Landsskatterettens kendelse
af 13. november 2001
2-3-1923-0211

Klagen vedrører opgørelsen af indkomsten på følgende punkter:

Indkomstår 1997

 

Udgifter til krosalgsarrangementer fratrukket som reklame:

Omkostninger

325.568 kr.

 

Lokaleleje

    7.200 kr.

 

I alt

332.768 kr.

 
 

Anset som repræsentation af myndighederne.

 

Indkomsten forhøjet med

 

249.576 kr.

 

Indkomstår 1998

 

Udgifter til krosalgsarrangementer fratrukket som reklame:

 

Omkostninger

612.004 kr.

 

Lokaleleje

  24.048 kr.

 

I alt

636.052 kr.

 
 

Anset som repræsentation af myndighederne.

 

Indkomsten forhøjet med

 

477.039 kr.

 

Indkomstår 1999

 

Udgifter til krosalgsarrangementer fratrukket som reklame:

 

Omkostninger

578.551 kr.

 

Lokaleleje

  39.512 kr.

 

I alt

618.063 kr.

 
 

Anset som repræsentation af myndighederne.

 

Indkomsten forhøjet med

 

463.547 kr.

Det fremgår af sagens oplysninger, at selskabet H1 ApS foretager salg af dyner og puder. Varerne bliver importeret fra Tyskland. Selskabet har i 1997, 1998 og 1999 haft en bruttofortjeneste på henholdsvis 664.817 kr., 869.598 kr. og 890.252 kr.

Salget sker ved et såkaldt "krosalgsarrangement". Forløbet er som følgende:

Selskabet kontakter en række personer i et område. Kredsen af personer bliver fundet ud fra vejviseren. Der bliver tilsendt hver enkelt husstand en indbydelse, hvori tidspunkt og sted er anført. Arrangementet bliver arrangeret på en lokal kro eller restauration. De kunder som er interesseret giver herefter besked til selskabet. Kunderne kommer gerne mellem kl. 18.00 og 19.00 og tager hjem igen mellem kl. 21.00 og 22.00.

Arrangementet starter med, at gæsterne indtager et måltid mad, hvilket ofte kan være dagens ret det pågældende sted. Ved gennemgang af bilagsmaterialet for 1999 kan det konstateres, at der er serveret flæskesteg, helstegt svinekam m.m. Kuvertprisen ligger for en stor dels vedkommende mellem 75 og 100 kr. Måltidet betales af selskabet, medens gæsterne selv må betale for deres drikkevarer. Ifølge bilagsmaterialet kan det konstateres, at i 1999 har antallet af deltagere pr. arrangement været mellem 15 og 40 personer pr. gang. Der har i 1999 været afholdt ca. 270 arrangementer. Når maden er indtaget, præsenterer selskabets sælger varerne.

Da sælgeren skal holde en salgstale og en demonstration, er det nødvendigt, at kroen/restaurationen stiller separat lokale til rådighed for arrangementet. Når demonstrationen er færdig, er det muligt for gæsterne, at besigtige varerne, ligesom der på dette tidspunkt indgås aftaler om køb. Varerne bliver efterfølgende leveret eller sendt pr. efterkrav til køber. Selskabet afsætter kun sine produkter ved denne form for salgsdemonstrationer.

Nogle af de steder hvor arrangementerne afholdes, bliver der på bilaget anført et selvstændigt lokaleleje. Ofte er det sket ved, at priser for menuen er reduceret med 50 % og de resterende 50 % kaldes lokaleleje. I 1999 er det sket ca. 40 gange, at der er foretaget en fordeling mellem menuen og lokaleleje.

De stedlige myndigheder er af den opfattelse, at samtlige udgifter til krosalgsarrangementerne skal anses som repræsentation jf, ligningslovens § 8, stk. 4. Dette begrundes med følgende:

  • At målet med arrangementerne er at præsentere og afsætte selskabets sengetøjsprodukter til en bestemt kreds af potentielle kunder, hvor der under arrangementet serveres et måltid mad, der kun kan anses for egentlig bespisning. Når der er tale om egentlig bespisning, vil udgiften falde ind under ligningslovens § 8, stk. 4, uanset størrelsen af den afholdte udgift til bespisningen.

  • For så vidt angår udgiften til lokaleleje til de kroer, der opkræver særskilt betaling herfor, er myndighederne af den opfattelse, at denne udgift er så nært tilknyttet bespisningsudgiften, at den skal ses som en samlet del heraf, da der alene er tale om udslag af den enkelte kros prispolitik, om bespisningsudgiften indeholder specificeret udgift til lokale eller ej.

  • Hvis en virksomhed i repræsentativt øjemed har til hensigt at bespise en kunde og bestiller et bord på en restaurant, vil der i kuvertprisen indgå en skjult udgift til leje af andel af lokale. På trods heraf skal hele udgiften til arrangementet begrænses efter ligningslovens § 8, stk. 4 som repræsentationsudgifter. Hvis samme virksomhed ønsker at bespise en større kreds af kunder, ligeledes i repræsentativt øjemed, og beslaglægger et helt lokale eller hele restaurationen, vil der efter restaurationens prispolitik blive opkrævet en kuvertpris plus et beløb for lokaleleje. Uanset om lokalelejen er skjult i kuvertprisen eller opkræves særskilt, skal der også i dette tilfælde ske en begrænsning af hele den afholdte udgift.

Myndighederne henviser desuden til TFS 1992.332.

Klagerens repræsentant har nedlagt påstand om, at skatteansættelsen nedsættes til det selvangivne beløb, idet udgifterne er direkte reklame- og salgsfremmende udgifter. Udgifterne til bespisning af gæsterne udgør ca. 16,5 % af omsætningen i alle årene, og er udgiftsført under salgsomkostninger som 100 % fradragsberettiget. Udgifterne til lokaleleje er ligeledes udgiftsført under salgsomkostninger som 100 % fradragsberettiget. Udgifterne har været afholdt for at sikre og vedligeholde indkomsten. Dette begrundes med følgende:

  • Al omsætning effektueres via disse arrangementer. Der foregår intet telefonsalg eller andre måder at sælge varerne på. Det vil sige, at uden krosalgsarrangementerne er der ingen omsætning, og uden omsætning ingen virksomhed.

  • Der bør lægges vægt på, at udgifterne efter lovens ordlyd i statsskattelovens § 6 a, netop er nødvendig for at sikre og vedligeholde indkomsten. Særreglen for repræsentation er f.eks. mindre salgsomkostninger, hvor man inviterer forretningsforbindelser eller kunder på restaurant. Selskabet har inviteret en ukendt kreds til salgsdemonstrationerne.

Landsskatteretten skal udtale

Fradrag for udgifter til reklame kan foretages efter ligningslovens § 8, stk. 1. Ifølge bestemmelsens forarbejder forudsætter fradrag, at udgifterne er afholdt over for en ubestemt kreds af kunder eller potentielle kunder, og at der alene er tale om en mindre servering, der ikke har karakter af egentlig bespisning. Reklameudgifter tager således sigte på at opretholde en virksomheds almindelige omdømme eller fremme dens interesser ved at gøre den kendt og fordelagtigt bemærket, jf. tillige pkt. 14.2 i cirkulære til ligningsloven, nr. 72 af 17. april 1996.

Udgifter til repræsentation kan fradrages efter ligningslovens § 8, stk. 4. Efter bestemmelsens forarbejder, jf. tillige pkt. 14.3.1. i ovennævnte cirkulære, er fradrag betinget af, at udgifterne er afholdt over for andre end virksomhedens medarbejdere for at afslutte forretninger eller for at knytte eller bevare forretningsforbindelser. Repræsentation har således karakter af opmærksomhed eller kommerciel gæstfrihed over for forretningsforbindelser.

Landsskatteretten finder, at udgifterne til krosalgsarrangementerne, bespisning og leje af lokaler, bliver at henføre under repræsentationsudgifter. Der er henset til, at der sker bespisning af gæsterne, og at leje af lokaler er en integreret del af selve arrangementerne og således ikke lader sig udskille.

Den påklagede ansættelse vil følgelig være at stadfæste.

Herefter bestemmes

Indkomstår 1997

Udgifter til krosalgsarrangementer fratrukket som reklame:

 

Omkostninger

325.568 kr.

 

Lokaleleje

    7.200 kr.

 

I alt

332.768 kr.

 
 

Anset som repræsentation af myndighederne.

 

Indkomsten forhøjet med, 249.576 kr.

 

Stadfæstes.

 

Indkomstår 1998

 

Udgifter til krosalgsarrangementer fratrukket som reklame:

 

Omkostninger

612.004 kr.

 

Lokaleleje

  24.048 kr.

 

I alt

636.052 kr.

 
 

Anset som repræsentation af myndighederne.

 

Indkomsten forhøjet med, 477.039 kr.

 

Stadfæstes.

 

Indkomstår 1999

 

Udgifter til krosalgsarrangementer fratrukket som reklame:

 

Omkostninger

578.551 kr.

 

Lokaleleje

  39.512 kr.

 

I alt

618.063 kr.

 
 

Anset som repræsentation af myndighederne.

 

Indkomsten forhøjet med, 463.547 kr.

 

Stadfæstes.