2-Bank overførte samme dag via Nationalbanken dette beløb, der udgjorde overskudsselskabets midler, til F1-Bank A/S, hvor beløbet indsattes på den nævnte konto tilhørende K1 I/S. Også den 9. januar 1991 blev købesummen på 29.568.904,33 kr. hævet på konto nr. ....1 i F1-Bank og via Nationalbanken overført til F2-Bank. Ved den endelige opgørelse af parternes mellemværende opgjordes købesummen til 30.086.055,19 kr., og restkøbesummen på 517.150,86 overførtes den 17. januar 1991 fra konto nr. ....1 i F1-Bank til F2-Bank. Selskabets likvide midler opgjordes endvidere til et beløb, der var 946.918 kr. højere end tidligere beregnet, og dette beløb overførtes samme dag fra F2-Bank til konto nr. ....1 i F1-Bank. Ligeledes den 17. januar 1991 sendte F1-Bank A/S, ...., et brev underskrevet af filialdirektør JB og erhvervskundechef HM til F2-Bank, att. BN. I brevet hedder det bl.a.:

"Vedr.: K1 I/S, As køb af selskabet HX A/S under omdannelse fra H1 Holding A/S.

Vi skal herved meddele Dem, at vi den 9. januar 1991, med valør samme dato, har overført kr. 29.568.904,33 til Deres konto nr. ....2 i Danmarks Nationalbank.

F1-Bank har, ligeledes den 9. januar 1991 med valør samme dato, modtaget kr. 30.652.884,00 via Danmarks Nationalbank til kredit for konto nr. ....1 tilhørende K1 I/S v/ A.

..."

På konto nr. ....1 i F1-Bank A/S stod der umiddelbart forud for transaktionerne den 9. januar 1991 658.019,63 kr.

I en redegørelse af 2. juni 1994 til Finanstilsynet har F1-Bank A/S bl.a. oplyst følgende om kundeforholdet til K1 I/S:

"...

Kundeforholdet er etableret ultimo 1990 ...

I den anledning stillede vi garanti kr. 4,5 mio. ...

Kundeforholdet har alene bestået af indestående på løbende konto / aftalekonto, samt ind- og udbetalingstransaktioner på kundens foranledning.

I 1991 gennemførtes flere ind- og udbetalinger til/fra andre pengeinstitutter på kundens foranledning, og mod indeståelse for overførsel af tilsvarende beløb fra andet pengeinstitut; men uden kreditgivning fra vor side.

Siden ultimo 1991 har banken ikke medvirket til overførsler mod bekræftelse fra andet pengeinstitut.

..."

Af redegørelsen fremgår endvidere, at der i perioden fra den 17. december 1990 til den 30. september 1991 på kontoen fandt en række transaktioner sted med samtidige overførsler af millionbeløb. Kontoen er således i forbindelse med disse transaktioner krediteret i alt ca. 164 mio. kr. og debiteret i alt ca. 151 mio. kr. I tiden efter september 1991 stod der skiftende beløb på kontoen, ofte millionbeløb. Det seneste indestående på mere end 1 mio. kr. blev registreret i januar 1995. Den 5. juli 1995 stod der 66.312,88 kr. på kontoen.

K1 I/S havde tillige en konto i F5-Bank A/S. Der foreligger ikke nærmere oplysninger herom.

Den 31. december 1990 - samme dag som overdragelsesaftalen mellem H2 A/S og K1 I/S blev indgået - transporterede K1 I/S overdragelsesaftalen til K4 A/S.

Der er indleveret årsregnskaber for overskudsselskabet til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen for årene 1990 og 1991. Regnskaberne er udarbejdet af registreret revisor NJ og er underskrevet af EB som direktør. Begge regnskaber er forsynet med blanke revisionspåtegninger. Oplysningerne i årsregnskabet for 1990 svarer til oplysningerne i det af revisionsfirmaet R2 udarbejdede regnskab for perioden 1. oktober 1990 - 31. december 1990. Af årsregnskabet for 1991 fremgår, at selskabets aktiver på 34.528.717 kr. alene bestod af en mellemregning med moderselskabet K4 A/S, og regnskabet angiver en udbytteudlodning på 29 mio. kr.

Ved en købsaftale dateret den 16. marts 1992 overdrog K4 A/S overskudsselskabet til K5 Holding ApS i likvidation eller ordre. Købesummen var 33.811.717 kr. Ifølge aftalen skulle køberen betale en kommission på 338.000 kr. til K3 I/S.

K4 A/S er på et tidspunkt herefter blevet tvangsopløst.

Den 18. marts 1992 anmeldte K5 Holding ApS i likvidation, at der samme dag var foretaget en udbytteudlodning på 29 mio. kr. fra overskudsselskabet til K5 Holding ApS i likvidation. Skatteafdelingen i .... Kommune meddelte imidlertid ved brev af 12. november 1993 til likvidator for selskabet, at skattegodtgørelse ikke kunne udbetales i den anledning, idet man bl.a. anførte, at udlodningen af selskabets midler var foretaget af de tidligere ejere inden salget til K5 Holding ApS, og at der derfor ikke var nogen udlodning til beskatning i K5 Holding ApS.

Den 27. januar 1993 forsøgte told- og skattefogeden forgæves at gøre udlæg hos overskudsselskabet for skyldig selskabsskat for årene 1991/92 og 1992/93.

Den 8. december 1994 blev overskudsselskabet taget under konkursbehandling. Kurator i konkursboet, advokat Erik Malberg, anmodede i juli 1994 H2 A/S om nærmere oplysninger om handlen med overskudsselskabet, og ved brev af 16. september 1994 besvarede advokat HE fra Advokatfirmaet R1 henvendelsen ved bl.a. at sende kurator en kopi af et brev af 17. januar 1991 fra F1-Bank vedrørende berigtigelsen af købesummen.

I Advokatfirmaet R1 var det advokat HE og advokat TM, der rådgav G2-samarbejdet. I forbindelse med, at advokat TM fratrådte sin stilling hos advokatfirmaet, udarbejdede han et notat af 7. februar 1991 til advokat HE om det arbejde, som han havde udført for G2-samarbejdet. Om rådgivningen i forbindelse med H2 A/S's videresalg af overskudsselskabet er i notatet bl.a. anført følgende:

"...

I forbindelse med H2s videresalg af selskabet har jeg kun bistået med mere generel rådgivning, ligesom jeg i december måned 1990 sammen med statsautoriseret revisor BA har deltaget i et enkelt møde med potentiel køber, advokat FP.

...

For så vidt angår salget af den resterende selskabskapital stor kr. 1.900.000 til K4 A/S - hvilket salg er formidlet gennem K3 I/S v/ hr. B - har vi stort set ikke medvirket ved denne overdragelse, herunder har vi i særdeleshed ikke medvirket ved udarbejdelse af selve overdragelsesaftalen samt gennemførelsen af de efterfølgende økonomiske transaktioner og udveksling af købesum m.v.

Så vidt jeg har forstået på FS har han selv lavet dette arbejde på grundlag af det aftaleudkast jeg tidligere havde udarbejdet i forbindelse med de verserende forhandlinger med advokat FP.

Jeg har således selv på nuværende tidspunkt ikke nogen kopi af købeaftalen på sagen.

Min eneste bistand i forbindelse med dette salg har været at rådgive FS, G2-samarbejdet, om væsentlige punkter, herunder i særdeleshed betydningen af at modtage en forsikringsgaranti for, at selskabet holdes i aktiv drift indtil 1. april 1991 af den ny køber (som du ved et vigtigt punkt i forholdet til de sælgende JJ aktionærer).

Vores eneste aktive arbejder også i denne sag har vedrørt indgivelse af anmeldelse til Statsskattedirektoratet vedrørende overdragelse af aktier samt betaling af aktieafgift samt anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen (sammen med ændringerne vedrørende kapitalnedsættelse) af de af køber trufne beslutninger om ny bestyrelse, direktion og revision for selskabet samt valg af nyt hjemsted.

..."

K1 I/S er på et tidspunkt efter adcitationssagens anlæg taget under konkursbehandling.

Forklaringer

Der er under sagen afgivet vidneforklaringer af FS, HE, TM, SK, MK og HM.

FS har forklaret, at han var ansat som marketingskonsulent i G2-samarbejdet. Han var i 1990-1991 tilknyttet K/S-G1-Finans, der havde til opgave at afvikle nødlidende engagementer med mindst mulige tab for samarbejdets kunder - de deltagende banker. Et af de nødlidende engagementer var H2 A/S. Dette selskab havde hovedsæde i Sønderjylland, og af praktiske årsager fik han fuldmagt til at handle på selskabets vegne. Hans arbejde bestod i det væsentligste i bogføring. På et tidspunkt fik han af sin chef SK at vide, at H2 A/S's datterselskab, HX, skulle sælges. Han deltog ikke i forhandlingerne herom og underskrev alene overdragelsesaftalen af 31. december 1990, fordi han havde fuldmagten. Han talte ikke med A eller andre fra købersiden om, hvad deres hensigt med selskabet var. Betalingen for selskabet skete via Nationalbanken, og han fandt det dengang helt naturligt, at overførslerne var betinget af hinanden, idet der var tale om meget store beløb. Han havde flere samtaler med F2-Bank, og det var nok ham, der bad F2-Bank om at overføre overskudsselskabets midler til F1-Bank. Han stod også for kontakten til F4. Han vidste ikke, at konto nr. ....1 i F1-Bank tilhørte K1 I/S. Han var ikke i 1991 bekendt med selvfinansieringsforbudet i selskabslovgivningen. I så fald ville han ikke have disponeret som sket.

Advokat HE har forklaret, at han er partner i Advokatfirmaet R1, og at han har været advokat for G2-samarbejdet siden 1984 eller 1985. Han bistod med at etablere G2-holding A/S. Holdingselskabet havde en række nødlidende engagementer, og K/S-G1-Finans blev stiftet for at håndtere disse problematiske engagementer, herunder engagementet med H2 A/S. Omkring juli 1990 hørte han fra sekretariatschef SK, G2-samarbejdet, at man overvejede at lade H2 A/S købe et overskudsselskab. Ideen hertil kom vistnok fra virksomhedskonsulent BP. Advokat TM, der deltog i de indledende drøftelser med G2-samarbejdet herom, bad om vidnets stillingtagen til, om det var i overensstemmelse med advokatfirmaets politik at rådgive klienter om arrangementer, der indebar skattetænkning. Han og TM var enige om, at modellen var helt lovlig, og han fandt det derfor uproblematisk at rådgive klienten om skattegodtgørelsesmodellens anvendelse. Det var BP, der fandt frem til et overskudsselskab, og det var fra advokatfirmaet TM, der deltog i drøftelserne om købet. Han var derfor ikke dengang klar over, at overskuddet i selskabet var så stort, at H2 A/S ikke kunne anvende det fuldt ud. Han fik først et nærmere kendskab til H2 A/S's videresalg af overskudsselskabet, da han modtog notatet af 7. februar 1991 fra advokat TM. Han har aldrig talt med repræsentanter for K1 I/S, men han har korresponderet med disse. Da der i 1994 kom en henvendelse fra advokat Erik Malberg om overskudsselskabet, gennemgik han sammen med SK sagsmaterialet med henblik på at besvare henvendelsen. Han husker ikke, hvad der stod i det brev fra F1-Bank af 17. januar 1991, som han sammen med sin besvarelse sendte i kopi til advokat Malberg. Han kan således ikke sige, om det var identisk med brevet af 17. januar 1991 fra F1-Bank til F2-Bank.

Advokat TM har forklaret, at han var advokat i Advokatfirmaet R1 fra 1989 til begyndelsen af 1991. Købet af overskudsselskabet var den første sag, som han behandlede for G2-samarbejdet. Baggrunden var, at virksomhedskonsulent BP og statsautoriseret revisor BA fra revisionsfirmaet R2 havde foreslået G2-samarbejdet, at H2 A/S, der havde et skattemæssigt underskud, købte et overskudsselskab med henblik på anvendelse af reglerne om skattegodtgørelse. Han kendte ikke disse regler på forhånd, men revisor BA satte ham ind i reglerne. Det var revisorens opgave at tage sig af det skattemæssige, og han skulle derfor selv primært tage sig af det aftaleretlige grundlag vedrørende købet af overskudsselskabet. I august 1990 deltog han i et møde i F6-Bank sammen med revisor BA, BP, VJ fra F3-Bank og to repræsentanter for K6. Det var tanken, at H2 A/S skulle købe overskudsselskabet sammen med K6, idet overskuddet i H1 Holding A/S var for stort til, at H2 A/S kunne udnytte det alene. Han husker ikke nærmere, hvad der blev drøftet under mødet. Det var vist BP, der havde fundet frem til overskudsselskabet. Der blev efterfølgende lavet et udkast til købsaftale, men han husker ikke, om det var ham eller advokat HE, der lavede det. Han forhandlede det endelige køb af H1 Holding A/S på plads med JJ, men han var ikke involveret i drøftelser om prisen. Prisen svarede til den indre værdi med et tillæg på ca. 3 %. Tillægget var begrundet i, at købet gav mulighed for at anvende det skattemæssige underskud i H2 A/S, som ellers ville gå tabt. Ordningen indebar, at man kunne få udbyttet i overskudsselskabet udbetalt skattefrit i kraft af det skattemæssige underskud i H2 A/S tillige med en skattegodtgørelse, der kunne finansiere handlen. Han ved ikke, hvorfor K6 afstod fra et fælles køb, men G2-samarbejdet valgte at gennemføre købet alene, selv om det indebar et resterende overskud, som H2 A/S ikke selv kunne udnytte. Det blev besluttet at videresælge overskudsselskabet, og der blev ført forhandlinger med flere mulige købere. I den forbindelse havde han bl.a. kontakt med F6-Bank. Han præsenterede banken for en model, der viste, hvordan overskuddet kunne udnyttes. Modellen var lavet i samarbejde med revisor BA, og modellen opererede med en salgspris på kurs 103. Han havde desuden kontakt til advokat FP nogle gange. Han husker ikke, hvilken pris FP ville give, eller hvorfor handlen med denne ikke blev til noget. Han var i begrænset omfang involveret i salget af aktier på nominelt 500.000 kr. til K2 ApS, idet han stod for de selskabsmæssige ændringer i forbindelse hermed. Det var G2-samarbejdet, der fandt frem til køberemnerne; og det var også G2-samarbejdet, der primært førte forhandlingerne med de pågældende. Hans arbejde bestod hovedsageligt i rådgivning i forbindelse med H2 A/S's køb af overskudsselskabet, og omfanget af hans rådgivning var betydeligt mindre efter købet, idet man fra G2-samarbejdets side ønskede at spare på advokatomkostningerne. Han forestod omdannelsen af overskudsselskabet til et anpartsselskab. Hvad angår H2 A/S's videresalg, var han navnlig involveret i det aftalemæssige grundlag, der skulle sikre den garanti, som man ved købet havde givet JJ, for at overskudsselskabet ikke blev likvideret. K1 I/S kom ind i billedet som køber på et ret sent tidspunkt i forløbet, og han fik fra G2-samarbejdet fremsendt et kontraktudkast til gennemgang. Han havde på et tidspunkt lavet et udkast til en overdragelsesaftale, muligvis i forbindelse med drøftelserne med FP, og det er sandsynligt, at kontrakten med K1 I/S var lavet med udgangspunkt i dette udkast. Han var ikke involveret i udformningen af kontraktens punkt 2.6. Han var bekendt med selvfinansieringsforbudet, men der var ikke noget i kontrakten, der gav ham anledning til overvejelser herom. Det var G2-samarbejdet, der fandt frem til K1 I/S og indgik aftalen om salget. Da han ikke var involveret heri, foretog han ingen undersøgelser af køberen, og han har således ikke fået oplyst, hvilke planer køberen havde for overskudsselskabet. Han ved ikke, hvor aftalen af 31. december 1990 om salg til K1 I/S blev underskrevet, og han fik først efterfølgende kendskab til transporten til K4 A/S. Da han senere skulle afslutte sagen, konstaterede han, at han ikke havde en kopi af overdragelsesaftalen på sin sag, og det tager han som udtryk for, at han ikke var til stede ved underskrivelsen. Han mødte B et par gange i forbindelse med underskrift på dokumenter om ændringer i overskudsselskabets registreringsforhold. Han havde ikke noget at gøre med betalingstransaktionerne, idet G2-samarbejdets medarbejdere selv forestod disse. Han er nok på et tidspunkt blevet orienteret om, at betalingerne var faldet på plads.

SK har forklaret, at han er cand. merc. og HD'er, og at han blev ansat som sekretariatschef i G2-samarbejdet i 1984. G2-samarbejdet var blevet etableret i 1974 som et markedsføringssamarbejde mellem 10-12 banker. Krisetiderne i 1980'erne nødvendiggjorde ændringer i G2-samarbejdet. Ændringerne omfattede frasalg af en del af bankdriften samt stiftelse af K/S-G1-Finans, der havde til opgave at afvikle nødlidende engagementer. Han blev udpeget til direktør i K/S-G1-Finans, og FS, der ligesom han selv kom fra sekretariatet, fulgte med. H2 A/S var med en gæld på ca. 70 mio. kr. langt det største engagement i K/S-G1-Finans. K/S-G1-Finans havde sikkerhed i H2 A/S's aktier, og senere blev disse vistnok overdraget til eje. Man forbedrede driften i H2 A/S og forsøgte samtidig at sælge selskabet. AP, der var bestyrelsesformand i K/S-G1-Finans, blev placeret som bestyrelsesformand i H2 A/S, og desuden fik man placeret en professionel direktør i selskabet. Man engagerede virksomhedskonsulent BP til at bringe et salg i stand, men det lykkedes ikke på det tidspunkt. BP foreslog derfor, at man i stedet benyttede sig af skattegodtgørelsesmodellen. Vidnet talte med statsautoriseret revisor BA fra revisionsfirmaet R2 herom. BA sagde, at det nærmest ville være kriminelt ikke at rådgive dem til at anvende denne model. Under et møde i F6-Bank den 1. august 1990 drøftede man H2 A/S's køb af overskudsselskabet, det senere HX ApS. Den kurs, der blev nævnt, var 103,25, og hans rådgivere anså det for at være markedskursen. Det var en fast pris, der ikke kunne forhandles om. I begyndelsen af august 1990 forhandlede man med K6 om deltagelse i projektet. I sidste øjeblik sprang K6 fra, og H2 A/S købte overskudsselskabet alene. Efter udlodningen af et udbytte på 24 mio. kr. fra overskudsselskabet overvejede man forskellige muligheder, herunder at lægge leasingaktiviteter ind i selskabet. Det blev imidlertid besluttet at videresælge overskudsselskabet. Blandt køberemnerne var F6-Bank og advokat FP. Når der ikke kom noget ud af forhandlingerne med advokat FP, skyldtes det, at man ikke kunne blive enige om vilkårene. Advokat FP var desuden utilfreds med, at man havde taget en bankoplysning på ham. K/S-G1-Finans var indstillet på, at prisen ved videresalget af overskudsselskabet skulle være 103,25 % svarende til kursen ved købet, og at et salg skulle ske i overensstemmelse med et udkast til overdragelsesaftale, som Advokatfirmaet R1 havde udfærdiget. Forbindelsen til K1 I/S kom muligvis i stand gennem en henvendelse fra en af bankerne i G2-samarbejdet, men han husker det ikke nærmere. Han har ikke aktivt opsøgt K1 I/S. Han førte forhandlingerne med K1 I/S, og ligesom ved forhandlingerne med advokat FP holdt man sig tæt til kontraktudkastet, således at der på det nærmeste var tale om et færdigt tilbud i relation til pris og vilkår, hvor der alene kunne blive tale om småjusteringer. Inden underskrivelsen var kontrakten med K1 I/S omkring Advokatfirmaet R1, og den endelige version af kontrakten stod advokatfirmaet for. Han husker ikke baggrunden for bestemmelsen i kontraktens punkt 2.6 om kommission til K3 I/S, men det var vigtigt for ham, at udgifterne hertil ikke blev pålagt sælgerselskabet. Der var ikke tale om, at K3 I/S havde overskudsselskabet i kommission. Det lå ham meget på sinde, at man ikke løb nogen form for risiko, og derfor var det vigtigt for ham, at køberen først fik råderet over selskabet, når købesummen var betalt. Hans gennemgang af overdragelsesaftalen var koncentreret om dette forhold. Den garanti, der efter overdragelsesaftalens punkt 10.4 skulle stilles, var begrundet i nogle skattemæssige forhold hos JJ, og garantien var en betingelse for salget. Han fik bankkyndige i organisationen til at gennemgå garantien fra F1-Bank på 4,5 mio. kr., og de sagde god for den. Det rent juridiske i overdragelsesaftalen stod advokat TM for. Han kendte ikke på forhånd noget til K1 I/S eller A, men han kendte B, idet han i midten af 1970'erne havde arbejdet som revisorassistent i dennes revisionsfirma. Han havde derfra det bedste indtryk af B, og på baggrund heraf og på baggrund af aftalens indhold følte han sig helt tryg ved salget. Han husker ikke, hvad K1 I/S skulle bruge selskabet til, men han har nok talt med B herom. Formentlig ville man anvende skattegodtgørelsesmodellen. Han husker ikke, hvorfor køberen var angivet som K1 I/S eller ordre, og han har ingen erindring om en overdragelse til K4 A/S. Det var fortrinsvis FS, der havde telefonisk kontakt til F2-Bank om betalingstransaktionerne ved salget af overskudsselskabet, men han har utvivlsomt set FSs brev af 4. januar 1991 til F1-Bank. Der blev ikke givet andre instrukser om betalingstransaktionerne end dem, der fremgår af dette brev. Han erindrer ikke at have set brevet af 9. januar 1991 fra F4 til F2-Bank. F2-Bank var kun bankforbindelse for H2 A/S i relation til købet og videresalget af overskudsselskabet, og derfor gik H2 A/S's konto i banken efterfølgende i nul. Han blev via bestyrelsesformanden AP bekendt med advokat Erik Malbergs henvendelse i 1994 angående overskudsselskabet. AP ønskede henvendelsen besvaret af advokat HE, og K/S-G1-Finans ydede ikke bidrag til besvarelsen. Han har således ikke tidligere set brevet af 17. januar 1991 fra F1-Bank til F2-Bank. Han kendte ikke i 1991 selvfinansieringsforbudet.

MK har forklaret, at han startede som bankelev i 1976, og at han kom til F1-Banks afdeling i .... i slutningen af 1987. Hans stillingsbetegnelse var i slutningen af 1990 "totalrådgiver", hvilket svarer til bankasssistent, og han beskæftigede sig primært med privatkunder. En af de privatkunder, som han betjente, var A. A bad på et tidspunkt om at få oprettet en konto i K1 I/S's navn. Kontoen må være oprettet sidst i 1990, idet de første transaktioner på kontoen ifølge kontoudskrifterne fandt sted i november 1990. Kontoen blev betegnet som en kassekredit, men den var uden trækningsret. Der skete imidlertid ofte det, at der kom en meddelelse fra en anden bank om, at der ville blive indsat penge, og med en sådan sikkerhed kunne der foretages udbetalinger fra kontoen, selv om det indebar, at kontoen kortvarigt gik i minus. Da der ikke var tale om en udlånskonto, havde man ikke ved oprettelsen indhentet regnskaber eller andre oplysninger om K1 I/S, men A havde fortalt ham, at interessentskabet beskæftigede sig med køb og salg af virksomheder. Han fik normalt ikke at vide, hvad pengeoverførslerne vedrørte, men nogle gange har der nok været oplysninger herom på de bilag, som banken modtog. Han tænkte ikke over, at der kunne være tale om overførsler af selskabsmidler og købesummer. Transaktioner bogført samme dato er på kontoudskrifter ikke nødvendigvis anført i transaktionsrækkefølge. Normalt angives indbetalinger før udbetalinger. Han gennemførte de transaktioner med F2-Bank, der fandt sted den 9. januar 1990, men han husker dem ikke. Han husker således ikke at have set den kopi af overdragelsesaftalen af 31. december 1990, der ifølge brevet af 4. januar 1990 fra FS til F1-Bank skulle være fremsendt til ham. Han spurgte ikke til baggrunden for transaktionerne, men gennemførte dem blot. Det var normalt A, der enten skriftligt eller mundtligt gav banken besked om udbetalinger fra kassekreditten. Han husker ikke, hvilke instrukser han modtog i den konkrete sag. Anmodningen om garantistillelsen på 4,5 mio. kr. blev behandlet af bankens erhvervsafdeling. HM fra erhvervsafdelingen havde i den forbindelse et møde med A, B og advokat C fra K1 I/S, men vidnet deltog ikke i mødet. K1 I/S havde ud over kassekreditkontoen også en aftalekonto og en deponeringskonto i banken. Han kendte ikke i 1991 forbudet mod selvfinansiering.

HM har forklaret, at han er bankuddannet, og at han blev ansat som erhvervskundechef i F1-Banks afdeling i .... den 1. maj 1989. Han stiftede første gang bekendtskab med K1 I/S omkring årsskiftet 1990/91. Der blev holdt et møde, og heri deltog foruden han selv vistnok B og A fra K1 I/S. Desuden deltog fra banken den daværende filialdirektør, JB, og chefen for remboursafdelingen. K1 I/S ønskede et samarbejde vedrørende rembourser, vistnok til brug for eksport af brugte bildæk fra Polen til Afrika. Der blev ikke ved den lejlighed talt om handel med selskaber, men han har nok, da han blev introduceret til kunden, hørt, at K1 I/S også beskæftigede sig dermed. Det var vigtigt for ham, at den garanti, som man ønskede at få stillet over for H2 A/S, kunne stilles risikofrit for banken, idet der var tale om et kundeforhold, som var ganske nyt. Konstruktionen bag K1 I/S var desuden uigennemskuelig, idet interessenterne var skiftende anpartsselskaber. Disse forhold talte mod kreditgivning. Han interesserede sig ikke for, hvilken form for selskabshandel der var tale om, og han var derfor ikke dengang klar over, at der var tale om køb af et overskudsselskab. Det, han interesserede sig for, var, at H2 A/S kun havde ejet selskabet i kort tid og selv havde givet en tilsvarende garanti ved købet. Det var en usædvanlig garanti, der skulle stilles, og derfor spurgte han bankens Juridiske chef til råds. Det var den juridiske chef, der formulerede garantien, og han mindes ikke at have holdt møde med nogen fra K1 I/S om garantien. Det var ham, der i forbindelse med garantistillelsen foretog kreditvurderingen. Han beskrev heri baggrunden for ønsket om garantien, og han lavede en beskrivelse af ejerkredsen bag K1 I/S. Indstillingen omfattede endvidere oplysning om, at den endelige selskabskøber var K4 A/S. Da han udfærdigede kreditindstillingen, var han i besiddelse af overdragelsesaftalen af 31. december 1990, og han gennemgik specielt aftalens punkt 10 om indeståelse. Han husker ikke, om han så regnskaber for overskudsselskabet. Han har dog i indstillingen noteret oplysninger om overskudsselskabets balance. Det fremgik således af kreditindstillingen, at selskabet havde skatteforpligtelser, og at aktiverne bestod af likvide midler. Oplysningerne herom havde ingen særlig betydning for, om garantien kunne stilles. Konklusionen i kreditindstillingen var, at man ikke ønskede et egentligt kreditmæssigt samarbejde med K1 I/S, men at man godt kunne stille garantien, forudsat at det skete risikofrit for banken ved, at banken - som anvist af den juridiske chef - fik pant i aktierne i overskudsselskabet. Kreditindstillingen gik via filialdirektøren til områdekontoret og blev endeligt godkendt af bankens regionsdirektør. Garantien blev stillet samme dag, som overførslerne fandt sted, men han havde vist ikke selv noget at gøre med overførslerne.

Procedure

Konkursboet har til støtte for sine principale påstande over for H2 A/S gjort gældende, at dette selskab i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, stillede overskudsselskabets midler til rådighed for K1 I/S i forbindelse med interessentskabets erhvervelse af aktierne i overskudsselskabet. Overskudsselskabets midler på 30.652.884 kr. blev således indsat på K1 I/S's konto i F1-Bank A/S, og midlerne blev brugt til finansiering af købet, idet der forud for handlens gennemførelse alene stod et beløb på 658.019,63 kr. på K1 I/S's konto i F1-Bank A/S. På baggrund af Højesterets dom i Pirchert-sagen, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 1998, side 1172, er det afgørende, at man stiller overskudsselskabets midler til rådighed for køberen, ikke om denne faktisk anvender midlerne til finansieringen af købet. Det er således uden betydning, om K1 I/S i en anden bank måtte have haft tilstrækkelige midler til finansiering af handlen. Af overdragelsesaftalen fremgår, at køberen betingede sig, at selskabets midler skulle stå til rådighed for køber, og allerede derved har H2 A/S i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, truffet bestemmelse om at stille selskabets midler til rådighed for køberen i forbindelse med erhvervelsen. FS handlede i henhold til fuldmagt for H2 A/S, da han ved brevet af 4. januar 1991 instruerede F1-Bank A/S om betalingstransaktionernes gennemførelse. FS var bekendt med konto nr. ....1 i F1-Bank, og det må antages, at han vidste, at kontoen tilhørte køberen. FS traf beslutningen om at overføre overskudsselskabets midler til denne konto, og derved stillede han på H2 A/S's vegne overskudsselskabets midler til rådighed for køberen. H2 A/S traf således beslutningen om denne disposition og indestår derfor på objektivt grundlag for tilbagebetalingen af overskudsselskabets midler efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, idet det er ubestridt, at K1 I/S nu er ude af stand til at tilbageføre overskudsselskabets midler.

Konkursboet har til støtte for sin subsidiære påstand over for H2 A/S anført, at H2 A/S efter dansk rets almindelige erstatningsregel har pådraget sig et ansvar for skattevæsenets tab. Salget af overskudsselskabet havde ikke karakter af en normal forretningsmæssig disposition, og H2 A/S var eller burde have været klar over, at den opnåede merpris på 947.018 kr. for overskudsselskabet, der svarede til ca. 38 % af den latente skattebyrde, var begrundet i køberens planer om at undgå betaling af denne skattebyrde. Under de omstændigheder havde H2 A/S en særlig anledning til at være opmærksom på risikoen for tilsidesættelse af skattevæsenets interesser. H2 A/S burde endvidere have indset, at der ved salget skete selvfinansiering, og at dette forøgede skattevæsenets risiko for at lide tab. Da H2 A/S ikke gjorde noget reelt for at afværge skattevæsenets risiko, er selskabet erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab. Kravet er ikke forældet, idet den 5-årige forældelsesfrist tidligst kan regnes fra den 9. januar 1991, da betalingerne fandt sted, og idet der den 5. januar 1996 blev indgået en aftale om suspension af forældelsesfristen.

Konkursboet har over for F1-Bank A/S gjort gældende, at banken på uforsvarlig måde har medvirket til den ulovlige selvfinansiering og derfor er erstatningsansvarlig for skattevæsenets tab. F1-Bank A/S var bekendt med, at betalingstransaktionerne var indbyrdes forbundne, idet banken betingede overførslen af købesummen fra K1 I/S's konto af, at selskabets midler indgik på denne konto, som før overførslerne havde et begrænset indestående, og som ikke gav K1 I/S nogen trækningsret. F1-Bank A/S var i besiddelse af en kopi af overdragelsesaftalen af 31. december 1990 mellem H2 A/S og K1 I/S, og banken havde bl.a. derved et fyldestgørende grundlag for at kunne konstatere, at selskabskøbet indebar ulovlig selvfinansiering. F1-Bank A/S har således ikke kunnet være i tvivl om, at det drejede sig om handel med et overskudsselskab, og at overskudsselskabet blev købt for sine egne midler, herunder for midler, der var afsat til betaling af skat. Bankens onde tro bestyrkes af, at banken i en række andre tilfælde har bistået K1 I/S med selvfinansierede selskabserhvervelser. Da overskudsselskabet blev købt for sine egne midler og således allerede på dette tidspunkt blev tømt for midler, er det uden betydning, at overskudsselskabet senere blev videreoverdraget, idet videreoverdragelserne må antages at have været uden reelt indhold.

Konkursboet har i forhold til H2 A/S og i forhold til F1-Bank A/S bestridt, at konkursboets krav er bortfaldet på grund af passivitet. Hverken konkursboets eller skattemyndighedernes forhold har kunnet give de sagsøgte en begrundet forventning om, at kravene ikke ville blive forfulgt.

H2 A/S har over for konkursboet gjort gældende, at selskabet ikke har stillet overskudsselskabets midler til rådighed for K1 I/S, og at H2 A/S derfor ikke efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, indestår for overskudsselskabets tab. Der var tale om en sædvanlig handel, og det er et almindeligt vilkår i en gensidigt bebyrdende aftale, at der sker samtidig udveksling af ydelserne. FS sørgede alene for, at overskudsselskabets midler blev overført til F1-Bank A/S, og han vidste ikke, at konto nr. ....1 tilhørte køberen. Det var således reelt F1-Bank A/S, som besluttede at indsætte overskudsselskabets midler på K1 I/S's konto. Beslutningen om overførsel af midlerne til køberens konto kan derfor ikke subjektivt tilregnes FS og dermed heller ikke H2 A/S. Højesterets dom i Pirchert-sagen må forstås således, at det alene er indeståelsen efter aktieselskabslovens § 115, stk. 5, der hviler på objektivt grundlag, mens det ved afgørelsen af, om der er truffet en beslutning efter lovens § 115, stk. 2, fortsat er en betingelse, at der foreligger subjektiv tilregnelse. Den garanti, som F1-Bank A/S stillede i forbindelse handlen, var desuden en bekræftelse på, at køberen havde de fornødne midler til rådighed til købet, ligesom garantien efter sit indhold sikrede imod, at selskabet blev tømt i forbindelse med handlen. H2 A/S havde således ikke anledning til at nære mistanke om, at købet ville blive finansieret med overskudsselskabets egne midler. Der er endvidere ikke grundlag for at antage, at overskudsselskabet blev tømt for midler i forbindelse med overdragelsen til K1 I/S, idet selskabet i 1992 blev videresolgt for en pris på 33.811.717 kr., og der foreligger et årsregnskab for overskudsselskabet for 1991 med en blank revisionspåtegning. Betingelserne for at pålægge H2 A/S en hæftelse for selskabets tab efter aktieselskabslovens § 115 er således ikke opfyldt.

H2 A/S har vedrørende konkursboets subsidiære påstand gjort gældende, at selskabet ikke har pådraget sig et erstatningsansvar for skattevæsenets tab efter dansk rets almindelige erstatningsregel. Salget var en almindelig forretningsmæssig disposition, idet man videresolgte overskudsselskabet på samme vilkår, som man havde købt det på. Kursen på ca. 103 var helt normal og velbegrundet for overskudsselskaber, bl.a. fordi køberen havde mulighed for at anvende skattegodtgørelsesmodellen på samme måde, som sælgeren havde gjort det. SK kendte desuden B som en redelig mand, og der blev stillet en bankgaranti for overskudsselskabets fortsatte drift. H2 A/S havde derfor ingen anledning til at nære mistanke om, at der var noget galt.

H2 A/S har over for F1-Bank A/S anført, at F1-Bank A/S som bankforbindelse for K1 I/S havde medvirket ved flere tilsvarende handler. Der foreligger egen skyld fra bankens side, idet banken var bekendt med alle dispositioner og endog af køberen var instrueret om overførsel af selskabskapitalen til køberens konto i banken. H2 A/S kendte ikke denne instruks, og F1-Bank A/S var således alene om at medvirke til en eventuel selvfinansiering i forbindelse med købet. F1-Bank A/S fik desuden i forbindelse med garantistillelsen pant i aktierne i overskudsselskabet, bl.a. for at sikre stemmeretten i overskudsselskabet, og banken har derved pådraget sig et selvstændigt ansvar for køberens anvendelse af overskudsselskabets midler til finansiering af købet.

F1-Bank A/S må på den baggrund selv udrede et eventuelt erstatningsbeløb og desuden friholde H2 A/S i det omfang, selskabet måtte blive pålagt at betale et beløb til konkursboet. H2 A/S har ikke opnået nogen berigelse ved handlen, idet overskudsselskabet blev videresolgt til den samme overkurs, som det var erhvervet til. Under alle omstændigheder kan en eventuel berigelse højest udgøre 947.018,69 kr. svarende til overkursen på 3 1/4 % af selskabets indre værdi ved videresalget.

H2 A/S har såvel over for konkursboet som over for F1-Bank A/S gjort gældende, at et eventuelt krav er forældet. Subsidiært må konkursboets krav antages at være bortfaldet på grund af passivitet.

H2 A/S har over for K1 I/S under konkurs, A, B og C gjort gældende, at betingelserne for afsigelse af udeblivelsesdom er opfyldt.

F1-Bank A/S har over for konkursboet gjort gældende, at banken ikke har handlet erstatningspådragende. Overskudsselskabet blev ikke ved overførslen af selskabets midler til K1 I/S's konto i F1-Bank A/S erhvervet for sine egne midler, idet det bl.a. på baggrund af overdragelsesaftalens formulering må lægges til grund, at K1 I/S alene formidlede overdragelsen. Køberen var K4 A/S, hvis finansiering af handlen F1-Bank A/S ikke var inddraget i. Selv om det antages, at K1 I/S var køber af overskudsselskabet, foreligger der ikke en overtrædelse af selvfinansieringsforbudet, da der intet usædvanligt er i, at et datterselskabs midler anbringes på moderselskabets konto. Konkursboet har desuden ikke godtgjort, at K1 I/S ikke selv var i stand til at finansiere købet af overskudsselskabet. Der er ikke tilvejebragt økonomiske oplysninger om de anpartsselskaber, der var interessenter i K1 I/S, ligesom der ikke er fremlagt oplysninger om den bankkonto, som K1 I/S havde i F5-Bank A/S. Der var ved fastsættelsen af prisen for overskudsselskabet lagt op til en anvendelse af skattegodtgørelsesmodellen, som var lovlig. Banken var ikke opmærksom på, at de transaktioner, som man blev anmodet om at gennemføre, angik køb af et overskudsselskab, idet man alene havde interesse i de oplysninger, som var nødvendige for vurderingen af, om garantien på 4,5 mio. kr. kunne stilles. Banken havde ikke nogen pligt til at orientere sig om de forhold, som lå til grund for overførslerne, og det ville også - i betragtning af det store antal transaktioner, som årligt finder sted i pengeinstitutterne - være en umulig opgave. Banken havde ingen anledning til mistanke. Der er endvidere ikke nogen årsagsforbindelse mellem banktransaktionerne og konkursboets tab, idet det må lægges til grund, at overskudsselskabets midler fortsat var i behold ved overdragelsen i 1992 til K5 Holding ApS i likvidation. Konkursboets eventuelle erstatningskrav er fortabt ved passivitet. K1 I/S havde frem til 1995 et indestående i F1-Bank A/S, som kunne have tjent til hel eller delvis dækning af et regreskrav fra bankens side. På grund af konkursboets og skattevæsenets sendrægtighed er banken imidlertid nu afskåret fra at søge sig fyldestgjort deri. Skattevæsenet burde have reageret allerede i 1993, da udlægsforretningen viste sig forgæves, og allersenest i 1994, da kurator fik kendskab til bankens brev af 17. januar 1991 om betalingstransaktionerne. Såfremt det lægges til grund, at konkursboets krav ikke er bortfaldet ved passivitet, men at F1-Bank A/S's regreskrav mod de adciterede er forældede eller bortfaldet ved passivitet, gøres det desuden gældende, at konkursboets krav skal nedsættes med det beløb, som i det endelige opgør skulle have været båret af de adciterede.

F1-Bank A/S har over for H2 A/S gjort gældende, at H2 A/S har handlet erstatningspådragende ved overdragelsen af overskudsselskabet. H2 A/S var i modsætning til F1-Bank A/S i besiddelse af viden om og overblik over handlens gennemførelse. Det var således H2 A/S, der dikterede handelsvilkårene og betalingstransaktionerne, og man havde haft måneder til at overveje sine dispositioner. F1-Bank A/S havde i modsætning hertil kun ganske få dage til at overveje begivenhedsforløbet, og banken koncentrerede sig desuden om garantiforpligtelsen. Garantiforpligtelsen kunne - på grund af sin specielle karakter - ikke tages som udtryk for en kreditvurdering af K1 I/S. H2 A/S havde i modsætning til F1-Bank A/S en væsentlig økonomisk interesse i overdragelsen. I det indbyrdes forhold bør H2 A/S derfor tilpligtes at friholde F1-Bank A/S for ethvert beløb, som banken måtte blive dømt til at betale. Under alle omstændigheder må H2 A/S forlods pålægges at fralægge sig den berigelse, som selskabet opnåede ved salget.

F1-Bank A/S har over for K1 I/S under konkurs, A, B og C gjort gældende, at betingelserne for afsigelse af udeblivelsesdom er opfyldt.

F1-Bank A/S har over for FX-Bank A/S gjort gældende, at F2-Bank (nu FX-Bank), der særligt var antaget af H2 A/S i forbindelse med købet og videresalget af overskudsselskabet, har handlet erstatningspådragende. F2-Bank havde et langt mere indgående kendskab til forholdene end F1-Bank A/S. F2-Bank burde tilsvarende i langt højere grad end F1-Bank A/S have indset, at K1 I/S erhvervede overskudsselskabet for dettes egne midler, og FX-Bank A/S er derved i forhold til F1-Bank A/S nærmest til at bære tabet endeligt.

F1-Bank A/S har over for K/S-G1-Finans gjort gældende, at selskabet som enerådende i H2 A/S er ansvarlig for de dispositioner, som H2 A/S traf i forbindelse med overdragelsen af overskudsselskabet, og at kommanditselskabet derved har handlet ansvarspådragende. Det var således ansatte i K/S-G1-Finans, der forestod samtlige dispositioner i forbindelse med overdragelsen af overskudsselskabet, og K/S-G1-Finans havde derfor en indgående viden om handlen, herunder om betalingstransaktionerne. Kommanditselskabet havde desuden en væsentlig økonomisk interesse i handlen. Kommanditselskabet bør derfor friholde F1-Bank A/S for ethvert beløb, som banken dømmes til at betale til konkursboet.

F1-Bank A/S har over for Advokatfirmaet R1 gjort gældende, at advokatfirmaet i sin egenskab af rådgiver for sælgeren har handlet ansvarspådragende ved overdragelsen af overskudsselskabet. Det var advokatfirmaet, der lavede det udkast til kontrakt, som dannede grundlag for overdragelsen, og man havde hverken deri eller ved konkrete instruktioner i forbindelse med betalingstransaktionerne sikret sig, at der ikke fandt selvfinansiering sted. Det må desuden antages, at advokatfirmaet fik et betydeligt honorar for rådgivningen, og at advokatfirmaet derfor - i modsætning til F1-Bank A/S - opnåede en økonomisk fordel i tilknytning til overdragelsen af selskabet. Advokatfirmaet bør derfor tilpligtes at friholde F1-Bank A/S.

F1-Bank A/S har over for alle de adciterede gjort gældende, at den 5-årige forældelsesfrist tidligst begyndte at løbe fra slutningen af 1995, da konkursboet fremsatte erstatningskrav mod banken i anledning af begivenhedsforløbet i januar 1991. Regreskravene er derfor ikke forældede.

FX-Bank A/S har til støtte for sin frifindelsespåstand over for F1-Bank A/S i første række gjort gældende, at et eventuelt krav er forældet efter 1908-lovens § 1, stk. 1, nr. 5. Salget fandt sted den 9. januar 1991, og skaden indtraf samme dag, idet overskudsselskabet denne dag blev tømt for midler. F1-Bank har hele tiden været bekendt med hændelsesforløbet, og da FX-Bank A/S blev adciteret den 30. april 1996, var der således forløbet mere end 5 år fra skadens indtræden. Forældelsesfristen har ikke været suspenderet. I anden række er det gjort gældende, at F2-Bank A/S ikke har udvist en ansvarspådragende adfærd. Overskudsselskabet blev først i oktober 1990 kunde i F2-Bank, og banken havde derfor kun et uhyre begrænset kendskab til overskudsselskabets forhold. Banken var på intet tidspunkt inddraget i forhandlingerne om salget af overskudsselskabet og overførte selskabets midler til F1-Bank A/S i henhold til sin kundes instruks herom uden at kende modtageren. Ansvaret for placeringen af selskabsmidlerne på K1 I/S's konto påhviler derfor alene F1-Bank A/S. Det ændrer ikke herved, at FX-Bank A/S ved F1-Bank A/S's brev af 17. januar 1991 modtog oplysning om, at selskabets midler var indsat på køberens konto, idet skaden på dette tidspunkt var sket. I forhold til F1-Bank A/S, der fuldt ud havde kendskab til begivenhedsforløbet, er det derfor åbenbart, at der ikke påhviler FX-Bank A/S noget ansvar.

K/S-G1-Finans har til støtte for sin påstand om frifindelse over for F1-Bank A/S henvist til det af H2 A/S anførte. Herudover er det gjort gældende, at kommanditselskabet blot havde stillet SK og FS til rådighed for H2 A/S, og at disse handlede i henhold til fuldmagt fra H2 A/S. Kommanditselskabet har ikke derved pådraget sig et ansvar for eventuelle fejl, og den omstændighed, at kommanditselskabet havde kontrollen over aktierne i H2 A/S, er ikke i sig selv ansvarspådragende.

Advokatfirmaet R1 har til støtte for sin påstand om frifindelse over for F1-Bank A/S gjort gældende, at salget af overskudsselskabet var en helt sædvanlig forretningsmæssig disposition, der sigtede mod en legal skattemæssig anvendelse af overskudsselskabet. Der er således ikke noget grundlag for konkursboets krav mod H2 A/S og F1-Bank A/S. Selv om det antages, at F1-Bank A/S har pådraget sig et erstatningsansvar over for konkursboet, er der intet grundlag for bankens regreskrav mod advokatfirmaet, idet advokatfirmaet hverken har handlet erstatningspådragende i forhold til sin klient, H2 A/S, eller i forhold til F1-Bank A/S. Advokatfirmaets rådgivning bestod primært i at sikre, at man ved overdragelsen ikke krænkede den aftale, der var indgået med de tidligere ejere af overskudsselskabet om fortsat drift, og advokatfirmaet begik ikke fejl ved sin gennemgang af kontraktudkastet. Kontraktens punkt 5.2. er således alene en legitimationsbestemmelse og ikke udtryk for, at man stillede selskabets midler til rådighed for køberen i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Der var ikke noget, der indikerede, at selskabet ville blive købt ved selvfinansiering, eller at skatterne ikke ville blive betalt. Advokatfirmaet medvirkede ikke ved betalingstransaktionerne og var ikke bekendt med, hvorledes disse skulle foregå. Man havde derfor ikke mulighed for at konstatere, at der fandt selvfinansiering sted, og der var ikke - klientens forhold taget i betragtning - grund til for advokat TM at kontrollere betalingsforløbet. F1-Bank A/S havde - i modsætning til advokatfirmaet, der ikke havde haft til opgave at undersøge disse forhold - et godt kendskab til køberens økonomi, og banken deltog aktivt i de transaktioner, der muliggjorde selskabstømning. Banken har derfor ikke krav på regres over for advokatfirmaet. Under alle omstændigheder fremgår det af Højesterets dom af 24. november 1999 i Thrane-sagen, at erstatningsansvaret skal fordeles mellem køber- og sælgersiden, og at rådgiveransvaret er omfattet af denne fordeling. Der kan ikke herudover indrømmes F1-Bank A/S et krav mod sælgerens advokat. Den berigelse, som sælger forlods skal fralægge sig, kan højest udgøre 75.000 kr., svarende til forskellen i H2 A/S's købs- og salgskurs på henholdsvis 103 og 103 1/4. Et eventuelt krav mod advokatfirmaet må i øvrigt anses for forældet af de grunde, som er anført af FX-Bank A/S.

Advokatfirmaet R1 har over for K1 I/S under konkurs, A, B og C gjort gældende, at betingelserne for afsigelse af udeblivelsesdom er opfyldt.

Landsrettens begrundelse og resultat

Konkursboets påstande over for H2 A/S og F1-Bank A/S:

På K1 I/S's konto nr. ....1 i F1-Bank A/S stod der forud for transaktionerne den 9. januar 1991 658.019,63 kr. Betalingen af købesummen for overskudsselskabet på 29.568.904,33 kr. skete fra denne konto, hvortil der ikke var knyttet trækningsret. Betalingen har derfor alene kunnet ske i kraft af overførslen af overskudsselskabets midler på 30.652.884 kr., der skete samtidig med købesummens betaling. Overskudsselskabet er dermed i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2, erhvervet for sine egne midler. Det er herved uden betydning, om K1 I/S måtte have haft andre midler til rådighed.

FS, der handlede i henhold til fuldmagt fra H2 A/S, anviste i sit brev af 2. januar 1991 til F4, at overskudsselskabets midler skulle overføres til konto nr. ....1 i F1-Bank, og instruerede efterfølgende ved sit brev af 4. januar 1991 F1-Bank om betalingstransaktionerne i overensstemmelse hermed. Det lægges til grund, at FS vidste eller i hvert fald bestemt måtte formode, at konto nr. ....1 tilhørte K1 I/S, der i henhold til overdragelsesaftalen af 31. december 1990 var køber af overskudsselskabet. FS har således på H2 A/S's vegne stillet overskudsselskabets midler til rådighed for K1 I/S i forbindelse med erhvervelsen i strid med aktieselskabslovens § 115, stk. 2. Da det er ubestridt, at overskudsselskabets midler ikke nu kan tilbageføres, indestår H2 A/S i medfør af aktieselskabslovens § 115, stk. 5, for tabet.

Konkursboets principale påstand 1 og 2 over for H2 A/S tages derfor til følge, idet der under hensyn til suspensionserklæringen af 5. januar 1996 ikke er grundlag for at antage, at boets krav er forældet. Det kan endvidere ikke anses for godtgjort, at konkursboet eller skattemyndighederne frem til afgivelsen af suspensionserklæringen af 5. januar 1996 har udvist forhold, der kan begrunde, at kravet er fortabt ved passivitet.

Det må efter bevisførelsen - herunder MKs forklaring - lægges til grund, at F1-Bank A/S var bekendt med, at transaktionerne den 9. januar 1991 på konto nr. ....1 var indbyrdes forbundne, og at dette forhold var afgørende for bankens ydelse af den kortvarige kredit til K1 I/S, som den samtidige udveksling af købesum og selskabsmidler forudsatte. F1-Bank A/S var fra FSs skrivelse af 4. januar 1991 bekendt med, at transaktionerne vedrørte køb af et overskudsselskab. F1-Bank A/S var i besiddelse af en kopi af overdragelsesaftalen mellem H2 A/S og K1 I/S, og den kreditvurdering af K1 I/S, som banken udarbejdede i forbindelse med garantistillelsen, indeholdt oplysninger om overskudsselskabets økonomiske forhold. Banken havde således de nødvendige oplysninger til at kunne konstatere, at transaktionerne dannede grundlag for K1 I/S's betaling af et overskudsselskab med overskudsselskabets egne midler. F1-Banks medvirken gjorde selvfinansieringen mulig, og derved har banken, der intet gjorde for at sikre skattevæsenets interesser, pådraget sig et erstatningsansvar for skattevæsenets tab. I den forbindelse er overdragelsen til K4 A/S og den senere videreoverdragelse uden betydning, fordi betalingen og dermed selvfinansieringen skete via K1 I/S's konto.

Konkursboets principale påstand over for F1-Bank A/S tages derfor til følge, idet der ikke er grundlag for at antage, at konkursboet eller skattemyndighederne ved passivitet har givet F1-Bank A/S en berettiget forventning om, at kravet ikke ville blive gjort gældende.

F1-Bank A/S's påstande over for de adciterede FX-Bank A/S og Advokatfirmaet R1:

F2-Bank overførte den 9. januar 1991 - efter instruks fra sælgeren H2 A/S - overskudsselskabets midler til F1-Bank og modtog købesummen. Der er ikke under bevisførelsen fremkommet oplysninger om, hvilket kendskab F2-Bank den 9. januar 1991 havde til baggrunden for transaktionerne, eller hvilken rolle banken i øvrigt havde ved handlens gennemførelse. Der er herefter ikke grundlag for at statuere, at F2-Bank har handlet erstatningspådragende ved overførslen af overskudsselskabets midler til F1-Bank. FX-Bank A/S's frifindelsespåstand over for F1-Bank A/S tages derfor til følge.

Efter TMs forklaring, der støttes af det notat, som han udarbejdede i februar 1991, må det lægges til grund, at Advokatfirmaet R1 kun i begrænset omfang ydede rådgivning i forbindelse med H2 A/S's videresalg af overskudsselskabet. Advokatfirmaet var ikke involveret i forhandlingerne med K1 I/S eller i betalingstransaktionerne, ligesom advokatfirmaet ikke ydede rådgivning i forhold til F1-Bank. Under disse omstændigheder har advokatfirmaet ikke pådraget sig et ansvar over for F1-Bank A/S i forbindelse med salget af overskudsselskabet. Advokatfirmaet R1 frifindes derfor for F1-Bank A/S's påstand om friholdelse.

F1-Bank A/S's påstande over for H2 A/S og K/S-G1-Finans og H2 A/S's påstande over for F1-Bank A/S:

Det må efter bevisførelsen lægges til grund, at K/S-G1-Finans havde afgørende indflydelse på H2 A/S's dispositioner, dels gennem sin sikkerhed i aktierne i H2 A/S, dels i kraft af fuldmagten til SK og FS. H2 A/S's erhvervelse og senere afhændelse af overskudsselskabet var således reelt dikteret og gennemført af kommanditselskabet, der havde en økonomisk interesse i dispositionerne. Landsretten finder derfor, at kommanditselskabet i forhold til F1-Bank A/S må identificeres med H2 A/S.

Landsretten finder ikke grundlag for at antage, at H2 A/S eller K/S-G1-Finans har pådraget sig et selvstændigt ansvar over for F1-Bank A/S, der kan begrunde, at disse parter skal friholde F1-Bank A/S for konkursboets krav. Tilsvarende finder landsretten ikke, at F1-Bank A/S har pådraget sig et selvstændigt ansvar over for H2 A/S, der kan begrunde, at F1-Bank A/S skal friholde H2 A/S.

H2 A/S hæfter over for konkursboet i medfør af aktieselskabslovens § 115, stk. 5, jf. stk. 2, mens F1-Bank A/S hæfter efter dansk rets almindelige erstatningsregel. Fordelingen af ansvaret mellem parterne skal ske efter princippet i erstatningsansvarslovens § 25, hvorefter den indbyrdes fordeling foretages efter, hvad der under hensyn til ansvarets beskaffenhed og omstændighederne i øvrigt må anses for rimeligt.

Det fremgår af Højesterets dom af 24. november 1999 i Thranesagen, gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2000, side 365, at det ved den indbyrdes fordeling af erstatningsansvaret skal tilstræbes, at sælgeren forlods kommer til at afgive sin berigelse. H2 A/S har gjort gældende, at selskabet ikke har opnået en berigelse under hensyn til, at overskudsselskabet er solgt til samme kurs, som det blev købt for. F1-Bank A/S har ikke tilkendegivet, hvordan beregningen af en sådan berigelse efter bankens opfattelse bør foretages. Herefter finder landsretten ikke grundlag for at fastlægge nogen berigelse i forbindelse med den indbyrdes fordeling.

Udgangspunktet for den indbyrdes fordeling af erstatningsansvaret mellem sælgeren og køberens bank i sager om selskabstømning er ifølge Højesterets dom i Thrane-sagen en ligedeling. Hverken den omstændighed, at parternes ansvar hviler på forskelligt grundlag, eller andre forhold kan begrunde, at dette udgangspunkt fraviges. F1-Bank A/S skal derfor i det indbyrdes forhold endeligt betale 1.224.285 kr. med procesrente heraf fra sagens anlæg mod F1-Bank A/S den 9. januar 1996, mens H2 A/S og K/S-G1-Finans i kraft af identifikationen med H2 A/S - solidarisk skal friholde F1-Bank A/S for, hvad banken herudover betaler til konkursboet.

F1-Bank A/S's, H2 A/S's, K/S-G1-Finans's og Advokatfirmaet R1s friholdelsespåstande over for de adciterede K1 I/S under konkurs, A, B og C:

K1 I/S under konkurs, A, B og C er udeblevet under domsforhandlingen. Da friholdelsespåstandene over for dem nedlagt af F1-Bank A/S, H2 A/S og K/S-G1-Finans findes begrundet i sagsfremstillingen og det i øvrigt fremkomne, tages disse friholdelsespåstande til følge, medens de pågældende frifindes for friholdelsespåstanden nedlagt af Advokatfirmaet R1 i konsekvens af frifindelsen af advokatfirmaet.

T h i k e n d e s f o r r e t

F1-Bank A/S og H2 A/S skal inden 14 dage til HX ApS under konkurs v/kurator, advokat Erik Malberg in solidum betale 4.367.451 kr. med tillæg af 1 % pr. påbegyndt måned af 2.454.311 kr. fra den 1. maj 1998 til den 31. oktober 1998 og med tillæg af 0,6 % pr. påbegyndt måned af 2.454.311 kr. fra den 1. november 1998, til betaling sker, dog således at F1-Bank A/S højest til konkursboet skal betale 2.448.570 kr. med tillæg af procesrente fra den 9. januar 1996, til betaling sker.

H2 A/S skal herudover anerkende at være forpligtet til at dække samtlige endeligt godkendte krav i konkursboet, jf. konkurslovens §§ 93-98, som ikke dækkes af H2 A/S's betaling i henhold til det ovenfor bestemte.

I det indbyrdes forhold skal F1-Bank A/S bære 1.224.285 kr. med procesrente fra den 9. januar 1996 og H2 A/S resten. H2 A/S og K/S-G1-Finans skal solidarisk friholde F1-Bank A/S for, hvad banken betaler til konkursboet ud over 1.224.285 kr. med procesrente fra den 9. januar 1996.

FX-Bank A/S og Advokatfirmaet R1 frifindes for F1-Bank A/S's påstand om friholdelse.

K1 I/S under konkurs, A, B og C skal solidarisk friholde F1-Bank A/S, H2 A/S og K/S-G1-Finans for ethvert beløb, herunder renter og omkostninger, som F1-Bank A/S, H2 A/S og K/S-G1-Finans betaler i henhold til denne dom.

K1 I/S under konkurs, A, B og C frifindes for Advokatfirmaet R1s påstand om friholdelse.

I sagsomkostninger til HX ApS under konkurs skal F1-Bank A/S og H2 A/S inden 14 dage solidarisk betale 250.000 kr. I det indbyrdes forhold bærer F1-Bank A/S 100.000 kr. heraf og H2 A/S resten. H2 A/S og K/S-G1-Finans ApS skal solidarisk friholde F1-Bank A/S for, hvad banken betaler til HX ApS under konkurs ud over 100.000 kr.

I sagsomkostninger til FX-Bank A/S skal F1-Bank A/S inden 14 dage betale 125.000 kr.

I sagsomkostninger til Advokatfirmaet R1 skal F1-Bank A/S inden 14 dage betale 100.000 kr.

I sagsomkostninger til F1-Bank A/S skal K1 I/S under konkurs, A, B og C solidarisk betale 150.000 kr.

I sagsomkostninger til H2 A/S skal K1 I/S under konkurs, A, B og C solidarisk betale 50.000 kr.

I sagsomkostninger til K/S-G1-Finans skal K1 I/S under konkurs, A, B og C solidarisk betale 50.000 kr.

I øvrigt skal ingen af parterne betale sagsomkostninger til nogen anden part.